Hjælpemenu

Hovedmenu

Europæiske Semester

Som led i EU's nye Europa 2020-vækststrategi samt fokus på økonomisk styring blev det Europæiske Semester - også kaldet det europæiske halvår - indført. Det Europæiske Semester introducerer en ny cyklus for medlemslandenes indberetning af bl.a. de såkaldte stabilitets- og konvergensprogrammer, der er udgangspunktet for vurderingen af medlemslandenes opfyldelse af stabilitets- og vækstpagten.

Det Europæiske Semester
Det Europæiske Semester

Hvad er det Europæiske Semester?

Idéen med det Europæiske Semester er at integrere de forskellige dele af samordningen af medlemslandenes økonomiske politikker - herunder at sikre en bedre forudgående samordning. 

Koordineringen omfatter i dag behandlingen af de såkaldte stabilitets- og konvergensprogrammer som medlemslandene indsender til Kommissionen samt de Nationale Reformprogrammer og indmeldinger under den såkaldte europluspagt. Hertil kommer overvågningen af potentielle makroøkonomiske ubalancer i medlemslandene. Hele forløbet afsluttes med vedtagelse af landespecifikke henstillinger, som for hvert medlemsland angiver, hvilke tiltag medlemslandene bør fokusere på.

Stabilitets- og konvergensprogrammer 

Som led i stabilitets- og vækstpagten skal eurolandene indsende stabilitetsprogrammer til Europa-Kommissionen, og landene uden for eurosamarbejdet skal indsende konvergensprogrammer. Disse programmer indeholder en række data og fremskrivninger af forskellige økonomiske variable som er udgangspunktet for Kommissionens vurdering af medlemslandenes overholdelse af stabilitets- og vækstpagten - dvs. specielt kravet om at det offentligt budgetunderskud ikke må overstige tre procent af bruttonationalproduktet.

Tidligere blev disse programmer indsendt i december, men med det Europæiske Semester rykkes indberetningen frem til april, hvorved en forudgående drøftelse af de finanspolitiske dispositioner er mulig inden vedtagelsen af de nationale budgetter. 

Nationale reformprogrammer + europluspagten

Parallelt med indberetningen af stabilitets- og konvergensprogrammer skal medlemslandene også indsende såkaldte nationale reformprogrammer. Disse programmer indeholder nationale strukturelle tiltag på områder som beskæftigelse, forskning, innovation, energi og social inklusion i tråd med Europa 2020-strategiens overordnede målsætning. De medlemslande der deltager i den såkaldte europluspagt/konkurrenceevnepagt melder også deres forskellige tiltag til opfyldelse af pagtens målsætninger ind i forbindelse med de nationale reformprogrammer.

Makroøkonomiske ubalancer

Endelig er det Europæiske Semester også rammen om gennemførelsen af de nye regler for overvågning af makroøkonomiske ubalancer i de enkelte medlemslande. Under dette nye regelsæt er der på linje med reglerne under stabilitets- og vækstpagten indført en egentlig procedure for medlemslande med uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer.

Det Europæiske Semester indbefatter ifølge forordning 1175/2011 af 16. november 2011:

a) udformning samt overvågning af gennemførelsen af de overordnede retningslinjer for økonomiske politikker i medlemsstaterne og i Unionen (overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker) i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF

b) udformning samt granskning af gennemførelsen af de retningslinjer, som medlemsstaterne skal tage højde for i deres beskæftigelsespolitikker i overensstemmelse med artikel 148, stk. 2, i TEUF (beskæftigelsesretningslinjerne)

c) forelæggelse og vurdering af medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer i henhold til denne forordning

d) forelæggelse og vurdering af medlemsstaternes nationale reformprogrammer, der understøtter Unionens strategi for vækst og beskæftigelse og er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne i litra a) og b) og med de overordnede retningslinjer for medlemsstaterne, som Kommissionen og Det Europæiske Råd udstedte ved begyndelsen af den årlige overvågningscyklus

e) overvågning med henblik på at forebygge og korrigere makroøkonomiske ubalancer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer .

Hvilke data skal indberettes?

I Europa-Kommissionens meddelelse om det Europæiske Semester lægges der op til, at stabilitets- og konvergensprogrammerne som minimum bør indeholde følgende informationer som grundlag for en forudgående drøftelse af finanspolitikken:

  • et komplet og opdateret makroøkonomisk scenario
  • konkrete indikationer om planer for det efterfølgende år (t+1)
  • en beskrivelse af de påtænkte politikker
  • mellemfristede fremskrivninger af de statslige finansers vigtigste variabler
  • en vurdering af budgetudviklingen i det forudgående år (t-1)
  • en opdatering af budgetplanerne for indeværende år.

EU's økonomi- og finansministre valgte på et rådsmøde den 7. september 2010, at ændre retningslinjerne for udarbejdelse af stabilitets- og konvergensprogrammer så de kom i tråd med det Europæiske Semester.

Forløbet

Forløbet starter ved udgangen af det forudgående år med en årlig vækstundersøgelse, som Europa-Kommissionen står bag. Den indeholder en gennemgang af de økonomiske udfordringer for EU og euroområdet som helhed samt fastlægger de overordnede prioriteter for det kommende år.

