EU-borgernes ret til fri bevægelighed
Som EU-borger har du en ret til ”fri bevægelighed”. Den præcise rækkevidde af dine rettigheder afhænger dog meget af dine konkrete forhold. Arbejder du eksempelvis i et andet EU-land, vil du opnå en lang række rettigheder, mens personer der blot er på ferie har nogle mindre vidtgående rettigheder. Du kan på denne side læse mere om, hvilke konkrete rettigheder du har og hvordan systemet fungerer.
Den grundlæggende ret til fri bevægelighed
EU’s regler om fri bevægelighed findes flere steder. De findes både i EU’s grundlæggende traktater samt i flere direktiver og forordninger. De vigtigste regler findes dog i dag i det såkaldte ”Opholdsdirektiv”. I dette direktiv beskrives den helt grundlæggende ret til at opholde sig i andre EU-lande og betingelserne for denne frihed. I denne oversigt beskrives nogle af disse regler.
"Turisten”
Som EU-borger har du ret til at rejse rundt i de forskellige EU-lande i op til tre måneder, uden at der opstilles særlige begrænsninger eller stilles særlige krav. Den eneste formalitet som du skal opfylde er, at du har et gyldigt pas med dig. Denne rettighed gælder også dine familiemedlemmer, selv hvis de ikke er EU-borgere. De kan dog i nogle tilfælde blive pålagt en visumpligt, men hvis det er tilfældet skal behandlingen ske efter en hasteprocedure og være gratis.
”Arbejdstageren, den selvstændige eller den studerende”
Som EU-borger har du ret til at tage arbejde i de andre medlemslande, etablere dig som selvstændig eller studere. Hvis du falder inden for en af disse kategorier, har du mulighed for at opholde dig ubegrænset i et andet medlemsland. Der er dog tilknyttet nogle forskellige krav til opholdet, for at du kan bruge denne ret.
Hvis du er arbejdstager eller selvstændig, har du generelt meget let ved at rejse til et andet medlemsland. Det eneste krav der stilles til dig er, at du lader dig registrere hos det land du ønsker at opholde dig i. Hvis du er arbejdstager skal du derfor kunne vise et gyldigt pas samt en bekræftelse fra din arbejdsgiver på din ansættelse. Hvis du er selvstændig skal du i stedet for en bekræftelse kunne forevise et bevis for at du udøver selvstændig virksomhed.
Hvis du er studerende, har du ret til tage hele eller dele af din uddannelse i et eller flere af de andre medlemslande. Der stilles dog nogle krav til dig, for at du kan anvende denne rettighed. Du skal dels studere ved en institution som enten er godkendt af det medlemsland som institutionen ligger i, eller som er offentligt finansieret. Herudover skal du generelt arrangere dit ophold sådan at du ikke bliver en byrde for landets sociale systemer. Det vil sige, at du skal have tilstrækkelige midler til at leve rimeligt, og du skal have tegnet en sygeforsikring der dækker alle risici under dit ophold.
Udover at du blot har retten til at tage til et andet land og arbejde, har du også ret til ikke at blive diskrimineret i processen. Det vil bl.a. sige, at når du søger et job må arbejdsgiverne ikke frasortere dig, fordi du ikke er statsborger i landet eller gøre det urimelig svært for dig at få jobbet.
| I 1997 søgte Roman Angonese et job i et pengeinstitut i provinsen Bolzano i det nordlige Italien. Angonese var italiensk statsborger men havde tysk som modersmål. Pengeinstituttet søgte netop personer der talte både italiensk og tysk, men de krævede at ansøgerne skulle have en særlig attest på tosprogethed for at komme i betragtning. Denne attest blev kun udstedt i Bolzano og man skulle tage eksamen i provinsen. Denne attest havde Angonese ikke, og kan kom derfor ikke i betragtning til jobbet.
Angonese mente at dette krav var i strid med hans ret til fri bevægelighed som arbejdstager. Det var EU-domstolen enig i, da den erklærede at kravet om netop denne særlige attest, som var besværlig at anskaffe, hvis man ikke boede i provinsen, var et diskriminerende krav at stille til arbejdssøgende. |
”Den arbejdssøgende”
Som EU-borger har du ret til at arbejde i de andre medlemslande. Denne ret giver dog ikke altid mening, hvis ikke du også har ret til at tage til de andre lande for at søge arbejde. Derfor har du også en ret til at opholde dig i et andet EU-land i op til ca. 6 måneder, mens du søger job. Hvis du kan dokumentere at du fortsat søger job efter de 6 måneder, og at du har en reel mulighed for at finde et arbejde, har du også mulighed for at blive længere.
I Danmark har vi et system, der gør det muligt for jobsøgende at tage deres dagpenge med til udlandet i en periode på tre måneder. Du kan bruge systemet til at opholde dig i et EØS-land eller Schweiz. For at tage dine dagpenge med skal du som udgangspunkt blot være statsborger i et EØS-land eller Schweiz, bo og opholde dig i Danmark, være medlem af en a-kasse og have ret til fuldtidsdagpenge. Opfylder du disse krav, kan du søge om en særlig tilladelse (en såkaldt ”E 303” hvis du skal til Norge, Island eller Liechtenstein eller en ”PD U2” til resten af EØS). Når du modtager din tilladelse, skal du tilmelde dig arbejdsformidlingen i det land du rejser til, og du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i dette land. Herefter vil du modtage dine dagpenge som normalt.
