Spørgsmål og svar
Hvilke rabatordninger er der i EU's budget?
Spørgsmålets fulde ordlyd:
Hvilke rabatordninger er der i EU's budget?Svar
En række medlemslande har over tiden forhandlet sig frem til forskellige særordninger - eller rabatter - på indbetalingerne til EU's budget.
Den måske mest kendte rabatordning er den, som det lykkedes for den daværende premierminister i Storbritannien, Margarat Thatcher, at forhandle sig frem til på et EU-topmøde i den franske by Fontainebleau den 25.-26. juni 1984. Rabatten var i sin oprindelige form relativt simpelt formuleret, da konklusionerne fra mødet blot fastslog, at Storbritannien skulle have 66 procent af nettobidraget refunderet. Efterfølgende har omlægning af indtægtskilder til budgettet samt optagelsen af nye medlemslande kompliceret udregningen af rabatordningen betragteligt.
Aftalen dannede samtidig grundlaget for de fremtidige rabatordningen, da det i konklusionerne fra EU-topmødet i Fontainebleau blev slået fast, at "enhver stat, der i forhold til sin relative velstand bærer en for tung budgetbyrde, til sin tid ville kunne opnå en justering".
Rabatordningen har i sig selv affødt rabatter - eller rabat på rabatten - idet en del af ordningerne går på reduktion af det bidrag, der skal betales til at finansiere Storbritanniens rabatordning.
Betalingerne til EU's budget
EU's budget finansieres primært ved det man kalder EU's egne indtægter, og som består af landbrugsafgifter, toldindtægter, et bidrag beregnet på grundlag af medlemslandenes momsbaser samt et bidrag beregnet på grundlag af medlemslandenes bruttonationalindkomst (BNI). Sammensætningen og opkrævningen af disse indbetalinger fra medlemslandene reguleres af det, der kaldes ordningen for EU's egne indtægter som vedtages af Rådet som en afgørelse. Denne afgørelse indholder dog også de forskellige rabatter eller kompensationer, som de enkelte medlemslande har opnået i forhold til indbetalingerne til EU's budget.
Afgørelsen om EU's egne indtægter bliver typisk ændret i forbindelse med vedtagelsen af EU's overordnede flerårige budgetrammer - de såkaldte finansielle perspektiver. Forhandlingerne om de finansielle perspektiver er derfor ofte genstand for meget intense forhandlinger, hvor spørgsmålet om kompensationer og rabatter kommer i fokus. Vedtagelsen af både de finansielle perspektiver og afgørelsen om EU's egne indtægter kræver enstemmighed, så forhandlingerne strækker sig typisk over en længere periode og dominerer stats- og regeringschefernes drøftelser på EU-topmøderne.
Den seneste afgørelse om ordningen for EU's egne indtægter blev forhandlet på plads i december 2005 i forbindelse med forhandlingerne om de finansielle perspektiver for perioden 2007-2013. Den trådte i kraft i marts 2009 med tilbagevirkende kraft til januar 2007. Afgørelsen introducerede en ændring af Storbritanniens rabatordning samt et par nye rabatter til Tyskland, Østrig, Nederlandene og Sverige - dog kun for perioden 2007-2013.
Forskellige særordninger
Rabatternes karakter er som nævnt forskellige og spænder over rabatter baseret på nettobidrag, rabatter på finansiering af andre landes rabatter til egentlige reduktioner af satser og indbetalinger under budgettes indtægtskategorier. Samtidig varierer visse rabatters størrelse med udviklingen i EU-budgettet, mens andre rabatter består af en fast beløbsmæssig reduktion.
Rabatterne
Storbritannien, Tyskland, Østrig, Nederlandene og Sverige har alle opnået én eller flere af de forskellige typer af rabatordninger.
