Hent bilaget i PDF-format her

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere.

Bilag 1

Journalnummer 400.C.2-0

Kontor EUK 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22. februar 2005. 

 

 

UDENRIGSMINISTERIET                                                                EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Nordgruppen                                                                  Den 10. februar 2005

 

 

Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)

den 21.–22. februar 2005 

Samlenotat  

 

1.        Flerårige finansielle rammer 2007-2013                                                                         (side 2)

 

2.        Forberedelse af Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005:

       Lissabon-strategien                                                                                                        (side 7)

      

3.        Mellemøsten                                                                                                                   (side 10)

 

4.        Irak                                                                                                                                 (side 11)

 

5.    Det vestlige Balkan                                                                                                        (side 13)

 

6.    Transatlantiske relationer                                                                                               (side 15)

 

7.    EU’s Naboskabspolitik: Ukraine og Moldova                                                                (side 17)

 

8.    Revision af Cotonou-aftalen                                                                                          (side 19)

 

9.        Forberedelse af EU-ASEAN ministermøde den 10.-11. marts 2005                             (side 20)

 

10.    Sudan                                                                                                                             (side 22)

 

11.    Udkast til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at føre

forhandlinger med Canada om en aftale om benyttelse af visse

passageroplysninger (API og PNR)                                                                                (side 24)

 

12.    Kommissionens forslag til Rådets beslutning om autorisation af Kommissionen

       til under visse betingelser at påbegynde forhandlinger med visse tredjelande om

       aftaler for gensidig anerkendelse af kvalifikationer for fysiske personer, der

       udbyder tjenesteydelser inden for arkitektur, byplanlægning eller

       landskabsarkitektur                                                                                                        (side 27)

      

13.    Forslag til Rådsbeslutning vedrørende vedtagelse af aftale mellem Vietnam og

       EU om markedsadgang                                                                                                  (side 29)                                                                                                                                                                 

14.  Eventuelt

 

 

 

1.     Flerårige finansielle rammer 2007-2013

 

KOM (2004) 101 final, KOM (2004) 487 final og KOM (2004) 498 final.

 

Nyt notat.

 

1. Resume

Det forventes, at det luxembourgske formandskab lægger op til en udveksling af synspunkter vedrørende EUs fremtidige politik for vækst og beskæftigelse. Formandskabet sigter efter, at Det Europæiske Råd i juni opnår enighed om de overordnede finansielle rammer for 2007-2013.

 

2. Baggrund

Flerårige finansielle rammer - også kaldet finansielle perspektiver - er EU’s flerårige budgetlofter. De startede med Delors I og II-pakkerne for hhv. 1988-1992 og 1994-1999, og de nuværende lofter fra Berlin-aftalen gælder for 2000-2006. De flerårige rammer er et instrument til at kombinere planlægningssikkerhed med budgetdisciplin og politiske reformer. De finansielle perspektiver vedtages som en samlet pakke med enighed i DER. Efterfølgende forhandles med Europa-Parlamentet om de nødvendige indrømmelser for dets accept heraf.

 

Kommissionens udsendte en meddelelse af 10. februar 2004 som siden er blevet fulgt op af en uddybende meddelelse i juli samt et konkret forslag til ny interinstitutionel aftale om de finansielle perspektiver. Endvidere vedtog Kommissionen den 14. juli og 29. september en række forslag til retsakter vedrørende nye flerårige finansielle perspektiver for 2007-2013, der supplerer og uddyber indholdet af forslaget. Retsakter vedrørende bl.a. retlige og indre anliggender, forskning & udvikling samt innovation er endnu ikke fremlagt, men forventes fremlagt i første halvår 2005.

 

Under det nederlandske formandskab har sagen været drøftet regelmæssigt i GAERC, der er ansvarlig for dagsorden 2007-processen, og i ECOFIN, som har en særlig interesse for sagen. Der har hidtil været fokus på tekniske drøftelser og afklaring af indholdet af de omfattende forslag. Rådets flerårige arbejdsplan forudsætter afslutning af forhandlingerne i juni 2005. Det luxembourgske formandskab sigter efter dette, men der udestår meget vanskelige forhandlinger.

 

GAERC havde den 31. januar en grundig drøftelse af EU’s fremtidige samhørighedspolitik. Drøftelsen foregik på baggrund af konkrete spørgsmål fra formandskabet. Der kom ikke nye positioner eller bevægelser i forhandlingssituationen.

 

Det forventes, at formandskabet vil orientere ECOFIN om sagens hidtidige forløb mv. på mødet den 17. februar.

 

Ifølge de hidtidige informationer forventes behandlingen af EU’s fremtidige politik for vækst og beskæftigelse på mødet i GAERC den 21. februar at følge samme formel som drøftelsen den 31. januar, så der tages udgangspunkt i et oplæg fra formandskabet.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Flerårige finansielle rammer fastlægges gennem en politisk inter-institutionel aftale mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Den nuværende inter-institutionelle aftale vedrører EU’s budgetrammer for årene 2000-2006. Fastlæggelse af EU’s egne indtægter har hjemmel i traktatens art. 269.

 

4. Nærhedsprincippet

Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på EU-niveau, og det er derfor i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

 

5. Formål og indhold

Kommissionens kernepunkter for dagsorden 2007 er en udvikling af EU baseret på tre grundpiller:

• EU skal skabe flere og bedre job gennem større og bæredygtig vækst.
• EU skal sikre borgerne et område præget af frihed, retfærdighed og sikkerhed.
• EU skal have en stærk global rolle, der afspejler Europas politiske og økonomiske tyngde.

 

Kommissionen foreslår de samlede udgifter væsentligt forøget med en gennemsnitlig årlig realvækst i forpligtelser[1] i perioden 2006-2013 i størrelsesordenen 4 pct. og ca. 3 pct. i betalinger, jf. tabel 1 og bilag 1. Det betyder, at udgifterne som andel af den samlede økonomi (BNI) forventes at være voksende for både forpligtelser og betalinger.

 

Tabel 1: Faktiske udgifter, gældende (2006) og foreslåede lofter (2007 og 2013)

Mia. euro 2004-priser
Faktiske udgifter i 2003	91 mia. euro / 0,98 % af BNI
	2006		2007		2013
Årlig realvækst i BNI = 2,3%	Mia.	% af BNI	Mia.	% af BNI	Mia.	% af BNI
Loft for EU’s budget. Forpligtelser1	121	1,13	134	1,23	158	1,27
Loft for EU’s budget. Betalinger1	115	1,07	125	1,15	143	1,15

1. Tallene for 2006 er justeret for at sikre sammenligneligheden, bl.a. som følge af forslag om at indbudgettere Den Europæiske Udviklingsfond og Solidaritetsfonden.

 

Det er de faktiske udgifter, der er bestemmende for EU-landenes bidrag til det fælles budget. Disse ligger traditionelt betydeligt under udgiftslofterne. Alle udgiftslofter ligger desuden traditionelt betydeligt under det samlede årlige loft på 1,24 pct. af BNI for betalinger som EU maksimalt kan opkræve i finansiering (egne indtægter). Dette loft har derfor historisk ikke haft praktisk relevans for fastlæggelsen af EU’s udgifter og skatteopkrævningen til finansiering heraf.

 

Ifølge Kommissionens forslag vil de største enkelte udgiftsområder fortsat være den fælles landbrugspolitik og samhørighed (strukturfonde mv.), om end den fælles landbrugspolitiks andel vil være faldende, særligt som andel af BNI. Udgifterne til den fælles landbrugspolitik (søjle I) forventes således at falde fra i 2006 0,42 pct. af BNI til 0,34 pct. af BNI i 2013, inklusiv udgifter som følge af optagelse af Rumænien og Bulgarien. Samhørighedspolitikken derimod foreslås at stige med godt 30 pct. fra 2006-2013 fra at udgøre ca. 0,35 pct. af BNI til ca. 0,46 pct. af BNI. Kommissionens foreslåede finansielle rammer fremgår mere detaljeret af bilag 1, idet der for nærmere beskrivelse henvises til aktuelt notat forud for mødet i Rådet for generelle anliggender den 22. november.

