Om grænseværdier for indholdet af kanel i kanelsnegle.

Svardato: 4. december 2013

Karsten Lauritzen (V)

Finder ministeren, at de svenske grænseværdier for indholdet af kanel i svenske kanelboller – sammenholdt med de værdier, de danske fødevaremyndigheder tillader i danske kanelsnegle – er til skade for de svenske forbrugere?

Fødevareministeren (Karen Hækkerup)

Jeg er ikke sikker på, at jeg kan stå her og svare på, hvordan og hvorledes lovgivningen skal være indrettet i Sverige. Men det, jeg kan sige, er, at det er aromaforordningen, der regulerer tingene, altså, hvornår man kan sige, at kanel begynder at være sundhedsskadelig, og om der er for meget kumarin i det. I forhold til aromaforordningen er der mulighed for fortolkning i de enkelte lande, og det sker for at kunne tage hensyn til det fødevareforbrug, der er i de enkelte land, og her er svenskerne så kommet frem til den anbefaling, som de har.

I Danmark har Fødevarestyrelsen rådført sig med forskere på DTU, og med det, man ved derfra, kombineret med den viden, som man har om det danske fødevareforbrug, er man kommet frem til de resultater, vi derfor ser vi har i Danmark. Hvilke undersøgelser svenskerne har kombineret og taget deres beslutninger på, og hvilken oplysningsindsats de i øvrigt har gjort derovre, ved jeg ikke noget om, så det kan jeg ikke rigtig svare på. Men jeg kan sige, at i Danmark har vi hæftet vores viden om, hvad danskerne rent faktisk spiser, på den viden, som vi har fra DTU.

Karsten Lauritzen (V)

Tak. Spørgsmålet er jo stillet, fordi der nok er nogle, der undrer sig – det gør jeg fortsat – over, hvorvidt noget kan være meget, meget farligt i Danmark, men tilsyneladende ikke farligt i Sverige. Man må undre sig over, særligt når der er tale om en forordning, som jo altså er noget, der direkte bør implementeres i medlemslandenes lovgivninger, at man så vælger en forskellig fortolkning.

Jeg kan oplyse fødevareministeren om, at VAASAN , der er storproducent af bagværk i Sverige, årligt sælger 25 millioner kanelboller i Sverige, uden at der er nogen dokumentation for, at der skulle være folk, der dør som følge af det. Jeg kan også fortælle ministeren, at jeg ved flere lejligheder nok nyder mere kanel end en gennemsnitsdansker, og jeg vil da også godt sige, at jeg vil indtage noget mere af det her op mod jul. Så kan vi jo se, om der sker noget sundhedsskadeligt med mig – det tvivler jeg nu kraftigt på.

Jeg må sige, at jeg forstår ikke, hvorfor ministeren ikke, når den her sag kommer op – eller inden den kommer op – siger: Vi skal ikke være mere restriktive end de andre nordiske lande. Vi skal ikke være mere restriktive end i Sverige eller i Tyskland, medmindre der foreligger krystalklar dokumentation – altså ikke bare noget, der tyder på, men krystalklar dokumentation. Og jeg kan forstå på ministeren, at det findes der altså ikke i øjeblikket i Danmark.

Der findes noget, som giver anledning til bekymring, og det er sådan en bekymring, man kan vælge at agere på ved at forbyde eller begrænse den her form for kanel, eller man kan vælge at sige: Nu lader vi være med at ændre noget, før vi lige har fundet ud af, hvad man gør i en række andre europæiske lande.

Derfor vil jeg godt spørge, om ministeren ikke kan se det mærkværdige og underlige i, at kanel i kanelsnegle er farligt i Danmark, men tilsyneladende ufarligt i Sverige. Altså, hvordan kan man have sådan en forskellig fortolkning? Er der virkelig så stor forskel på Sverige og Danmark?

Fødevareministeren (Karen Hækkerup)

Jeg vil gerne sørge for, at den viden, vi har om, hvad kumarin, som er det aromatiske giftstof i kanel, som vi taler om, når vi taler om stoffet, som kan give leverskader, kommer ud, så vi ved, hvad det handler om.

