Eurotopmøde om konkurrenceevnepagten
På det netop afholdte EU-topmøde den 4. februar stjal det fransk/tyske forslag fokus fra topmødets programsatte punkter, hvor energi og innovation var tiltænkt den centrale rolle i stats- og regeringschefernes drøftelser.
Forslaget - den såkaldte pagt for konkurrenceevne - blev ikke behandlet i detaljer, hvilket netop blev forbeholdt det kommende topmøde for eurolandene, men de overordnede linjer blev afsløret.
Hvad går pagten ud på?
Formålet med pagten er at sikre et holdbart løft i eurolandenes konkurrenceevne, så en stærkere økonomisk konvergens kan opnås.
Netop forskelle i eurolandenes konkurrenceevne er fra forskellig hold blevet identificeret som en kilde til spændinger i eurosamarbejdet, da en fælles valuta jo ikke giver mulighed for at afspejle det enkelte eurolands eventuelle lavere konkurrenceevne i valutakursen. Det faktum er bl.a. blevet fremført som én af begrundelserne for de gældskriser, der er blevet set i Grækenland og Irland.
Pagten skal derfor også ses i sammenhæng med den lange række af tiltag, der skal styrke den økonomiske styring i EU samt øge koordineringen af de økonomiske politikker. Her tænkes bl.a. på det såkaldte Europæiske Semester, arbejdet i taskforcen af finansministre samt Europa-Kommissionens forslagpakke til styrket økonomisk styring.
Hvordan skal konkurrenceevnen sikres?
Der er som nævnt ikke offentliggjort et konkret tekst, men det fransk/tyske forslag omhandler efter sigende en række områder, hvor eurolandene skal sikre en bedre koordination og harmonisering:
-
afskaffelse af systemer til indeksering af løn
-
gensidig anerkendelse af uddannelsesmæssige kvalifikationer
-
etablering af et fælles beregningsgrundlag for selskabsskatter
-
justeringer af pensionssystemer i lyset af den demografiske udvikling
-
indarbejdelse af nationale gældsalarmeringsmekanismer
-
etablering af et nationalt krisehåndteringsberedskab for banker.
Overordnet skal pagten i kombinationen med de øvrige tiltag til styrket økonomisk styring og makroøkonomisk overvågning bidrage til den finansielle stabilitet i euroområdet, så fremtidige gældskriser på linje med den græske og irske helt kan undgås.
Hvordan stiller det Danmark?
Danmark deltager jo som bekendt ikke i eurosamarbejdet, men der lægges i det fransk/tyske forslag op til, at også ikke-eurolande kan deltage i konkurrenceevnepagten. Der lægges også op til, at ikke-eurolande kan inddrages i selve processen med udarbejdelse af den nye pagt.
Fra dansk side er spørgsmålet om euroforbeholdet dog kommet i fokus igen i forbindelse med den nye udvikling i eurosamarbejdet, hvilket statsminister Lars Løkke Rasmussen bragte på banen i forbindelse med spørgetiden i folketingssalen den 9. februar.
Hvad sker der så nu?
EU's stats- og regeringschefer blev på EU-topmødet den 4. februar enige om, at EU's såkaldte faste formand, Herman Van Rompuy, skal forhøre sig hos de enkelte eurolande og rapportere tilbage, så den videre vej frem kan ske i overensstemmelse med traktaten.
Konkret erklærede stats- og regeringscheferne fra euroområdet og EU's institutioner på EU-topmødet, at:
"På grundlag af den nye ramme for økonomisk styring vil stats- og regeringscheferne tage yderligere skridt til at opnå en ny kvalitet i koordineringen af den økonomiske politik i euroområdet med henblik på at forbedre konkurrenceevnen og derigennem nå frem til en højere grad af konvergens uden at underminere det indre marked. Medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, vil blive indbudt til at deltage i denne koordinering. Formanden for Det Europæiske Råd vil foretage konsultationer med stats- og regeringscheferne i medlemsstaterne i euroområdet og rapportere tilbage med henblik på at finde konkrete veje fremad i overensstemmelse med traktaten. I den forbindelse vil han arbejde tæt sammen med formanden for Kommissionen. Han vil sikre, at stats- og regeringscheferne i interesserede medlemsstater uden for euroområdet inddrages behørigt i processen".
Stats- og regeringscheferne fra de 17 eurolande skal som nævnt drøfte det fransk/tyske forslag på eurotopmødet den 11. marts, hvorefter alle EU's 27 stats- og regeringschefer mødes til det ordinære EU-topmøde den 24.-25. marts 2011.
Det ordinære EU-topmøde kommer i høj grad til at blive domineret af en række emner, der omhandler den økonomiske koordinering og styring. Her skal stats- og regeringscheferne bl.a. drøfte den samlede forslagspakke til styrket økonomisk styring samt vedtage den traktatændring, der skal gøre den permanente europæiske stabilitetsmekanisme for gældsplagede eurolande mulig. Endelig er det også meningen, at stats- og regeringscheferne skal nå til enighed om den konkrete udformning af stabilitetsmekanismen.
Herman Van Rompuy's konsultationer
Som nævnt er EU's faste formand i øjeblikket i færd med at besøge de enkelte medlemslande og få deres input op til det ekstraordinære møde den 11. marts for stats- og regeringscheferne i euroområdet. Du kan finde Rompuy's erklæringer fra disse konsultationer nedenfor.