Rådsmødet den 18. juni 2012

Landdistriktspolitikken

Flere medlemsstater kunne acceptere, at det fremgik af forslagets betragtninger, at mindst 25 % af landdistriktsmidlerne skulle anvendes til miljø- og klimaformål, mens andre fandt, at kravet måtte være bindende og stå i forordningsteksten. Flere fandt, at man i beregningen skulle inkludere flere elementer, blandt andet Natura2000, skov, investeringer i natur og klima samt vandrammedirektivet.

I forhold til EU-medfinansieringssatserne kunne nogle medlemsstater støtte Kommissionens forslag med enkelte mindre undtagelser. Der var også ønsker om at hæve den generelle EU-medfinansieringssats på 50 % til et højere niveau. Nogle stillede spørgsmålstegn ved de tiltag, hvortil Kommissionen havde foreslået højere medfinansieringssats, og mente, at miljø- og klimatiltag skulle prioriteres. Ligeledes var der nogle, der fandt, at risikostyring burde have højere medfinansieringssatser, herunder blev også nævnt transitionsregioner. Der var også en række medlemsstater, der ønskede, at overførsler fra søjle I til søjle II fik 100 % EUmedfinansiering. Desuden var der et udestående i forhold til investeringer i kunstvanding, hvor en række medlemsstater ikke fandt forordningsteksten acceptabel.

Fremskridtsrapport

Medlemsstaterne tog generelt godt imod formandskabets fremskridtsrapport, der blev betragtet som et godt grundlag for de videre forhandlinger. Der blev derudover fremsat en række bemærkninger fra delegationerne, der dels havde karakter af egentlige bemærkninger til rapporten, dels mere generelle politiske tilkendegivelser. Visse medlemsstater fandt, at modstanden mod capping burde have været fremhævet mere i teksten, mens andre medlemsstater ønskede mere fokus på behovet for hurtigere konvergens i de direkte betalinger.

Mange medlemsstater nævnte også greening, hvor det blandt andet blev fremhævet, at drøftelserne om alternativer til Kommissionens forslag ikke var tilendebragt, mens andre medlemsstater ønskede at separere basisbetalingen og greening-komponenten ved sanktioner. Vigtigheden af LFA-områderne blev også understreget, mens andre medlemsstater fremhævede initiativer til styrkelse af producenternes stilling i fødevarepriskæden. Kommissionen anerkendte, at der var sket store fremskridt for så vidt angik direkte betalinger og grønning. Kommissionen fandt det betimeligt i den kommende tid at lægge fokus på reformpakkens øvrige forslag (den fælles markedsordning, landdistriktsforslaget og den horisontale forordning).

Rådsmøde den 14.-15. maj 2012

Grønning

Kommissionen præsenterede ved starten af drøftelsen en række tilpasninger, med hvilke man forsøgte at tage højde for nogle af de bekymringer, medlemsstaterne tidligere havde givet udtryk for omkring grønning. Her åbnede man blandt andet for, at bedrifter omfattet af MVJ-ordninger (miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger) eller nationale miljøcertificeringsordninger skulle være ”green by definition”, hvilket blev støttet af en lang række medlemsstater. Mange medlemsstater takkede for Kommissionens præsentation af tilpasningerne, som var et skridt i den rigtige retning, men fandt samtidig, at man stadig var langt fra målet. En ensartet tilgang var ikke hensigtsmæssig, og et flertal ønskede en menu over grønningsforanstaltninger, som medlemsstaterne kunne vælge fra. Enkelte foretrak, at grønningen skulle gennemføres via enten krydsoverensstemmelseskravene eller søjle II. Der var generel modstand mod, at sanktioner i den grønne betaling skulle påvirke basisbetalingen, ligesom et flertal ikke ønskede at inkludere grønning i baseline for søjle II.