Storbritannien
Som nævnt er Storbritanniens rabat - også kaldet UK-kompensation - baseret på en opgørelse af det såkaldte nettobidrag. Nettobidraget siger noget om, hvor stor en andel Storbritannien betaler af de samlede indbetalinger til EU-budgettet i forhold til hvor stor en andel af de samlede udbetalinger fra EU-budgettet, som Storbritannien modtager. Forenklet sagt får Storbritannien en rabat svarende til 66 procent af den andel af indbetalingerne til budgettet, der overstiger andelen af udbetalingerne fra budgettet. Beregningen bliver dog yderligere kompliceret af, at der skal korrigeres for overgangen fra primært momsbaserede bidrag til BNI-bidrag samt optagelsen af nye medlemslande (se dette link for en detaljeret beregning af Storbritanniens rabat i EU-budgettet for 2011).
Det er de øvrige medlemslande, der skal finansiere Storbritanniens rabat, og fordelingen af finansieringen er baseret på de enkelte medlemslandes BNI-andel. Den præcise opgørelse af Storbritanniens rabat i det enkelte år kan dog først opgøres efter fire år, så den budgetterede størrelse af rabatten er baseret på data for det forudgående år.
For 2012 er der budgetteret med en kompensation til Storbritannien på 3,8 mia. euro svarende til ca. 28,3 mia. danske kroner.
Tyskland
Rabatordninger for Tyskland består i en reduktion af bidraget til finansieringen af Storbritanniens rabat. Tyskland skal således kun betale 25 procent af det finansieringsbidrag, som Tyskland uden reduktionen skulle betale. I EU-budgettet for 2012 udgør denne reduktion af Tysklands bidrag til finansieringen af Storbritanniens rabat ca. 681,3 mio. euro - eller ca. 5,1 mia. danske kroner.
Foruden rabatten på finansieringen af Storbritanniens rabat har Tyskland i perioden 2007-2013 opnået en reduktion af den fælles sats, som medlemslandenes bidrag på baggrund af momsbasen beregnes ud fra. Den fælles sats er fastsat til 0,30 procent, hvor den for Tyskland er reduceret til 0,15 procent i 2007-2013. Det svarer i budgettet for 2012 til en rabat på 1,7 mia. euro svarende til ca. 12,7 mia. danske kroner.
Samlet bliver det altså til en tysk rabat på ca. 2,39 mia. euro i EU-budgettet for 2012.
Østrig
Østrig har som Tyskland en "rabat på rabatten" svarende til 75 procent af bidraget uden rabatordningen. I EU-budgettet for 2012 udgør denne reduktion ca. 76,7 mio. euro - eller ca. 571,4 mio. danske kroner.
Som Tyskland har Østrig også en rabat på betalingerne på baggrund af momsbasen. Her er satsen for Østrig i perioden 2007-2013 sat til 0,225, hvilket giver en rabat på 102 mio. euro - ca. 760 mio. danske kroner.
Samlet giver det en rabat til Østrig på 178,7 mio. euro i EU-budgettet for 2012.
Nederlandene
Også Nederlandene har en reduktion på 75 procent af finansieringen af Storbritanniens rabat, hvilket svarer til 160,5 mio. euro - eller ca. 1,2 mia. danske kroner. Nederlandene har ligeledes en nedsat momsbidragssats i perioden 2007-2013 på 0,100 procent, hvilket giver en rabat på 569,7 mio. euro svarende til 4,2 mia. danske kroner.
Endelige har Nederlandene i perioden 2007-2013 en fast reduktion i bidraget beregnet på baggrund af BNI på 605 mio. euro målt i 2004-priser. Det svarer til ca. 678,8 mio. euro i 2012-priser. Der er dog tale om en bruttonedsættelse af BNI-bidraget, så Nederlandene bidrager i princippet selv til finansieringen af rabatten sammen med de øvrige medlemslande. Netto bliver nedsættelsen af BNI-bidraget altså på 637,8 mio. euro svarende til ca. 4,8 mia. danske kroner.
Det svarer til en samlet rabat på 1,37 mia. euro i EU-budgettet for 2012.
Sverige
Sverige har som Tyskland, Østrig og Nederlandene en rabat på 75 procent af finansieringen af Storbritanniens rabat, hvilket svarer til 103,8 mio euro - 773,3 mio. danske krone. Sverige har i tillæg en nedsat momsbidragssats på 0,100 procent i perioden 2007-2013, hvilket giver en rabat på 347,3 mio. euro - eller ca. 2,6 mia. danske kroner.
