Økonomi- og erhvervsministeriets EU-nyhedsrapport 2. halvår 2004

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag 1
Journalnummer 400.C.2-0
Kontor EUK

12. oktober 2004

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets EU-nyhedsrapport 2. halvår 2004.

Materialet er ligeledes sendt til Folketingets Erhvervsudvalg.

Notat 30. september 2004
IS
Eksp.nr. 135517
/KRO

EU-nyhedsrapport 2. halvår 2004

Økonomi- og erhvervsministeren repræsenterer Danmark i Rådet (Konkurrenceevne), samt dagsordenspunkterne om energi og søtransport i Rådet (Transport, Telekommunikation og Energi).

Denne nyhedsrapport redegør for det nederlandske formandskabs prioriteter for EU i efteråret 2004.

Nyhedsrapporten gennemgår de sager, som aktuelt drøftes i EU inden for områderne konkurrenceevne, energi og søtransport. Rapporten indeholder desuden en oversigt over de foreløbige dagsordener for rådsmøderne, som afholdes under det nederlandske formandskab på de nævnte områder.

I nyhedsrapporten omtales endvidere en række sager, som hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet, men som behandles i andre rådsformationer end de ovennævnte. Det drejer sig fx. om sagerne vedr. finansielle tjenester, hvor ministeriet har sagsansvaret, men hvor sagerne behandles i Rådet (ØKOFIN), hvor finansministeren repræsenterer Danmark.

Det nederlandske formandskabs hovedprioriteter[1] er udvidelsen af EU, bæredygtig vækst i den europæiske økonomi, et sundt flerårligt EU-budget og en mere effektiv rolle for EU i verden. Det nederlandske formandskab ønsker også at starte en debat med EU's borgere og regeringer om, hvordan man fremmer den europæiske integration og samarbejde samt de fælleseuropæiske værdier.

Det nederlandske formandskab lægger stor vægt på en grundig forberedelse af midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien i foråret 2005. Inden for Økonomi- og Erhvervsministeriets område forventes der i forberedelsesfasen bl.a. at blive sat fokus på strategien for det Indre Marked 2003-2006, herunder problemerne med at få implementeret Indre Markedslovgivningen, samt udviklingen af en integreret strategi for konkurrenceevne. I Rådet (Konkurrenceevne) vil formandskabet forsøge at få sat yderligere skub i forhandlingerne hhv. om forslaget til et rammedirektiv om tjenesteydelser samt forslaget til ny EU-kemikalielovgivning (REACH). Inden for energiområdet lægger det nederlandske formandskab vægt på spørgsmålet om EU's energiforsyningssikkerhed. Formandskabet ventes i den forbindelse at fokusere på udbygning og forbedring af energiinfrastrukturen, styrkelse af EU-Rusland energidialogen samt den vedvarende energis andel i EU. Inden for søtransportområdet vil formandskabet sætte fokus på nærskibsfarten.

Efter omtalen af de enkelte sager er der anført, hvor man kan henvende sig, hvis man vil vide mere. Økonomi- og Erhvervsministeriets Internationale Sekretariat er desuden behjælpelig på tlf.: 33 92 33 50.

Nyhedsrapporten kan også findes på Økonomi- og Erhvervsministeriets hjemmeside www.oem.dk.

Indholdsfortegnelse

1. Særligt prioriterede sager

2. Erhvervs- industri- og handelspolitik

3. Selskabs- og virksomhedslovgivning

4. Den finansielle sektor

5. Standardisering og teknisk harmonisering

6. Andre sager om Det indre marked

7. Industriel ejendomsret

8. Skibsfart

9. Energi

10. Danmarks Statistik.

1. Særligt prioriterede sager

Økonomi- og erhvervsministeren foretager løbende en overordnet og langsigtet prioritering af ministeriets samlede EU-indsats gennem udvælgelse af en række særligt prioriterede sager. Prioriteringen af sagerne er med til at sikre, at der opnås optimal indflydelse hele vejen igennem EU-beslutningsprocessen. Herved sikres, at danske interesser og politiske prioriteringer fremmes bedst muligt.

Dette afsnit redegør for de særligt prioriterede EU-sager inden for Økonomi- og Erhvervsministeriets område. Afsnittet indeholder en kort beskrivelse af de EU-sager og EU-forslag, som prioriteres højt i den kommende tid, og de sager og initiativer, som er prioriteret højt i et mere langsigtet perspektiv. I afsnittet beskrives en enkelt sag - forslag til ny EU-kemikalieregulering - som hører under Miljøministeriets sagsområde. Sagen behandles imidlertid i EU-regi både i Rådet (Konkurrenceevne), hvor økonomi- og erhvervsministeren er Danmarks repræsentant og i Rådet (Miljø), hvor miljøministeren repræsenterer Danmark.

Særligt prioriterede sager på kort sigt

Forslag til forordning om EF-patenter KOM(2000) 412, jf. side 45

Kommissionen fremsatte i august 2000 forslag til forordning om EF-patenter. Formålet med forordningsforslaget er at indføre en ensartet beskyttelse i EU af patenter. EF-patentet vil have enhedskarakter, dvs., at et meddelt EF-patent vil have virkning for hele EU.

Ifølge forslaget skal Den Europæiske Patentorganisation (EPO) administrere forordningen om EF-patenter. EPO meddeler allerede europæiske patenter i henhold til Den Europæiske Patentkonvention (EPK) med virkning for medlemslandene af konventionen, herunder Danmark.

Der er endnu ikke opnået nogen endelig fælles holdning til forordningsforslaget. På rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 31. maj 2001 blev der opnået enighed om en fælles indstilling til rammerne for det videre arbejde om EF-patentet. På rådsmødet (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003 blev der opnået enighed om de overordnede elementer i forslaget, nemlig sprogspørgsmålet, domstolsordningen, de nationale kontorers rolle samt gebyrspørgsmålet.