Angående Kommissionens foreslåede foranstaltninger var medlemsstaterne tilfredse med den udvidede definition af permanent græs, ligesom man ønskede at håndtere dette på regionalt eller nationalt niveau. Der var bred opbakning til at øge tærsklen for afgrødediversificering, ligesom en række medlemsstater foreslog at mindske antallet af afgrøder til 2 samt fritage bedrifter med meget permanent græs. Medlemsstaterne ønskede generelt at håndtere de miljømæssige fokusområder på nationalt eller regionalt niveau, ligesom en lang række medlemsstater fandt, at de 7 % af arealerne, der skulle afsættes hertil, var for meget. Flere medlemsstater ønskede ligeledes at inkludere MVJ-områder i de miljømæssige fokusområder. Kommissionen gjorde afslutningsvist opmærksom på, at de foreslåede ændringer af forslaget var betinget af, at grønning blev en del af søjle I og kom til at dække hele EU’s landbrugsareal.

Rådsmødet den 26.-27. april 2012

Direkte støtte

Drøftelsen viste som ventet delte synspunkter i forhold til koblet støtte, hvor en række medlemsstater ønskede flere muligheder for at yde koblet støtte, herunder til svinekødsektoren, fjerkræsektoren, bomuld, tobak og olivenolie, ligesom flere af disse medlemsstater ønskede procentsatsen hævet, mens en mindre gruppe medlemsstater advarede mod mere koblet støtte. Der var generel opbakning til særlige støtteordninger for yngre landbrugere og mindre landbrugere, om end et flertal af medlemsstater ønskede, at disse ordninger blev frivillige for medlemsstaterne. Dette blev afvist af Kommissionen med henvisning til nødvendigheden af at skabe incitament for at tiltrække flere yngre landbrugere samt, at der var tale om et forenklet støtteregime for de mindre landbrugere. Visse medlemsstater ønskede endvidere definitionen af yngre landbrugere harmoniseret med søjle II.

Der var generel tilfredshed med Kommissionens forslag om supplerende betalinger til landbrugere i områder med naturlige begrænsninger, da denne var frivillig, idet enkelte medlemsstater dog satte spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden af at placere denne i søjle I. I forhold til definitionen af aktive landmænd var der blandt medlemsstaterne bred opbakning til formandskabets forslag om at fokusere på arealerne og fjerne medlemsstaternes forpligtelse til at kontrollere indkomst fra ikkelandbrugsmæssige aktiviteter. Der var også medlemsstater, der kunne støtte Kommissionens bebudede, nye forslag om en mulig negativliste, som indebar, at de enheder, som stod på negativlisten, skulle kunne bevise, at de var berettiget til landbrugsstøtte. I forhold til forslaget om capping viste drøftelsen en skepsis blandt mange medlemsstater, herunder de administrative konsekvenser af forslaget.

I forhold til Kommissionens forslag om intern omfordeling af den direkte støtte udtrykte en række medlemsstater bekymring over de voldsomme konsekvenser, forslaget ville have for mange landmænd. Flere medlemsstater ønskede en længere tidsperiode og en mindre omfordeling, særligt i det første år. Derudover blev flere idéer fremsat, herunder muligheden for forskellige støttesatser og begrænsning af den interne omfordeling på linje med omfordelingen mellem medlemsstaterne. Flere medlemsstater var i den forbindelse bekymrede over SAPS-modellens ophør. Kommissionen forsvarede sit forslag om intern omfordeling, som man fandt helt centralt i reformen.

Rådsmøde den 19.-20. marts 2012

Forenkling

Medlemsstaterne fremhævede flere konkrete elementer, hvor reformforslagene ikke levede op til principperne om forenkling, som der var stor opbakning til. Definitionen af aktive landbrugere blev særligt kritiseret, og mange ønskede det overladt til medlemsstaterne at definere en aktiv landbruger. Grønning af de direkte betalinger blev af mange fremhævet som et eksempel på en foranstaltning, der ville medføre øgede administrative omkostninger. Flere fremsatte forbedrede krydsoverensstemmelseskrav som det mindre bureaukratiske alternativ, mens andre fortsat ønskede en grøn betaling i søjle I, blot udformet anderledes. Enkelte medlemsstater pegede derimod på krydsoverensstemmelseskravene som et område, hvor man kunne forenkle yderligere.