 

På indtægtssiden foreslår Kommissionen en fastholdelse af de nuværende egne indtægter i form af traditionelle egne indtægter fra told- og landbrugsafgifter, momsbidrag samt bidrag som andel af medlemslandenes BNI. BNI-bidraget udgør ca. ¾ af de samlede indtægter. Den eksisterende UK-rabat foreslås erstattet af en generel rabat-mekanisme. Denne indebærer refusion af 2/3 af nettounderskud (dvs. forskellen på det enkelte lands indbetalinger og anslåede udbetalinger fra EU) som overstiger en fastsat tærskelværdi på 0,35 pct. af BNI. Hertil kommer en overgangsordning for UK. Der foreslås et loft på maksimalt 7,5 mia. euro samlet rabat om året. Alle lande skal betale til rabatterne. Der henvises til fremsendt grundnotat til folketinget i juli.

 

6. Udtalelser

Kommissionens meddelelse af 10. februar 2004 har været i ekstern høring. De enkelte programmer vil i nødvendigt omfang blive sendt i høring af de ressortansvarlige ministerier.

 

7. Gældende dansk ret forslagets konsekvenser herfor

Flerårige finansielle rammer udgør lofterne for EU’s udgifter og udgør sammen med reglerne for EU’s finansiering rammerne for Danmarks årlige bidrag til EU.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

De statsfinansielle konsekvenser skønnes potentielt meget betydelige, men på det foreliggende grundlag kan der dog ikke gives et præcist skøn over de samlede konsekvenser. Mere konkrete skøn må afvente større klarhed over forhandlingernes mulige udfald.

 

9. Høring

Der henvises til punkt 6.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at arbejdet med de flerårige finansielle rammer bør tage udgangspunkt i en drøftelse og fastlæggelse af de politiske prioriteter for EU-samarbejdet, samtidig med at stram budgetdisciplin og en effektiv forvaltning sikres, ligesom på nationalt plan.

 

Regeringen har indenfor kategorien for vækst og beskæftigelse fremlagt et konkret forslag til styrkelse af den europæiske vidensøkonomi, herunder en fordobling af indsatsen indenfor forskning, innovation og uddannelse.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der tegner sig på de fleste udgiftsområder et broget forhandlingsbillede med Kommissionens udspil i den høje ende af spektret som får generel støtte fra enkelte lande og så 6 lande (Tyskland, UK, Frankrig, Nederlandene, Sverige og Østrig) i den anden ende, der har erklæret at de ikke vil acceptere et samlet budget på over 1 pct. af EUs samlede BNI (opgjort i forpligtelser).

 

Der er ikke noget klart billede til holdningen til EU’s fremtidige politik for vækst og beskæftigelse. Der hvor enighed om en styrkelse på dette tidspunkt af processen har støtte fra et antal lande er forskning, herunder har regeringen konkret fremlagt et initiativ til styrkelse af forskning, innovation og større uddannelsesmæssig mobilitet indenfor EU’s flerårige budgetrammer 2007-2013. Nogle lande gør dog deres støtte til budgetstigninger betinget af, at budgettet kan holdes indenfor et samlet loft på 1 pct. af EU’s BNI og andre lægger meget stor vægt på, at forslagene indrettes sådan, at der er bred adgang for alle lande til at få del i midlerne fra de nye programmer.

 

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketinget Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 31. januar - 1. februar 2005.

 

 

 

Bilag 1. Kommissionens forslag til udgiftsrammer for EU’s budget¹

Mio. euro, 2004-priser	2006 Andel  / BNI	20062	2007	2008	2009	2010	2011	2012	2013	2013 andel / BNI	Vækst 2006-2013
1. Bæredygtig vækst	0,44%	46.621	58.735	61.875	64.895	67.350	69.795	72.865	75.950	0,60%	63%
- 1a. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse	0,08%	8.791	12.105	14.390	16.680	18.965	21.250	23.540	25.825	0,21%	194%
- Uddannelse	0,01%	650	1.149	1.281	1.465	1.650	1.894	2.138	2.390	0,02%	268%
- Forskning	0,05%	5.256	6.325	7.525	8.750	9.950	11.175	12.375	13.600	0,11%	159%
- Transeuropæiske net	0,01%	1.175	1.675	2.200	2.725	3.250	3.775	4.275	4.800	0,04%	309%
- Vækstfonden	-	-	1.000	1.000	1.000	1.000	1.000	1.000	1.000	0,01%	-
- Andet, inkl. Administration	0,02%	1.711	1.956	2.384	2.740	3.115	3.406	3.752	4.035	0,03%	136%
- 1b. Samhørighed for vækst og beskæftigelse	0,35%	37.830	46.630	47.485	48.215	48.385	48.545	49.325	50.125	0,40%	33%
- Støtte til mindre udviklede regioner (mål 1)	0,27%	28.608	34.723	36.039	37.249	37.947	38.657	39.355	40.074	0,32%	40%
- Regional udvikling (mål 2)	0,07%	6.989	9.818	9.241	8.641	8.027	7.396	7.391	7.385	0,06%	6%
- Støtte til europæisk territorialt samarbejde (mål 3)	0,02%	1.975	1.791	1.888	1.989	2.050	2.111	2.177	2.245	0,02%	14%
- Andet, inkl. administration	0,00%	259	295	314	335	357	376	399	419	0,00%	62%
2. Forvaltning af naturressourcer	0,52%	56.015	57.180	57.900	58.115	57.980	57.850	57.825	57.805	0,46%	3%
- Fælles landbrugspol. (søjle I)	0,41%	43.735	43.500	43.673	43.354	43.034	42.714	42.506	42.293	0,34%	-3%
- Landdistriktsudvikling	0,10%	10.544	11.759	12.235	12.700	12.825	12.952	13.077	13.205	0,10%	25%
- Fiskeri	0,01%	909	1.025	1.050	1.075	1.100	1.100	1.125	1.125	0,01%	24%
- Miljø	0,00%	228	237	254	271	284	297	311	325	0,00%	43%
- Andet, inklusiv adm.	0,01%	599	659	688	715	737	787	806	857	0,01%	43%
3. Borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed	0,02%	2.342	2.570	2.935	3.235	3.530	3.835	4.145	4.455	0,04%	90%
- Frihed, sikkerhed og retfærdighed	0,00%	479	701	961	1.221	1.481	1.741	2.001	2.261	0,02%	372%
- Borgerskab, sundhed, forbrugerbeskyt., kultur, adm. mv.	0,01%	901	927	1.050	1.108	1.161	1.223	1.291	1.357	0,01%	51%
- Europæiske Solidaritetsfond	0,01%	961	942	924	906	888	871	853	837	0,01%	-13%
4. EU som global partner3	0,11%	11.232	11.280	12.115	12.885	13.720	14.495	15.115	15.740	0,12%	40%
- EU og dets naboer	0,04%	4.010	2.750	3.020	3.336	3.678	4.101	4.425	4.748	0,04%	18%
- EU som udviklingspartner (inkl. EUF)	0,04%	4.244	5.096	5.708	5.975	6.279	6.428	6.531	6.645	0,05%	57%
- EU som en global aktør	0,01%	984	1.260	1.300	1.376	1.516	1.594	1.667	1.728	0,01%	76%
- Lånegarantier og nødreserver	0,00%	442	442	442	442	442	442	442	442	0,00%	0%
- Andet, inkl. Administration	0,01%	1.552	1.732	1.645	1.756	1.805	1.930	2.050	2.177	0,02%	40%
5. Administration4	0,03%	3.436	3.675	3.815	3.950	4.090	4.225	4.365	4.500	0,04%	31%
Kompensationer		1.041	120	60	60
Forpligtelser i alt	1,13%5	120.688	133.560	138.700	143.140	146.670	150.200	154.315	158.450	1,26%	31,3%
Betalinger i alt	1,07%	114.740	124.600	136.500	127.700	126.000	132.400	138.400	143.100	1,14%	24,7%
Betalinger (andel af BNI)6		1,07%	1,13%	1,21%	1,11%	1,07%	1,10%	1,12%	1,14%		6,5%
1.    Underopdelingen i hver udgiftskategori er indikative beløb, som Kommissionen har oplyst i foråret. Kommissionen har ikke udarbejdet en opdateret fordeling efter fremlæggelse af de seneste retsakter, hvorfor der enkelte steder er tale om skøn.
2.     Loftet for maksimale forpligtelser i 2006.
3.    Den Europæiske Uviklingsfond (EUF) inkluderes fra 2008. For sammenlignelighed indgår beløb også i 2006-2007.
4.    Eksklusiv Kommissionens adm. udgifter (udgør i dag 60 pct.), som er indregnet under de øvrige kategorier.
5.    Mindre afvigelse fra de nuværende finansielle perspektiver skyldes en række tekniske justeringer for at sikre sammenligneligheden. 6.    De seneste BNI-tal fra Eurostat er benyttet, hvorfor procentsatserne er ændret lidt i forhold til Kommissionens oprindelige tal.