Europa-Parlamentets holdning forelå den 10. april 2002. Europa-Parlamentet godkendte Kommissionens forslag med ændringer (18 stk.).

Det lykkedes ikke det irske formandskab at opnå enighed om retsvirkningen af oversættelsen af patentkravene i foråret 2004. Det nederlandske formandskab planlægger at afholde bilaterale drøftelser med udvalgte medlemslande for at vurdere mulighederne for nå til politisk enighed om forordningsteksten i efteråret 2004.

Kontakt: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf. 43 50 80 00.

Forslag til direktiv om computer-implementerede opfindelsers patenterbarhed KOM (2002) 92, jf. side 45

Kommissionen fremsatte i februar 2002 et direktivforslag vedr. patentering af software. Formålet med direktivforslaget er at harmonisere reglerne for patentering af computer-implementerede opfindelser (software-opfindelser) samt at præcisere det patenterbare område herfor.

Baggrunden for forslaget er, at den nuværende retstilstand vedrørende patentbeskyttelse af computer-implementerede opfindelser er uklar. Det er således målet med forslaget at skabe en klar retstilstand i EU for, i hvilket omfang computer implementerede opfindelser kan patenteres, samtidig med at der skabes et incitament til investering og innovation i den europæiske industri.

På rådsmødet (Konkurrenceevne) den 17. – 18. maj 2004 blev der opnået politisk enighed om et kompromisforslag, som nu er sendt til Europa-Parlamentet til 2. behandling. Det vides endnu ikke, hvornår sagen behandles i Europa-Parlamentet.

Kontakt: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf.: 43 50 80 00.

Liberalisering af det indre marked for tjenesteydelser, jf. side 35

I juli 2002 konkluderede en rapport fra Kommissionen, at det indre marked for tjenesteydelser ikke fungerer tilfredsstillende.

Kommissionen udsendte i december 2003 en meddelelse om servicesektorens konkurrenceevne. Meddelelsen konkluderer, at der er behov for en erhvervspolitisk indsats til forbedring af den europæiske servicesektors konkurrenceevne, bl.a. i lyset af målsætningerne for Lissabonprocessen.

Forslaget, som blev fremsat den 10. februar 2004, udgør en vigtig del af det økonomiske reformprogram under Lissabon-strategien.

Forslaget er et rammedirektiv, som omfatter alle tjenesteydelser. Dog er en række tjenesteydelser eksplicit undtaget fra forslaget.

Kommissionen forventes at fremlægge ændringsforslag og præciseringer til direktivet efter sommerpausen. Kommissionen har som målsætning, at et direktiv kan vedtages i første halvår 2005. I betragtning af forslagets kompleksitet og den forventede forhandlingssituation, vurderes denne målsætning at være meget ambitiøs.

Direktivforslaget er sendt i høring i Europa-Parlamentet, hvis holdning ikke foreligger.

Forslaget ventes på dagsordenen for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25. – 26. november 2004 til politisk debat.

Kontakt: Erhvervs- og Byggestyrelsen, International Erhvervs- og Boligpolitik, tlf.: 35 46 60 00.

En EU konkurrenceevnestrategi, jf. side 34

På et EU-topmøde i Lissabon i marts 2000 satte EU's stats- og regeringschefer det overordnede mål, at EU skal være den mest konkurrencedygtige, vidensbaserede økonomi i verden i 2010. Der er nået fremskridt på en række af de delmål under Lissabon-strategien, men der er behov for at styrke indsatsen vedr. målopfyldelse yderligere. En integreret strategi for konkurrenceevne skal bidrage til at nå dette mål ved at fokusere arbejdet og ikke mindst sikre, at man træffer beslutninger på områder, der forbedrer væksten. Kommissionen fik på DER i Bruxelles den 21. marts 2003 til opdrag at udarbejde en integreret konkurrenceevnestrategi med henblik på at forbedre EU's arbejde med at styrke EU's konkurrenceevne og vækst.

Som opfølgning præsenterede Kommissionen på rådsmødet (Konkurrenceevne) den 27. november 2003 en meddelelse om en integreret tilgang til konkurrenceevne (KOM(2003)704). Det nederlandske formandskab har sat spørgsmålet om en konkurrenceevnestrategi på dagsordenen for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. november 2004 med henblik på politisk debat og vedtagelse af rådskonklusioner.

Kontakt: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Int. Sekretariat, tlf.: 33 92 33 50.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning vedr. Registrering, Evaluering og Autorisation samt Begrænsninger for kemikalier (REACH), etablering af et Europæiske Kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF (præparatdirektivet) og forordningen (EF/-) om persistente organiske miljøgifte KOM(2003)644 final, jf. side 40

Kommissionen fremlagde den 29. oktober 2003 sit forslag til ny EU kemikalieregulering. Forslaget erstatter og samler de nuværende regler i EU om kemikalier. Det overordnede formål med forslaget er bl.a. at beskytte mennesker og miljø samt at fastholde og forbedre konkurrenceevnen for EU’s kemiske industri.

Målene skal nås gennem fælles regler for nye og eksisterende kemiske stoffer, hvor kun stoffer, der er viden om må markedsføres. Det er industriens ansvar, at produktion og anvendelse af kemiske stoffer sker på en forsvarlig måde uden risiko for mennesker og miljø.

Alle kemikalier, der produceres eller importeres i mængder over 1 tons skal ifølge Kommissionens forslag registreres. For kemikalier, der produceres i mængder over 10 tons, skal industrien vise, at der er lavet de nødvendige undersøgelser af kemikaliernes farlige egenskaber. For de særligt problematiske stoffer er anvendelse forbudt med mindre der gives særlig tilladelse.

