EU’s udviklingspolitik

Samarbejdet om udviklingspolitikken og den humanitære bistand har ikke altid været et fokusområde for EU. Politikken har gradvist udviklet sig fra et forholdsvist underordnet politikområde til et egentlig fokusområde for EU. Oprindeligt gik udviklingspolitikken alene ud på at støtte lande og territorier der havde en særlig tilknytning til et EU-land. Det gjaldt særlig tidligere europæiske kolonier. I dag er udviklingspolitikken blevet udvidet til at omfatte alle udviklingslande, men der er dog stadig et særligt fokus på de historisk tilknyttede områder.

Udviklingsbistanden

Den helt overordnede målsætning for EU’s udviklingspolitik er at ”nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen.” Ved siden af dette mål arbejder EU også efter de såkaldte Millennium udviklings mål. Millennium målene er en række konkrete målsætninger som det internationale samfund i 2000 påtog sig at opnå inden 2015.

Millennium udviklingsmålene

Halvere fattigdom og sult i verden Opnå grundskoleuddannelse til alle Fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, og styrke kvinders rettigheder Reducere børnedødeligheden med to tredjedele Reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder Bekæmpe udbredelsen af HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling Opbygge et globalt partnerskab for udvikling

I 2010 gav EU og EU-landene tilsammen omkring 400 mia. kroner i udviklingsbistand. Størstedelen af disse penge kommer fra EU-landenes nationale budgetter. I gennemsnit giver EU-landene lidt over 0,4 % af deres BNP til udviklingsbistand. Visse lande, heriblandt Danmark, ligger dog væsentligt over gennemsnittet. Det er hertil værd at bemærke, at EU-landene har forpligtet sig til at øge deres bistand til 0,7 % af BNP inden 2015.

EuropeAid

Det organ der har hovedansvaret for at uddele EU’s udviklingsbistand er EuropaAid. EuropeAid står for flere forskellige udviklingsprogrammer, og de har projekter i gang i hele verden. Når udviklingsbistand uddeles gennem EuropeAid sker det via en procedure, hvor EuropeAid først analyserer og vurderer hvorvidt et projekt kan forventes at have en gavnlig effekt, og hvis det er tilfældet, vil der kunne uddeles penge. Det kan ske gennem specifikke projekter, f.eks. bygge en vej, gennem støtte til en enkelt sektor, f.eks. fiskerisektoren i et land, eller ved at give direkte støtte til et udviklingslands budget. EuropeAid kan også udbetale penge til en organisation eller virksomhed som derefter foretager et stykke udviklingsarbejde.

Eksempel – Udviklingsindsatsen i Elfenbenskysten

Elfenbenskysten har været udsat for borgerkrig, fattigdom og andre sociale og økonomiske problemer. Derfor har EU en udviklingsstrategi om at skabe fred i landet, bidrage til en god regeringsførelse og generelt fremme økonomisk og social udvikling. EU’s støtte sker igennem Den Europæiske Udviklingsfond. I perioden 2008-2013 er der sat næsten 2 mia. kroner af til støtte til Elfenbenskysten. På det seneste har EU uddelt en udviklingspakke på næsten 1 mia. kroner, der skal gå specifikt til: Transport-infrastruktur i landet, særligt vedligeholdelse og genskabelse af veje Uddannelse, særligt til unge mennesker der skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet Sundhedsløft, særligt omkring adgangen til medicin Civilsamfundet skal støttes, og særligt skal der skabes national forsoning og demokratiudvikling

Den Europæiske Udviklingsfond (EUF)

Den Europæiske Udviklingsfond blev oprettet med Rom-traktaten tilbage i 1957. Fonden har altså altid været en del af EU (dengang EØF) samarbejdet. Oprindeligt var formålet med fonden at den skulle yde støtte til de afrikanske lande der dengang stadig var kolonialiserede. I dag bidrager fonden til EU’s udviklingssamarbejde med de såkaldte AVS-lande (lande i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet) og de såkaldte ”Oversøiske lande og territorier” som stadig har en tilknytning til forskellige EU-lande.

Budgettet for fonden er i gennemsnit omkring 28 mia. kroner årligt. 

Koordination

Uddelingen af udviklingsbistand er ikke fuldstændig centraliseret i EU. Den største del af udviklingsbistanden uddeles derimod af de enkelte medlemslande, og derfor kan der være brug for at samordne den måde bistanden uddeles på. Det har man gjort i EU gennem en frivillig ordning, med nogle retningslinjer for, hvordan man skal arbejde. Det er meningen at der dermed kan skabes en arbejdsdeling mellem de enkelte medlemslande og EU, så bistanden får størst mulig effekt.

Nogle af retningslinjerne for udviklingsbistanden handler derfor om at medlemslandene skal fokusere på få områder, hvor de har den største komparative fordel, og at landene skal indgå partnerskaber så man undgår ”dobbeltdækning” af enkelte områder.

Nødhjælp

Når kriser opstår, hvad enten de er natur- eller menneskeskabte, er EU ofte til stede for at afbøde effekterne. Siden 1992 har EU deltaget i forskellige humanitære indsatser i over 130 lande. Det helt basale formål for EU’s nødhjælpsoperationer er at redde menneskeliv, mindske lidelserne og beskytte befolkningerne.

EU’s nødhjælpsindsats varetages af Kommissionens Generaldirektorat for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse – ofte blot kaldet ECHO. ECHO arbejder med et årligt budget på næsten 7 mia. kroner, som går til at levere basale fornødenheder til ramte befolkninger. 

Eksempel – ECHO’s bistand til Japan efter tsunamien i marts 2011

Den 11. marts 2011 udløste et voldsomt jordskælv i Japan en tsunami. Tsunamien lagde hele byer ned, og betød at mere end 20.000 mennesker kom til skade eller mistede livet. En yderligere alvorlig konsekvens af jordskælvet var at atomkraftværket i Fukushima blev beskadiget og udgjorde en risiko for de omkringliggende områder. Som reaktion på denne katastrofe deltog EU i en stor aktion der skulle levere mad og andre nødvendigheder til den ramte befolkning. Igennem EU’s nødhjælpsordninger blev der bl.a. sendt 400 tons nødhjælpspakker af sted, ligesom der blev bidraget med katastrofeeksperter og lignende.