Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenTemasiderFire forbeholdSpørgsmål og svar › Kan tyskere og andre E...

Kan tyskere og andre EU-borgere købe sommerhus i Danmark?

Svar:

Nej, det kan de som udgangspunkt ikke. Der skal en særlig tilladelse til fra det danske justitsministerium til, før udlændinge kan få lov til at købe sommerhuse i Danmark, også selv om der er tale om EU-borgere.

Det skyldes, at Danmark ved indtrædelsen i EF i 1972 fik lov til at beholde sine særregler på området vedrørende køb af ejendomme, der ikke er helårsboliger. Bestemmelsen om Danmarks særstilling på dette område er optaget i protokol nr. 16 til Maastricht-traktaten (nuværende protokol nr. 32).