Samtidig fremlægger Kommissionen en såkaldt varslingsrapport, hvor de medlemslande, der potentielt kan være i fare for såkaldte makroøkonomiske ubalancer, bliver udpeget på baggrund af 11 såkaldte makroøkonomiske indikatorer. 

For eurolandenes vedkommende vil der samtidig komme en vurdering fra Kommissionens side af landenes indsendte budgetplaner for det kommende år. Eurolandene skal som led i den såkaldte two-pack indsende budgetplanerne for det kommende år den 15. oktober.

En opfølgende mere dybdegående rapport bliver udarbejdet i marts, hvor Kommissionen vurderer, hvorvidt de makroøkonomiske ubalancer der blev udpeget i en række medlemslande i varslingsrapporten rent faktisk er uforholdsmæssigt store. 

Det Europæiske Råd opstiller så i marts strategiske politiske retningslinjer, som medlemslandene tager højde for i deres stabilitets- og konvergensprogrammer og deres nationale reformprogrammer, som fremsendes i april. På baggrund af medlemslandenes rapporter udarbejder Kommissionen i maj forslag til de landespecifikke anbefalinger.

Efter forudgående drøftelse på Det Europæiske Råds møde i juni vedtager Rådet i juli de landespecifikke henstillinger. I andet halvår færdigbehandler EU-landene de nationale budgetter. Kommissionen vurderer i sin årlige vækstundersøgelse for det efterfølgende år, hvordan medlemslandene har taget hensyn til EU's retningslinjer.

Møder mellem Kommissionen og medlemslandene

I forbindelse med det europæiske semesters forløb har de enkelte EU-lande tre direkte møder med Kommissionen, hvor de drøfter:

  • de foranstaltninger, der er truffet og planlagt til gennemførelse af de henstillinger som medlemslandet har modtaget i juli måned i det pågældende år (oktober/november)
  • status vedrørende gennemførelse af henstillingerne fra det forrige års europæiske semester (februar)
  • status med hensyn til udarbejdelsen af de landespecifikke henstillinger samt udestående landespecifikke spørgsmål (april)

Se en deltaljeret køreplan for forløbet af det europæiske semester i 2014

Forløbet i det Europæiske Semester
Det Europæiske Semester

Europa-Kommissionens anbefalinger 2014

Som led i det Europæiske Semesters cyklus fremsatte Kommissionen den 2. juni 2014 forslag til de landespecifikke anbefalinger på baggrund af medlemslandenes indberettede stabilitets- og konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer.

Rådets anbefalinger 2014

Med udgangspunkt i Kommissionens anbefalinger og efter Det Europæiske Råds tilslutning på EU-topmødet den 26.-27. juni 2014 vedtog Rådet de endelige landespecifikke henstillinger på et rådsmøde den 8. juli 2013.

Som led i de skærpede regler om såkaldt økonomisk styring skal Rådet begrunde eventuelle ændringer af de oprindelige forslag til henstillinger som Kommissionen er kommet med.

Baggrund

Vedtagelsen af den nye ramme for koordinering af den økonomiske politik under det Europæiske Semester udspringer af ønsket om en mere fast økonomisk styring i lyset af gældskrisen.

Behandling i Folketinget

Europa-Kommissionens oprindelige meddelelse, KOM (2010) 0367, hvor den samlede vifte af tiltag til økonomisk styring blev skitseret blev behandlet af Folketingets Europaudvalg på et møde den 9. juli 2010. På dette møde støttede et flertal i udvalget regeringens forhandlingsoplæg på den overordnede meddelelse - herunder idéen om et Europæisk Semester.

Som nævnt besluttede EU's økonomi- og finansministre på et møde den 7. septemper 2010, at tilpasse retningslinjerne for udarbejdelse af stabilitets- og konvergensprogrammer til forløbet under det Europæiske Semester. Europaudvalget blev orienteret om denne tilpasning på et forudgående europaudvalgsmøde den 30. august 2010.

Nationale semester

Folketingets Finans- og Europaudvalg har i juni 2013 vedtaget en beretning om håndteringen af det europæiske semester i Folketinget. Beretningen introducerer en ny procedure med tre årlige samråd med regeringen i december, marts og maj - kaldet det nationale semester. Det første af denne type samråd afholdes den 5. december 2013 med fokus på Kommissionens vækstanalyse for 2014 samt varslingsrapport. Samrådet er dog ikke åbent for offentligheden.

I forbindelse med det litauiske EU-formandskabs evaluering af forløbet af det europæiske semester i 2013, og forslag til forbedringer for 2014, anbefales det da netop også, at:

"medlemsstaterne øger inddragelsen af repræsentanter på politisk plan, herunder de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter i det europæiske semester på nationalt plan, og, hvor det er relevant, udvider deltagelsen af nationale repræsentanter på politisk plan i den bilaterale dialog med Kommissionen".

Samråd den 5. december 2013 om det europæiske semester

Samråd den 10. april 2014 om det europæiske semester

 

Samråd den 19. juni 2014 om det europæiske semester

 

 

 

Spørgsmål

Yderligere information