Spm. om forfatningstraktatens bistandsforpligtelse, hvis et medlemsland angribes, til udenrigsministeren
UDENRIGSMINISTERIET
EUP j.nr. 400.A.2-10-1
Nordgruppen
Den 17. maj 2005
Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 2. maj 2005
Spørgsmål 120:
"Er det korrekt, forfatningstraktatens bistandsforpligtelse (art. I-41, stk 7) medfører, at hvis et medlemsland angribes, så skal – bortset fra Danmark - de NATO-lande, som er medlem af EU, rykke det angrebne land til undsætning og dermed vil disse NATO-lande få status som angrebne lande – og derefter vil Danmark efter NATO-pagten være forpligtet til at rykke disse lande til undsætning?"
Svar:
Art. I-41, stk. 7, fastslår, at NATO – for de stater, der er medlemmer heraf – fortsat er grundlaget for deres kollektive forsvar og organet for dets iværksættelse. Dermed er NATO fortsat omdrejningspunktet for kollektivt forsvar for medlemsstater, der er NATO-allierede.
EU-medlemslande, der ikke også er medlemmer af NATO, vil formodentligt se sig omfattet af formuleringen i art. I-41, stk. 7, om "den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik", hvorfor det vil være op til disse lande selv at vurdere rækkevidden af deres særlige stilling i den konkrete situation, hvor et andet EU-medlemsland måtte blive angrebet.