De forskellige ordninger under de direkte betalinger blev hilst velkomne af flere medlemsstater, men det blev samtidig påpeget, at foranstaltningerne ikke var relevante for alle, og man ville derfor ikke gøre dem obligatoriske. Med hensyn til landdistriktspolitikken var medlemsstaterne generelt positivt indstillede overfor Kommissionens forslag, om end der var enkelte bekymringer omkring partnerskabskontrakterne. I den horisontale forordning var mange medlemsstater tilfredse med, at det var muligt at mindske antallet af kontroller, men man efterlyste samtidig en endnu mere risikobaseret kontrolindsats. Kommissionen satte pris på de konkrete forslag fra medlemsstaterne, men påpegede samtidig, at man ikke skulle gemme politiske uenigheder bag argumenter om manglende forenkling. Kommissionen fremførte, at reformforslagene var så enkle som muligt, men tog gerne imod yderligere forslag til forenkling.

Rådsmødet den 23. januar 2012

Kommissær Cioloş præsenterede forslaget, hvorefter Rådet havde en drøftelse på baggrund af formandskabets spørgsmål om ekstraordinære kriseforanstaltninger og fødevareforsyningskæden. Der var generelt bred støtte til særlige krisetiltag, idet en række medlemsstater dog ønskede flere tiltag, herunder blandt andet højere EU-medfinansieringssats, højere interventionspriser, udvidelse af anvendelsesområdet for privat oplagring og salgsfremmeinitiativer. Nogle medlemsstater understregede, at krisetiltag burde nøje afgrænses, ligesom der var skepsis over for den særlige krisereserve uden for landbrugsbudgettet samt eksportrestitutioner. De vinproducerende lande hilste beslutningen om nedsættelse af en high level gruppe for vin velkommen med henvisning til behovet for en forlængelse af forbuddet mod nyplantninger. Mange medlemsstater ønskede endvidere sukkerkvoteregimet forlænget, mens enkelte medlemsstater tilsvarende ønskede mælkekvoteregimet opretholdt.

Der var delte holdninger til spørgsmålet om fødevareforsyningskæden, herunder producentorganisationer og interprofessionelle organisationer. En række medlemsstater hilste ommissionens forslag velkommen, og visse medlemsstater så gerne en udvidelse af mælkepakkens bestemmelser til andre sektorer. Andre medlemsstater, herunder Danmark, var imod obligatorisk anerkendelse af producentorganisationer.

Rådsmødet den 15.-16. december 2011

Landdistriktspolitikken

Kommissær Ciolos præsenterede forslaget og lagde i forhold til de nye udfordringer vægt på, at landdistriktspolitikken skulle øge landbrugets konkurrenceevne på en bæredygtig måde, herunder hensynet til biodiversitet og klimaforandringer. Mange medlemsstater efterspurgte fordelingsnøglen for landdistriktsmidlerne i den næste flerårige finansielle ramme 2014-2020. Der var generel bekymring over udsigten til øgede administrative byrder som følge af samordningen af landdistriktspolitikken med de øvrige strukturfonde under den fælles strategiske ramme.

Mange medlemsstater ønskede at hæve EU-medfinansieringssatsen og fandt det bekymrende, at Kommissionen foreslår at fastsætte den til 50 %. Mange medlemsstater var imod oprettelsen af en performance-reserve og fandt, at den skulle fjernes i forhold til landdistriktsfonden. Flere medlemsstater kritiserede skarpt Kommissionens forslag om at afgrænse ugunstigt stillede områder ved hjælp af Kommissionens foreslåede biofysiske kriterier, ligesom en række medlemsstater ønskede risikostyringsinstrumenterne udvidet.

 Flere medlemsstater fandt, at landdistriktspolitikken var et vigtigt instrument til at imødegå miljøudfordringer og klimaudfordringer, og at dette skulle udbygges yderligere. Desuden var flere medlemsstater optaget af bedre at kunne understøtte innovation, bæredygtighed og konkurrencedygtighed via landdistriktspolitikken. 

