Spørgsmålets fulde ordlyd:

Svar

På EU-topmødet den 7.-8. februar 2013 om den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 lykkedes det for Danmark, at få forhandlet sig frem til en årlig rabat på indbetalingerne til EU's budget på ca. 1 mia. danske kroner.

Konkret fik Danmark i perioden 2014-2020 lovning på en årlig såkaldt bruttoreduktion af BNI-bidraget til EU's budget på 130 mio. euro, hvilket svarer til ca. 970 mio. kroner. Det er dog ikke ensbetydende med, at den årlige rabat på de danske indbetalinger er på de 970 mio. kroner.

Dynamikken i EU-budgettets indtægter

For at beregne de enkelte elementer i den danske rabat, så er det nødvendigt at vide, hvordan de enkelte indtægtskilder til EU's budget bliver fastlagte.

Indbetalingerne til EU's budget bliver først beregnet, når de samlede betalinger fra EU's budget er langt fast efter forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Det betyder, at det samlede nivaeu for EU's indtægter - der skal modsvare udgifterne - ligger fast når de enkelte indtægtskategorier skal beregnes.

Kort fortalt finansieres budgettet ved det man kalder EU's egne indtægter, som består af sukker- og toldafgifter (kaldet traditionelle egne indtægter), et bidrag baseret på medlemslandenes momsbaser samt et bidrag beregnet ud fra medlemslandenes bruttonationalindkomst (BNI).

Budgettet skal altid balancere, så man opregner først niveauet for sukker- og toldafgifter, herefter lægger man så indtægterne baseret på medlemslandenes momsbaser, der som hovedregel beregnes som en fast sats på 0,3 procent af medlemslandenes justerede momsgrundlag. Medlemslandenes BNI-bidrag bliver herefter udregnet som forskellen mellem sukker- og toldafgifterne samt momsbidraget og det samlede udgiftsniveau, som budgettets samlede indtægter skal modsvare. Man kan derfor sige, at medlemslandenes BNI-bidrag virker som en slags buffer, der sikrer balancen mellem budgettets udgifter og indtægter.

Rabatter

En række medlemslande har forskellige rabatordninger, som også spiller ind ved opgørelsen af medlemslandenes bidrag til EU-budgettet. Mest kendt er nok den såkaldte korrektion til fordel for Storbritannien, som har eksisteret siden 1984. Hertil kommer de nævnte bruttoreduktioner på enkelte medlemslandes BNI-bidrag samt nedsatte satser for momsbetalingerne. Endelig har Tyskland, Sverige, Nederlandene og Østrig en reduktion på deres betalinger til finansiering af Storbritanniens rabat på 75 procent.

For alle rabatterne - med undtagelse af reduktionen i satsen på momsbetalingerne - gældet det, at det er de øvrige medlemslande, der over deres BNI-bidrag finansierer de øvrige landes rabatter.

Bidrag

Når det enkelte medlemslands bidrag til EU-budgettet opgøres, vil det derfor bestå af følgende fem elementer:

• Et bidrag baseret på sukker- og toldafgifter (traditionelle egne indtægter)
• Et bidrag baseret på medlemslandenes momsbaser
• Et bidrag baseret på medlemslandenes BNI-niveau
• Et bidrag til finansiering af visse medlemslandes rabatter på BNI-bidraget
• En bidrag til finansiering af Storbritanniens rabat (samt visse medlemslandes rabatter på finansieringen).

De sidste to bidrag har ikke nogen betydning for budgettets samlede indtægter eller de samlede BNI-indtægter. Der er her tale om en omfordeling mellem medlemslandene, der samlet summer til nul, da rabatterne som nævnt finansieres af de øvrige medlemslande. For det enkelte rabatland betyder det selvfølgelig et mindre BNI-bidrag i forhold til, hvad der ellers havde været tilfældet. 

Som indtægtssiden af EU's budget er skruet sammen, så vil et større bidrag i form af enten sukker- og toldafgifter eller momsbidrag alt andet lige medføre et lavere samlet BNI-bidrag, da det samlede indtægtsniveau som nævnt ligger fast.

Bruttoreduktion

Rabatten til Danmark er en såkaldt bruttoreduktion af Danmarks bidrag baseret på bruttonationalindkomsten (BNI), hvilket betyder, at Danmark i princippet også selv er med til at betale til rabatten.

Foruden Danmark har Nederlandene, Sverige og Østrig som nævnt også opnået en bruttoreduktion på BNI-bidragene, hvilket alle medlemslande er med til at finansiere på baggrund af deres andel af EU's samlede BNI - herunder de enkelte rabatlande. Hvis man derfor modregner Danmarks eget bidrag til finansiering af den danske rabat, så er "nettoreduktionen" på BNI-bidraget på 127,5 mio. euro.

Det skal også bemærkes, at de 130 mio. euro er angivet i såkaldte 2011-priser, hvilket betyder, at bruttoreduktionen skal tillægges inflationsudviklingen mellem 2011 og 2014, når budgetindbetalingerne fra Danmarks skal fastsættes i forbindelse med EU's budget for 2014.

