På EU-topmødet den 24.-25. marts 2011 blev den såkaldte Europluspagt vedtaget. Navnet symboliserer den ekstra indsats ift. økonomisk koordination, som pagtens deltagerlande påtager sig, samt at pagten også er åben for medlemslande uden for euroområdet.

Pagten - der udspringer af et tidligere fransk/tysk forslag til en konkurrenceevnepagt - opererer med fire overordnede mål, hvor de deltagende lande forpligter sig til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at arbejde hen imod disse mål:

• Fremme konkurrenceevnen.
• Fremme beskæftigelsen.
• Bidrage yderligere til holdbare offentlige finanser.
• Styrke den finansielle stabilitet.

De enkelte deltagende landes forpligtigelser og tiltag skal indarbejdes i de nationale reformprogrammer samt stabilitets- og konvergensprogrammer under det europæiske semester. Det gælder dog, at hvis et land kan påvise, at handling ikke er nødvendigt på et eller flere områder, skal der ikke indarbejdes foranstaltninger.

Pagten er en politisk aftale mellem de deltagende landes stats- og regeringschefer - og har altså ikke en juridisk bindende karakter.

Mulige foranstaltninger under Europluspagten

De deltagende medlemslande i pagten vælger selv de specifikke politiktiltag, der skal opfylde de overordnede mål. Men pagten identificerer et sæt af mulige foranstaltninger og fokusområder, der afspejler de ønsker om reformer, som bl.a. Tyskland har til især de gældsplagede eurolande.

Til at fremme konkurrenceevnen er der i pagten forslag om at sikre omkostninger ift. produktivitet og styrke produktivitet bl.a. ved at holde øje med lønudviklingen, og evt. holde igen med lønstigninger i den offentlige sektor, fjerne ubegrundede begrænsninger for tjenesteydelser og detailhandel, styrke uddannelsessystemet, infrastruktur og innovation samt fjerne bureaukrati for især små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Fremskridtene vil blive vurderet på grundlag af løn- og produktivitetsudviklingen og behovet for tilpasning af konkurrenceevnen.

Til at fremme beskæftigelsen foreslår pagten arbejdsmarkedsreformer, der skal fremme "flexicurity", begrænse sort arbejde og øge erhvervsfrekvensen. Derudover bør medlemslandene sikre livslang læring, og gennemføre skattereformer. Fremskridtene vil blive vurderet på grundlag af udviklingen i langtidsarbejdsløsheden, ungdomsarbejdsløsheden og erhvervsfrekvensen.

Til at fremme holdbare offentlige finanser foreslår pagten bl.a. tilpasning af pensionssystemer til den nationale demografiske situation, begrænsning af førtidspensionsordninger og incitamenter til at ansætte ældre arbejdstagere. Desuden foreslås det at omsætte EU's finanspolitiske regler fra stabilitets- og vækstpagten til national lovgivning, hvor den nøjagtige udformning af reglen vil blive besluttet af det enkelte land. Vurderingen af, om de offentlige finanser er holdbare, vil ske ved at se på deltagerlandenes gældsniveauer i forhold til de aktuelle politikker, især pensionsordninger, sundhedspleje og sociale ydelser samt hensyn til de demografiske faktorer.

Overvågning

Medlemslandenes opfyldelse af de overordnede mål vil blive overvåget af stats- og regeringscheferne på baggrund af ovennævnte indikatorer samt vurderinger fra Kommissionen. Stats- og regeringscheferne skal årligt vurdere landenes fremskridt.

Hvem er med i Europluspagten?

Pagten blev i første omgang indgået mellem de 17 eurolandes stats- og regeringschefer på et særligt eurotopmøde den 11. marts 2011, men den blev samtidig åbnet op for deltagelse fra de ti lande uden for euroen. På EU-topmødet i marts 2011 tilsluttede Danmark, Polen, Letland, Litauen, Bulgarien og Rumænien sig pagten. Pagten vil dog fortsat være åben for deltagelse fra de resterende EU-lande: Storbritannien, Sverige, Tjekkiet og Ungarn.

Danmarks deltagelse i Europluspagten bragte spørgsmålet om det danske euroforbehold i spil. Justitsministeriet vurderede i et notat til Europaudvalget, hvorvidt den dansk deltagelse i pagten strider mod det danske euroforbehold, og konklusionen var følgende:

"Allerede fordi pagten ikke er retligt bindende, vil deltagelse i pagten ikke stride mod det danske euroforbehold. De rettigheder og pligter for Danmark, som er fastlagt i traktaterne og de dertilhørende protokoller kan ikke fraviges blot ved en politisk aftale, som f.eks. konkurrenceevnepagten".