Notat om teknisk tilpasning af det retlige forbehold

Udover en ændring af terminologi, traktathenvisninger m.v. må den tekniske tilpasning af forbeholdet overfor retlige og indre anliggender afklare spørgsmålet om de såkaldte tværgående retsakter

Udenrigsministeriets analyse af forbeholdene i den nye traktat viser, at der vil kunne opstå situationer, hvor EU-lovgivning eller aftaler med tredjelande delvist, men ikke helt, falder ind under det retlige forbehold.

Det rejser to grundlæggende spørgsmål vedr. disse tværgående retsakter: 1. Kan Danmark være delvist bundet af en retsakt ? Og 2. Vil Danmark kunne have stemmeret ved vedtagelsen af en sådan retsakt?

Regeringens forslag indebærer en ny artikel i forbeholdsprotokollen for så vidt angår det retlige forbehold. I artiklen præciseres, at Danmark deltager i vedtagelsen af og er bundet af de bestemmelser i en tværgående retsakt, som falder udenfor forbeholdet, men at Danmark ikke er bundet af de bestemmelser i retsakten, som falder indenfor forbeholdet.

Vi har altså fuld stemmeret. Men i protokollen præciseres, at vi ikke vil hindre de andre i at videreudvikle samarbejdet i forhold til de bestemmelser i den tværgående retsakt, som falder indenfor RIA-forbeholdet, og som derfor ikke binder Danmark. Dette vil have karakter af en politisk forpligtelse.

Denne tekniske tilpasning kan illustreres ved følgende eksempel. Kommissionen fremlægger et direktivforslag om forurening fra skibe i opfølgning på Prestige-ulykken ud for den nordspanske kyst. Formålet er at forbedre sikkerheden til søs og beskytte havmiljøet mod navnlig olieforurening. Med den nye traktat vil et forslag som dette formentlig også kunne indeholde bestemmelser, der fastlægger minimumsstraffe, hvis nogen overtræder reglerne.

I dag vil sådanne strafferetsbestemmelser skulle vedtages i en separat retsakt inden for søjle III. Det giver derfor ikke problemer med forbeholdet. Men med ophævelsen af søjlestrukturen kan Danmark ikke længere deltage i dette strafferetlige samarbejde, fordi det går fra at være mellemstatsligt til at blive overnationalt. Der er derved en risiko for, at vi ikke kan deltage i retsakten.

Med den tekniske tilpasning præciseres det i den danske protokol, at Danmark fortsat deltager i retsaktens bestemmelser om forurening fra skibe, der fastlægger reglerne omkring øget sikkerhed. Men Danmark er ikke omfattet af bestemmelserne, som fastlægger de strafferetlige sanktioner, hvis man overtræder de fælles regler. Danmark bevarer fuld stemmeret. Løsningen indebærer opretholdelse af status quo på de dele af samarbejdet, som ikke er berørt af det retlige forbehold.

Denne tekniske tilpasning er juridisk set i fuld overensstemmelse med forbeholdet. Tilpasningen nødvendiggør derfor ikke en folkeafstemning.

Isoleret set indebærer den tekniske tilpasning, at Danmark ikke deltager i samarbejdet om retlige og indre anliggender, heller ikke det samarbejde, der med traktaten overføres fra søjle 3 (politi og strafferet). Vi deltager således fremover ikke i fx Europol eller Eurojust.

Men med tilpasningen undgås risikoen for, at forbeholdet ”vokser” ind på andre politikområder end retlige og indre anliggender, fx miljøsamarbejdet eller samarbejdet om det indre marked – områder, som aldrig har været og aldrig har været tænkt omfattet af forbeholdet.