Forslaget har været drøftet under irsk formandskab i såvel Rådet (miljø) som Rådet (konkurrenceevne). Under det nederlandske formandskab er der ligeledes lagt op til politisk drøftelse i Rådet (konkurrenceevne) og i Rådet (miljø) hhv. den 25.-26. november 2004 og den 20. december 2004.

Kontakt: Miljøstyrelsen, tlf.: 32 66 05 46.

El-infrastruktur og el-forsyningssikkerhed i EU-perspektiv, jf. side 51

Kommissionen vedtog den 10. december 2003 en ny pakke med forslag, der primært sigter på at fremme investeringer i elsektoren. Baggrunden for forslaget er navnlig de store strømafbrydelser, der fandt sted i Europa i 2003, bl.a. i Italien, Sydsverige/Sjælland og London. Det væsentligste element i pakken er et forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer.

Formålet med direktivet er at sikre, at medlemslandene etablerer et stabilt regelsæt, der kan fremme de nødvendige investeringer i ny kapacitet med henblik på at undgå forsyningssvigt i elsektoren. Forslaget vil bl.a. indebære øget kompetence til de myndigheder, der fører tilsyn med elsektoren.

Forhandlingerne blev indledt under det irske formandskab i første halvår 2004. Europa-Parlamentet forventes først at have afsluttet sin første læsning i løbet af efteråret 2004.

Forslaget er på dagsordenen for energidelen af Rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 29. november 2004 med henblik på politisk enighed.

Kontakt: Energistyrelsen, tlf.: 33 92 67 00.

Basel II: Revision af kapitaldækningsregler (Basel II), jf. side 26

Europa-Kommissionen har den 14. juli 2004 fremsat forslag til ændring af kreditinstitutdirektivet og direktivet om krav til kreditinstitutters kapitalforhold – CAD-direktivet.

Forslaget, som er en del af den finansielle handlingsplan, har til formål at tilpasse EU's regler om kapitalkrav i kreditinstitutter og fondsmægler m.fl. til bl.a. de standarder, der er opnået en aftale (Basel II) om i det internationale samarbejde i Basel Banktilsynskomiteen.

Formandskabet tilstræber at forelægge forslaget til politisk drøftelse på møde i ØKOFIN den 7. december 2004.

Kontakt: Finanstilsynet, tlf.: 33 55 82 82.

Særligt prioriterede sager på længere sigt

Kommissionens hvidbog om tjenesteydelser af generel interesse (KOM (2004) 374 final), jf. side 36

Kommissionen offentliggjorde i juni 2003 en grønbog om forsyningspligtydelser til offentlig høring hos medlemsstater og andre interessenter. Et af de spørgsmål, som Kommissionen rejste i grønbogen var, om der er behov for et rammedirektiv om forsyningspligtydelser. De fleste medlemsstater, herunder Danmark, var skeptiske.

På baggrund af tilbagemeldingerne på grønbogen har Kommissionen den 12. maj 2004 offentliggjort en hvidbog om forsyningspligtydelser. Kommissionen konkluderer i hvidbogen, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at foretage generel regulering for eksempel i form af et rammedirektiv på nuværende tidspunkt. Spørgsmålet vil dog blive taget op igen på et senere tidspunkt. Foreløbig vil Kommissionen inden udgangen af 2005 udfærdige en rapport, som skal give et overblik over forsyningspligtområdet.

Kontakt: Konkurrencestyrelsen, tlf. 72 26 80 00.

Statsstøttesager i Rådet

I de senere år har der været en stigende tendens til, at medlemslandene gør brug af muligheden for at anlægge en sag for Rådet om godkendelse af nationale støtteordninger efter proceduren i EF-traktatens art. 88, stk. 2, 3. afsnit (dvs. proceduren, hvor rådet med enstemmighed kan godkende statsstøtte).

Danmarks holdning på statsstøtteområdet er, at det generelle statsstøtteniveau skal nedsættes, og at støtten skal omlægges mod horisontale formål.

I overensstemmelse med denne holdning ønsker Danmark, at brugen af art. 88, stk. 2, 3. afsnit begrænses mest muligt.

Kontakt: Konkurrencestyrelsen, tlf.: 33 17 70 00.

En ny EU handlingsplan for de finansielle markeder

Handlingsplanen for de finansielle markeder løber fra 1999 til 2005 og udløber dermed med årets udgang. På nuværende tidspunkt er 39 ud af 42 forslag gennemført eller vedtaget politisk.

Overvejelserne om, hvad der skal følge efter handlingsplanen er i gang. Bl.a. har EU- Kommissionen udsendt rapporter fra 4 arbejdsgrupper om henholdsvis kreditinstitutter, forsikringssektoren, værdipapirsektoren og om kapitalforvaltning i høring. Fristen for at sende bemærkninger til rapporterne til Kommissionen var den 10. september 2004.

Hensigten er, at det videre arbejde med udbygningen af de europæiske finansielle markeder skal sikre en konkurrencedygtig og integreret finansiel sektor i Europa. Øget finansiel integration har en positiv effekt på økonomien og på beskæftigelsen. Samtidig giver den øget konkurrence som følge af integrationen bedre kundeforhold.

Kommissionen har endnu ikke taget stilling til, hvordan det videre arbejde skal tilrettelægges, idet det bliver op til den nyvalgte Kommission at gennemføre nye initiativer. Det forventes, at Kommissionen fremlægger et arbejdsprogram for det finansielle område i foråret 2005.

Kontakt: Finanstilsynet, tlf.: 33 55 82 82.

