Fælles afviklingsmekanisme for banker
Kommissionens forslag til håndtering af nødlidende banker bygger på en fælles central afviklingsmekanisme, der skal medvirke til en mere effektiv håndtering af bankkriser i bankunionen og bidrage til at bryde forbindelsen mellem nødlidende banker og staterne.
Den fælles afviklingsmekanisme for banker er det andet element i opbygningen af EU's bankunion, hvor første del udgøres af den fælles tilsynsmekanisme under ledelse af Den Europæiske Centralbank (ECB).
Afviklingsmekanismen vil omfatte alle banker i euroområdet samt banker i de ikke-eurolande, som vælger at deltage i bankunionen - ca. 6.000 stk. Den fælles afviklingsmekanisme vil være åben for deltagelse fra alle EU-lande, der ønsker at være en del af bankunionen.
Afviklingsmekanismen
Ifølge Europa-Kommissionens forslag vil den fællesafviklingsmekansime være suppleret af en fælles bankafviklingsfond på 55 mia. euro finansieret af banksektoren selv. De 55 mia. euro skal dog opbygges over en periode på 10 år.
Det vil være ECB, der som tilsynsførende myndighed vil meddele, når en bank i bankunionen har alvorlige problemer og skal afvikles. Det vil dog være Europa-Kommissionen der beslutter, om og hvornår en bank skal afvikles. Det kan ske på anbefaling fra en fælles afviklingsinstans bestående af repræsentanter fra ECB, Kommissionen samt relevante nationale myndigheder, hvor banken har sit hovedsæde. Afviklingsinstansen vil også forberede bankafviklingerne og definere, hvordan en bank skal afvikles - herunder hvilken rolle afviklingsfonden skal have. Afviklingsfonden vil være under den fælles afviklingsinstans kontrol.
Afviklingen
Det vil være de nationale afviklingsmyndigheder, der under tilsyn af den fælles afviklingsinstans, skal stå for selve afviklingen af bankerne. Ved manglende overholdelse af afviklingsplanen kan den fælles afviklingsinstans rette påbud direkte til de nødlidende banker.
Enighed blandt EU's medlemslande i Rådet
EU's økonomi- og finansministre nåede til en fælles enighed om forslaget og den såkaldte bagstopperordning den 18. december 2013, hvilket lettede presset på EU's stats- og regeringschefer, der skulle behandle forslaget på EU-topmødet den 19.-20. december 2013. Stats- og regeringscheferne har tidligere givet sig selv en deadline til udgangen af 2013 til at blive enige om den fælles afviklingsmekanisme. Forslaget skulle dermed kunne nå at blive behandlet af Europa-Parlamentet inden valget i maj 2014.
Enigheden på rådsmødet den 18. december 2013 omhandler udkastet til forordningen om den fælles afviklingsmekanisme for banker samt en afgørelse fra eurolandene, der forpligter dem til inden den 1. marts 2014, at forhandle sig frem til en mellemstatslig aftale om funktionsmåden for den fælles afviklingsfond.
Dansk deltagelse i forhandlingerne om en mellemstatslig aftale
Danmark vil ifølge en orientering fra Økonomi- og Indenrigsministeriet i tråd med mandatet fra Folketingets Europaudvalg deltage i forhandlingerne om den mellemstatslige aftale, dog uden af den grund at have taget endelig stilling til dansk deltagelse i den fælles tilsynsmekanisme og den fælles afviklingsmekanisme.
Afviklingsfonden vil ifølge aftalen blive opbygget af nationale bidrag (finansieret af bankerne) over en 10-årig periode samt bygge på reglen om "bail-in", hvor bankernes aktionærer og kreditorer er de første til at bære tabene. Finansieringen af bankafviklinger vil derfor gradvist i løbet af den 10-årige periode gå fra national finansiering til finansiering via den fælles afviklingsfond.
Den mellemstatslige aftale kræver enstemmighed blandt deltagerlandene, men da det er en aftale uden for EU's institutionelle system, så kræver aftalen ikke godkendelse af Europa-Parlamentet.
