Kommissionens landespecifikke anbefalinger
Kommissionens anbefalinger er baseret på en detaljeret gennemgang af medlemslandenes økonomiske, beskæftigelsesmæssige og budgetmæssige situation sammenholdt med de planer for kommende strukturreformer og udviklingen i de offentlige finanser, som medlemslandene har sendt til Kommissionen i april. Anbefalingerne kan indeholde yderligere forslag til tiltag på det budgetmæssige og strukturelle område samt vækstfremmende foranstaltninger, som medlemslandene skal gennemføre i det kommende år.
Anbefalinger
Kommissionens anbefalinger til Danmark består af tre punkter, som er gengivet nedenfor:
"HENSTILLER, at Danmark i perioden 2013-2014 træffer følgende foranstaltninger med henblik på at:
1. gennemføre budgetstrategien i 2013 som planlangt for at sikre korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2013. Derudover gennemføre budgetstrategien for 2014 og frem med henblik på at sikre en passende finanspolitisk indsats for at opretholde den mellemfristede målsætning
2. tage yderligere skridt til at forbedre beskæftigelsesegnetheden for personer på kanten af arbejdsmarkedet, herunder personer med indvandrerbaggrund, langtidsledige og lavt kvalificerede arbejdstagere. Forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne med henblik på at nedbringe frafaldsprocenten og øge antallet af praktikpladser. Gennemføre folkeskolereformen for at hæve uddannelsesniveauet og forbedre omkostningseffektiviteten i undervisningssystemet
3. fortsætte indsatsen for at fjerne barriererne for konkurrence, bl.a. i detailsektoren og bygge- og anlægssektoren, og øge effektiviteten af de offentlige tjenesteydelser".
Selvom det ikke indgår som en egentlig anbefaling, så nævner Kommissionen i den indledende tekst, at "Med tiden bør der ses på den danske ejendomsbeskatning med henblik på at reducere forvridningerne og styrke dens konjunkturdæmpende effekt".- Kommissionens landespecifikke anbefalinger til Danmark
- Kommissionens ledsagedokument til anbefalingerne til Danmark
- Kommissionens vurdering af Danmarks efterlevelse af anbefalingerne fra 2012
Regelsættet
Forløbet under det europæiske semester koordinerer medlemslandenes økonomiske politikker på baggrund af EU's forskellige regler på det økonomiske område. Regelsættet består af den såkaldte stabilitets- og vækstpagt, som sætter grænser for medlemslandenes offentlige budgetunderskud og gæld samt overvågningen af medlemslandenes potentielle såkaldte makroøkonomiske ubalancer. Hertil kommer EU's langsigtede vækststrategi, Europa 2020, hvor medlemslandene skal efterfølge en række fælles mål for beskæftigelse, forskning og udvikling samt klima. m.v. Kommissionen vurderer så medlemslandenes efterlevelse af de forskellige regelsæt og samler det i et enkelt sæt af anbefalinger til de enkelte medlemslande.
Betydning
Der er ikke som sådan forbundet økonomiske sanktioner med manglende efterlevelse af de landespecifikke anbefalinger, men anbefalingerne omhandler som nævnt også budgetspørgsmål under stabilitets- og vækstpagten samt makroøkonomiske ubalancer, hvor der for begges vedkommende er selvstændige procedurer, der ved manglende efterlevelse kan føre til økonomiske sanktioner - dog kun for eurolandene.
Det skal også bemærkes, at medlemslandene i Rådet kan ændre Kommissionens anbefalinger, inden de vedtages endeligt til juli.
Hvad er det europæiske semester?
Idéen med det europæiske semester er at integrere de forskellige dele af samordningen af medlemslandenes økonomiske politikker - herunder at sikre en bedre forudgående samordning.
Koordineringen omfatter i dag behandlingen af de såkaldte stabilitets- og konvergensprogrammer som medlemslandene indsender til Kommissionen samt de Nationale Reformprogrammer og indmeldinger under den såkaldte europluspagt. Hertil kommer overvågningen af potentielle makroøkonomiske ubalancer i medlemslandene. Hele forløbet afsluttes med vedtagelse af landespecifikke henstillinger, som for hvert medlemsland angiver, hvilke tiltag medlemslandene bør fokusere på.