 

 

2.    Forberedelse af Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005: Lissabon-strategien

 

KOM (2005) 24 af 2. februar 2005

SEC (2005) 192 af 3. februar 2005

SEC (2005) 193 af 3. februar 2005

 

Nyt notat.

 

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte kommenteret dagsorden for Det Europæiske Råds møde den 22.-23. marts 2005. Udkast til kommenteret dagsorden er endnu ikke modtaget. Hovedemnet på Det Europæiske Råds møde ventes at være midtvejsevaluering af Lissabon-strategien samt revision af Stabilitets- og Vækstpagten. Kommissionens synteserapport ventes at være udgangspunkt for drøftelserne. Synteserapporten indeholder forslag om fokusering på vækst og beskæftigelse samt en række konkrete tiltag.

 

2. Baggrund

Det Europæiske Råd besluttede ved forårstopmødet i marts 2004 at gennemføre en midtvejsevaluering af Lissabon-strategien i lyset af den manglende gennemførelse af en lang række af strategiens målsætninger. Midtvejsevalueringen finder sted ved Det Europæiske Råds møde den 22.-23. marts 2005.

 

I overensstemmelse med Sevilla-metoden skal Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) forberede møderne i Det Europæiske Råd. Det næste møde i Det Europæiske Råd er det såkaldte forårstopmøde den 22.-23. marts 2005, hvor hovedemnet ventes at blive midtvejsevaluering af Lissabon-strategien og revision af Stabilitets- og Vækstpagten.

 

Lissabon-strategien blev vedtaget under portugisisk formandskab i 2000. Formålet var og er at gøre EU til en dynamisk og konkurrencedygtig vidensbaseret økonomi med social og miljømæssig bæredygtighed.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovforslag.

 

Generelt kan det bemærkes, at Lissabon-strategien dækker over en række politikområder, hvor hjemmelsgrundlaget varierer. På nogle områder er der fællesskabskompetence, eksempelvis det indre marked, hvor strategiens målsætninger bl.a. søges gennemført ved fællesskabsmetoden (forordning og direktiver). På andre områder er der tale om national kompetence, hvor medlemsstaterne i fællesskab har opstillet en række målsætninger, som det efterfølgende er op til medlemsstaterne at opfylde. Sidstnævnte kendes under begrebet den åbne koordinations metode.

 

4. Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkret lovgivning.

 

 

5. Formål og indhold

Rådet skal drøfte formandskabets foreløbige kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råds møde den 22.-23. marts 2005. Formandskabets kommenterede dagsorden er endnu ikke modtaget.

 

Kommissionen har som oplæg til midtvejsevalueringen den 2. februar 2005 vedtaget en meddelelse (”synteserapporten”) indeholdende Kommissionens forslag til en reform af Lissabon-strategien. Rapporten ventes at være udgangspunktet for drøftelserne om midtvejsevaluering på forårstopmødet.

 

Kommissionen lægger i synteserapporten først og fremmest op til en rationalisering og simplificering af Lissabon-strategien, hvor der fokuseres på vækst og beskæftigelse, idet fremgang i vækst og beskæftigelse ses som en forudsætning for sociale og miljømæssige fremskridt.

 

På denne baggrund lægger Kommissionen op til at fokusere på tre områder:

 

§         Gøre Europa til et mere attraktivt sted at investere og arbejde

§         Satse stærkere på viden og innovation

§         Sikre at der skabes flere og bedre arbejdspladser

 

Under hvert af disse områder har Kommissionen identificeret en række centrale politikområder, i alt ti, der yderligere er udbygget i en række konkrete initiativer i den handlingsplan, der er et anneks til synteserapporten.

 

For så vidt angår indsatsområde 1, gøre Europa et mere attraktivt sted at investere og arbejde, peger Kommissionen på følgende centrale politikområder:

1. At færdiggøre det indre marked, særligt servicesektoren, lovregulerede professioner, energi, offentlige indkøb og finansielle serviceydelser.

2. At sikre et konkurrencepræget indre marked, der er åbent udadtil, hvor Kommissionen bl.a. vil se på nøglesektorer som energi og det finansielle område. Kommissionen vil også fremme forslag til revision af statsstøttereglerne for F&U samt arbejde for en afslutning af Doharunden og indgå bilaterale og regionale frihandelsaftaler.

3. At forbedre den europæiske og nationale lovgivning med henblik på at reducere administrative byrder.

4. At udvide og forbedre den europæiske infrastruktur, hvor Kommissionen bl.a. peger på transeuropæiske netværk (TENs) og det europæiske vækstinitiativ.

 

For så vidt angår indsatsområde 2, satse stærkere på viden og innovation, peger Kommissionen på følgende centrale politikområder:

5.  At forøge og forbedre investeringerne i forskning og udvikling, hvor Kommissionen bl.a. lægger op til, at medlemslandene skal øge deres offentlige udgifter til forskning, samt etablering af et europæisk forskningsråd i.f.m. 7. rammeprogram.

6.      At lette innovation, anvendelse af ICT og bæredygtig brug af ressourcer, hvor Kommissionen bl.a. nævner, at den vil fremkomme med et nyt initiativ vedr. anvendelse af ICT – i2010: European Information Society. Herudover nævnes bl.a. mulighederne inden for miljøteknologi. Med inspiration fra det amerikanske MIT foreslår Kommissionen endvidere etableringen af et European Institute of Technology.

7.      At bidrage til at skabe en stærk industriel base, hvor Kommissionen igen nævner forskning og udvikling som centrale faktorer sammen med private-offentlige partnerskaber.

 

For så vidt angår indsatsområde 3, Sikre at der skabes flere og bedre arbejdspladser, fokuserer Kommissionen på:

8.      At sikre at flere kommer i arbejde, hvilket er centralt for at få højere vækst og forbedre den sociale inklusion, hvorfor bl.a. understøttelsessystemer bør moderniseres. Kommissionen nævner også, at den vil etablere et europæisk ungdomsinitiativ med henblik på at reducere ungdomsarbejdsløsheden, give de unge relevante kompetencer og skabe nye karrieremuligheder.

9.      At forøge arbejdsmarkedernes fleksibilitet og sikre arbejdstageres og virksomheders tilpasningsevne. I denne forbindelse nævnes også initiativer til at sikre højere mobilitet.

10.  At investere mere i uddannelse og efteruddannelse bl.a. via initiativer til fremme af livslang læring, herunder en bedre udnyttelse af strukturfondene på dette område.

 

Kommissionen foreslår endvidere en grundlæggende reform af styringen (governance) af Lissabon-strategien. Medlemsstaterne skal årligt og med inddragelse af nationale parlamenter, sociale parter og andre centrale aktører i civilsamfundet udarbejde én national handlingsplan for vækst og beskæftigelse. Endvidere foreslås de forskellige eksisterende traktatbaserede retningslinier samlet i én årlig strategisk rapport op til forårstopmødet. Forårstopmødet  skal have det overordnet ansvar for processen. Endeligt skal medlemsstaterne udpege én national Lissabon-koordinator på regeringsniveau.

 

6. Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

Europa-Parlamentet ventes at komme med en udtalelse forud for Det Europæiske Råd.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Midtvejsevalueringen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Afhængig af hvilke elementer, der kommer til at indgå i en eventuelt revideret Lissabon-strategi, kan der senere vise sig at være lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Midtvejsevalueringen ventes ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Afhængig af hvilke elementer, der kommer til at indgå en eventuelt revideret Lissabon-strategi, kan der senere vise sig at være konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og/eller beskyttelsesniveauet.

