Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenTemasiderLissabontraktatenBaggrund › Ratifikation og folkea...

Ratifikation og folkeafstemninger (2004-2006)

For at en traktat kan træde i kraft kræves det, at den ratificeres i alle EU's medlemslande. Du kan læse mere om "ratifikation" her og se hvilke lande, der nåede at ratificere forfatningstraktaten og hvilke lande der ikke gjorde.

Det var hensigten, at forfatningstraktaten skulle være trådt i kraft den 1. november 2006, men de to nej'er ved folkeafstemningerne i Frankrig og Nederlandene betød at ratifikationsprocessen gik delvist i stå.

På baggrund af de to nej'er besluttede Det Europæiske Råd på topmødet i juni 2005, at udskyde ikrafttrædelsestidspunktet for forfatningstraktaten og i stedet indlede en tænkepause, som skulle benyttes til en bred debat om EU i medlemslandene. 

Beslutningen om at indlede en tænkepause betød, at den planlagte danske folkeafstemning om forfatningstraktaten, blev udskudt på ubestemt tid. Andre lande valgte dog at fortsætte ratifikationsprocessen. Luxembourg stemte således ja til forfatningstraktaten ved en folkeafstemning den 10. juli 2005, mens Finland ratificerede forfatningstraktaten så sent som i december 2006.

Du kan se status på ratifikationsprocessen via linket nedenfor.