Hjælpemenu

Hovedmenu

Spm. om Danmark kan pålægge at ændre friskoleordningen ved en afgørelse fra EU-domstolen, til udenrigsministeren

Hent bilaget i PDF-format her

UDENRIGSMINISTERIET
EUP j.nr. 400.A.2-10-1
Nordgruppen
Den 26. maj 2005

Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 23. maj 2005

Spørgsmål 241:

”Ministeren bedes oplyse om Danmark kan pålægges at ændre friskoleordningen ved en afgørelse fra EU-Domstolen.”

Svar:

Det er op til medlemsstaterne selv at beslutte, hvorledes de vil indrette deres skolevæsen. Det er således også op til Danmark at beslutte, hvorledes man indretter en friskoleordning. Medlemsstaterne må imidlertid i deres administration af ordningerne overholde traktatens grundlæggende principper, herunder især forbudet imod diskrimination på grundlag af nationalitet. EU-Domstolen kan som i dag påkende spørgsmål om medlemslandenes overholdelse af deres EU-retlige forpligtelser.