Stabilitets- og vækstpagten
Som nævnt omhandler de landespecifikke anbefalinger også budgetmæssige tiltag, hvor der ellers er en særskilt procedure for budgetunderskud og gæld under den såkaldte stabilitets- og vækstpagt. Under denne procedure får medlemslandene også henstillinger om at rette op på det offentlige budgetunderskud, hvis det overskrider grænsen på tre procent af bruttonationalproduktet (BNP). Danmark er sammen med 19 af de øvrige EU-lande i øjeblikket under denne procedure, der formelt går under navnet proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.
Kommissionen har i forbindelse med offentliggørelsen af de landespecifikke anbefalinger også udarbejdet forslag til en række nye henstillinger under proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.
De nye henstillinger omfatter Slovenien, Portugal, Polen, Nederlandene, Frankrig, Belgien, Malta og Spanien, hvor Kommissionen forlænger fristen for at bringe budgetunderskuddet under tre procent af BNP for Frankrig (+2 år), Spanien (+2 år), Polen (+ 2 år), Slovenien (+2 år), Portugal (+1 år) og Nederlandenes (+1 år) vedkommende.
For Maltas vedkommende foreslår Kommissionen at åbne en ny procedure, mens Belgiens tiltag til at afhjælpe budgetunderskuddet ikke har været tilstrækkelige ifølge Kommissionen. Belgiens underskud skulle have været afhjulpet i 2012, men Belgien har nu fået en ny frist til 2013.
Til gengæld foreslår Kommissionen, at proceduren ophæves for Rumænien, Ungarn, Litauen, Letland og Italien.
Forløbet under det europæiske semester
Forløbet starter ved udgangen af det forudgående år med en årlig vækstundersøgelse, som Europa-Kommissionen står bag. Den indeholder en gennemgang af de økonomiske udfordringer for EU og euroområdet som helhed samt fastlægger de overordnede prioriteter for det kommende år.
Samtidig fremlægger Kommissionen en såkaldt varslingsrapport, hvor de medlemslande, der potentielt kan være i fare for såkaldte makroøkonomiske ubalancer, bliver udpeget på baggrund af 11 såkaldte makroøkonomiske indikatorer.
En opfølgende mere dybdegående rapport bliver udarbejdet i april, hvor Kommissionen vurderer, hvorvidt de makroøkonomiske ubalancer der blev udpeget i en række medlemslande i varslingsrapporten rent faktisk er uforholdsmæssigt store.
Det Europæiske Råd opstiller så i marts strategiske politiske retningslinjer, som medlemslandene tager højde for i deres stabilitets- og konvergensprogrammer og deres nationale reformprogrammer, som fremsendes i april. På baggrund af medlemslandenes rapporter udarbejder Kommissionen i maj forslag til de landespecifikke anbefalinger.
Efter forudgående drøftelse på Det Europæiske Råds møde i juni vedtager Rådet i juli de landespecifikke henstillinger. I andet halvår færdigbehandler EU-landene de nationale budgetter. Kommissionen vurderer i sin årlige vækstundersøgelse for det efterfølgende år, hvordan medlemslandene har taget hensyn til EU's retningslinjer.
Pakken
Kommissionens pakke omfatter 24 sæt af landespecifikke anbefalinger, da euroområdet som helhed også får en anbefaling, mens landene der har modtaget lånepakker fra EU, og er under et selvstændigt tilpasningsprogram (Cypern, Irland, Grækenland og Portugal), ikke modtager en landespecifik anbefaling. Hertil kommer 29 analyser af de enkelte medlemslandenes økonomiske situation (igen med euroområdet som en selvstændig enhed samt en analyse for Kroatien). Pakken indeholder også de nævnte forslag til henstillinger under stabilitets- og vækstpagten. Endelig indeholder pakken en meddelelse om hovedbudskaberne i de landespecifikke anbefalinger.