Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenOm EU-OplysningenLedige stillinger › Studentermedhjælpere t...

Studentermedhjælpere til Folketingets EU-Oplysning

Folketingets Administration søger studentermedhjælpere til Folketingets EU-Oplysning.

Folketingets EU-Oplysning har til opgave at besvare spørgsmål om EU fra offentligheden og medlemmerne af Folketinget på neutral og saglig vis, samt at udarbejde upartisk informationsmateriale om EU. Du kan læse mere om EU-Oplysningen på www.euo.dk.

Som studentermedhjælper i EU-Oplysningen vil du komme til at arbejde i EU-Oplysningens svartjeneste, som primært besvarer henvendelser fra offentligheden. Derudover vil du skulle arbejde med opdatering og vedligeholdelse af EU-Oplysningens hjemmeside herunder registrering af dokumenter m.m.

Vi forventer:
  • at du er i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse
  • at du har et grundigt kendskab til EU’s opbygning, institutioner, procedurer, EU-databaser samt interesse for at arbejde med EU 
  • at du har gode evner til at formulere dig klart både skriftligt og mundtligt
  • at du har gode engelskkundskaber
  • at du har flair for IT

Vi lægger også vægt på, at du er serviceminded, generelt velorienteret og interesseret i samfundsforhold. Vi kan på den anden side tilbyde et spændende arbejdsmiljø, hvor du vil indgå i et engageret team af dygtige og kvalificerede medarbejdere.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.  Arbejdstiden udgør ca. 15 timer om ugen.

Information og ansøgning:
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos EU-Koordinator Martin Jørgensen (33 37 36 22) eller fuldmægtig Tomas Heron (33 37 55 43).

Send din elektroniske ansøgning via stillingsopslaget på Folketingets hjemmeside. Gå ind her.

Ansøgningsfrist: Fredag den 12. november 2014.

Samtaler forventes afholdt i uge 47.

Folketingets Administration ønsker at fremme ligestilling uanset køn, alder, etnisk baggrund, seksuel orientering, religiøs overbevisning eller handicap.

Folketingets 179 medlemmer får i deres daglige arbejde på Christiansborg bistand fra 414 ansatte i Folketingets Administration. Administrationens mission er at sørge for, at folketingsmedlemmerne kan koncentrere sig om deres politiske arbejde. Vores vision er at understøtte det moderne folkestyre ved i et driftssikkert og kreativt miljø at være medlemsorienterede, helhedstænkende og selvledende.

Se endvidere www.folketinget.dk for yderligere oplysninger.