Sverige har som Nederlandene også en bruttoreduktion på BNI-bidraget i perioden 2007-2013 på 150 mio. euro målt i 2004-priser, hvilket svarer til 168,3 mio. euro i 2012-priser. Netto giver det en besparelse i BNI-bidraget på 141,7 mio. euro - ca. 1,06 mia. danske kroner.
Det svarer til en samlet rabat på 592,8 mio. euro i EU-budgettet for 2012.
| Rabattype |
Storbritannien |
Tyskland |
Østrig |
Nederlandene |
Sverige |
| UK-kompensation |
3.800,4 |
681,3 |
76,7 |
160,5 |
103,8 |
| Momsbidragssatsreduktion* |
- |
1.704,4 |
102,0 |
569,7 |
347,3 |
| BNI-reduktion (netto)* |
- |
- |
- |
637,8 |
141,7 |
| I alt |
3.800,4 |
2.385,7 |
178,7 |
1.368,0 |
592,8 |
| Andel af de samlede indbetalinger efter rabat (%) |
11,61 |
19,95 |
2,12 |
4,99 |
2,77 |
| Andel af de samlede indbetalinger uden rabatter (%) |
14,20 |
20,53 |
2,12 |
5,79 |
3,06 |
| * Gældende i perioden 2007-2013 | |||||
| Rabatterne er i denne opgørelse betragtet isoleret, idet der er effekter på de øvrige indtægtskilder, der også påvirker det enkelte rabatland. | |||||
Hvad betyder det for Danmark?
Den såkaldte rabat på rabatten til Tyskland, Nederlandene, Østrig og Sverige betyder konkret et ekstra bidrag fra Danmark på 35,7 mio. euro til finansiering af de nævnte landes reduktion af finansieringen af Storbritanniens rabatordning i 2012. Det betyder, at det samlede danske bidrag til finansieringen af Storbritanniens rabatordning beløber sig til 121,3 mio. euro svarende til ca. 903,7 mio. kroner.
Hertil kommer så de reducerede betalinger på BNI-bidraget for Nederlandene og Sverige, hvor Danmarks andel af finansieringen af Nederlandenes og Sveriges bruttonedsættelse udgør 16,4 mio. euro - eller ca. 122,2 mio. danske kroner.
Nedsættelsen af satsen til beregning af bidraget på baggrund af momsbasen finansieres ikke direkte af de øvrige medlemslande, men den samlede indtægt til EU-budgettet på baggrund af momsgrundlaget bliver reduceret med 2,7 mia. euro, hvilket betyder, at medlemslandenes samlede BNI-bidrag nødvendigvis må stige med et tilsvarende beløb. Det skyldes, at størrelsen af medlemslandenes samlede BNI-bidrag bliver udregnet til sidst, når de øvrige indtægtskilder er fastlagte. BNI-bidraget fungerer derfor som en slags buffer, der sikrer balance mellem udgifter og indtægter på EU-budgettet. Danmarks andel af dette "ekstra" BNI-bidrag svarer til ca. 52,8 mio. euro - ca. 393,4 mio. kroner. Rabat-landene er dog også selv med til at finansiere det forhøjede BNI-bidrag.
I tabellen nedenfor er der en opgørelse af de budgetterede bidrag fra EU's medlemslande i form af egne indtægter til EU-budgettet i 2012 inkl. de forskellige rabatter og kompensationer. Til sammenligning er der i tabellens højre side en beregning af, hvad medlemslandene ville bidrage med, hvis budgettet var renset for alle nuværende kompensationer og rabatordninger.
