Du er her: EU-Oplysningen
› Dokumenter
› Folketingets dokumenter
› § 20-spørgsmål
› § 20 spørgsmål og svar - Find et svar efter folketingssamling
› § 20-spørgsmål (folketingssamling 2009-10)
› Om Danmarks medlemsska...
Om Danmarks medlemsskab af euroen
Per Clausen (EL)
Vil ministeren følge Dansk Folkepartis krav om, at Danmark skal stå uden for EU’s budgeteftersyn, eller alternativt udskrive en folkeafstemning om Danmarks medlemsskab af euroen, som Dansk Folkeparti har krævet?
Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslagene om at styrke det økonomisk-politiske samarbejde har ikke i sig selv at gøre med evt. dansk medlemskab af euroen. Regeringen ønsker at sætte undtagelserne til folkeafstemning. Regeringen vil på et passende tidspunkt optage drøftelser blandt Folketingets partier for at sikre bred politisk opbakning til afstemningen og dermed den bedste chance for et positivt resultat.
Som det fremgår af svar på EUU spørgsmål 1 af 8. juni 2010 har Kommissionen foreslået introduktionen af et ”Europæisk semester”. Det indebærer, at eurolande såvel som lande uden for euroen afleverer stabilitets- og konvergensprogrammer og de nationale reformprogrammer allerede i foråret. Programmerne skal præsentere overordnede planer for den økonomiske politik, herunder information om de nationale budgetplaner for de kommende år. Forslaget indebærer ikke, at Kommissionen eller ECOFIN skal ”godkende” landenes finanslovsforslag – finanslovene vil fortsat være national suverænitet.