Om kanelsnegle

Svardato: 3. december 2013

Karsten Lauritzen (V)

Mener ministeren, at der er tale om dansk overimplementering af EU’s lovgivning, når de danske myndigheder i modsætning til de svenske ikke vælger at anerkende kanelsnegle som et traditionelt bagværk, jf. EU-reglerne, mens svenskerne anerkender kanelboller og dermed tillader et langt højere indhold af kanel i bagværket end de danske myndigheder?

Fødevareminister (Karen Hækkerup)

Det er vigtigt at understrege, at det ikke er mængden af kanel, der er problemet. Det er indholdet af kumarin i den anvendte kanel, der kan være et problem, da et for højt indhold kan give skader på leveren. Indholdet af kumarin varierer fra kaneltype til kaneltype. Ægte kanel har et langt lavere indhold af kumarin, end den kanel der ofte anvendes i fødevareindustrien.

Danmark støttede de fælles EU-regler for aromaer, der blev vedtaget i 2008, og havde virkning fra starten af 2011, og det er regeringens generelle holdning, at det er vigtigt med harmoniserede regler for anvendelse af aromastoffer i fødevarer.

Der er ikke i reglerne fastsat bestemmelser om, at kanelsnegle hører til traditionelt bagværk, men når der sondres mellem de to grænseværdier, er det ud fra en antagelse om, at traditionelt bagværk spises i begrænsede mængder i begrænsede perioder. Da kanelsnegle sælges året rundt, og forbrugeren dermed kan udsættes for en større eksponering af kumarin, har de danske myndigheder valgt en kategorisering, der tillader et lavere indhold. Dette er ud fra et hensyn til at beskytte de danske forbrugere, og at det kan lade sig gøre at anvende kanel med mindre kumarinindhold, inden det går ud over bagværkets kvalitet eller smag.

Fødevarestyrelsen har inviteret erhvervet til et dialogmøde med henblik på at finde en løsning, der både er til gavn for forbrugernes sundhed og erhvervet.

Jeg vil i øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål S 518 og S 520.