G20-topmøde - omfattende dagsorden
Stats- og regeringscheferne fra G20-landene mødes i dag i London til det meget omtalte G20-topmøde under ledelse af den britiske premierminister Gordon Brown.
Baggrunden for topmødet er forøget på at finde en fælles global tilgang til den aktuelle finansielle og økonomiske krise. G20-kredsen mødtes første gang til topmøde med den finansille krise på dagsordenen den 15. november 2008 i Washington. Siden november er situationen forværret, og den finansielle krise har affødt et kraftigt fald i den globale økonomiske vækst med stigende ledighed til følge.
Flere forskellige emner er i spil på dagens topmøde, og stats- og regeringscheferne skal forsøge at nå til enighed om en sluterklæringen, der udstikker retningslinjerne for den fortsatte kamp mod den negative økonomiske udvikling samt forhindrer, at nye tilsvarende kriser opstår igen.
Økonomiske situation
Der har op til topmødet været en vis uenighed om behovet for yderligere stimulering af den økonomiske vækst i form af nationale vækstpakker. Fra amerikans side har der specielt været et ønske om, at EU-landene skulle gøre mere for at bidrage til stimuleringen af den gloale økonomi.
Flere af EU-landene, med Tyskland og Frankrig i spidsen, er af den overbevisning at effekten af de europæiske vækstpakker ikke er kendt endnu, hvorfor det er for tidligt at fastslå, hvorvidt der er behov for yderligere stimulering. EU's samlede stimulering af den økonomiske vækst vurderes til at være i omegnen af 3,3 procent af EU's samlede bruttonationalprodukt, hvilket svarer til ca. 400 mia. euro i 2009 og 2010.
Regulering og tilsyn
Fra EU's side er der blevet lagt vægt på, at topmødet munder ud i fælles retningslinjer for regulering og tilsyn med de finansielle markeder og aktører. Særlig opmærksomhed har der været på de såkaldte hedgefonde og kapitalfonde. Et andet element er opgøret med de såkaldte skattely, hvor man ønsker at begrænse virksomheders og privatpersoners muligheder for at unddrage sig myndighedernes kontrol.
Internationale valutafond
Der er en generel opbakning til at styrke den Internationale Valutafonds (IMF) muligheder for at hjælpe nødlidende lande. Det forventes, at der vil være opbakning til at øge fondens reserver. EU's medlemslande blev på EU-topmødet den 19.-20. marts 2009 enige om at stille 75 mia. euro til rådighed for IMF.
Frihandel
Et andet element der kan komme i spil på topmødet, er udviklingslandenes mulighed for at håndtere den økonomiske krise. Her peges der på vigtigheden af at få afsluttede de strandede WTO-forhandlinger under den såkaldte Doharunde.
Generelt er der enighed om, at frie markeder og ikke protektionisme er vejen ud af den økonomiske krise.