Hjælpemenu

Hovedmenu

Europæiske semester

I forbindelse med EU's Europa 2020-vækststrategi blev det europæiske semester - også kaldet det europæiske halvår - indført.

Det europæiske semester introducerer en ny cyklus for medlemslandenes indberetning af bl.a. de såkaldte stabilitets- og konvergensprogrammer, der er udgangspunktet for EU’s vurdering af medlemslandenes opfyldelse af stabilitets- og vækstpagten.

Som led i Stabilitets- og vækstpagten skal eurolandene indsende stabilitetsprogrammer til Kommissionen, mens landene uden for eurosamarbejdet skal indsende konvergensprogrammer. Disse programmer indeholder en række data og fremskrivninger af forskellige økonomiske variable, som er udgangspunktet for Kommissionens vurdering af, om medlemslandene overholder stabilitets- og vækstpagten - dvs. specielt kravet om at det offentlige budgetunderskud ikke må overstige tre procent af bruttonationalproduktet.

Tidligere blev disse programmer indsendt i december, men med det europæiske semester rykkes indberetningen frem til april, så en forudgående drøftelse af de finanspolitiske dispositioner er mulig inden vedtagelsen af de nationale budgetter.

Parallelt med indberetningen af stabilitets- og konvergensprogrammer skal medlemslandene også indsende såkaldte nationale reformprogrammer. Disse programmer indeholder de nationale strukturelle tiltag, som regeringerne har planer om eller er i gang med på områder som beskæftigelse, forskning, innovation, energi og social inklusion for at bidrage til opfyldelse af Europa 2020-strategiens målsætninger.

Idéen med det europæiske semester er at integrere de forskellige dele af samordningen af medlemslandenes økonomiske politikker.

Hvor bindende er samordningen?

På spørgsmålet om, hvor bindende samordningen er, skrev den daværende finansminister i et svar til Folketinget, at der i praksis ”er metodefrihed, så det er op til medlemslandene selv at vurdere, med hvilke konkrete instrumenter de bedst leverer effektive løsninger på udfordringerne. Metodefriheden gælder så længe, landene lever op til de overordnede mål, som fx de finanspolitiske regler i stabilitets- og vækstpagten og de konkrete EU-henstillinger, og så længe landene kan fremlægge konkrete svar på, hvordan de vil sikre efterlevelse af målene.”

Forløbet af det europæiske semester

Nedenstående skema giver en ide om tidsplanen i det europæiske semester. Dog har den seneste udvikling medført mindre korrektioner, f.eks. at Kommissionens vækstundersøgelse nu skal komme allerede i december.

Forløbet starter med en årlig vækstundersøgelse, som Kommissionen står bag. Den indeholder en gennemgang af de økonomiske udfordringer for EU og euroområdet som helhed.

Det Europæiske Råd opstiller så i marts strategiske politiske retningslinjer, som medlemslandene tager højde for i deres stabilitets- og konvergensprogrammer og deres nationale reformprogrammer, som sendes til Kommissionen i april. I starten af juli udsender Rådet landespecifikke politiske retningslinjer. I andet halvår færdigbehandler EU-landene de nationale budgetter.

Kommissionen vurderer i sin årlige vækstundersøgelse for det efterfølgende år, hvordan medlemslandene har taget hensyn til EU's retningslinjer.