Hjælpemenu

Hovedmenu

Info

Dokumentreference:

KOM (2010) 1001

Fremsættelsesdato:

21.10.2010

Udsteder:

Taskforcens rapport til Det Europæiske Råd om økonomisk styring

Taskforcens endelige rapport til Det Europæiske Råd vedrørende økonomisk styring

Resume

På EU-topmødet i marts 2010 blev der nedsat en såkaldt taskforce bestående af EU-landenes finansministre og med Det Europæiske Råds faste formand, Herman Van Rompuy, som formand.

Taskforcen har set på muligheden for styrket økonomisk samarbejde, hvor specielt tiltag for at øge budgetdisciplinen i relation til Stabilitets- og Vækstpagten har været drøftet. Den endelige rapport fra taskforcen blev offentliggjort den 21. oktober 2010, og den blev formelt godkendt af EU's stats- og regeringschefer på EU-topmødet den 28.-29. oktober 2010.

Rapporten indeholder forslag på fem områder, der har til formål at:

  • Forstærke budgetdisciplinen primært gennem styrkelse af Stabilitets- og Vækstpagten.
  • Udbrede den økonomiske overvågning til at omfatte makroøkonomiske ubalancer og konkurrenceevne.
  • En dybere og mere omfattende koordinering af den økonomiske politik.
  • Etablere en fast ramme for krisehåndtering.
  • Styrke de institutioner der fremmer en mere effektiv økonomisk styring.

Rapporten skal ses i sammenhæng med Europa-Kommissionens sideløbende arbejde om styrket økonomisk styring, der mundede ud i en samlet forslagspakke, der blev præsenteret den 29. september 2010.

Link til EU-Oplysningens temaside om rapporten fra taskforcen 

Link til det fransk-tyske udspil