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse i Den Europæiske Union – vejen frem, KOM(2003)284, jf. side 19

Kommissionen har den 21. maj 2003 offentliggjort sin meddelelse om modernisering af selskabsretten og forbedring af selskabsledelse (corporate governance) i EU. Meddelelsen indeholder en handlingsplan med en tentativ prioritering af aktiviteter og foreslåede lovgivningsinstrumenter for de enkelte aktiviteter på henholdsvis kort sigt (2003-2005), mellemlang sigt (2006-2008) og lang sigt (2009-).

Meddelelsen og handlingsplanen udgør Kommissionens svar på den rapport med anbefalinger til modernisering og udvikling af selskabsretten i EU, som en gruppe af højtstående selskabsretseksperter (den såkaldte Winter-gruppe) offentliggjorde den 4. november 2002. Konkurrenceevnerådet vedtog under det danske formandskab i efteråret 2002 at opfordre Kommissionen til at drøfte anbefalingerne med medlemslandene og på baggrund heraf udarbejde en handlingsplan. ØKOFIN har givet sin opbakning til arbejdet, og Det Europæisk Råd erklærede den 20.-21. marts 2003, at det betragter handlingsplanen som en prioritet.

Rådet (Konkurrenceevne) vedtog på mødet den 22. september 2003 konklusioner, hvori Rådet udtrykte opbakning til handlingsplanen.

Kommissionen har allerede igangsat en række initiativer, der er omhandlet af handlingsplanen. Kommissionen forventes primo oktober i år at vedtage to henstillinger om henholdsvis ledelsesaflønning og ledelsesuafhængighed.

Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf.: 33 30 77 00.

Kommissionens Handlingsplan for Bedre Regulering i EU KOM(2002)278, jf. s. 20

Det Europæiske Råd (DER) i Lissabon i marts 2000 pålagde Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regulering. Kommissionens handlingsplan, som er blevet behandlet under adskillige formandskaber, er et led i den samlede strategi, som skal forbedre og forenkle de lovgivningsmæssige rammer i EU.

Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen, tlf.: 33 30 77 00.

2. Erhvervs- industri- og handelspolitik

Konkurrenceevne – opfølgning på meddelelsen om industripolitik i et udvidet EU

Kommissionens offentliggjorde i april i år meddelelsen ”Opfølge strukturændringer: En industripolitik for det udvidede Europa”. Meddelelsen er en opfølgning på meddelelsen fra december 2002 med titlen ”Industripolitik i et udvidet Europa” samt meddelelsen fra december 2003 med titlen ”Vigtige spørgsmål vedrørende Europas konkurrenceevne – mod en integreret tilgang”.

Den nye meddelelse har til formål at analysere konkurrenceevnen i EU’s industrisektor og vurdere, hvorvidt og i hvilket omfang der er fare for afindustrialisering, dvs. udflytning af store dele af den europæiske industriproduktion til lande med lavere omkostninger.

Ifølge Kommissionens analyse foreligger der ikke bevis for en generel afindustrialiseringsproces blandt EU’s medlemslande. Kommissionen konkluderer, at der snarere er tale om konsekvenserne af den løbende tilpasningsproces, hvor ressourcerne hele tiden omfordeles til andre sektorer med komparative fordele.

På den anden side står den europæiske industri over for en række strukturændringer. Den senere tids dårlige resultater i Europa med hensyn til produktivitetsstigning, forskningsudgifter og innovationsevne giver grund til eftertanke, selvom de først og fremmest har vist sig inden for det højteknologiske område.

EU’s udvidelse er ensbetydende med store muligheder for de europæiske virksomheder. Det skyldes ikke blot, at det indre marked udvides, men også at virksomhederne kan omorganisere deres værdikæder, således at de kommer til at omfatte hele kontinentet, samtidig med at de nye medlemsstaters konkurrencemæssige fordele udnyttes. De nye medlemsstater vil dog kun kunne drage fordel af deres relativt billige arbejdskraft i en overgangsperiode.

Kommissionen ønsker at bruge industripolitikken til at følge op på de analyserede strukturændringer. Det kræver tre former for foranstaltninger.

For det første skal EU fortsat bestræbe sig på at skabe bedre lovgivningsmæssige rammer for industrien. Derfor skal der fokuseres mere målrettet på konkurrenceevneaspektet i forbindelse med den integrerede konsekvensanalyse af Kommissionens forslag og initiativer.

For det andet skal synergierne mellem forskellige fællesskabspolitikker, som bidrager til industriens konkurrenceevne, udnyttes bedre. Det gælder tiltag inden for innovation, forskning, uddannelse af arbejdskraften, informations- og kommunikationsteknologi og konkurrencepolitik.

For det tredje skal Unionen videreudvikle industripolitikkens sektordimension ud fra en betragtning om, at rammebetingelserne i et vist omfang er forskellige i de enkelte sektorer. Det drejer sig om at analysere forhåndenværende horisontale instrumenters effektivitet i sektorerne for at undersøge deres relevans og i givet fald at foreslå hensigtsmæssige justeringer.

På rådsmødet (Konkurrenceevne) den 24. september 2004 blev der vedtaget et sæt rådskonklusioner om EU' industripolitik.

Kontakt: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Internationalt Sekretariat, tlf.: 33 92 33 50.

Det flerårige program for iværksætteri og konkurrenceevne, PACE 2006-2010

Det nuværende flerårige program for initiativ og iværksætterånd, MAP, udløber ultimo 2005. Programmet forventes afløst af det flerårige program for iværksætteri og konkurrenceevne, PACE 2006-2010. Programmet skal besluttes via den fælles beslutningsprocedure (Europa-Parlamentet og Rådet) således, at den kan træde i kraft 1. januar 2006.

