Hjælpemenu

Hovedmenu

Om EPA-forhandlingerne

Besvaret § 20-spørgsmål

Rune Lund (EL)

Vil ministeren oplyse, hvorledes regering har fulgt op på den del af vedtagelsen fra forespørgselsdebat F 24 (V 41), som opfordrede regeringen til at arbejde for at:

  • » EU kun stiller krav om skærpede regler for serviceydelser, intellektuelle ejendomsrettigheder, konkurrence, investeringer samt offentlige indkøb i det omfang, det tjener AVS-landenes udviklingsinteresser og ønsker, 
  • AVS-landene effektivt kan beskytte sig mod al dumping bl.a. af landbrugsvarer«?

Ministeren for udviklingsbistand (Ulla Tørnæs)

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål S 3331 og S 3332. De i spørgsmålet nævnte elementer af folketingsvedtagelse V 41 har løbende været dansk politik, som konsekvent er blevet fastholdt i arbejdet med forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler. Senest har jeg på det uformelle EU-udviklingsministermøde i Petersberg, Tyskland den 13. marts 2007 understreget, at disse emner kun bør indgå i en EPA, hvis AVS-landene selv ønsker det, samt nødvendigheden af, at AVS-landene effektivt kan beskytte sig mod markedsforstyrrelser. Teksten til folketingsvedtagelse V 41 er fra dansk side videregivet til Europa-Kommissionen og formandskabet.