Hjælpemenu

Hovedmenu

Undervisningsforløb I: Mange, få, en

Samlet tidsforbrug: Ca. 30 min.

Forberedelse:

Eleverne giver et 2-minutters forsvar for deres egne spørgsmål (1 minut per spørgsmål), hvor de fortæller, hvorfor netop disse to spørgsmål er vigtige. Underviseren holder styr på tiden.
Ca. 35 min.

Hvert spørgsmål skrives ned på et papirkort.
Ca. 2 min.

Runde 1:

  • Eleverne sætter sig sammen to og to.
  • Spørgsmål fordeles blandt grupperne (2 spørgsmål per gruppe).
  • Hver gruppe udvælger det vigtigste/bedste spørgsmål.
  • De kasserede spørgsmål samles ind af underviseren og de lægges væk.
  • De udvalgte spørgsmål samles ligeledes ind og blandes.
  • Tidsgrænse: 4 min.

Runde 2:

  • Underviseren inddeler eleverne i syv grupper (ca. 4-5 elever per gruppe).
  • De udvalgte spørgsmål fordeles blandt grupperne (ca. 2-3 spørgsmål per gruppe).
  • Hver gruppe udvælger det vigtigste/bedste spørgsmål.
  • De kasserede spørgsmål samles ind og lægges væk.
  • De udvalgte spørgsmål samles ligeledes ind og blandes.
  • Tidsgrænse: 6 min.

Runde 3:

  • Eleverne sætter sig nu sammen i tre grupper.
  • Hver gruppe udvælger det vigtigste/bedste spørgsmål.
  • De kasserede spørgsmål samles ind og lægges væk.
  • De udvalgte spørgsmål samles ligeledes ind og blandes.
  • Tidsgrænse: 6 min.
Endelig udvælgelse:
  • Når de sidste tre spørgsmål er identificeret, skrives de på tavlen.
  • Er der enighed om udvælgelsen? Hvis ikke, kan en elev støttet af 4 andre genintroducere et spørgsmål på tavlen. Hvis dette sker afholdes en afstemning, hvor de endelige tre spørgsmål vælges ud. Hver elev har i så fald en stemme.
  • Elever (og underviser) kommenterer de bedste spørgsmål og kommer med forslag til forbedringer (f.eks. skarpere formulering).
  • Tidsgrænse: ca. 10 min.

Kilde: Innolab