Rådsmødet den 14. november 2011

Der var generelt opfordringer til yderligere forenkling af forslaget om direkte støtte, da de fleste medlemsstater fandt de mange nye elementer bureaukratisk tunge. I forhold til grønning var der generel opbakning til målsætningerne blandt hovedparten af medlemsstaterne, men der var ikke tilfredshed med de foreslåede instrumenter, hvor man ønskede bedre muligheder for at bekæmpe lokale problemer. Flere fandt, at grønningskomponenten udgjorde for stor en andel af den direkte støtte, mens enkelte helst så alle miljøtiltag i søjle II. Der var generel opbakning til ordningen for unge landmænd og stor opbakning til ordningen for små landbrug, men mange medlemsstater ønskede at gøre ordningerne frivillige for medlemsstaterne.

Flere medlemsstater udtrykte modvilje mod capping, da der ikke var sammenhæng mellem mål og midler. En række medlemsstater udtrykte stort behov for muligheden for koblet støtte. Med hensyn til omfordeling mellem medlemsstaterne fandt særligt de baltiske lande, at omfordelingen var alt for begrænset, mens blandt andre Nederlandene, Belgien, Italien og Danmark fandt den for omfattende. Flere gav i den forbindelse udtryk for, at det var afgørende som minimum at se på fordelingen af midlerne i søjle I og II samlet. Flere medlemsstater var kraftigt imod intern udjævning af støttesatserne i medlemsstaterne. Her blev der også udtrykt ønske om subsidiaritet.

Rådsmødet den 20.-21. oktober 2011

Kommissionen præsenterede kort forslagene til reform af den fælles landbrugspolitik. Ved 2 bordrunder tilkendegav medlemsstaterne deres første reaktioner til forslagene. Den første drøftelse af Kommissionens forslag viste helt overordnet, at der var stor bekymring blandt størstedelen af medlemsstaterne, hvad angår forslagene om direkte støtte og landdistriktspolitikken, særligt forslaget om direkte støtte indeholdt store knaster, hvorimod Kommissionens forslag til ændring af den fælles markedsordning og finansieringsforordningen blev bedre modtaget.

Mange medlemsstater udtrykte principiel støtte til en omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne, men særligt Estland, Letland og Litauen var skuffede over det foreslåede niveau. Belgien, Nederlandene, Italien, Tyskland, Irland og Danmark fremhævede blandt andet, at man måtte begrænse omfordelingen eller se på den samlede fordeling af EU’s budget, herunder særligt landdistriktspolitikken.

Spanien, Irland og Italien var stærke modstandere af en intern udjævning af den direkte støtte og fik støtte fra flere medlemsstater. Der var udbredt skepsis over for forslaget om grønning af den direkte støtte, som mange medlemsstater fandt alene øgede de administrative byrder.

Danmark og flere andre medlemsstater udtrykte ønske om en reel grønning af andbrugspolitikken. Der var meget blandede holdninger til definitionen af aktive landmænd, hvor flere medlemsstater ønskede subsidiaritetsprincippet anvendt. Dette gjorde sig også gældende for forslaget om særlig støtte til små landbrug, mens der var stor opbakning til en særlig ordning for yngre landbrugere.

Der var blandede reaktioner til forslaget om den fælles strategiske ramme indeholdende alle strukturfondene, idet man påpegede den øgede bureaukratisering. Forslaget om muligheden for indkomstforsikringsordninger i landdistriktspolitikken blev støttet af en del medlemsstater, men samtidig afvist af andre. Hvad angik forslagene om den fælles markedsordning og finansieringsforordningen blev spørgsmålet om sukkerkvotesystemets forventede udfasning i 2015 kritiseret fra en del medlemsstaters side, herunder Tyskland og Frankrig, som anbefalede en forlængelse af kvoterne til 2020. Der var dog stor enighed blandt medlemsstaterne om, at Kommissionens forslag ikke levede op til målsætningen om forenkling. Kommissionen oplyste, at man som konsekvens af de første reaktioner vil fremsende et brev til medlemsstaterne, hvori man ville udspecificere de forenklingstiltag, som reformforslagene indeholdt. Formandskabet oplyste, at der er planlagt en egentlig politisk drøftelse af forslaget om direkte støtte på rådsmødet i november og om landdistriktsforslaget på rådsmødet i december 2011.