Tillæg til samlenotat vedr. Beskæftigelse m.v. 3-4/3-05 - pkt. 11
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere.
Bilag 1
Journalnummer 400.C.2-0
Kontor EUK
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 25. februar 2005 – dagsordenspunkt rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 3. marts 2005 - vedlægges Integrationsministeriets supplerende notat vedrørende dagsordenspunkt 11.
|
|
NOTAT
| |
|
Dato: |
23. februar 2005 | |
|
2003/4050-362 | ||
|
|
| |
|
|
| |
|
|
|
|
Bidrag til samlenotat til brug for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 3. marts 2005
Dagsordenspunkt 11): Rådsafgørelser om henholdsvis undertegnelse og indgåelse af aftalen mellem det Europæiske Fællesskab og Republikken Albanien om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse (KOM (2004) 92)*
Nyt notat.
Resumé:
Rådet giver ved vedtagelse af de to rådsafgørelser bemyndigelse til henholdsvis undertegnelse og indgåelse af det foreliggende udkast til en tilbagetagelsesaftale mellem Fællesskabet og Albanien. Danmark deltager ikke i vedtagelsen som følge af protokollen om Danmarks stilling. Afgørelserne skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Afgørelserne vil ikke få lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Der er blandt medlemsstaterne enighed om aftaleudkastet. Danmark tager vedtagelsen af afgørelserne til efterretning.
1. Indledning
Rådet vedtog den 28. november 2002 bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om tilbagetagelsesaftaler mellem Fællesskabet og henholdsvis Albanien, Algeriet, Tyrkiet og Kina.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Rådets afgørelser om forhandlingsmandater samt undertegnelse og indgåelse af tilbagetagelsesaftalerne sker med hjemmel i TEF afsnit IV og er derfor omfattet af det danske forbehold over for det overstatslige samarbejde i EU om retlige og indre anliggender, hvilket fremgår af aftalens præambel.
Der er i udkastet til aftalen med Albanien imidlertid indføjet en erklæring om indgåelse af en bilateral aftale med Danmark, hvoraf fremgår at det er hensigtsmæssigt, at Albanien og
Danmark indgår en tilbagetagelsesaftale med samme indhold som aftalen. Såfremt Danmark vurderer at have behov for at indgå en bilateral aftale om tilbagetagelse med Albanien, har Danmark herefter mulighed for at anmode Albanien herom under henvisning til den til Fællesskabsaftalen knyttede erklæring.
Der er ligeledes indføjet en tilsvarende erklæring for så vidt angår Norge og Island.
Rådet skal i overensstemmelse med TEF artikel 300 træffe afgørelse om undertegnelse samt om indgåelse af aftalen.
På et kommende rådsmøde forventes Rådets afgørelser om henholdsvis undertegnelse og indgåelse af aftalen vedtaget som a-punkter.
2. Indhold
Det endelige udkast til tilbagetagelsesaftalen med Albanien blev paraferet i december 2003.
Aftalen fastsætter en gensidig forpligtelse til at tilbagetage personer med ulovlig indrejse i eller ophold på den anden aftaleparts område og indeholder bestemmelser, der skal sikre hurtige og effektive procedurer til identifikation og tilbagesendelse. Tilbagetagelsesforpligtelsen omfatter såvel egne statsborgere og personer med fast bopæl som personer under en anden jurisdiktion, herunder tredjelandsstatsborgere og statsløse personer.
Aftalen indeholder endvidere et afsnit om transitoperationer.
Den praktiske anvendelse af aftalen i medlemsstaterne kan først finde sted, når de nødvendige gennemførselsprotokoller er indgået bilateralt med Albanien. Sådanne forhandlinger kan påbegyndes før den formelle undertegnelse og indgåelse.
3. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark støtter, at Fællesskabet undertegner og indgår en tilbagetagelsesaftale med Albanien.
Danmark vil vurdere behovet for at indgå en bilateral aftale om tilbagetagelse med Albanien svarende til den aftale, som Fællesskabet indgår.
4. Generelle forventninger til andre landes holdning
Samtlige medlemsstater støtter en fælles tilbagetagelsespolitik, herunder indgåelsen af fællesskabsaftaler om tilbagetagelse.
5. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS).
6. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.
7. Nærhedsprincippet
Henset til, at rådsafgørelserne vedrører Fællesskabets indgåelse af tilbagetagelsesaftaler med tredjelande, vurderes det at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Rådsafgørelserne har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
Rådsafgørelserne skønnes endvidere hverken at få samfundsøkonomiske, miljømæssige eller beskyttelsesmæssige konsekvenser.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Rådsafgørelserne om henholdsvis undertegnelse og indgåelse af aftalen mellem det Europæiske Fællesskab og Republikken Albanien om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse, har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg eller for
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
er forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. november 2002 blevet orienteret om vedtagelse af Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Albanien.
Sagen forventes forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til orientering.
* Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.