 

Det bemærkes, at formålet med Lissabon-strategien er økonomisk vækst, højere beskæftigelse samt social og miljømæssig bæredygtighed, hvorfor gennemførelsen af strategien som sådan forventes at have positive konsekvenser for såvel samfundsøkonomien som miljøet og beskyttelsesniveauet. Ifølge Kommissionen vil en gennemførelse af deres forslag medføre en årlig økonomisk vækst i EU på ca. 3% og skabelsen af 6 mio. nye jobs inden 2010.

 

 

9. Høring

Sagen skal ikke i høring.

 

Midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien drøftes løbende i Kontaktudvalget for Lissabon-strategien, hvor en bred kreds af interesseorganisationer og ministerier er repræsenteret. Udenrigsministeriet er formand for Kontaktudvalget for Lissabon-strategien.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Formandskabets kommenterede dagsorden er endnu ikke modtaget, hvorfor regeringen endnu ikke har taget stilling hertil. Fra dansk side har man endnu ikke taget stilling til forslagene til midtvejsevaluering af Lissabon-strategien, som er indeholdt i Kommissionens synteserapport. Der henvises til, at regeringen i dets non-paper den 21. september 2004 har fremlagt forslag til forbedring af Lissabon-strategien.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige landes holdninger kendes endnu ikke.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Lissabon-strategien blev senest drøftet ved Det Europæiske Råds møde den 4.-5. november 2004. I den forbindelsen blev sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 2. november 2004.

 

 

3.    Mellemøsten

 

KOM-dokument foreligger ikke.

 

Nyt notat.

 

1. Resumé

Rådet forventes at drøfte den aktuelle situation i Mellemøsten.

 

2. Baggrund

Situationen i Mellemøsten ventes drøftet på rådsmødet i lyset af det forbedrede politiske klima i regionen.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.

 

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.

 

5. Formål og indhold

Der forventes en drøftelse af resultaterne af det planlagte topmøde mellem Israel og palæstinenserne den 8. februar 2005 i Egypten. Drøftelserne ventes også også at fokusere på, hvordan EU i samarbejde med det øvrige internationale samfund, herunder ikke mindst USA, vil kunne bistå det palæstinensiske selvstyre i den nærmeste fremtid på bl.a. sikkerhedsområdet samt sikre, at den planlagte israelske tilbagetrækning fra Gaza sker inden for rammerne af Køreplanen for Fred.

 

6. Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

 

9. Høring

Ikke relevant.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte konkrete skridt fra EU’s side, som vil kunne bistå parterne til at udnytte det nuværende momentum mhp. at komme nærmere en holdbar løsning på konflikten.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige EU lande ventes at dele vurderingen af situationen og ønsket om en aktiv indsats fra EU’s side i den videre proces.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 31. januar - 1. februar 2005.

 

 

4.    Irak

 

KOM-dokument foreligger ikke.

 

Nyt notat.

 

1. Resumé

Rådet forventes at drøfte situationen i Irak. Som opfølgning på den pakke af aktiviteter der blev præsenteret for premierminister Allawi på DER den 5. november 2004, forventes der vedtaget en fælles holdning om en civil ESDP-mission, der støtter opbygningen af retssektoren, politiet og den civile administration i Irak.

 

2. Baggrund

På rådsmødet den 31. januar vedtoges rådskonklusioner, der bød afholdelsen af de irakiske valg velkommen. Der var enighed om at EU skal være partner med det nye Irak og Kommissionen og Rådssekretariatet blev opfordret til aktivt engagement i Irak.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Der forventes vedtaget en fælles holdning i henhold til TEU artikel 14 og 26.

 

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.

 

5. Formål og indhold

På Rådsmødet den 21. februar lægger formandskabet op til, at der tages politisk beslutning om etablering af en civil ESDP-mission, der vil støtte opbygning af retssektoren, politiet og den civile administration i Irak. En sådan mission blev stillet premierminister Allawi i udsigt på DER den 5. november 2004. Den civile ESDP-mission vil træne et relativt stort antal politiofficerer, dommere og fængselsdirektører.  Bl.a. på grund af sikkerhedssituationen vil en stor del af træningen skulle foregå i regionen eller i medlemslandene i Europa.

 

6. Udtalelser

Europaparlamentet skal ikke høres

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor.

Ikke relevant

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Finansieringen drøftes p.t. Det kan ikke udelukkes, at medlemslandene vil skulle afholde en del af omkostningerne. Eventuelle omkostninger i forbindelse med dansk deltagelse vil blive dækket inden for allerede bevilligede rammer.

 

9. Høring

Ikke relevant

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Efter dansk opfattelse bør EU enigheden på Rådsmødet den 31. januar følges op med en politisk beslutning om at udsende en civil ESDP-mission. Fra dansk side lægges der vægt på, at EU er synlig inde i Irak. Den civile ESDP-mission bør anvende en fælles tilgang, herunder fælles træningsmateriale, for at sikre den bedst mulige effekt af indsatsen. Det bør ligeledes undersøges, hvorvidt det vil være muligt at foretage træning i tilknytning til de aktiviteter, der udføres af det dansk-britiske politiprojekt i Basra.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er forskellige ambitioner i EU-kredsen vedr. EU’s synlighed i Irak. Lande som UK, Italien og Danmark ønsker en øget synlighed, mens lande som Frankrig og Tyskland er mere skeptiske. Der er dog en forventning om, at det irakiske valg vil kunne skabe grobund for en højere grad af konvergens blandt EU-landene.

 

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget samlenotat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 31. januar 2005

 

 

5.    Det vestlige Balkan

 

KOM-dokument foreligger ikke

 

Nyt notat.

 

1. Resumé

Kosovo

Rådet ventes at drøfte situationen i Kosovo og Kosovos fremtidige status med udgangspunkt i en briefing ves FN’s Generalsekretærs Særlige Repræsentant Søren Jessen-Petersen. Der ventes vedtaget en rådserklæring.

 

Kroatien

Rådet ventes at drøfte processen vedr. opfyldelsen af den af det Europæiske Råds stillede forudsætning for indledning af optagelsesforhandlinger med Kroatien -  fuldt samarbejde med Krigsforbrydertribunalet vedr. det tidligere Jugoslavien (ICTY).

 

 

2. Baggrund

Kosovo

Kosovo blev underlagt FN-administration i 1999. Forhandlinger om Kosovos fremtidige status vil skulle indledes, når visse nærmere prioriterede grundlæggende standarder er opfyldt i Kosovo. Disse standarder er knyttet til behovet for, at Kosovo forbliver et multietnisk og demokratisk samfund.

 

Fokus vil frem til medio 2005 være på rapporter fra FN-administrationen om, hvor langt de foreløbige selvstyremyndigheder er nået med gennemførelsen af standarder. En første rapport fra november 2004 anførte, at der var sket fremskridt på visse områder, men at disse var spredte og begrænsede. Den næste evaluering vil blive forelagt FN’s Sikkerhedsråd i slutningen af februar 2005, mens den sidste rapport formentlig vil foreligge i maj 2005 under det danske formandskab af FN’s Sikkerhedsråd. Derefter vil der i sensommeren 2005 blive taget stilling til, hvorvidt statusforhandlingerne kan påbegyndes.

 

For at lette denne proces, men uden at foregribe resultatet af statusforhandlingerne, vil EU lægge op til, at statusløsningen skal bevare stabiliteten på det vestlige Balkan og beskyttelsen af mindretalsrettigheder.

 

Kroatien

Kroatien opnåedes status som kandidatland  ved det Europæiske Råds møde i juni 2004. Ved det Europæiske Råds møde i december 2004 konkluderede EU's stats- og regeringschefer at;

 

"Det Europæiske Råd bekræftede sine konklusioner fra juni 2004 og henstillede til Kroatien, at det tager de nødvendige skridt til fuldt samarbejde med ICTY, og gentog, at den sidste tiltalte skal findes og overgives til Haag snarest muligt.

 

Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til at forelægge Rådet et forslag til en forhandlingsramme for Kroatien, der fuldt ud tager hensyn til erfaringerne fra den femte udvidelse. Det anmodede Rådet om at godkende denne ramme med henblik på at indlede tiltrædelses-forhandlinger den 17. marts 2005, forudsat at Kroatien samarbejder fuldt ud med ICTY".

 

Kommissæren for udvidelse gav på mødet d. 31. januar 2005 i Rådet  for almindelige anliggender og eksterne forbindelser udtryk for den vurdering, af Kroatien ikke for indeværende  samarbejdede fuldt med tribunalet, hvorfor Kommissionen ikke i dag ville anbefale åbning af forhandlinger med Kroatien om optagelse.