Europa-Parlementets formand har da også i et brev til Europa-Kommissionens formand gjort opmærksom på Parlamentets kristiske holdning til denne fremgangsmåde.
Europa-Parlamentet behandlede forslaget om den fælles afviklingsmekanisme på plenarmødet i Strasbourg den 4. februar og stemte om forslaget den 6. februar 2014.
På rådsmødet for EU's økonomi- og finansministre den 18. februar 2014 blev den fælles afviklingsmekanisme behandlet. Formanden for eurogruppen, Jeroen Dijsselbloem, orienterede om mødet i forbindelse med den mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond.
Kompromis mellem Rådet og Europa-Parlamentet
Det lykkedes den 20. marts 2014 for det græske EU-formandskab at blive enige med Europa-Parlamentets forhandlere om den forordning, der ligger bag den såkaldte fælles afviklingsmekanisme for bankerne.
Rådet har efterfølgende den 27. marts 2014 godkendt aftalen som det græske EU-formandskab forhandlede på plads på Rådets vegne.
Europa-Parlamentet godkendte formelt aftalen den 15. april 2014 med 570 stemmer for, 88 imod og 13 hverken for eller imod.
Den 21. maj 2014 blev den mellemstatslige aftale om en bankafviklingsfond undertegnet af 26 medlemslande:
Det fremgår af en dansk erklæring i forbindelse med undertegnelsen, at selvom Danmark har undertegnet aftalen, så vil en efterfølgende dansk ratifikation være betinget af, at man fra dansk side vælger at gå med i bankunionen og herunder den fælles afviklingsmekanisme.
Rådet vedtog formelt forordningen om den fælles afviklingsmekanisme på et rådsmøde den 14. juli 2014.
Med Rådets formelle godkendelse på baggrund af aftalen med Europa-Parlamentet, er retsakten dermed endeligt vedtaget (mere om proceduren).
Forordningen blev offentliggjort i EU-Tidende den 30. juli 2014 efter at formanden for Europa-Parlamentet og formanden for Rådet havde undertegnet den.
Forordningen gælder overordnet fra den 1. januar 2016, men der er dog dele af forordningen, der træder i kraft før dette tidspunkt - bl.a. den såkaldte afviklingsinstans beføjelser til at indsamle oplysninger og samarbejde med de nationale afviklingsmyndigheder med henblik på fastlæggelsen af afviklingsplanlægningen (se forordningens artikel 99 om ikrafttrædelse).
Behandling i Folketinget
Forslaget om en fælles afviklingsmekansime for banker (også kaldet SRM) var på dagsordenen for Europaudvalgets møde den 8. november 2013, hvor regeringen ønskede opbakning til det fremlagte forhandlingsoplæg. Den danske tilgang - der ikke tager stilling til om Danmark skal deltage i afviklingsmekanismen eller ej - er gengivet nedenfor:
"Uanset eventuel dansk deltagelse vurderes det i dansk interesse, at der etableres en fælles afviklingsmekanisme for de lande, der deltager i det fælles tilsyn og at der sikres en sund og velfungerende indretning af SRM og de øvrige dele af det styrkede banksamarbejde i EU samt at bevare lige konkurrencevilkår i det indre marked. Der arbejdes i den forbindelse for, at et styrket samarbejde om tilsyn med og afvikling af kreditinstitutter ikke kompromitterer det indre marked. Der arbejdes desuden i forlængelse heraf for, at der i videst muligt omfang sikres konsistens mellem bestemmelserne i BRRD og SRM, hvilket ikke konsekvent er tilfældet i Kommissionens forslag.Under forhandlingerne om SSM blev der fra flere ikke-eurolande, herunder Danmark, lagt stor vægt på, at ikke-eurolande, som vælger at tilslutte sig SSM, kan deltage på ligeværdige vilkår ift. eurolande. Dette var særligt relevant i forhold til afstemningsreglerne i tilsynsrådet og relationen til ECB’s styrelsesråd. I forslaget til SRM er der ikke i udgangspunktet en skelnen mellem eurolande og ikke-eurolande, idet der fx ikke i den fælles Afviklingsinstans besluttende organer sondres mellem repræsentanter for de nationale afviklingsmyndigheder ud fra om de er fra euro- eller ikke-eurolande. Regeringen finder, at det er centralt, at sådanne balancerede vilkår mellem eurolande og ikke-eurolande bevares.
