Hvem repræsenterer EU?

Udenrigsrepræsentanten (”EU’s udenrigsminister”)

EU har en fast udenrigspolitisk repræsentant, der står for store dele af EU’s udenrigspolitiske repræsentation. Denne repræsentant kaldes ofte blot for ”EU’s udenrigsminister”. Den formelle titel er dog ”Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik”. Siden 2009 har Catherine Ashton fungeret som EU’s udenrigsrepræsentant.

Som titlen afslører, er udenrigsrepræsentanten EU’s repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Det er også forklaret i EU-traktaten, at repræsentanten har til opgave at sikre, at der er sammenhæng mellem den måde EU’s forskellige institutioner optræder udadtil. Repræsentanten har altså en både samlende og koordinerende rolle. Det er derfor også ofte repræsentanten, der udtaler sig på EU’s vegne – som oftest på baggrund af hvad der er opnået enighed om i Ministerrådet for Udenrigsanliggender.

Det Europæiske Råds formand

Det Europæiske Råd har ansvaret for EU’s overordnede udenrigspolitiske linje, målsætninger og strategi. Det er de 27 stats- og regeringschefer samt Kommissionsformanden og Formanden for Det Europæiske Råd, der udstikker disse retningslinjer gennem aftaler i Det Europæiske Råd.

Formanden for Det Europæiske Råd hedder Herman Van Rompuy. En del af formandens opgave er – meget lig udenrigsrepræsentantens rolle – at repræsentere EU udadtil på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Der står dog i EU-traktaten, at denne repræsentation skal ske på formandens ”niveau” og i hans ”egenskab” af formand for Det Europæiske Råd. Desuden er det pointeret, at formandens repræsentation ikke må berøre de beføjelser, som EU’s udenrigsrepræsentant er blevet tildelt.

Kommissionens formand

Kommissionens formand skal ikke repræsentere EU udadtil på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Kommissionen – og dermed særligt formanden – har dog det mere generelle ansvar for EU’s eksterne forbindelser, og derfor vil Kommissionsformanden også ofte være meget involveret i forskellige politiske forhandlinger. Eksempelvis vil formanden ofte være meget involveret i WTO forhandlinger eller klimaforhandlingerne i FN.

Kommissionens formand skal ikke repræsentere EU udadtil på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Kommissionen – og dermed særligt formanden – har dog det mere generelle ansvar for EU’s eksterne forbindelser, og derfor vil Kommissionsformanden også ofte være meget involveret i forskellige politiske forhandlinger. Eksempelvis vil formanden ofte være meget involveret i WTO forhandlinger eller klimaforhandlingerne i FN.

De nationale politikere

Selv om EU har en fælles udenrigspolitik og en række fælles udenrigsrepræsentanter, er medlemslandene stadig 27 selvstændige lande med egne meninger og interesser. Derfor har de nationale stats-, udenrigs- og forsvarsministre også stadig en meget stor rolle i EU’s ageren udadtil. Særligt har de store medlemslandes politiske ledelse meget stor indflydelse. Der er visse områder hvor dette særligt gør sig gældende.

Et eksempel på et område hvor de nationale politikere spiller en stor rolle, og på lange stræk tegner den samlede EU-holdning, er ved repræsentationen i FN-systemet. Her er alle EU’s medlemslande selvstændigt repræsenteret, men to af medlemslandene – Frankrig og Storbritannien – er permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd. Det betyder, at de har en unik mulighed for at påvirke den globale dagsorden. Igennem EU-samarbejdet har disse lande dog indvilget i at forsvare den samlede EU-holdning i Sikkerhedsrådet og at orientere de øvrige medlemslande om relevante forhold. Herudover har de indvilget i at give udenrigsrepræsentanten taletid i Sikkerhedsrådet, når det er muligt.

Formanden for Ministerrådet

Formanden for Ministerrådet roterer halvårligt mellem regeringerne i EU’s medlemslande. I første halvår af 2012 var det eksempelvis Danmark, og særligt Helle Thorning Schmidt, der var formand for Ministerrådet. Indtil 2009 var formanden for Ministerrådet også formand når det gjaldt udenrigsanliggender. Med Lissabon-traktaten blev denne rolle dog flyttet fra det roterende formandskab til den permanente udenrigsrepræsentant. Derfor har Formanden for Ministerrådet heller ikke en lige så stor udenrigspolitisk rolle som tidligere. Formandskabet deltager dog ofte i internationale forhandlinger – ved siden af Kommissionen – og særligt herigennem har formandskabet stadig en vis repræsentativ rolle i udenrigsanliggender.