 

Tribunalet ventes at komme med en vurdering af samarbejdet til formandskabet den 11. februar. På rådsmødet vil der være lejlighed til at kommentere på rapporteringen. Formandskabet ventes at tage udmeldingerne til efterretning mhp. planlægningen og tilrettelæggelsen af forløbet frem til den planlagte forhandlingsstart den 17. marts, jf. DER-konklusionerne.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget for så vidt angår Kosovo, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag. Hjemmelsgrundlaget for åbning af optagelsesforhandlinger med Kroatien er TEU art. 49, der foreskriver enstemmighed.

 

4. Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.

 

5. Formål og indhold

Rådsdrøftelsens formål vil være at indlede arbejdet med formulering af en EU-holdning til spørgsmålet om Kosovos fremtidige status.

 

Rådet vil endvidere skulle drøfte processen vedr. opfyldelsen af den af det Europæiske Råds stillede forudsætning for indledning af optagelsesforhandlinger med Kroatien.

 

6. Udtalelser

Europaparlamentet skal ikke høres i forbindelse med åbning af optagelsesforhandlinger, men først ved beslutning om optagelse.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

 

9. Høring

Ikke relevant.

 

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side arbejdes for, at Kosovo fastholdes som et demokratisk og multietnisk samfund med et europæisk perspektiv.

 

Fra dansk side finder man, at Kroatien skal samarbejde fuldt med ICTY i overensstemmelse med konklusionerne fra det Europæiske Råd i december 2004, for at tiltrædelsesforhandlingerne kan indledes med Kroatien den 17. marts.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Den generelle holdning er, at Kosovo bør fastholdes som et demokratisk og multietnisk samfund med et europæisk perspektiv.

 

Den generelle holdning er, at Kroatien skal samarbejde fuldt ud med ICTY i overensstemmelse med konklusionerne fra det Europæiske Råd i december 2004.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Spørgsmålet om indledning af optagelsesforhandlinger med Kroatien har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg mhp. forhandlingsoplæg forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13.-14. december  2004. Her indstilledes det, at man fra dansk side ”tilslutter sig en beslutning om at give en dato for indledning af tiltrædelsesforhandlinger, under forudsætning af fuldt samarbejde med krigsforbrydertribunalet for det tidligere Jugoslavien (ICTY).”

 

 

6.    Transatlantiske relationer

 

KOM-dokument foreligger ikke.

 

Nyt notat.

 

1. Resumé

Drøftelsen ventes navnlig at tage udgangspunkt i en orientering ved formandskabet om forberedelserne til EU-USA topmødet den 22. februar 2005. Fra dansk side lægges vægt på, at EU-USA topmødet bliver startskuddet til en proces, der munder ud i en styrkelse af EU-USA samarbejdet på konkrete områder.

 

2. Baggrund

Efter genvalget den 2. november 2004 har præsident Bush vedvarende sendt budskaber om at ville styrke dialogen om udenrigspolitiske spørgsmål med allierede i bl.a. Europa (’outreach’). Med Bush’s indsættelsestale, hans årlige tale til nationen og den nyudnævnte udenrigsminister, Condoleezza Rice’s udtalelse i forbindelse med sin indsættelse er der yderligere lagt op til dialog og samarbejde med allierede. Bush aflægger besøg i Europa den 21.-24. februar 2005. Besøget omfatter bilaterale elementer med en samtale med præsident Chirac, bilaterale besøg i Tyskland og Slovakiet samt et topmøde med Ruslands præsident Putin. Den 22. afholdes et NATO-topmøde og et EU-USA topmøde. Condolleezza Rice indledte den 3. februar ligeledes en større rundrejse til en række hovedstæder i Europa og til Mellemøsten.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.

 

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

Formålet ventes at være en orientering om status samt en drøftelse af topmødeforberedelserne. EU-USA topmødet den 22. februar 2004 forløber i to separate sessioner mellem EU’s stats- og regeringschefer, hhv. udenrigsministre. Efter mødet med EU25 gennemfører Bush et møde med Kommissionen, og vil derefter sammen med formandskabet, Kommissionsformanden og Den Høje Repræsentant gennemføre en pressekonference efterfulgt af en arbejdsmiddag. I skrivende stund forventes topmødedrøftelsen at koncentrere sig om Mellemøsten, Irak, Iran og Vestlige Balkan (Kosovo).

 

Slovakiet har endvidere meddelt at ville give en orientering på rådsmødet om rammerne for topmødet mellem Bush og Putin den 24. februar 2005.

 

6. Udtalelser

Der er ingen formel høringsforpligtelse af Europaparlamentet. Formandskab og Kommission redegjorde den 12. januar 2005 bl.a. for prioriteter for EU-USA samarbejdet. Den efterfølgende debat i Europaparlamentet var generelt positiv. Den betonede muligheder for fremadrettet EU/USA samarbejde og fokuserede  i mindre grad på eksisterende konfliktområder. Debatten mundede ud i en fællesbeslutning, der bl.a. fremhæver behovet for en revision af det formelle aftalegrundlag for EU-USA samarbejdet.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

 

9. Høring

Sagen har ikke været i høring.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side støtter man bestræbelser på at styrke det transatlantiske samarbejde.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt synes der – bl.a. i lyset af valget i Irak og den intensiverede dialog mellem den israelske regering og de palæstinensiske myndigheder - at være en fornyet vilje på begge sider af Atlanten til at styrke samarbejdet.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

7.    EU’s Naboskabspolitik: Ukraine og Moldova

 

KOM-dokument foreligger ikke.

 

Nyt notat.

 

1. Resumé

Rådet forventes at vedtage forslag til styrkelse af samarbejdet med Ukraine, som præsenteredes af  Solana og Ferrero-Waldner på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 31. januar 2005, samt have en drøftelse om situationen i Moldova og  EU’s evt. styrkede engagement.

 

2. Baggrund

På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13. december 2004 tilsluttede Rådet sig handlingsplanerne for Ukraine og Moldova under EU’s Naboskabspolitik. Handlingsplanerne vil formelt blive vedtaget i samarbejdsrådene med hhv. Ukraine og Moldova, som ligger i margin af rådsmødet den 21 februar. Med henblik på forberedelsen af samarbejdsrådene forventes en bredere drøftelse af styrkelse af EU’s relationer til de to lande , herunder særligt Ukraine. På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 31. januar – 1. februar 2005 drøftede Rådet kort, hvorledes samarbejdet med Ukraine kunne styrkes på grundlag af handlingsplanen for Ukraine inden for rammerne af EU’s naboskabs-politik. Forud herfor havde EU’s Høje Repræsentant Solana og Kommissæren for eksterne anliggender Ferrero-Waldner fremsat en række konkrete forslag til foranstaltninger til styrkelse af samarbejdet. Rådet så generelt positivt på disse forslag, som efterfølgende behandles i relevante råds-arbejdsgrupper.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Forslagene til styrkelse af samarbejdet med Ukraine, herunder handlingsplanen fremsættes indenfor rammerne af Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side af 14. juni 1994. Handlingsplanen for Moldova ligger inden for rammerne af  Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Moldova på den anden side af 28. november 1994

 

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke skønnet relevant for dette dagsordenspunkt.

 

5. Formål og indhold

Forslaget til styrkelse af samarbejdet med Ukraine indeholder følgende hovedelementer, som hver for sig må forventes at blive genstand for senere separat behandling:

 

• Tilbud om at fremskynde og indlede konsultationer om en ny ”enhanced agreement” til afløsning af Partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Ukraine ved dennes udløb i 2008 så snart, de politiske hovedprioriteter i naboskabshandlingsplanen er opfyldt.
• Styrkelse af samarbejdet på FUSP-området.
• Støtte og fremme ukrainsk WTO-medlemskab samt tildeling af markedsøkonomisk status, så snart de få resterende hindringer er løst samt hjælp til hurtig løsning heraf.
• Styrkelse af de handelsmæssige og økonomiske relationer, herunder tiltag m.h.p. påbegyndelse af forhandlinger om en frihandelszone, når Ukraine er blevet medlem af WTO.
• Påbegyndelse af forhandlinger om visumlettelser – under forudsætning af fremskridt i de pågående forhandlinger om en tilbagetagelsesaftale.
• Øget samarbejde inden for en række nøglesektorer, herunder energi, transport og miljø.
• Øget støtte til tilpasning af Ukraines lovgivning.
• Målrettet bistand på demokrati- og retsstatsområdet.
• Maksimering af Ukraines adgang til EIB-finansiering.