Regeringen vil arbejde for, at der parallelt med forhandlingerne om SRM-forslaget skabes klarhed over en eventuel fælles offentlig backstop, herunder sikre, at der også på dette område er ligeværdige vilkår mellem euro- og ikke-eurolande, så ikke-eurolande, der ønsker at deltage i det styrkede banksamarbejde, også vil have mulighed for at deltage i sådan en fælles backstop på ligeværdige vilkår.
Derudover vil regeringen arbejde for, at der sikres en passende balance mellem hensynet til effektiv beslutningstagning og hensynet til relevante nationale forhold i de konkrete afviklingsbeslutninger. Dette må vurderes nærmere i takt med afdækningen af mere konkrete forslag. I den forbindelse lægges vægt på princippet om ét land én stemme i plenarforsamlingen, frem for alternativer med rådsstemmevægte o.l.
Danmark har siden indførelsen af Bankpakke 3 i 2010 generelt arbejdet for brugen af bail-in, herunder i forbindelse med forhandlingerne om BRRD. Regeringen vil derfor fortsat lægge vægt herpå i forhandlingerne om både SRM og BRRD. Regeringen arbejder endvidere fortsat for, at bail-in skal finde anvendelse allerede fra 2015 og ikke først fra 2018 som indeholdt i begge forslag.
Herudover vil regeringen lægge vægt på, at der i tilstrækkeligt omfang vil kunne tages hensyn til dansk realkredit i forbindelse med en krisehåndtering i regi af SRM. Det gælder særligt Afviklingsmyndighedens mulighed for at fastsætte krav vedr. bail-inrelevante kapital- og gældsinstrumenter (det såkaldte MREL-krav), som bør tage hensyn til og inddrage den særlige indretning og stabile karakter af det danske realkreditsystem, når det konkrete krav fastsættes til de enkelte realkreditinstitutter.
I forhold til realkreditinstitutterne vil regeringen endvidere arbejde for, at bidrag fra realkreditinstitutterne til den fælles afviklingsfond står i passende forhold til institutternes risikoprofil.
For så vidt angår de foreslåede sanktionsbestemmelser støtter regeringen formandskabets forslag, hvor det vil være op til den fælles Afviklingsinstans at sanktionere overtrædelse af centrale dele af SRM-forordningen direkte overfor de enkelte deltagende institutter. Regeringen støtter endvidere, at Afviklingsinstansen for øvrige overtrædelser af forordningen kan anbefale den nationale afviklingsmyndighed at træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at der idømmes passende sanktioner i overensstemmelse med BRRD, ifølge hvilket medlemsstaterne har valgfrihed med hensyn til anvendelse af strafferetlige sanktioner".
På Europaudvalgets møde fik regeringen opbakning af et flertal af udvalgets medlemmer til den fremlagte forhandlingsposition - Dansk Folkeparti, Liberal Alliance samt Enhedslisten kunne dog ikke støtte op om regeringens forhandlingsoplæg.
Forslaget har efterfølgende været på Europaudvalgets dagsorden på mødet den 6. december 2013 samt indirekte i forbindelse med statsministerens forelæggelse den 18. december 2013 af EU-topmødet den 19.-20. december 2013.
Det videre forløb
Forslaget til den fælles afviklingsmekanisme er fremsat med hjemmel reglerne om harmonisering af det indre marked under artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og skal vedtages efter den almindelige beslutningsprocedure i samarbejde mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Det er planen, at EU's medlemslande skal blive enige om forslaget inden årets udgang, så det kan vedtages endeligt med Europa-Parlamentet inden udløbet af dets nuværende valgperiode i maj 2014. Den fælles afviklingsmekanisme vil herefter kunne anvendes fra januar 2015.
Udvalgsspørgsmål
- Om "stresstest" og "backstop"
- Om hvor meget den danske stat har brugt på afvikling af nødlidende danske banker