Hjælpemenu

Hovedmenu

Spm. forsvarssamarbejdet i EU, til udenrigsministeren

Hent bilaget i PDF-format her

UDENRIGSMINISTERIET

EUP j.nr. 400.A.2-10-1

Nordgruppen

Den 17. maj 2005

Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 2. maj 2005

Spørgsmål 122:

"Hvad mener regeringen med, at forsvarssamarbejdet i EU er "grundlæggende" mellemstatsligt og at fastlæggelsen af et lands militære kapacitet er "grundlæggende" et nationalt anliggende og havde det været muligt at undvære ordet "grundlæggende" i de to sammenhænge?"

Svar:

Udenrigsministeriet har igennem lang tid betegnet det udenrigspolitiske samarbejde i EU – og herunder det forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde – som grundlæggende mellemstatsligt. Heri ligger, at det er opbygget som et traditionelt mellemstatsligt samarbejde, men dog rummer en række særtræk. Om vurderingen af samarbejdet i forhold til grundlovens § 20 henvises til Justitsministeriets redegørelse af 22. november 2004 om visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af traktat om en forfatning for Europa.