Kommissionen har foreslået en ny Europol-forordning, som skal erstatte den gældende rammeafgørelse om Europol fra 2009.

Forslaget styrker generelt Europol’s arbejde med at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og lægger desuden politiakademiet CEPOL ind under EUROPOL.

Samtidig indfører forslaget bestemmelser om Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters kontrol af Europol og styrker beskyttelsen af persondata.

Forslaget betyder imidlertid også, at Europol rammes af det danske forbehold over for retlige og indre anliggender.

Justitsminister Morten Bødskov (S) orienterer
Europaudvalget om forslaget

Hvad med det danske forbehold?
I dag er Danmark fuldgyldigt medlem af Europol og af politiakademiet CEPOL. Det skyldes, at Europol-samarbejdet pt. har hjemmel i en rammeafgørelse fra 2009 (før Lissabontraktaten) fra dengang EU’s politisamarbejde var mellemstatsligt. Her gælder det danske retsforbehold ikke.

Vedtagelsen af en (overstatslig) Europol-forordning vil imidlertid aktivere retsforbeholdet. Således fremgår det også af betragtning nr. 61 til forslaget, at Danmark ikke deltager i vedtagelsen af forordningen og heller ikke er bundet af den.

Hvad er Danmarks status, hvis forslaget vedtages?
Udgangspunktet er, at Danmark må forlade Europol, hvis forslaget vedtages. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at gå.  Det vil dels afhænge af, hvilke politiske forhandlingsmuligheder der er i forhold til EU-institutionerne og de andre EU-lande, der er med i Europol, dels hvad den retlige konsekvens af den nye forordning er i forhold til rammeafgørelsen fra 2009. 

Parallelaftale om Europol
Den mest oplagte løsning, hvis Danmark ønsker at forblive i Europol-samarbejdet ville være at indgå en ”parallelaftale” med de EU-lande, der deltager i Europol, dvs. en aftale med samme indhold som forordningen, men indgået på medlemsstatsligt grundlag.

Men selv om dette er en mulighed betyder det ikke, at det er let at få en sådan aftale i stand. Danmark har nemlig ikke nogen egentlig ret til at få en parallelaftale. I første omgang er det Kommissionen, der skal tage stilling til, om man vil foreslå en parallelaftale. Hvis Kommissionen siger nej, er det næppe muligt, da initiativretten ligger hos Kommissionen

Kommissionen har tidligere lagt vægt på, at parallelaftaler kun kan anvendes i undtagelsestilfælde og skal udgøre en overgangsordning, at de kun kan accepteres, hvis Danmarks deltagelse fuldt ud er i EU’s og EU-borgernes interesse, og hvis de krav der stilles til Danmark, er identiske med dem, der stilles til alle EU-landene. Kommissionen har herved lagt vægt på, at Danmark suverænt kan beslutte at give afkald på forbeholdet, såfremt man fra dansk side ønsker at blive tilknyttet samarbejdet.

På denne baggrund har Kommissionen to gange – i forbindelse med Bruxelles II-forordningen og konkursforordningen – nægtet Danmark parallel-aftaler, som Danmark havde anmodet om.

Og selv hvis Kommissionen skulle sige ja til en parallelaftale, tager det lang tid at forhandle aftalen på plads, og aftalen skal desuden godkendes af Europa-Parlamentet og derefter af samtlige EU-lande, der er med i Europol-samarbejdet, i overensstemmelse med deres nationale procedurer.

Hvad er den videre proces?
 
Forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget drøftes på Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013.