 

I forbindelse med præsentationen af forslaget er det blevet understreget, at EU er parat til hurtige fremskridt på alle handlingsplanens områder samt til rettidig respons på fremskridt i Ukraines implementering af naboskabshandlingsplanen.

 

EU overvejer at forstærke sit engagement i relation til konflikten som en naturlig konsekvens af Naboskabspolitikken og den nye handlingsplan med Moldova.  Moldova har i den senere tid i stigende grad orienteret sig mod Europa og som følge af den positive udvikling i Ukraine er der håb om, at der måske kan bringes fremdrift i forhandlingerne om løsning af konflikten med udbryderregionen i Transnistrien. 

 

6. Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

8. Forslagets konsekvenser

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveau.

 

9. Høring

Sagen skal ikke sendes i høring.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil arbejde for en styrkelse af samarbejdet og udbygning af forbindelserne mellem EU og Ukraine, herunder gennem fuld udnyttelse af handlingsplanen for Ukraine. Regeringen støtter generelt et større EU engagement i relation til konflikten i Moldova og støtter en rettidig gennemførelse af EU's handlingsplan med Moldova.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På grundlag af den indledende drøftelse må der forventes generel tilslutning fra medlemslandenes side til en styrkelse af relationerne til Ukraine efter det velgennemførte omvalg til præsidentposten den 26. december 2004. Der synes at være bred opbakning til et forstærket EU engagement i relation til konflikten i Moldova.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 31. januar – 1. februar 2005.

  

 

8.    Revision af Cotonou-aftalen

 

KOM (2004) 838 endelig.

 

Nyt notat.

 

1. Resumé

Rådet forventes at drøfte forhandlingerne om revision af Cotonou-aftalen mellem AVS-landene (udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet) og EU.

 

2. Baggrund.

Cotonou-aftalen blev underskrevet den 23. juni 2000 og trådte i kraft den 1. april 2003. Aftalen fastlægger rammerne for Fællesskabets bistandssamarbejde og handelsmæssige relationer med AVS-landene. Cotonou-aftalen er indgået for 20 år med mulighed for revision af aftalen hvert femte år. Revisionsforhandlinger blev indledt i maj måned 2004 og skal principielt være afsluttet inden den 1. marts 2005. Forhandlingerne vil også skulle omfatte en ny finansprotokol for perioden 2005-2010, med mindre der som led i forhandlingerne om de finansielle perspektiver efter 2007 træffes beslutning om indbudgettering af Den Europæiske Udviklingsfond i EU-budgettet. Forhandlingerne om et fremtidigt handelsregime med regionale økonomiske partnerskabsaftaler er ikke omfattet af revisionen. Disse forhandlinger har allerede siden efteråret 2002 fundet sted i særligt regi.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Cotonou-aftalen er indgået på basis af art. 310 i TEF. Revisionsforhandlinger er indledt på basis af  art. 95 stk. 3 i Cotonou-aftalen.

 

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

 Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) traf den 23.-24. februar beslutning om de emner, som ønskedes forhandlet fra EU’s side i revisionsforhandlingerne. Det var især områder, hvor  gennemførelsen af bistanden vil kunne effektiviseres. Bl.a. fleksibilitet i ressourcefordelingen, afbinding af bistanden og lettelse af procedurerne for regionalt samarbejde og fleksibilitetsmuligheder i forbindelse med finansiering af konflikthåndtering. Som nye emner blev det foreslået, at der skulle indsættes bestemmelser i aftalen om indsatsen mod terrorisme og masseødelæggelsesvåben samt anerkendelse af Den Internationale Straffedomstol.

 

AVS-landene fremsatte ønske om forhandling om samarbejdets politiske dimension herunder om konsultationer og bilæggelse af tvister, om information og kommunikation, om beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder samt om humanitær bistand og nødhjælp.

 

6. Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om revisionsforhandlingerne. Ved ratifikation vil Europa-Parlamentet medvirke i henhold til TEF art. 300 og art. 310.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Der er ikke truffet beslutning om forslag til AVS-landene om størrelsen af bistanden i en kommende periode. Der er heller ikke truffet beslutning om bistanden fra EU skal finansieres gennem en ny Europæisk Udviklingsfond eller om Den Europæiske Udviklingsfond skal indbudgetteres i EU-budgettet. Danmarks bidrag til Den Europæiske Udviklingsfond afholdes indenfor rammerne af den samlede danske bevilling til udviklingslandene. Sagen forventes ikke at have konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet.

 

9. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er indstillet på at medvirke til afslutning af forhandlingerne med AVS-landene  med inddragelse af de ovenfornævnte emner. Stillingtagen til spørgsmålet om indbudgettering af Den Europæiske Udviklingsfond kan først finde sted i sammenhæng med de øvrige finansielle spørgsmål for 2007 og frem i forbindelse med forhandlingerne om EU’s nye finansielle perspektiver.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred opbakning blandt medlemslandene til at forhandle med AVS-landene om de ovenfornævnte emner. Der er ikke truffet beslutning om bistandens størrelse og om eventuel indbudgettering af Den Europæiske Udviklingsfond i EU-budgettet.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26.- 27. april 2004.

 

 

9.    Forberedelse af EU-ASEAN ministermøde den 10.-11. marts 2005

 

KOM-dokument foreligger ikke

 

Nyt notat.

 

1. Resumé

Der er i EU-kredsen en stor interesse for at udbygge relationerne til Asien. Flodbølgen har accentueret ønsket om og muligheden for at placere EU i en mere synlig rolle i forhold til ikke mindst ASEAN. EU-ASEAN udenrigsministermøde i Jakarta den 10.-11. marts vil give mulighed herfor.

 

2. Baggrund

Der afholdes hvert andet år møde mellem EU og ASEAN på udenrigsministerniveau. Forrige møde afholdtes den 27.-28. januar 2003 i Bruxelles.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag

 

4. Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.

 

5. Formål og indhold

EU-ASEAN-udenrigsministermødet vil være den første lejlighed til at udbygge relationerne til ASEAN efter flodbølgen i Det indiske Ocean den 26. december 2004.

 

På mødet forventes konkret samarbejde vedr. bekæmpelse af transnational kriminalitet samt terrorisme at blive drøftet. Også internationale emner af fælles interesse som udviklingen i Mellemøsten vil blive genstand for drøftelse. De to parter vil redegøre for udviklingen i henholdsvis EU og Asien, herunder i Nordkorea. Både EU og Asien forventes at redegøre for regionale integrationsbestræbelser.

 

Situationen i Burma kan forventes rejst fra EU-side. Burma er medlem af ASEAN, og EU søger via ASEAN-partnerne at påvirke udviklingen i landet. Dette vil også være tilfældet i Jakarta.

 

6. Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Forslaget forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

 

9. Høring

Sagen skal ikke i høring

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter en styrkelse af EU’s relationer med Asien, herunder også en videreudvikling af samarbejdet med de regionale organisationer ASEAN, ARF og ASEM.

 

Generelt er det regeringens holdning, at det som led i opfølgningen på flodbølgeind-satsen er relevant at overveje en generel styrkelse af EU’s relationer til Asien. ASEAN har i katastrofeindsatsen vist sig som et handlingsdueligt forum, der med Indonesien i spidsen selv tog ansvaret for at sikre en koordineret indsats. EU støtter udviklingen af ASEAN som en regional samarbejds- og stabilitetsfaktor. Flodbølgen har bragt Asien tættere på EU, og EU har med sin udstrakte hånd og store nødhjælps- og genopbygningsindsats fået stor anerkendelse i Asien. I den nuværende situation er der følgelig lejlighed til at undersøge mulighederne for yderligere at styrke samarbejdet med ASEAN, herunder med henblik på at understøtte den regionale integrationsproces i Sydøstasien og placere EU i en mere indflydelsesrig position, herunder på handelsområdet.