Kommissionen forventes at fremlægge et forslag hertil i efteråret 2004. Det formodes, at Kommissionen foreslår, at PACE skal dække erhvervs-, industri- og konkurrenceevnepolitik og iværksætter- og innovationshandlingsplanen med afsæt i traktatens artikel 157. De fire mål med PACE skal være, (1) at industrien hurtigere kan tilpasse sig strukturforandringer, (2) at fremme initiativer og udvikling af virksomheder navnlig SMV’er, (3) at fremme samarbejde mellem virksomheder, og (4) at fremme udnyttelsen af det industrielle potentiale i politikkerne for innovation, forskning og teknologisk udvikling. PACE-programmet har dermed en mere generel konkurrenceevne- og vækst-profil end det nuværende MAP-program.

PACE-programmet forventes forhandlet i rådsarbejdsgruppe-regi i løbet af 2. halvår 2004.

Sagen er sat på den foreløbige dagsorden for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. november 2004 med henblik på præsentation.

Kontakt: Erhvervs- og Byggestyrelsen, Handel og Erhverv tlf. 35 46 60 00.

WTO’s handelsrunde

Den nuværende runde af frihandelsforhandlinger i WTO blev i igangsat i november 2001 i Doha i Qatar. Den ny runde er døbt ”Doha Udviklingsrunden” og har særlig fokus på yderligere integration af udviklingslandene i verdensøkonomien og det multilaterale handelssystem. Målet er desuden en nedsættelse af de generelle toldsatser for landbrugs- og industrivarer, en reduktion af medlemslandenes landbrugs- og eksportstøtte samt fjernelse af handelshindringer i servicesektoren. Endelig indeholder Doha-mandatet målsætninger om adgang til medicin (TRIPs), reduktion af brugen af defensive handelsinstrumenter som antidumping og nye, globale regler for investeringer, konkurrence, gennemsigtighed i offentlige indkøb og handelslettelse (de såkaldte Singapore emner).

Den 31. juli 2004 lykkedes det i Geneve efter intense forhandlinger at nå frem til en rammeaftale for det endelige resultat af handelsrunden. Dødvandet efter sammenbruddet i september 2003 på WTO's 5. ministerkonference i Cancún i Mexico synes dermed brudt.

Rammeaftalen udstikker retningslinier for de videre forhandlinger inden for primært landbrug, told på industrivarer og tjenesteydelser. Aftalen indeholder tidsfrister for fremlæggelse af tilbud samt de overordnede principper for reduktion af landbrugsstøtte og toldsatser, særlig behandling af ulandene samt handelslettelse. Rammeaftalen indeholder ikke specifikke tal og formler for reduktionen af told og støtte samt årstal for implementering. Med aftalen konstateres også, at de 3 øvrige Singapore emner (investeringer, konkurrence og offentlige indkøb) ikke bliver en del af runden. Aftalen vil fungere som rettesnor for de videre forhandlinger om handelsliberalisering frem mod næste ministerkonference i Hong Kong i december 2005.

Kontakt: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Internationalt Sekretariat, tlf.: 33 92 33 50.

Status for WTO-klagesag mod Sydkorea og Sydkorea mod EU om støtte til skibsbygning

Rådet vedtog med kvalificeret flertal den 27. juni 2002 Kommissionens forslag om at genindføre midlertidig statsstøtte til nybygning af visse skibstyper.

Danmark stemte sammen med Sverige, UK, Holland og Finland imod Kommissionens forslag. Samtidig afgav mindretallet en erklæring til protokollen, hvor landene bl.a. udtrykte skuffelse over, at der nu gives mulighed for at genindføre statsstøtte til skibsbygning i EU. Endvidere gentog mindretallet dets tidligere fremsatte opfordring til Kommissionen om at anlægge klagesagen mod Sydkorea for unfair prisfastsættelse for WTO hurtigst muligt.

Samtidig med vedtagelsen af forslaget vedtog Rådet et sæt konklusioner, hvor Kommissionen blev pålagt endnu en gang at forsøge at opnå en frivillig aftale med Sydkorea om fair konkurrencevilkår på verdens skibsbygningsmarked, herunder om en omkostningsbestemt prisfastsættelse på nybygning af skibe. Det lykkedes ikke Kommissionen at indgå en sådan aftale, hvorfor Kommissionen i efteråret 2002 indklagede Sydkorea for unfair priskonkurrence for WTO. Proceduren mod Sydkorea under WTO er således påbegyndt; I juli 2003 blev der nedsat et panel under WTO’s tvistbilæggelsesprocedure og der har været afholdt flere runder konsultationer. Panelets rapport skulle oprindeligt have været færdiggjort i august 2004 men er udsat til december 2004. Panelafgørelsen forventes senest med udgangen af februar 2005.

Sydkorea har i efteråret 2003 indledt en tvistbilæggelsesprocedure mod EU vedr. EU's støtte og eksportkreditordninger i relation til skibe. Denne sag forventes tidligst afsluttet i løbet af 1. halvår 2005.

Udsigten til at sagen mod Sydkorea ikke kunne løses før i 2005 fik i januar i år Kommissionen til at fremsætte et forslag om at forlænge den midlertidige støtteordning for skibsbygning. Forlængelsen rækker ifølge Kommissionens forslag frem til 31. marts 2005. Forslaget blev vedtaget på rådsmødet (Konkurrenceevne) den 11. marts 2004. Bl.a. Danmark stemte i mod Kommissionens forslag.

Kontakt: Erhvervs- og Byggestyrelsen, Handel og Erhverv tlf. 35 46 60 00.

Stål

På et High-Level møde om stål i OECD den 28.-29. juni 2004 om status for drøftelserne om en aftale til begrænsning af subsidier inden for stålsektoren blev det i lyset af de betydelige forskelle, der stadig er mellem især USA og EU om tilladte subsidier, besluttet at suspendere forhandlingerne for resten af året. Der vil blive indkaldt til møde igen i begyndelsen af 2005 for at vurdere, om der er grundlag for at afslutte forhandlingerne. Indtil da finder der uformelle konsultationer sted for at indsnævre meningsforskellene.