Når det så er sagt, vil jeg jo gerne endnu en gang understrege, at jeg er rigtig, rigtig glad for, at Fødevarestyrelsen i dag har holdt et møde med erhvervet, og at man er kommet frem til, at man finder en løsning. For målet er jo ikke, at vi ikke skal have flere kanelsnegle, eller at vi ikke skal nyde søde ting, som også smager af kanel. Men jeg synes da egentlig, at der er et meget godt formål med, at vi kan spise de ting uden at være bekymret for, når vi eksempelvis som forældre giver det til vores børn, at vi så risikerer at give vores børn noget, som kan skade dem. Så jeg synes sådan set, at det rigtige er at finde en løsning, som gør, at vi kan spise kanelbagværk, uden at nogen bliver skadet.

Bare for lige at nævne det, kan jeg sige, at en kvart teskefuld kanel på havregrøden til et 1-årigt barn ca. fire gang om ugen vil medføre en overskridelse af grænseværdien.

Jeg skal nok få de andre tal om lidt.

Karsten Lauritzen (V)

Tak. Jamen så ved vi jo det. Jeg synes jo, at det er fint, at man tager danskernes sundhed meget alvorligt i Fødevarestyrelsen, men jeg tror bare, at man skal være varsom med at lave meget restriktiv lovgivning, når man kan se, at man i en række andre lande vil fortolke tingene anderledes.

Så er det bedre at lave oplysningskampagner og sige, at det her kan være farlig for børn. Men for alle andre er det sådan set ganske ufarligt. Og det kan jeg så forstå også er det, som fødevareministeren siger, altså at det er børn, der er problemet, og ikke voksne.

Fødevareministeren (Karen Hækkerup)

Nu nåede jeg at nævne grænseværdien for børn, og det er klart, at de kan tåle et lavere indtag end voksne, men vi ved fra forsøg, at for meget kumarin kan give leverskader. Vi ved også fra medicin, som indeholder kumarin, at der dér er påvist leverskader. Så selv om det her er lidt muntert, skal det altså tages alvorligt.

Da man i sin tid under den tidligere regering vedtog de her regler, for det skete under den tidligere regering, diskuterede man overhovedet ikke kanelsnegle. Da diskuterede man, om man ville have de her giftstoffer. Det, jeg står med i dag, nogle år efter, hvor reglerne skal implementeres, er, at vi så skal finde nogle løsninger.

Derfor er jeg rigtig glad for, at erhvervet har holdt møde med Fødevarestyrelsen, og at de er blevet enige om, at vi både kan bevare kanelsneglene og alt det andet lækre kanelguf, vi gerne vil have, men uden at der altså er kanel med den mængde kumarin i, som giver skader. Så det vil sige, at vi jo har fundet en løsning. Den fandt man ikke, da man vedtog forordningen, for der diskuterede man slet ikke, om kanelgiflen eller kanelsneglen var i fare.

Men nu kommer der altså en løsning, og det er jeg sådan set glad for.

Karsten Lauritzen (V)

Det er jeg også glad for. Jeg er fuldstændig enig med fødevareministeren i, at det ikke er forordningen som sådan, der er noget i vejen med – den står vi gerne på mål for – men det er den fortolkning, man har valgt i Danmark. Og der må jeg bare sige, at vi har set en række tilfælde, hvor Fødevarestyrelsen bruger en meget restriktiv fortolkning, i forhold til hvad man gør i en række andre lande, og det skaber en række problemer – i det her tilfælde for nogle bagere og for folk, der godt kan lide kanel. Og det er uheldigt. Men jeg er da glad for, at man nu har fundet en løsning, så vi kan nyde kanel her i julemåneden med god samvittighed.

Fødevareministeren (Karen Hækkerup)

Jo, men Fødevarestyrelsen har jo en opgave, og det er at sørge for at leve op til de ting, som der politisk er vedtaget. Og der blev under den tidligere regering bl.a. vedtaget en EU-forordning, som handler om aromastoffer. Den har man levet op til, og man har haft fokus på, at der ikke måtte være nogle borgere, som efter de grænser, man havde fastsat, fik for meget af de stoffer. Alt det er fortid nu.

Det, der er vigtigt for mig, er at sørge for, at der i fremtiden, når vi skal have kanelsnegle, eller når vi giver kanel til vores børn, er oplysning nok om, hvor lidt kanel der virkeligheden skal til, inden man overskrider de grænser, der er anbefalet, og at erhvervet og Fødevarestyrelsen i dag har haft et møde og er blevet enige med hinanden om at sørge for at få mere viden og at finde en løsning, så kanelsneglen kan overleve. Det er jeg sådan set rigtig glad for. At det så også samtidig betyder, at vi ikke risikerer leverskader på grund af for meget kumarin, synes jeg da sådan set ikke, at der er nogen, der kan være kede af.