EU's budget
EU’s budget omfatter alle udgifter afholdt af EU’s institutioner. Budgettet fastsætter indtægter og udgifter for det pågældende år og opregner alle de aktiviteter der skal finansieres samt det totale beløb og personale der er til rådighed for hver aktivitet. De aktiviteter der finansieres over budgettet er for størstedelens vedkommende fastlagt i EU-retsakter.
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (EUF) fastsætter, at budgettet skal balancere, hvilket vil sige, at alle udgifter skal være dækket af tilsvarende indtægter. EU’s samlede indtægter er begrænset af et øvre loft, som medlemslandene har vedtaget, hvilket betyder, at de udgifter der finansieres over EU’s budget er underlagt en tilsvarende begrænsning.
EU’s budget vedtages af den såkaldte budgetmyndighed, der udgøres af Rådet og Europa-Parlamentet, på baggrund af et forslag fra Europa-Kommissionen.
Budget 2014
Budgettet for 2014 er det første under den nye overordnede finansielle budgetramme for perioden 2014 til 2020. Den flerårige finansielle budgetramme udstikker de overordnede årlige rammer for budgettet samt politiske prioriteter for perioden. For perioden 2014 til 2020 er der sat fokus på en bæredygtig økonomisk vækst samt beskæftigelse.
De samlede forpligtigelsesbevillinger i budgettet for 2014 andrager 142,6 mia. euro svarende til 1,06 procent af EU's samlede BNI. Betalingsbevillingerne udgør 135,5 mia. euro svarende til 1,00 procent af BNI. Målt i danske kroner svarer det til forpligtigelses- og betalingsbevillinger på henholdsvis ca. 1.064 mia. kroner og ca. 1.011 mia. kroner.
Forpligtigelser er de tilsagn om bevillinger, som EU kan afgive i et givent budgetår, mens betalingsbevillinger er de konkrete udbetalinger, som EU kan foretage i et givent budgetår.
Øvre grænse for budgettet
Den øvre grænse for forpligtigelses- og betalingsbevillinger er fastlagt i Rådets afgørelse af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter og udgør henholdsvis 1,29 og 1,23 procent af BNI.
Udgiftssiden af EU's budget i 2014 i forpligtigelses- og betalingsbevillinger kan findes i tabellen nedenfor.
| Bevillinger |
Forpligtigelser |
Procent af samlede forpligtiglser |
Betalinger |
Procent af samlede betalinger |
|
1. Intelligent og inklusiv vækst |
63,99 |
44,9 |
62,39 |
46,0 |
|
1a. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse |
16,48 |
11,6 |
11,44 |
8,4 |
|
1b. Økonomisk, social og territorial samhørighed |
47,50 |
33,3 |
50,95 |
37,6 |
|
2. Bæredygtig vækst: naturressourcer |
59,27 |
41,6 |
56,46 |
41,7 |
|
Heraf markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger |
43,78 |
30,7 |
43,78 |
32,3 |
|
Heraf udvikling af landdistrikter |
13,99 |
9,8 |
11,62 |
8,6 |
|
3. Sikkerhed og unionsborgerskab |
2,17 |
1,5 |
1,68 |
1,2 |
| 4. Det globale Europa |
8,33 |
5,8 |
6,19 |
4,6 |
| 5. Administration |
8,41 |
5,9 |
8,41 |
6,2 |
|
6. Kompensationer |
0,03 |
0,0 |
0,03 |
0,0 |
|
Specielle instrumenter |
0,46 |
0,3 |
0,35 |
0,3 |
|
Bevillinger i alt |
142,64 |
100,0 |
135,50 |
100,0 |
|
Bevillinger i procent af BNI |
1,06 |
1,00 |
Den største post på budgettet er udgifterne til intelligent og inklusiv vækst, der bl.a. dækker over de tidligere såkaldte strukturfonde, hvorfra mindre udviklede regioner og områder kan støttes. Bæredygtig vækst: naturressourcer, hvorunder landbrugsstøtten er placeret, udgør den næststørste post på budgettet. Den direkte landbrugsstøtte og markedsrelaterede udgifter udgør omkring 30 procent af budgettet i 2014.