Hjælpemenu

Hovedmenu

Førstebehandlingsaftale/førstelæsningsaftale

Når der skabes enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet under førstebehandlingen af et forslag vedtaget ved den almindelige beslutningsprocedure (tidligere den fælles beslutningsprocedure), kaldes det for en førstebehandlingssaftale. Amsterdam-traktaten skabte det retlige grundlag for at vedtage retsakter ved førstebehandlingen under den daværende fælles beslutningsprocedure.

Et forslag kan vedtages ved førstebehandlingen, når Rådet godkender den tekst, Europa-Parlamentet vedtager i plenum. Det betyder enten:

  1. At Europa-Parlamentet og Rådet har godkendt Kommissionens forslag uden ændringer
  2. At Rådet har godkendt Europa-Parlamentets ændringsforslag til Kommissionens forslag 
  3. Eller at Rådet og Europa-Parlamentet er nået frem til et kompromisforslag inden Europa-Parlamentets afstemning om forslaget 

Uformelle såkaldte trilogmøder mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen er ofte en forudsætning for indgåelse af førstebehandlingsaftaler.

Mere information