1. januar 2011: Estland indfører euroen

Estland indfører euroen
Estland efterfølger Slovenien, der blev optaget i eurosamarbejdet den 1. januar 2007, og Malta og Cypern der begge blev optaget i eurosamarbejdet den 1. januar 2008 samt Slovakiet der indførte euroen den 1. januar 2009. Estland bliver dermed det femte af de nye medlemslande, der blev optaget den 1. maj 2004, der indfører euroen som national valuta. Euroområdet omfatter dermed 330,9 af EU's samlede 501,1 millioner borgere.
Den formelle beslutning om optagelse af Estland i eurosamarbejdet blev truffet af EU's økonomi- og finansministre på rådsmødet den 13. juli 2010. Ved samme lejlighed blev den omregningskurs, som estiske kroon indgår i euroen med, fastsat. Den fastsatte omregningskurs svarer til den centralkurs, der har været gældende under fastkurssamarbejdet ERM II. En euro vil derfor svare til 15,6466 estiske kroon.
Euromønterne
De "nationale sider" af Estlands euromønter kan ses nedenfor.
|
|
2-euro |
1-euro |
50 cent |
20 cent |
10 cent |
5 cent |
2 cent |
1 cent |
| Fælles side |
|
|
|
|
|
|
|
|
| National side |
|
|
|
|
|
|
|
|
Overgangen
Estland anvender en såkaldt "Big Bang"-overgangsmetode, hvilket vil sige, at euroen er blevet indført som både elektronisk valuta og fysisk betalingsmiddel den 1. januar 2011.
Estiske kroon kan dog stadig anvendes som kontant betalingsmiddel i to uger fra den 1. januar 2011, og priser skal angives i både euro og kroon frem til den 30. juni 2011.
Baggrund
For at deltage i eurosamarbejdet skal det kommende euroland opfylde de såkaldte konvergenskrav.
Konvergenskravene er fastsat i EUF-traktatens artikel 140 og nærmere uddybet i en tilknyttet protokol. Kommissionen og Den Europæiske Centralbank udarbejder mindst en gang hvert andet år, eller på opfordring af et medlemsland med dispensation (medlemslande uden for eurosamarbejdet betragtes i denne sammenhæng som medlemslande men en dispensation), en rapport om de fremskridt som medlemslandene med dispensation har opnået mht. konvergenskravene.
Konvergenskravene, også kaldet konvergenskriterier, stiller krav til det potentielle eurolands konvergens mht. den offentlige budgetstilling, prisstabilitet, valutakursstabilitet samt det langfristede renteniveau. Medlemslandets nationale lovgivning skal endvidere være i overensstemmelse med EUF-traktatens artikel 130 og 131 samt statutten for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og ECB.
Estlands konvergensvurdering skete som led i Kommissionens og ECB's generelle konvergensvurdering af medlemslandene med en dispensation. Estland har som nævnt været valutarisk knyttet til euroen siden den 28. juni 2004 via fastkurssamarbejde ERM II.