Det britiske EU-formandskabs første kompromisudspil

Det britiske formandskabs kompromisudspil beskærer de samlede forpligtigelsesbevillinger til 846,754 mia. euro svarende til 1,03 procent af EU's samlede BNI. Omregnet til betalingsbevillinger svarer det til 807,426 mia. euro eller 0,98 procent af EU's BNI. Regnet i forpligtigelsesbevillinger er der tale om et fald på næsten 25 mia. euro i forhold til det seneste udspil fra det tidligere luxembourgske formandskab.

Udgifterne til landbrugspolitikkens fælles markedsordninger og direkte betalinger (søjle I) er bibeholdt i overensstemmelse med landbrugsaftalen fra oktober 2002. Der er dog skåret 2 mia. euro, som det luxembourgske formandskab indregnede til landbrugsudgifter i forbindelse med optagelsen af Rumænien og Bulgarien. Samlet er der skåret lidt over 10 mia. euro i udgiftskategori 2, "forvaltning af naturressourcer", der udover de nævnte landbrugsudgifter under søjle I omfatter støtte til udvikling af landdistrikter, fiskeri samt miljø. Den største besparelse er sket indenfor udgiftskategori 1b, "samhørighed for vækst og beskæftigelse", hvor det britiske formandskab har skåret næsten 13 mia. euro. Kategorien omfatter bl.a. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden. Samlet betyder forslaget, ifølge det britiske formandskab, at der bliver afsat 150 mia. euro til de nye medlemslande under struktur- og samhørighedsmidlerne, hvilket er 14 mia. euro mindre end under det tidligere forslag fra det luxembourgske formandskab.

Som kompensation foreslår det britiske formandskab, at loftet for støtte til operationelle programmer under EFRU og ESF forhøjes til 85 procent  for de 10 nye medlemslande samt Bulgarien og Rumænien. Som en yderligere foranstaltning foreslår formandskabet at den såkaldte "n+2-regel", der automatisk frigør den del af budgetforpligtigelsen der ikke er udnyttet to år efter budgetforpligtigelsesåret, skal ændres til en "n+3-regel" for de 10 nye medlemslande samt Bulgarien og Rumænien i perioden 2007 til 2010. Disse tiltag skulle således gøre det lettere for de nye medlemslande at absorbere de allokerede midler.

Endelig foreslår formandskabet, at der oprettes en globaliseringsfond med en årlig ramme på 500 mio. euro.

Indholdet af det britiske formandskabs forhandlingsramme af 5. december 2005

Hovedpunkterne i formandskabets forhandlingsramme er gengivet nedenfor:

Mio. euro, 2004-priser

*Omfatter administrative udgifter til alle institutioner.

Egne indtægter

Formandskabet henleder opmærksomheden på at ifølge Fontainebleauaftalen fra 1984, skal ingen medlemsstat underkastes en budgetbyrde, der er uholdbar i relation til landets relative velstandsniveau. 

Formandskabet foreslår, at den såkaldte maksimale indkrævningssats for medlemslandenes momsbidrag bliver fastsat til 0,30 procent.

Denne sats skal for Tysklands vedkommende reduceres til 0,15 procent og for Nederlandene og Sverige sættes til 0,10 procent i perioden 2007-2013.

I perioden 2007-2013 skal Nederlandenes BNI-bidrag reduceres med 210 mio. euro brutto om året. For Sveriges vedkommende reduceres BNI-bidraget med 105 mio. euro brutto om året.

Formandskabet foreslår endvidere, at Nederlandene tilbageholder yderligere 8 procent af de midler der opkræves i forbindelse med ordningen for de traditionelle egne indtægter (der tilbageholdes på nuværende tidspunkt 25 procent af de opkrævede midler til administrationsudgifter). 

Den britiske rabatordning fastholdes. Formandskabet foreslår dog to beregningsmetoder, der begge vil øge det britiske bidrag med samlet ca. 8 mia. euro i perioden 2007 til 2013. Den første metode bygger på et øget BNI-bidrag, hvorimod den anden virker gennem en reduktion af beregningsgrundlaget for den britiske rabat.

Under den første metode vil det ekstra britiske BNI-bidrag blive beregnet som forskellen mellem en maksimal momsindkrævningssats på 0,415 procent og den generelle maksimale momsindkrævningssats på 0,30 procent. Det ekstra bidrag skal anvendes til at reducere de øvrige medlemslandes BNI-bidrag i overensstemmelse med deres andel i finansieringen af den britiske rabat.

Under den anden metode vil en procentdel af de allokerede udgifter, som hindrører fra struktur- og samhørighedsmidler der tilfalder de nye medlemslande, blive modregnet i opgørelsen af de samlede fordelte udgifter som indgår i beregningen af rabatten.

Der er således ikke lagt noget loft ind over den britiske rabatordning, og det forventes at niveauet vil stige fra de nuværende ca. 5 mia. euro om året til ca. 7 mia. euro årligt i gennemsnit i perioden 2007-2013.

Formandskabet foreslår, at Kommissionen foretager en grundig gennemgang af både budgettets indtægts- som udgiftsside (og herunder udgifterne til den fælles landbrugspolitik samt den britiske rabatordning), og leverer en rapport til Det Europæiske Råd i 2008. Rapporten kan danne grundlag for en modernisering af budgettet i den aktuelle perspektivperiode og efterfølgende finansielle perspektivperioder.