”Tilflytteren”
Som EU-borger har du ret til at flytte midlertidigt eller permanent til et af de andre medlemslande. Du behøver ikke nødvendigvis at arbejde i landet eller drive selvstændig virksomhed. Der stilles i stedet det overordnede krav, at du ikke ligger landets sociale systemer til last. Det betyder, at du skal have tilstrækkelige midler til at klare dig selv, og at du skal have tegnet en sygeforsikring, der dækker alle risici under dit ophold. Opfylder du disse krav, er der dog ingen særlige begrænsninger på dit ophold. Du skal blot lade dig registrere i landet, hvis du planlægger at opholde dig over tre måneder. Det skal du gøre ved at forevise et gyldigt pas samt dokumentation for, at du opfylder betingelserne.
| Hvis du er pensionist i Danmark, har du mulighed for at flytte til et af de andre medlemslande og leve der på ubestemt tid. Hvis du eksempelvis har lyst til at bruge et par år i Sydfrankrig, har du ret til at købe en lejlighed og bo der så længe du ønsker. Du skal blot kunne dokumentere over for de franske myndigheder, at du råder over tilstrækkelige midler til, at du kan klare dig selv, og at du har tegnet en sygeforsikring, der dækker alle risici. Herefter vil du blive registreret og opnå din ret til et ubegrænset ophold. |
”Unionsborgerens familiemedlemmer”
Hvis du som EU-borger vælger at tage til et andet EU-land, hvad enten det er på en kortere ferie eller for at slå dig ned, har du ret til at tage dine nærmeste familiemedlemmer med dig.
Hvis du blot rejser til et andet medlemsland i en periode på under tre måneder, har dine familiemedlemmer ret til at rejse med dig. De skal som udgangspunkt blot overholde de samme regler som dig selv, nemlig at de er i besiddelse af et gyldigt pas og muligvis opfylde et visumkrav.
Hvis du er arbejdstager eller selvstændig har du også ret til at tage din familie med dig, når I blot overholder de formelle regler og kan dokumentere jeres familierelationer. Er dine familiemedlemmer ikke EU-borgere skal de dog søge om et opholdskort. Et opholdskort kræver som udgangspunkt alene man viser et gyldigt pas, at man dokumenterer familietilknytning, samt de andre forhold som man har påberåbt sig i forbindelse med opholdet (f.eks. at en bedstemor reelt forsørges af unionsborgeren).
Er du studerende eller ønsker du blot at opholde dig i landet i mere end tre måneder, har du også ret til at tage din familie med dig. Her skal du dog råde over tilstrækkelig midler til at forsørge både dig selv og din familie, og I skal være dækket af en sygeforsikring der dækker alle risici.
|
Når EU-lovgivningen giver ret til at medbringe sine ”familiemedlemmer” betyder det egentlig at man må medbringe sine nærmeste familiemedlemmer. I opholdsdirektivets artikel 2, nr. 2, er det oplistet hvem der anses for ”familiemedlemmer” i direktivets forstand. Familiemedlemmer er derfor:
|
”Schengen-visum”
Hvis du ikke er EU-borger eller et familiemedlem til en EU-borger, kan du muligvis opnå en vis ret til at rejse rundt i flere af EU-landene. Det kan du gøre, hvis du får udstedt et Schengen-visum eller en opholdstilladelse der inkluderer et Schengen-visum. Hvis du har et sådant betyder det nemlig, at du har ret til at opholde dig i de andre Schengen-lande i op til 90 dage hvert halve år. Du kan selv vælge, om du vil bruge hele perioden eller kun dele af den, og du kan frit rejse mellem flere Schengen-lande. Opholdet uden for det land der har udstedt dit visum må blot ikke sammenlagt overstige 90 dage hvert halvår.
Koordinering af sociale sikringsordninger
I EU er der skabt regler, der binder de forskellige sociale sikringsordninger i medlemslandene sammen. Disse regler har til formål at gøre det så let som muligt, at rejse fra det ene land til det andet, uden at opleve problemer med de forskellige ordninger.
De sociale sikringsordninger der findes i EU-landene er dog stadig nationale og ikke EU regulerede. De EU-regler der findes, forsøger i stedet at koordinere, hvornår en person er dækket af hvilket lands ordninger, og sikre at man så vidt muligt ikke falder igennem ”huller” i lovgivningen.
Koordinationen betyder, at hvis du rejser til et andet land og arbejder, vil du som udgangspunkt være dækket af dette lands sociale ordninger. Det indebærer, at du vil være omfattet af de samme regler som landets egne statsborgere, og at landets myndigheder er forpligtede til at tage højde for dine tidligere forsikringsperioder i andre EU-lande. Hele systemet bygger på, at man ikke skal opleve at blive stillet dårligere ved at tage et arbejde i udlandet, end hvis man var blevet hjemme.
Europa-Kommissionen har lavet en hjemmeside, hvor du kan se præcist, hvordan reglerne om koordinering fungerer, og hvordan du bør forholde dig.