Klimapolitik i EU og Danmark
Danmark skal føre en aktiv klimapolitik
Den danske
regering har den 14. august 2013 fremlagt en samlet klimaplan.
Regeringens mål er, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 40
procent i 2020 i forhold til 1990. Et stort skridt er taget med energiaftalen,
der blev indgået i marts 2012. Resten skal primært komme fra transportsektoren,
landbruget, bygninger og affaldssektoren.
Temside om den nye klimaplan
Se selve klimaplanen her (den indeholde både den danske
klimapolitik og i afsnit 4 den europæiske)
Klimapolitik i
EU
Klimaet er som bekendt globalt. Derfor er det det vigtigt at
sætte den danske klimapolitik ind i en europæisk kontekst.
EU’s
klimapolitik er sammensat af mange forskellige programmer, initiativer og
lovgivning, der samlet sigter efter at gøre EU mere klimavenligt og
energieffektivt. Eksempelvis er der vedtaget lovgivning i EU der regulerer
handel med CO2-udledningesrettigheder, og der er lavet regler for hvor
meget CO2 en ny bil må udlede.
CO 2 og klima
I 1991 udgav Europa-Kommissionen sin første strategi for at begrænse CO2 udslippet og forbedre EU’s energieffektivitet. Det var dog nødvendigt med yderligere initiativer, hvis EU skulle leve op til sine forpligtelser fra Kyoto protokollen. Kommissionen fremlagde derfor af to omgange – i 2000 og 2005 - handlingsplaner der skulle forbedre EU’s lovgivning på området. Et af de vigtigste initiativer der kom ud af disse var EU’s CO2 kvotehandelssystem.
Kommissionen udgav den 27. marts 2013 en grønbog
om klima og energi.
Læs mere om denne grønbog og den danske regerings høringssvar i
forbindelse med grønbogen.
De Bindede målsætninger
I 2007-2008 blev en række
bindende målsætninger for EU's klimaindsats besluttet. De vigtigste målsætninger
er det overordnede mål om, at udlede 20 % mindre CO2 i 2020, i forhold til 1990
samt at andelen af vedvarende energi skal udgøre 20 % i 2020 (læs mere via
linkene nederst på siden).
Målsætningerne udgår en central del af EU's samlede klima- og energipolitik. Den lovgivning der vedtages i EU har nemlig som overordnet sigte, at gøre denne målsætning til virkelighed.
Klima og jura
EU har vedtaget en lang række konkrete retsakter, der har til formål at gøre
EU mere klimavenlig. Et eksempel på sådan lovgivning er EU’s
CO2-kvotehandelssystem.
Læs mere om dramaet omkring EU's
CO2-kvotehandelssystem her.
Hvad med COP'erne?
En vigtig del af EU’s arbejde for at
hindre klimaforandringer er deltagelsen i FN’s klimakonvention og de årlige
klimakonferencer for medlemmerne af denne konvention – De såkaldte Conference
of the Parties, forkortet COP. EU ønsker at en efterfølger til Kyoto
protokollen skal aftale på plads, og at denne aftale skal gøres global, juridisk
bindende og tilstrækkelig ambitiøs.