Aftalerne på stålområdet med Rusland og Kazakhstan er blevet tilpasset til udvidelsen af EU, og Kommissionen forbereder et formelt forslag om indgåelse af en stålaftale med Ukraine for 2004. For både Rusland, Ukraine og Kazakhstan forbereder Kommissionen udkast til forhandlingsmandat med henblik på forhandling af aftaler for tiden efter 2004.

Tekstil- og beklædningssektoren

Tekstil- og beklædningssektoren i EU og stort set alle andre importørlande (d.v.s. industrilande), har i omkring 40 år været underlagt kvantitative importbegrænsninger, der har beskyttet mod konkurrencen fra eksportørlandene (d.v.s. udviklingslandene). Under Uruguayrunden aftaltes, at dette kvotesystem (MFA) skulle afvikles over 10 år regnet fra rundens afslutning, d.v.s. 1. januar 2005.

Udsigten til frihandel sammenholdt med, at tekstil- og beklædningsindustrien befinder sig i en vanskelig økonomisk situation har foranlediget Kommissionen til at analysere den globale konkurrencesituation for tekstil- og beklædningsindustrien. Kommissionens analyse har været diskuteret i løbet af første halvår 2004 med alle berørte og interesserede parter, herunder Europa-Parlamentet, industrien, handlen og arbejdstagerne. I andet halvår vil Kommissionen på grundlag af denne brede høring rapportere til Rådet med eventuelle anbefalinger om industripolitiske og handelspolitiske tiltag, der skal understøtte branchens egne tiltag til sikring af fremtiden efter afviklingen af kvotesystemet.

Sagen er på dagsordenen for mødet i Konkurrenceevnerådet den 25.-26. november med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

Kontakt: Erhvervs- og Byggestyrelsen, Handel og Erhverv, tlf.: 35 46 60 00.

3. Selskabs- og virksomhedslovgivning

Forslag til direktiv om lovpligtig revision af års- og koncernregnskaber og om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF

Kommissionen fremsatte den 16. marts 2004 et forslag til direktiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og koncernregnskaber (modernisering af 8. dir.) samt ændring af Rådets direktiver 78/660/EØF og 83/349/EØF – KOM(2004) 177 endelig.

Forslagets formål er at styrke den lovpligtige revision i EU, forebygge regnskabsskandaler og medvirke til at genopbygge troværdigheden af og tilliden til selskabers års- og koncernregnskaber.

Forslaget viderefører i det væsentlige bestemmelserne i det gældende 8. direktiv om godkendelse af revisorer og revisionsvirksomheder. Herudover indarbejdes principperne i Kommissionens henstillinger om henholdsvis kvalitetskontrol og revisors uafhængighed. Den lovpligtige revision styrkes herudover bl.a. ved at stille krav om anvendelse af de internationale revisionsstandarder og ved at stille krav om, at virksomheder af særlig offentlig interesse skal have en revisions-komité. Endelig foreslås etablering af et offentligt tilsyn med revisorerne og revisionsvirksomhederne samt bestemmelser, der skal sikre samarbejde mellem de offentlige tilsynsmyndigheder både indenfor og udenfor EU.

Forslaget har været behandlet på en række møder under både det irske og det nederlandske formandskab.

Formandskabet har sat forslaget på dagsordenen på rådsmødet (ØKOFIN) den 16. november 2004.

I Kommissionens meddelelse af 21. maj 2003 om styrkelse af den lovpligtige revision i EU er en modernisering af 8. direktiv nævnt som et af de prioriterede initiativer.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf.: 33 30 77 00.

Forslag til forordning om Statut for en Europæisk forening (EA), samt supplerende bestemmelser til Statutten for en Europæisk Forening (EA) for så vidt angår medarbejderindflydelse

I forlængelse af arbejdet med at gennemføre Statutten for det Europæiske Aktieselskab har der været et ønske om også at gennemføre overnationale virksomhedsformer på tilgrænsende selskabsretlige områder. Der blev derfor i 1992 fremsat forslag til Statut for henholdsvis det Europæiske Andelsselskab, det Europæiske Gensidige Selskab og endelig en Europæisk Forening.

Forhandlingerne har afventet forhandlinger om først det Europæiske Selskab og siden det Europæiske Andelsselskab. Da disse to forordninger nu er vedtaget, er der grundlag for at genoptage forhandlingerne om Statut for en Europæisk Forening. Statutten tænkes udarbejdet efter samme model som de to forudgående, dvs. i form af en forordning og et supplerende direktiv om medarbejderindflydelse, således at de to retsakter udgør et hele.

Der har været en første gennemgang af et revideret udkast til forordningsforslag under det græske formandskab i foråret 2003. Forslaget har ikke været behandlet siden og forventes ikke behandlet på Rådsmøder under det nederlandske formandskab.

Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf.: 33 30 77 00.

Overvejelser om forslag til ændring af 2. selskabsdirektiv

2. selskabsdirektiv fra 1976, der omhandler kapitalforholdene i selskaber, har været genstand for overvejelser om opdatering såvel i SLIM-arbejdsgruppen som efterfølgende i den af Kommissionen nedsatte High Level Ekspertgruppes arbejde omkring forslag til forenkling og modernisering af selskabsretten i Europa (’Winter-gruppen’).

Med inspiration i dette arbejde har Kommissionen udarbejdet en handlingsplan for det videre arbejde med forenkling og modernisering af selskabsretten i EU. Denne handlingsplan er særskilt omtalt, jf. nedenfor.