 

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt i EU-kredsen en stor interesse for at udbygge relationerne til Asien. Flodbølgen har accentueret ønsket om og muligheden for at placere EU i en mere synlig rolle i forhold til ikke mindst ASEAN. Der kan på denne baggrund forventes bred tilslutning til at styrke samarbejdet med Asien.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

 

 

10.   Sudan

 

KOM-dokument foreligger ikke

 

Nyt notat.

 

1. Resumé.

Rådet forventes at drøfte den aktuelle situation i Sudan, herunder den forværrede krise i den vestlige Darfur region og mulige yderligere tiltag for at stoppe volden og holde de skyldige for overgreben ansvarlige, samt opfølgning på fredsaftalen underskrevet 9. januar 2005 mellem Sudans regering og oprørsbevægelsen i det sydlige Sudan.

 

2. Baggrund.

Sikkerhedssituationen i Darfur er fortsat alvorlig med flere overtrædelser af våbenhvilen fra såvel regeringen som oprørsbevægelser. Situationen skrøbelig, kan forværres yderligere.

FN’s Generalsekretær har 1. februar 2005 udsendt rapport fra den undersøgelseskommission, som i efteråret 2004 blev nedsat for at undersøge overtrædelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret i Darfur i Sudan. Rapporten konkluderer, at der er sket og stadig sker alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret og menneskerettighederne.

 

Håb om at fredsaftale indgået 9. januar 2005 mellem regeringen og oprørsbevægelsen i det sydlige Sudan på sigt kan fremme en politisk løsning i Darfur. Den Afrikanske Unions (AU) fredsforhandlinger for Darfur ventes genoptages medio februar i Abuja. AU’s fredsstyrker i Darfur under udvidelse til 3.320 personer. Godt 1.600 deployeret.

 

Norge har tilbudt at være vært for donorkonference i april om støtte til gennemførelse af fredsaftalen i syd. Kommissionen har 25. januar 2005 underskrevet et landestrategipapir, der frigiver midler over den 9. EDF, hvilket bl.a. muliggør finansiel støtte til tilbagevenden og reintegration af millioner af flygtning og fordrevne. FN’s Sikkerhedsråd ventes inden for kort tid at vedtage mandat for en fredstøtteoperation.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.

 

4. Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.  

 

5. Formål og indhold

Støtte til gennemførelse af fredaftalen med det sydlige Sudan ventes rejst, herunder postkonflikt stabilisering og genopbygning. Rådet ventes i den forbindelse at drøfte yderligere betingelser for en normalisering af forholdet i Sudan, herunder i relation til fremskridt i Darfur.

 

Krav om yderligere tiltag over for Sudan i relation til Darfur ventes at stå centralt, herunder mulige yderligere sanktioner samt opfølgning på rapporten fra FN’s undersøgelseskommission. Også fortsat støtte til Den Afrikanske Unions initiativer ventes rejst.

 

6. Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

 

9. Høring

Sagen skal ikke i høring.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil under drøftelserne i rådet, med udgangspunkt i den seneste udvikling, fokusere på, hvorledes EU i samarbejde med FN aktivt kan deltagelse i bestræbelserne på at stoppe volden i Darfur og sikre at de skyldige for overtrædelser holdes ansvarlig. Samtidig vil regeringen arbejde for, at EU bidrager til at støtte gennemførelsen af fredsaftalen med det sydlige Sudan, samt støtter den Afrikanske Unions bestræbelser i Darfur.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger bred enighed om behovet for at aktiv støtte til fredsbestræbelserne i Sudan, samt om formålet med indsatsen, herunder at stoppe volden i Darfur. Der er generelt opbakning til et tæt samarbejdet med FN og AU.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 31. januar – 1. februar 2005.

 

 

 

11.   Udkast til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger med Canada om en aftale om benyttelse af visse passageroplysninger (API og PNR)

 

SEK (2004) 1717 endelig.

 

Nyt notat.

 

1.  Resumé

Forslaget vil indebære, at Kommissionen bliver bemyndiget til at føre forhandlinger med Canada om en aftale om behandling og overførsel af visse passageroplysninger (API og PNR). Efter aftalen pålægges luftfartsselskaber at behandle og overføre API og PNR som ønsket af den canadiske grænsekontrolmyndighed. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen, som heller ikke har lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Efter den aftale, der lægges op til, vil de canadiske myndigheder ikke selv have adgang til at trække oplysninger fra flyselskabernes databaser. Det vil således være flyselskaberne selv, der inden for rammerne af aftalen vil skulle udlevere de fornødne oplysninger (”push”-princippet). Medlemslandene har generelt været positive over for forslaget. Fra dansk side kan man tilslutte sig udkastet til Rådets afgørelse.

 

2. Baggrund

2.1. Den 25. oktober 2001 vedtog det canadiske senat en ændring af den canadiske toldlov, som indeholder en bemyndigelse til den canadiske grænsekontrolmyndighed (Canada Border Service Agency) til at indhente og samle passageroplysninger vedrørende alle personer ombord på flyvninger til Canada. Herudover indeholder den canadiske indvandrer- og flygtningelov hjemmel for den canadiske grænsekontrolmyndighed til fra personer, som er ansvarlige for transportfaciliteter, at forlange enhver nærmere foreskreven oplysning om deres passagerer.

 

Inden for lufttransportområdet er ”Advanced Passenger Information” (API) oplysninger fra flyets afgangssted om flyets passagerer. API indeholder oplysninger om såvel selve flyvningen som hver enkelt passager. Passageroplysningerne svarer normalt til de oplysninger, som indeholdes i maskinlæsbare pas eller andre officielle rejsedokumenter. Passagerlisten, ”Passenger Name Record” (PNR), er en liste over hver passagers rejsesituation, som omfatter alle nødvendige oplysninger til, at reservationer kan behandles og kontrolleres af det luftfartsselskab, der foretager reservationen, og af de deltagende luftfartsselskaber. Som et eksempel kan nævnes de oplysninger om navn, adresse og kontonummer, som passagerer har oplyst i forbindelse med bestilling af flybillet.

 

I oktober 2002 begyndte den canadiske grænsekontrolmyndighed at indsamle API. Den canadiske grænsekontrolmyndighed har endvidere i perioden fra marts 2003 til september 2004 gradvist indført krav om levering af PNR om alle personer ombord på flyvninger til Canada. De canadiske myndigheder har med virkning fra den 1. november 2004 indført en ordning, hvorefter flyselskaberne kan pålægges bøder, hvis selskaberne ikke opfylder kravet om levering af PNR.

 

2.2. Den nævnte indsamling af API og krav om levering af PNR vil kunne komme i konflikt med Fællesskabets og medlemsstaternes lovgivning om databeskyttelse, særligt Europaparlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesdirektivet).

 

Kommissionen har på den baggrund i løbet af det seneste år arbejdet sammen med Canada for at forsøge at finde frem til et juridisk grundlag for overførsel af API og PNR til den canadiske grænsekontrolmyndighed i overensstemmelse med de retningslinjer, som er udstukket i Kommissionens meddelelse af 16. december 2003 til Europa-Parlamentet og Rådet om overførsel af PNR-oplysninger. De nævnte retningslinjer blev fulgt ved aftalen om overførsel af PNR til de amerikanske myndigheder.

 

Det juridiske grundlag for overførsel af API og PNR til Canada skal bestå af tre elementer. For det første skal det bestå af en række såkaldte ”commitments”, hvorved den canadiske grænsekontrolmyndighed vil tilkendegive at ville leve op til en række databeskyttelsesgarantier i forhold til de modtagne API- og PNR-oplysninger. Derudover skal det juridiske grundlag bestå af dels en afgørelse om konstatering af tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i overensstemmelse med artikel 25, stk. 6, i databeskyttelsesdirektivet efter proceduren i artikel 32 i databeskyttelsesdirektivet og Rådets afgørelse af 99/468/EF, dels en aftale mellem EU og Canada.