| Budgetterede bidrag til EU-budgettet i 2012 | Bidrag i 2012 renset for kompensationer og rabatter | Forskel i bidrag uden kompensationer og rabatter | |||||
| Land | Bidrag til egne indtægter (mio. euro) | % af total | % af BNI | Bidrag til egne indtægter (mio. euro) | % af total | % af BNI |
Mio. euro |
| Belgien |
5.232,9 |
4,10 |
1,36 |
4.944,1 |
3,88 |
1,28 |
-288,9 |
| Bulgarien |
411,8 |
0,32 |
1,05 |
382,3 |
0,30 |
0,97 |
-29,5 |
| Tjekkiet |
1.599,1 |
1,25 |
1,25 |
1.486,0 |
1,17 |
0,98 |
-113,1 |
| Danmark |
2.595,9 |
2,04 |
1,02 |
2.405,5 |
1,89 |
0,95 |
-190,4 |
| Tyskland |
25.438,8 |
19,95 |
0,94 |
26.181,1 |
20,53 |
0,97 |
+742,3 |
| Estland |
164,5 |
0,13 |
1,06 |
152,8 |
0,12 |
0,99 |
-11,6 |
| Grækenland |
2.205,8 |
1,73 |
1,00 |
2.040,7 |
1,60 |
0,93 |
-165,1 |
| Spanien |
11.316,2 |
8,87 |
1,04 |
10.503,3 |
8,24 |
0,97 |
-812,9 |
| Frankrig |
20.880,9 |
16,38 |
0,99 |
19.297,4 |
15,13 |
0,91 |
-1.583,5 |
|
Irland |
1.381,2 |
1,08 |
1,07 |
1.284,7 |
1,01 |
1,00 |
-96,5 |
| Italien |
16.443,4 |
12,90 |
1,01 |
15.227,1 |
11,94 |
0,94 |
-1.216,3 |
| Cypern |
200,6 |
0,16 |
1,08 |
186,6 |
0,15 |
1,00 |
-13,9 |
| Letland |
191,1 |
0,15 |
0,98 |
176,4 |
0,14 |
0,90 |
-14,6 |
| Litauen |
323,9 |
0,25 |
1,03 |
300,4 |
0,24 |
0,96 |
-23,4 |
| Luxembourg |
324,4 |
0,25 |
0,97 |
299,3 |
0,23 |
0,89 |
-25,1 |
| Ungarn |
1.101,4 |
0,86 |
1,00 |
1.019,2 |
0,80 |
0,93 |
-82,1 |
| Malta |
70,8 |
0,06 |
1,11 |
66,0 |
0,05 |
1,04 |
-4,8 |
| Nederlandene |
6.359,0 |
4,99 |
1,00 |
7.380,9 |
5,79 |
1,16 |
+1.022,0 |
| Østrig |
2.706,2 |
2,12 |
0,89 |
2.699,9 |
2,12 |
0,89 |
-6,3 |
| Polen |
4.060,9 |
3,18 |
1,02 |
3.762,4 |
2,95 |
0,94 |
-298,5 |
| Portugal |
1.648,0 |
1,29 |
1,01 |
1.525,8 |
1,20 |
0,93 |
-122,2 |
| Rumænien |
1.359,7 |
1,07 |
0,96 |
1.254,1 |
0,98 |
0,89 |
-105,5 |
| Slovenien |
422,4 |
0,33 |
1,12 |
394,1 |
0,31 |
1,05 |
-28,2 |
| Slovakiet |
755,5 |
0,59 |
1,03 |
700,5 |
0,55 |
0,95 |
-55,0 |
| Finland |
1.985,9 |
1,56 |
0,98 |
1.834,2 |
1,44 |
0,90 |
-151,8 |
| Sverige |
3.534,2 |
2,77 |
0,86 |
3.903,3 |
3,06 |
0,95 |
+369,1 |
| Storbritannien |
14.797,9 |
11,61 |
0,81 |
18.103,9 |
14,20 |
1,00 |
+3.306,0 |
| I alt |
127.512,3 |
100,00 |
- |
127.512,3 |
100,00 |
- | |
| Opgørelsen er baseret på det vedtagne budget for 2012 og indregner ikke efterfølgende ændringsbudgetter. | |||||||
Nettobidrag
Når spørgsmålet om rabatter og kompensationer i forhold til betalingerne til EU's budget drøftes, trækkes begrebet nettobidrag ofte ind i diskussionen. Nettobidraget er en opgørelse, der siger noget om forholdet mellem det enkelte medlemslands bidrag til EU-budgettet og det enkelte medlemslands modtagne udbetalinger fra EU-budgettet.