Reduktion i andre landes rabatter

Rabatter er ikke et nyt element i EU's budget, og en række medlemslande har allerede i perioden 2007-2013 haft forskellige rabatter. Aftalen på EU-topmødet for perioden 2014-2020 ændrer på sammensætningen af rabatterne på følgende måde:

Hertil kommer Storbritanniens rabat samt reduktion på betalinger til finansiering af Storbritanniens rabat på 75 procent for Tyskland, Sverige, Nederlandene og Østrig.

Hvis man sammenligner de to perioders bruttoreduktioner på BNI-bidragene, er der i den nye aftale ikke tale om et fald i det samlede niveau. I 2011-priser stiger de årlige BNI-bruttoreduktioner fra ca. 830 mio. euro i perioden 2007-2013 til 1.040 mio. euro i det første år af perioden 2014-2020. Til gengæld sker der en reduktion i rabatterne baseret på nedsatte satser på momsbidragene. 

Opkrævning af traditionelle egne indtægter

Som nævnt udgør én af indtægtskilderne til EU-budgettet de såkaldte traditionelle egne indtægter, der består af sukker- og toldafgifter. Medlemslandene opkræver selv disse afgifter og sender dem videre til EU-budgettet. Som en kompensation for udgifterne forbundet med administrationen af denne opkrævning har medlemslandene tidligere kunne tilbageholde 25 procent af de opkrævede afgifter. Med den nye aftale fra EU-topmødet nedsættes dette beløb fra 1. januar 2014 til 20 procent (med tilbagevirkende kraft, når alle medlemslande har godkendt aftalen om EU's egne indtægter i de nationale parlamenter).

EU's budget for 2013

Hvis man prøver at overføre aftalen fra EU-topmødet for perioden 2014-2020 på medlemslandenes indbetalinger til EU-budgettet for 2013, kan man sige lidt om effekterne på de enkelte medlemslande. I beregningerne er bruttoreduktionen på 30 mio. euro til Østrig i 2014 indregnet i Østrigs budgetbidrag i 2013. Nedsættelsen af satsen til dækning af omkostningerne til opkrævning af de traditionelle egne indtægter fra 25 til 20 procent er også regnet med. Endelig er rabatten til Storbritannien på lidt over 4 mia. euro i budgettet for 2013 fastholdt. 

Danmarks rabat

Hvis man med de nævnte antagelser sammenligner Danmarks nuværende bidrag til budgettet i 2013 med det bidrag, der ville være gældende efter aftalen på EU-topmødet, så giver det en samlet reduktion i det danske bidrag i 2013 på 137,1 mio. euro svarende til 1,023 mia. danske kroner.

Man kan overordnet sige, at den samlede reduktion i bidraget på 137,1 mio. euro isoleret set består af tre elementer:

• 131,3 mio. euro kommer fra Danmarks bruttorabat på BNI-bidraget. Tidligere betalte Danmark 16,8 mio. euro til finansiering af BNI-rabatterne for Nederlandene og Sverige, men nu reduceres Danmarks BNI-bidrag med 114,5 mio. euro, hvilket altså samlet giver de 131,3 mio. euro. 
• 30,9 mio. euro kommer fra en reduktion af Danmarks normale BNI-bidrag som følge af stigningen i medlemslandenes bidrag i form af traditionelle egne indtægter og det momsbaserede bidrag, hvor de ekstra indtægter som nævnt reducerer medlemslandenes samlede BNI-bidrag. 
• (-) 25,1 mio. euro skal Danmark til gengæld betale ekstra i form af bidrag under kategorien traditionelle egne indtægter, hvilket skyldes reduktionen i den sats som medlemslandene kan tilbageholde af de opkrævede afgifter til administration af ordningen.

Hvis man alene indregner effekten af ændringen af tilbageholdelsessatsen fra de 25 til 20 procent på de traditionelle egne indtægter under det nuværende rabatsystem (hvor Danmark altså ikke har en rabat) i budgetbidragene for 2013 giver det et ekstra dansk bidrag på ca. 0,8 mio. euro. Der er som nævnt to modsatrettede effekter: et ekstra bidrag via de traditionelle egne indtægter på 25, 1 mio. euro og et fald i BNI-bidraget på 24,3 mio. euro, hvilket netto beløber sig til de 0,8 mio. euro.

Hvis man ser isoleret på effekten af reduktionen af rabatten på momsbetalingerne for Nederlandene, Sverige og Østrig, så medfører ændringen en reduktion af det danske BNI-bidrag på 6,5 mio. euro i budgettet for 2013. 

Samlet betyder ændringen af tilbageholdelsessatsen på de traditionelle egne indtægter isoleret set en ekstra indtægt til EU-budgettet i 2013 på 1,25 mia. euro. Ændringen af rabatordningerne på momsbetalingerne for Nederlandene, Sverige og Østrig bidrager isoleret set med 336,3 mio. euro ekstra til budgettet i 2013. Som nævnt modsvares stigningerne i disse to indtægtskilder af en reduktion i medlemslandenes samlede BNI-bidrag på 1,59 mia. euro.

Effekter for de øvrige medlemslande

Hvis man på tilsvarende måde sammenligner medlemslandenes nuværende budgetbidrag i 2013 med de bidrag, der ville have været gældende i 2013 under den nye ordning, får man resultatet gengivet i tabellen nedenfor.