Varslingsrapport
Rapporten anvendes til - på baggrund af 11 makroøkonomiske indikatorer - at identificere EU-lande, hvor det er nødvendigt at lave en mere deltaljeret analyse af udfordringerne med hensyn til makroøkonomiske ubalancer. Analysen kan efterfølgende eventuelt resultere i en henstilling fra Kommissionen om at iværksætte de nødvendige tiltag for at rette op på eller forbygge en makroøkonomisk ubalance.
Lande der kræver en yderligere analyse
I rapporten udpeges 12 EU-lande, som altså slår ud på én eller flere af de 11 makroøkonomiske indikatorer i scoreboardet, hvilket kræver en nærmere analyse. De 12 EU-lande udgøres af: Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Ungarn, Slovenien, Spanien, Sverige og Storbritannien.
Danmark
For Danmarks vedkommende er det specielt den relativt høje private gældskvote, som ifølge Kommissionen udgør et problem. Scoreboardet er konstrueret på en sådan måde, at gældskvoter på over 160 procent af bruttonationalproduktet (BNP) vil give et udslag. Den private sektors gældskvote i Danmark i 2011, som er lagt til grund for opgørelsen, udgjorde 238 procent af BNP.
Foruden den private sektors gældskvote slår Danmarks også ud på den indikator, der omhandler udviklingen i eksportmarkedsandele over de sidste fem år. Her har Danmark oplevet et fald på 16,9 procent, hvilket er over varslingsniveauet på seks procent.
Det videre forløb
Kommissionen har som led i det europæiske semester foretage en mere grundig analyse af de nævnte medlemslande for at afgøre, hvorvidt der er tale om uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer.
For alle de 12 lande finder Kommissionen, at der ikke er tale om uforholdsmæssigt store ubalancer, men medlemslandene skal sørge for af afhjælpe ubalancerne, og Kommissionen vil fortsat overvåge udviklingen.
Forebyggende og korrigerende del
Under den forbyggende del af den såkaldte procedure for makroøkonomiske ubalancer kan Kommissionen og Rådet komme med henstillinger til de berørte medlemslande. I de mere alvorlige tilfælde kan den korrigerende del af proceduren sættes i værk, hvor der i yderste instans kan idømmes økonomiske sanktioner for eurolandenes vedkommende. Hvis Kommissionen således finder, at der kan være tale om en makroøkonomisk ubalance, vil medlemslandet i maj/juni få en henstilling om at afhjælpe ubalancen.
Hele forløbet omkring overvågningen af makroøkonomiske ubalancer vil foregå under den overordnede ramme af det europæiske semester, der bl.a. også omfatter overvågningen i forbindelse med stabilitets- og vækstpagten.