Kommissionen stiller sig positiv over for en mere fleksibel holdning til økonomiske dispositioner inden for selskabets rammer og overfor selskabets umiddelbare interessenter ud fra en vurdering af det forsvarlige i dispositionen. Dette omfatter bl.a. reglerne for erhvervelse af egne aktier, videre rammer for økonomiske dispositioner og krav til vurderinger af indskud af værdier i selskabet under den klare forudsætning, at selskabets økonomiske forhold tillader det. Herudover foreslår Kommissionen, at der igangsættes et arbejde for på længere sigt at fastlægge en alternativ struktur for selskabers kapitalforhold. Kommissionen er imidlertid ikke særlig præcis om overvejelser i den henseende.

Kommissionen har til opfølgning på handlingsplanens anbefalinger igangsat et forberedende arbejde i samarbejde med medlemsstaterne med henblik på at afdække de reelle behov for ændringer af direktivet, i første omgang i form af mindre omfattende forenklinger. Resultatet af dette arbejde vil være et forslag til ændringsdirektiv, som forventes fremsat medio oktober. Det nederlandske formandskab har sat forslaget på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. november 2004 under "eventuelt".

Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf.: 33 30 77 00.

Foreløbigt udkast til 14. selskabsdirektiv om grænseoverskridende flytning af hjemsted

Direktivudkastet – der omfatter alle former for selskaber med begrænset hæftelse – vedrører muligheden for at flytte hjemsted fra en medlemsstat til en anden.

Udkastet har endnu ikke været fremsat som officielt forslag. Det forventes dog at ske i september 2004, og forslaget er således tentativt på konkurrenceevnerådsmødet den 25. og 26. november 2004 som et punkt under eventuelt som fremskridtsrapport.

I Kommissionens meddelelse om modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse i EU er forslaget til fjortende direktiv nævnt som en prioritet på kort sigt i den tilhørende handlingsplan. Denne prioritering har opnået tilslutning fra arbejdsgruppen bestående af selskabsretseksperter fra medlemslandene.

Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf.: 33 30 77 00.

Forslag til Rådets 10. selskabsdirektiv vedrørende grænseoverskridende fusion mellem selskaber med begrænset ansvar

Kommissionen fremsatte den 18. november 2003 sit forslag til direktiv om grænseoverskridende fusioner af kapitalselskaber (10. selskabsdirektiv) KOM (2003) 703 endelig. Med direktivet indføres der en grænseoverskridende fusionsprocedure, hvorved fusionerne i de enkelte lande underlægges de regler og principper, der gælder for fusioner mellem selskaber beliggende i samme land.

Forslaget er fremsat dels på baggrund af et tidligere fremsat forslag, dels på baggrund af principperne i direktiv om medarbejderindflydelse, der ledsager forordningen om statutten for det europæiske selskab.

Der er en begrundet frygt for at direktivet, der rent selskabsretligt har fået en meget positiv modtagelse, ikke kan gennemføres, uden at der for spørgsmålet om medbestemmelse findes en løsning. Direktivforslaget er fremsat første gang i 1985, hvor netop medbestemmelsesspørgsmålet fastlåste situationen.

Forhandlingerne har overordnet haft det udgangspunkt, at det var nødvendigt at behandle spørgsmålet om medbestemmelse i dette direktiv. Det er politisk uacceptabelt for Kommissionen og et flertal af medlemslandene at overlade dette spørgsmål til national ret. Denne politiske holdning forventes bekræftet i Europa-Parlamentet. Forslaget er på den baggrund blevet behandlet under det irske og nederlandske formandskab. Europa-Parlamentet forventes at behandle forslaget ultimo 2004.

I Kommissionens meddelelse af 21. maj 2003 om modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse i EU er forslaget til 10. direktiv nævnt som en prioritet på kort sigt i den tilhørende handlingsplan.

Forslaget – der tillige indgår i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser – er på det nederlandske formandskabs foreløbige dagsordenen for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. november 2004 til fælles indstilling.

Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf.: 33 30 77 00

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europaparlamentet om modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse i Den Europæiske Union – vejen frem, KOM(2003)284

Rådet (Konkurrenceevne) vedtog på mødet den 22. september 2003 konklusioner, hvori Rådet udtrykte opbakning til handlingsplanen.

Kommissionen har allerede igangsat eller planlægger en række initiativer, der er omhandlet af handlingsplanen. Disse initiativer er i flere tilfælde omtalt andetsteds i denne nyhedsrapport.

Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf.: 33 30 77 00.

Anvendelse af internationale regnskabsstandarder i EU fra 2005

Den 7. juni 2002 blev forordning nr. 1606/2002/EF om anvendelse af internationale regnskabsstandarder vedtaget.

Forordningen, der indgår som et afgørende element i Kommissionens handlingsplan for finansielle tjenesteydelser, foreskriver, at alle europæiske virksomheder, som er børsnoterede, fra 2005 skal anvende de internationale regnskabsstandarder, når de udarbejder deres koncernregnskab.

Formålet med forordningen er, at alle børsnoterede virksomheder i Europa fra 2005 skal udarbejde koncernregnskaber efter de samme regler med henblik på at forbedre det indre markeds funktion og med det mål i sidste ende at opnå et fælles sæt globale regnskabsstandarder.

I henhold til forordningen er der i EU etableret en godkendelsesmekanisme for de enkelte regnskabsstandarder. Det politiske niveau i godkendelsesmekanismen udgøres af et regnskabskontroludvalg, The Accounting Regulatory Committee (ARC) bestående af medlemslandenes repræsentanter. Regnskabskontroludvalget skal høres samt rådgive og bistå Kommissionen, der godkender de enkelte regnskabsstandarder. Ved godkendelsen får standarderne karakter af en forordning og er dermed direkte gældende i medlemslandene.

ARC vedtog på sit møde den 16. juli 2003 at støtte Kommissionens forslag til ”Kommissionens forordning om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002”. Kommissionen vedtog på denne baggrund forordningen den 29. september 2003.

