Klage

Klage til Den Europæiske Ombudsmand (Hvis en EU-institution behandler dig forkert)
Hvis du mener, at du er blevet behandlet forkert af en af EU’s institutioner, har du mulighed for at klage til Den Europæiske Ombudsmand. Ombudsmanden undersøger klager over fejl og forsømmelser i EU’s institutioner, og påtaler dem hvis han opdager fejl.
De regler, som ombudsmanden undersøger, er både de grundlæggende EU- rettigheder, EU-retten og principperne for god forvaltningsskik.
EU-borgere og personer der bor i EU, samt virksomheder der hører til i EU, kan indgive en klage. Det skal gøres inden for 2 år efter at man er blevet bekendt med de forhold, man ønsker at klage over, og efter at man først har forsøgt at løse problemet med den relevante EU-institution.
Klager skal indgives skriftligt, via ombudsmandens klageformular, og skal skrives på et af EU’s 23 officielle sprog.