Du er her: EU-Oplysningen
› Dokumenter
› Folketingets dokumenter
› § 20-spørgsmål
› Samlet oversigt over svar på EU-relevante § 20-spørgsmål
› Om en henvendelse fra ...
Om en henvendelse fra den amerikanske regering om en positiv udmelding om præsident Bush's klimaplan.
Spm. nr. S 1096
Til statsministeren (22/2 02) af:
(SF):»Kan statsministeren bekræfte, at den amerikanske regering via ambassaden i København har rettet henvendelse til den danske regering for at få en positiv udmelding fra Danmark på præsident Bush's såkaldte »klimaplan«?«
Begrundelse
Det fremgår af artikel i Dagbladet Information 20 februar 2002, 1. sektion, side 1.
Svar (22/3 02)
Statsministeren
(Anders Fogh Rasmussen):Jeg kan bekræfte, at regeringen på embedsmandsniveau er blevet kontaktet fra amerikansk side forud for præsident Bush’s præsentation af den amerikanske klimaplan.
Den danske holdning til præsident Bush’s klimaplan er velkendt. Som bekendt deler regeringen EU’s vurdering af den amerikanske klimaplan, jf. min besvarelse af spørgsmål nr. S 1081, 1082 og 1083.