Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-Oplysningen › Spørgsmål og svar › Læs svarene › Samtlige svar › Hvad er Stabilitets- o...

Spørgsmål og svar


  • Europakortet

Hvad er Stabilitets- og Vækstpagten?

Spørgsmålets fulde ordlyd:

Hvad er Stabilitets- og Vækstpagten?

Svar

Stabilitets- og Vækstpagten er knyttet til ØMU’en (læs mere om ØMU'en her) og er en pagt, der skal sikre, at medlemslandene vil forsøge at overholde budgetdisciplinen, så stabilitet og vækst kan styrkes.

"Tæt på balance eller i overskud"

Medlemslandene er ifølge Stabilitets- og Vækstpagten forpligtede til at overholde budgetdisciplin i forhold til de offentlige finanser, hvilket betyder, at medlemslandenes offentlige budgetter ved normalt økonomisk aktivitetsniveau skal være tæt på balance eller i overskud.

Stabilitets- og konvergensprogrammer

Som et led i kontrollen af at Stabilitets- og Vækstpagten overholdes, skal medlemslandene årligt forsyne Europa-Kommissionen og Rådet med en række økonomiske nøgleoplysninger. De økonomiske oplysninger som euro-landene skal levere kaldes stabilitetsprogrammer, mens landene uden for euroen skal udarbejde såkaldte konvergensprogrammer. Det er blandt andet oplysninger om medlemslandenes mål for det offentlige budget flere år ud i fremtiden, den forventede økonomiske udvikling, og hvilken økonomisk politik medlemslandet vil bruge for at leve op til Stabilitets- og Vækstpagtens målsætninger.

På baggrund af de økonomiske oplysninger overvåger Kommissionen, om et land får et uforholdsmæssigt stort underskud. Vurderer Kommissionen, at der er eller kan opstå et uforholdsmæssigt stort underskud, skal Kommissionen gøre Rådet opmærksom på det.

Rådets henstillinger

Det er herefter op til Rådet at fastslå (med kvalificeret flertal) om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Hvis Rådet træffer afgørelse om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, skal Rådet rette henstillinger til landet om at rette op på situationen inden en givet frist.

Rådets påbud

Hvis landet ikke følger Rådets henstillinger, kan Rådet med kvalificeret flertal vedtage et påbud i forhold til landet, hvorefter det skal foretage de nødvendige økonomiske dispositioner for at rette op på budgettet. Følges påbudet ikke har Rådet forskellige sanktionsmuligheder, herunder at beslutte, at landet skal deponere et beløb, der ikke forrentes, i Den Europæiske Centralbank. Beløbet bliver til en bøde, hvis budgetunderskuddet stadig er for stort efter to år.

Sanktionsdelen i henhold til Stabilitets- og Vækstpagten gælder dog kun i forhold til lande, som deltager i euroen, lige som det kun er eurolandene, der deltager i Rådets afstemninger herom.

Retsakter under Stabilitets- og Vækstpagten

Stabilitets- og Vækstpagten bestod oprindeligt af en resolution fra Det Europæiske Råds møde i juni 1997 og to forordninger om overvågning af medlemslandenes budgetter og økonomiske politik samt om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, som Rådet vedtog i juli 1997.

Rådsforordning nr. 97/1466/EF, der trådte i kraft 1. juli 1998, betyder, at medlemslandene årligt skal forsyne Kommissionen og Rådet med en række økonomiske nøgleoplysninger, bl.a. det mellemfristede mål for det offentlige budget, den forventede økonomiske udvikling, og hvilken økonomisk politik medlemslandet vil bruge for at leve op til pagtens målsætninger.

Rådsforordning nr. 97/1467/EF, der trådte i kraft 1. januar 1999, beskriver proceduren hvis et land har et "uforholdsmæssigt stort underskud".

De to forordninger er efterfølgende blevet ændret som følge af reformen af Stabilitets- og Vækstpagten i marts 2005 samt i forbindelse med vedtagelsen af den såkaldte six-pack i 2011.

Stabilitets- og Vækstpagten i krise?

I 2004 var der megen polemik omkring Stabilitets- og Vækstpagten. Spørgsmålet var, om overvågningsproceduren beskrevet heri holder i praksis, når landene forsamlet i Rådet skal træffe de politisk følsomme beslutninger om at pålægge et andet medlemsland økonomiske påbud og evt. sanktioner.

Baggrunden er kort fortalt, at Kommissionen i november 2003 indstillede til Rådet, at det skulle træffe afgørelse om, at Frankrig ikke havde fulgt Rådets henstilling, og at Tysklands økonomiske foranstaltninger havde været utilstrækkelige til at rette op på landets dårlige økonomiske situation, samt at de to lande skulle pålægges konkrete foranstaltninger for at rette op på deres underskud.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, og der var ikke i Rådet kvalificeret flertal til at træffe afgørelserne, som indstillet af Kommissionen. Rådet vedtog i stedet konklusioner, som på nogle punkter mindede om Kommissionens indstillinger, men på andre punkter satte proceduren ud af kraft.

Kommissionen beklagede i en erklæring, at ånden og ordlyden fra Traktaten og Stabilitets- og Vækstpagten ikke var blevet fulgt af Rådet, og anlagde herefter sag mod Rådet ved EF-Domstolen, der afsagde dom i 2004 (link til dommen / link til EF-Domstolens pressemeddelelse).

EF-Domstolen gav ikke Kommissionen medhold i, at Rådet burde have vedtaget Kommissionens henstillinger på rådsmødet i november, men åbnede mulighed for, at Rådet måske har pligt til – på et eller andet tidspunkt i forløbet, at vedtage en henstilling til et medlemsland, der vedvarende overtræder Stabilitets- og Vækstpagten. Dette spørgsmål vil i givet fald kunne afgøres ved et passivitetssøgsmål. På den anden side konkluderede Domstolen dog, at Rådet handlede i strid med EU-retten, ved at suspendere proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt stort underskud, og da det forsøgte at ændre de tidligere vedtagne henstillinger.

Det Europæiske Råd opfordrede i juni 2004 Kommissionen til at fremlægge et forslag der kan styrke og ­præcisere gennemførelsen af Stabilitets- og Vækstpagten. Kommissionen præsenterede i september 2004 en meddelelse om mulige tiltag til ændring af Stabilitets- og Vækstpagten (læs Kommissionens meddelelse her).

Det Europæiske Råd vedtog herefter på sit møde den 22.-23. marts 2005 en reform af Stabilitets- og Vækstpagten. Reformen bygger på Kommissionens meddelelse fra september og blev forhandlet på plads af EU's økonomi- og finansministre på et ekstraordinært møde den 20. marts 2005.

Yderligere information