Der er flere forskellige måder at opgøre dette nettobidrag på, men Europa-Kommissionens opgørelse af nettobidraget er baseret på en sammenligning af det enkelte medlemslands andel af de fordelte midler og andel af de betalte bidrag. Et nettobidrag på nul vil således sikre en relativ overensstemmelse mellem den procentdel af de samlede fordelte midler, som medlemslandet modtager, og den procentdel af de samlede bidrag som medlemslandet indbetaler til EU's budget. Der er altså ikke tale om en nettoopgørelse svarende til forskellen mellem faktiske ind- og udbetalinger via EU-budgettet.
I opgørelsen af nettobidraget er fordelte midler til administration ikke medregnet under de midler, som det enkelte land modtager. På bidragssiden er medlemslandenes indbetalinger i form af såkaldte traditionelle egne indtægter (toldafgifter samt landbrugs- og sukkerafgifter) ikke medregnet, idet det ikke betragtes som nationale bidrag. Bidraget til rabatordningen for Storbritannien er dog medregnet i opgørelsen.
Nettobidraget i sig selv siger måske ikke så meget om "budgetbyrden" for det enkelte medlemsland, men hvis det sættes i forhold til landets velstandsniveau - altså BNI - giver det et mål, der lettere kan sammenlignes mellem medlemslandene. Som nævnt er ordningen for EU's egne indtægter - og dermed rabatter og kompensationer - blevet ændret. Med den nye ordning blev Storbritanniens rabatordning justeret, bidragssatsen på momsbasen blev nedsat for Tyskland, Østrig, Nederlandene og Sverige, og endelig blev Nederlandene og Sverige tildelt en bruttoreduktion i BNI-bidraget.
I tabellen nedenfor kan du finde medlemslandenes nettosaldo i 2009, 2010 og 2011 rangordnet efter de lande, der modtager mest målt i procent af BNI - de nederste lande er altså dem med den største "budgetbyrde" i relation til nettobidraget.
| 2009 | 2010 | 2011 | ||||||
| Land | mio. euro | % af BNI | Land | mio. euro | % af BNI | Land | mio. euro | % af BNI |
| Litauen |
1.493,3 |
5,61 | Litauen |
1.358,4 |
5,03 | Ungarn |
4.418,3 |
4,67 |
| Estland |
573,0 |
4,27 | Estland |
672,7 |
4,86 | Litauen |
1.368,0 |
4,63 |
| Ungarn |
2.719,4 |
3,10 | Letland |
674,2 |
3,67 | Letland |
731,3 |
3,62 |
| Letland |
501,5 |
2,49 | Ungarn |
2.748,4 |
2,94 | Polen |
10.975,1 |
3,10 |
| Polen |
6.337,1 |
2,11 | Bulgarien |
898,5 |
2,55 | Estland |
350,4 |
2,31 |
| Bulgarien |
624,2 |
1,88 | Polen |
8.427,5 |
2,47 | Grækenland |
4.622,6 |
2,22 |
| Rumænien |
1.692,5 |
1,49 | Slovakiet |
1.349,6 |
2,07 | Bulgarien |
725,4 |
1,94 |
| Portugal |
2.150,7 |
1,37 | Grækenland |
3.597,4 |
1,61 | Portugal |
2.983,7 |
1,81 |
| Grækenland |
3.121,0 |
1,35 | Portugal |
2.622,6 |
1,57 | Slovakiet |
1.160,6 |
1,71 |
| Tjekkiet |
1.702,5 |
1,32 | Tjekkiet |
2.079,3 |
1,53 | Slovenien |
490,1 |
