Regeringen dropper lovforslag om ændring af optjeningsprincippet for børnepenge
Debatten om velfærdsturisme tog for alvor fart, da regeringen på baggrund af en henvendelse fra Kommissionen (pilotprojektsag nr. 4873/13/EMPL) om anvendelsen af optjeningsprincippet for børne- og ungeydelse og børnetilskud i juni 2013 ændrede praksis på området.
Kommissionen anførte i henvendelsen, at hvor sociale ydelser afhænger af en vis periodes forsikring, beskæftigelse eller ophold, da skal en forudgående periodes optjening under et andet medlemslands lovgivning medregnes som om optjeningen var sket i det aktuelle medlemsland (artikel 6 i forordning 883/2004).
- Kommissionens henvendelse i pilotprojektsag 4873/13/EMPL og regeringens besvarelse
- Notat om pilotprojektsag nr. 4873/13/EMPL
- Pressemeddelelse fra Skatteministeriet
For at bringe lovgivningen i tråd med Kommissionens tolkning af EU-retten på området ønskede regeringen at ændre lovgivningen og sendte derfor et udkast til lovforslag om børne- og ungeydelser i høring.
Det har dog nu vist sig, at det ikke har været muligt, at samle det nødvendige flertal bag forslaget, hvorfor regeringen har valgt ikke at fremsætte lovforslaget. Det hedder således i pressemeddelelsen fra Skatteministeriet:
"Regeringen har efter moden overvejelse besluttet ikke at fremsætte lovforslag om tilpasning af optjeningsprincippet til EU-retten. Regeringen vurderer, at det ikke er muligt at finde et flertal, der bakker op om forslaget".
Yderligere information