Hjælpemenu

Hovedmenu

Sammenskrevet udgave at det samlede traktatgrundlag inkl. Lissabontraktaten

EU-Oplysningen har udarbejdet en sammenskrevet udgave af det samlede traktatgrundlag indeholdende Lissabontraktaten.
Lissabontraktaten
Lissabontraktaten

Lissabontraktaten, tidligere kaldet reformtraktaten, er en såkaldt ændringstraktat, der ændrer det tidligere traktatgrundlag, der bestod af traktaten om oprettelse af det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten) og traktaten om den Europæiske Union (EU-traktaten). Med Lissabontraktaten ændrede EF-traktaten navn til traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, og EU-traktaten bibeholdt sit navn.

EU-Oplysningen har indarbejdet de ændringer der følger af Lissabontraktaten, så den sammenskrevne udgave indeholder det samlede gældende traktatgrundlag. Ændringerne i det samlede traktatgrundlag som følge af Lissabontraktaten er markeret med fed skrift. Sammenskrivningen indeholder traktaterne, protokoller og erklæringer. Som bilag er optrykt en baggrundsnote om Lissabontraktaten, charteret om grundlæggende rettigheder, Edinburgh-afgørelsen samt det nationale kompromis (Danmark i Europa).

Den sammenskrevne udgave af det gældende traktatgrundlag inkl. Lissabontraktaten kan bestilles gratis i en trykt udgave (bestil her).