Retsforbeholdet
|
Retsforbeholdet handler bl.a. om fælles regler for asyl, indvandring, og
civilret f.eks. EU-regler for skilsmisser og forældremyndighed i sager som
går på tværs af lande grænser. Danmark har
anvendt retsforbeholdet 189 gange. Klik nederst til
venstre for detaljer. |
|
Siden Danmark i 1992 gjorde beslutningsgrundlaget afgørende for deltagelsen har det europæiske retssamarbejde udviklet sig på en række punkter. Senest får Lissabon-traktaten konsekvenser for forbeholdet. Den danske regering har derfor forhandlet sig frem til de andre EU-landes accept af, at Danmark kan ændre sit forbehold til en tilvalgsmodel svarende til den, Storbritannien og Irland har på retsområdet. Modellen indebærer stillingtagen til retssamarbejdet fra sag til sag og vil kræve en folkeafstemning i Danmark.
Danmark har mulighed for gennem parallelaftaler at tilslutte sig dele af samarbejdet, som vi trods forbeholdet alligevel ønsker at være omfattet af. Danmark har hidtil fået tre parallelaftaler om fire forordninger, men har i to andre tilfælde foreløbigt fået nej til ønske om parallelaftaler.
Den 10. december 2014 indgik regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en politisk aftale - Aftale om Danmark i Europol - der binder aftalepartierne til at afholde en folkeafstemning om retsforbeholdet senest i marts 2016.