Spørgsmål og svar
Hvad er nærhedsprincippet?
Spørgsmålets fulde ordlyd:
Hvad er nærhedsprincippet?Svar
Nærhedsprincippet (også kaldet subsidiaritetsprincippet) er et af de centrale principper i EU-sammenhæng. Princippet går ud på, at de politiske beslutninger i EU altid skal træffes på lavest mulige administrative og politiske niveau og så tæt på borgerne som muligt. Det indebærer, at bortset fra de områder, hvor EU har enekompetence, kan EU kun handle, når det vil være bedre at gennemføre den pågældende lovgivning på EU-plan end på nationalt, regionalt eller lokalt plan.
Kommissionens ansvar
Kommissionen skal altid, inden den fremsætter et forslag til lovgivning, undersøge, om forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og begrunde dette. Nærhedsprincippet indebærer overordnet, at to betingelser skal være opfyldt, for at EU kan lovgive på de områder, hvor både EU og medlemslandene kan lovgive:
- Formålet med et forslag må ikke i tilstrækkelig grad kunne opfyldes ved, at medlemslandene selv lovgiver.
- Formålet med et forslag skal bedre kunne opnås ved, at der bliver lovgivet på EU-plan frem for på nationalt plan.
Nærhedsprincippet hænger tæt sammen med proportionalitetsprincippet, hvorefter EU's foranstaltninger ikke bør gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde traktatens målsætninger.
Nærhedsprincippet blev skrevet ind i traktatgrundlaget med Maastricht-traktaten, og der blev fastlagt retningslinjer for fortolkningen heraf i en erklæring. Efterfølgende blev der i tilknytning til Amsterdam-traktaten vedtaget en protokol om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Protokollen pålagde blandt andet Kommissionen at gennemføre en systematisk analyse af lovforslagenes forhold til nærhedsprincippet og en pligt til, i det omfang det er muligt, at anvende de mindst vidtgående EU-foranstaltninger.
Nationale parlamenters rolle
Med Lissabontraktaten - der trådte i kraft i december 2009 - fik de nationale parlamenter i EU-landene mulighed for at sende en såkaldt begrundet udtalelse til Kommissionen, hvis et forslag fra Kommissionen efter det nationale parlaments opfattelse er i strid med nærhedsprincippet. Proceduren er beskrevet i en protokol til Lissabontraktaten.
Gule og orange kort
De nationale parlamenter kan i forbindelse med kontrollen med nærhedsprincippet give "gule" eller "orange" kort til Kommissionen. Et gult kort kræver mindst en tredjedel af de nationale parlamenters opbakning og kun en fjerdedels, hvis lovgivningen handler om retlige og indre anliggender, mens et orange kort kræver mindst halvdelen af de nationale parlamenters opbakning. Får Kommissionen et gult kort, skal den genoverveje lovforslaget. Får den et orange kort, kan lovforslaget stoppes af et flertal i Rådet eller Europa-Parlamentet med begrundelse i nærhedsprincippet.