 

Om det retlige behov for en aftale mellem EU og Canada er det i udkastet til forhandlingsmandat anført, at artikel 7 i databeskyttelsesdirektivet udtømmende beskriver, under hvilke omstændigheder der må finde behandling af personoplysninger sted. Behandling må efter direktivets artikel 7, litra c, bl.a. finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som gælder for den registeransvarlige. Herved forstås retlige forpligtelser, som følger af Fællesskabets eller medlemsstaternes lovgivning, men ikke retlige forpligtelser, som følger af tredjelandes lovgivning. Det er videre anført, at en aftale mellem EU og Canada, som indebærer en forpligtelse for flyselskaber til at behandle API og PNR som krævet af den canadiske grænsekontrolmyndighed, i det omfang behandlingen er i overensstemmelse med en afgørelse om konstatering af et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, vil kunne udgøre det juridiske grundlag for flyselskaber til at behandle oplysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesdirektivet.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Kommissionens udkast til Rådets afgørelse er dateret den 4. januar 2005. Hjemmelsgrundlaget for forslaget er ikke udtrykkeligt anført heri, men det kan oplyses, at Rådets afgørelse af 17. maj 2004, der vedrørte indgåelse af en aftale af samme karakter med USA, havde hjemmel i TEF artikel 300 sammenholdt med TEF artikel 95.

 

4. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

 

5. Formål og indhold

Udkast til Rådets afgørelse indeholder en bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger med Canada om en aftale om behandling og overførsel af API og PNR. Efter aftalen pålægges luftfartsselskaber at behandle og overføre API og PNR som ønsket af den canadiske grænsekontrolmyndighed.

 

Af det udkast til forhandlingsretningslinjer, som Rådet skal vedtage, fremgår bl.a., at forpligtelsen for flyselskaber til at stille oplysninger til rådighed for den canadiske grænsekontrolmyndighed som ønsket af myndigheden alene må finde anvendelse for overførsler, som er omfattet af Kommissionens afgørelse efter databeskyttelsesdirektivet om konstatering af et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.

 

Efter den aftale, der lægges op til, vil de canadiske myndigheder ikke selv have adgang til at trække oplysninger fra flyselskabernes databaser. Det vil således være flyselskaberne selv, der inden for rammerne af aftalen vil skulle udlevere de fornødne oplysninger (”push”-princippet).

 

Det fremgår endvidere af udkastet til forhandlingsretningslinjer, at aftalen med Canada skal forudsætte, at de af den canadiske grænsekontrolmyndigheds ”commitments”, som skal sikre et tilstrækkelig beskyttelsesniveau, og som ikke følger af canadisk lovgivning, bliver retligt bindende.

 

Ifølge udkast til forhandlingsretningslinjer må den måde, hvorpå PNR anvendes af Canada, ikke bevirke nogen ulovlig forskelsbehandling af EU-passagerer. Forhandlingsretningslinjerne indebærer herudover, at aftalen skal sikre gensidig opbakning fra Canada til et europæisk passageridentifikationssystem, som måtte blive indført i fremtiden.

 

6. Udtalelser

Sagen har endnu ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

 

7. Gældende dansk ret og konsekvenserne herfor

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger er gennemført i dansk ret ved lov nr. lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger.

 

Sagen ses ikke at indeholde lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Sagen ses ikke at indeholde konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

 

9. Høring

Forslaget har ikke været sendt i høring.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig udkastet til Rådets afgørelse.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene har generelt været positive over for forslaget.

 

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

12.   Kommissionens forslag til Rådets beslutning om autorisation af Kommissionen til under visse betingelser at påbegynde forhandlinger med visse tredjelande om aftaler for gensidig anerkendelse af kvalifikationer for fysiske personer, der udbyder tjenesteydelser inden for arkitektur, byplanlægning eller landskabsarkitektur

 

KOM-dokument foreligger ikke.

 

Nyt notat.

 

1. Resumé

Rådet ventes at træffe beslutning om at autorisere kommissionen til under visse betingelser at påbegynde forhandlinger med visse tredjelande om aftaler for gensidig anerkendelse af kvalifikationer for fysiske personer, der udbyder tjenesteydelser inden for arkitektur, byplanlægning eller landskabsarkitektur.

 

2. Baggrund

Aftaler om gensidig anerkendelse af krav, kvalifikationer, licenser og andre forskrifter spiller en fundamental rolle i sikringen af, at markedsadgang og national behandling, der indrømmes leverandører af tjenesteydelser, får fuld virkning. I artikel VII i den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) gives der ikke blot hjemmel til sådanne aftaler, men der opfordres også til indgåelse af sådanne.

 

I forbindelse med GATS-forhandlingerne er anerkendelse af faglige kvalifikationer et stående spørgsmål i WTO’s Råd for Handel med Tjenesteydelser, og EU har modtaget anmodninger fra mange WTO-medlemmer om at forhandle aftaler om gensidig anerkendelse af kvalifikationer for liberale erhverv. På europæisk plan har særligt én organisation, der repræsentere europæiske arkitekter vist interesse for indgåelse af en aftale om gensidig anerkendelse mellem EU og visse tredjelande. 

 

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktatens art. 133 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

 

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

I henhold til forslaget skal Rådet træffe beslutning om autorisation af Kommissionen til under visse betingelser at påbegynde forhandlinger med visse tredjelande om aftaler for gensidig anerkendelse af kvalifikationer for fysiske personer, der udbyder tjenesteydelser inden for arkitektur, byplanlægning eller landskabsarkitektur.

 

I Kommissionens forslag opstilles der visse betingelser, der skal være opfyldt, for at forhandlinger kan indledes. Det drejer sig om:

• At det land eller den landegruppe, der forhandles med, skal give substantiel markedsadgang og national behandling for de af forslaget omfattede fysiske personer
• Der skal være en interesse fra de omfattede professioner i EU
• At anerkendelsen af kvalifikationer ikke kompromitterer kvaliteten af de professionelle ydelser, der leveres i EU.

 

Endvidere fastslås det i annekset til beslutningen, at de aftaler Kommissionen forhandler, ikke under nogen omstændigheder må give statsborgere fra tredjelande en mere favorabel behandling, end den behandling statsborgere fra EU-landene modtager.

 

Kommissionen vil gennemføre forhandlingerne i konsultation med art. 133 komiteen (tjenesteydelser), ligesom Kommissionen inden den indleder forhandlinger med et tredjeland skal konsultere art. 133 komiteen (tjenesteydelser) om, hvorvidt betingelserne herfor er opfyldt.  

 

På længere sigt forventes EU-medlemslandene og Kommissionen at fortage en analyse af de aftaler, der vil blive forhandlet med tredjelande. På baggrund af analysen skal det vurderes, om der er grundlag for at udvide Kommissionens forhandlingsautorisation til at omfatte andre områder end arkitektur, byplanlægning eller landskabsarkitektur og i givet fald hvilke.

 

6. Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

 

9. Høring

Ekstern høring af danske interesseorganisationer er igangsat men endnu ikke afsluttet.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter generelt, at der kan forhandles med tredjelande om gensidig anerkendelse af kvalifikationer. Sådanne forhandlinger må udføres under hensyntagen til de til enhver tid gældende bestemmelser om personbevægelse. Fra dansk side støtter man, at Kommissionen gives mandat til at forhandle med udvalgte tredjelande om aftaler for gensidig anerkendelse af kvalifikationer for fysiske personer, der udbyder tjenesteydelser inden for arkitektur, byplanlægning eller landskabsarkitektur. 

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har endnu ikke været til forhandling men har under drøftelserne i art. 133-komiteen (tjenesteydelser) fået fuld opbakning.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

 

 

 

13.   Forslag til Rådsbeslutning vedrørende vedtagelse af aftale mellem Vietnam og EU om markedsadgang

 

KOM (2004) 847 final af 13. januar 2005.

 

1. Resumé

Rådet ventes at tiltræde Kommissionens forslag til Rådsbeslutning om markedsadgangsaftale mellem EU og Vietnam.

 

2. Baggrund

Baggrunden herfor er, at Vietnam har ønsket at indgå en aftale med EU om at øge samhandelen på visse områder forud for Vietnams forventede optagelse i WTO i løbet af 2005.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med hjemmel i traktatens art. 133 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

 

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

Aftalen sigter på at muliggøre yderligere samhandel mellem EU og Vietnam på visse områder forud for Vietnams medlemskab, som f.eks. alkohol, farmaceutika og investeringsområdet.

 

6. Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

 

9. Høring

Sagen har været sendt i høring til Handelspolitisk Specialudvalg. Der er enighed om det foreliggende forslag til Rådsbeslutning.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side støtter man en aftale med Vietnam, idet det vurderes at øge samhandelen.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er enighed om forslaget.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.