1,40 |
| Slovakiet |
542,1 |
0,87 | Slovenien |
424,1 |
1,19 | Malta |
67,0 |
1,15 |
| Slovenien |
241,9 |
0,70 | Rumænien |
1.245,2 |
1,03 | Rumænien |
1.451,5 |
1,08 |
| Malta |
8,6 |
0,16 | Malta |
52,9 |
0,91 | Tjekkiet |
1.455,2 |
1,01 |
| Spanien |
1.181,7 |
0,11 | Irland |
803,9 |
0,64 | Irland |
383,8 |
0,31 |
| Nederlandene |
117,7 |
0,02 | Spanien |
4.100,9 |
0,39 | Spanien |
2.995,0 |
0,29 |
| Cypern |
-2,3 |
-0,01 | Cypern |
10,6 |
0,06 | Cypern |
6,9 |
0,04 |
| Sverige |
-85,6 |
-0,03 | Luxembourg |
-41,9 |
-0,14 | Luxembourg |
-75,0 |
-0,24 |
| Irland |
-47,5 |
-0,04 | Finland |
-300,2 |
-0,16 | Østrig |
-805,1 |
-0,27 |
| Storbritannien |
-1.903,3 |
-0,12 | Østrig |
-677,0 |
-0,24 | Frankrig |
-6.405,8 |
-0,31 |
| Østrig |
-402,1 |
-0,15 | Danmark |
-615,3 |
-0,26 | Storbritannien |
-5.565,6 |
-0,32 |
| Tyskland |
-6.357,5 |
-0,26 | Frankrig |
-5.534,8 |
-0,28 | Sverige |
-1.325,4 |
-0,33 |
| Frankrig |
-5.872,7 |
-0,30 | Italien |
-4.534,0 |
-0,30 | Finland |
-652,1 |
-0,34 |
| Finland |
-544,2 |
-0,32 | Nederlandene |
-1.833,1 |
-0,31 | Danmark |
-836,6 |
-0,34 |
| Italien |
-5.058,5 |
-0,34 | Storbritannien |
-5.625,9 |
-0,33 | Tyskland |
-9.002,5 |
-0,34 |
| Luxembourg |
-100,2 |
-0,39 | Sverige |
-1.211,4 |
-0,34 | Belgien |
-1.369,6 |
-0,36 |
| Danmark |
-969,5 |
-0,42 | Tyskland |
-9.223,6 |
-0,36 | Nederlandene |
-2.214,0 |
-0,36 |
| Belgien |
-1.663,9 |
-0,49 | Belgien |
-1.466,4 |
-0,41 | Italien |
-5.933,0 |
-0,38 |
Det skal dog bemærkes, at medlemslandenes betalinger til budgettet i 2009 indregner effekten af den nye ordning med tilbagevirkende kraft for 2007 og 2008, hvilket betyder, at bl.a. nettobidraget for Danmark bliver relativt stort.
En specifik beregning af det danske nettobidrag på 836,6 mio. euro i 2011 kan findes i tabellen nedenfor.
| Danmarks andel af budgetudbetalingerne | ||
| Udbetalinger til Danmark fratrukket administrationskategorien: |
1.473,1 - 50,9 = |
1.422,2 |
| Samlede udbetalinger til EU-landene fratrukket den samlede administrationspost: |
117.336,9 - 7.402,7 = |
109.934,2 |
| Danmarks andel af de samlede udbetalinger: |
(1.422,2 / 109.934,2)*100 = |
1,29 % |
| Danmarks andel af budgetbidragene | ||
| Danmarks bidrag fratrukket bidraget i form af traditionelle egne indtægter: |
2.448,3 - 327,6 = |
2.120,7 |
| EU-landenes samlede bidrag fratrukket de samlede traditionelle egne indtægter: |
119.994,7 - 16.777,7 = |
103.217,0 |
| Danmarks andel af de samlede bidrag: |
(2.120,7 / 103.217,0)*100 = |
2,05 % |
| Udbetalinger til Danmark, hvis ind- og udbetalinger var af samme relative størrelse: |
2,05 % * 109.934,2 = |
2.258,8 |
| Nettosaldo | ||
| De faktiske udbetalinger til Danmark fratrukket det beløb der sikrer en nettosaldo på 0: |
1.422,2 - 2.258,8 = |
-836,6 |