Herved skete der en samlet godkendelse af alle de på daværende tidspunkt eksisterende regnskabsstandarder, bortset fra IAS 32 og IAS 39. IAS 32 og 39 vedrører den regnskabsmæssige behandling af finansielle instrumenter. Med finansielle instrumenter forstås udlån, indlån, aktier, obligationer, futures, options m.v., altså næsten ethvert finansielt aktiv eller forpligtelse.

Kommissionens manglende forslag om godkendelse af IAS 32 og 39 hænger sammen med den bekymring for og modstand mod en evt. godkendelse, som visse europæiske lande og organisationer for bank- og forsikringssektoren har udtrykt.

Problemerne med IAS 32 og 39 har afstedkommet, at Kommissionen har været meget aktiv med henblik på at få IASB og bl.a. de europæiske bank- og forsikringsorganisationer til at nå frem til en løsning, der kan opnå generel accept i medlemslandene. Arbejdet for en løsning har i betydeligt omfang haft pressens bevågenhed. Situationen er for nuværende uafklaret.

Kommissionen forventes i løbet af efteråret at tage stilling til om, og i givet fald i hvilken form, der skal fremsættes forslag til godkendelse af IAS 32 og 39.

Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf.: 33 30 77 00

Kommissionens Handlingsplan for Bedre Regulering i EU KOM(2002)278

Det Europæiske Råd (DER) i Lissabon i marts 2000 pålagde Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regulering. Kommissionens handlingsplan er et led i den samlede strategi, som skal forbedre og forenkle de lovgivningsmæssige rammer i EU.

Handlingsplanen indeholder 16 anbefalinger rettet mod henholdsvis Kommissionen, Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne. Anbefalingerne vedrører bl.a. kodificering, forenkling af eksisterende lovgivning, høringer og konsekvensvurderinger. Sammen med handlingsplanen har Kommissionen fremlagt en meddelelse om konsekvensvurderinger (KOM(2002)276) og en meddelelse om minimumsstandarder for høringer (KOM(2002)277).

Handlingsplanen blev under det danske formandskab behandlet på rådsmøderne for Konkurrenceevne den 30. september og den 14.-15. november 2002.

Under det græske formandskab præsenterede Kommissionen i foråret 2003 en meddelelse om forenkling og opdatering af lovgivningen i EU (KOM(2003)71). Under det italienske formandskab har Kommissionen i forbindelse med den årlige rapport om subsidiaritet og proportionalitet (KOM(2003)770) foretaget en gennemgang af fremskridtene i implementeringen af handlingsplanen for bedre regulering. Begge meddelelser er et led i udmøntningen af Kommissionens handlingsplan for bedre regulering. Under det irske formandskab blev der på rådsmødet for Konkurrenceevne den 17.-18. maj 2004 vedtaget rådskonklusioner vedr. bedre regulering, som bl.a. vedr. brugen af konsekvensvurderinger i Rådet, vurdering af konkurrenceevnen og regelforenkling.

I starten af det irske formandskab præsenterede Irland, Holland, Luxembourg og Storbritannien et fælles initiativpapir om reform af reguleringen. Initiativet i papiret sigter mod at få iværksat en prioriteret og langsigtet indsats omkring bedre regulering i EU. Initiativet har været genstand for en drøftelse i ØKOFIN den 9. marts 2004 og blev hilst velkommen i konklusionerne fra det Europæiske Råd i marts 2004.

Sideløbende er der i Rådet for Generelle Anliggender i foråret 2003 blevet indgået en interinstitutionel aftale om bedre regulering. Under det irske formandskab er der påbegyndt drøftelser om den konkrete implementering af aftalen.

Det nederlandske formandskab præsenterede på rådsmødet (Konkurrenceevne) den 24. september 2004 en fremskridtsrapport, der skal danne grundlag for Rådets behandling af bedre regulering på rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. november 2004. På novembermødet er det hensigten, at Rådet skal vedtage en liste med 10-20 konkrete forslag til regelforenkling, som skal spilles ind i Kommissionens løbende regelforenklingsprogram. Derudover forventes elementer af bedre regulering behandlet i ØKOFIN den 21. oktober 2004. Endelig forventes det Europæiske Råd at behandle bedre regulering på mødet den 5. november i henhold til konklusionerne fra marts 2004.

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens handlingsplan.

Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen, tlf.: 33 30 77 00.

Kommissionens meddelelse om opdatering og forenkling af eksisterende fællesskabslovgivning KOM(2003)71

Den 11. februar 2003 præsenterede Kommissionen en meddelelse om opdatering og forenkling af eksisterende fællesskabslovgivning. Meddelelsen er et led i udmøntningen af Kommissionens handlingsplan for bedre regulering (KOM(2002)278), idet den er første skridt i implementeringen af den af de 16 aktioner, der vedrører opdatering og forenkling af eksisterende EU-lovgivning.

Meddelelsen lægger op til et rullende regelforenklingsprogram, som frem til udgangen af 2004 skal sikre et pålideligt, opdateret og brugervenligt EU-lovkompleks. I overensstemmelse med intentionerne i handlingsplanen for bedre regulering foreslår Kommissionen derfor, at overflødige og utidssvarende retsakter fjernes, og at retstekster omskrives, så de gøres mere sammenhængende og forståelige.

Meddelelsen tegner en langsigtet moderniseringsproces, som samtidig sigter mod en mere brugervenlig præsentation af EU-acquis’et. For at nå sin målsætning foreslår Kommissionens et antal konkrete initiativer, som bl.a. vedrører forenkling af eksisterende EU-regulering, kodificering og konsolidering.

Meddelelsen blev præsenteret på Rådsmødet for Konkurrenceevne den 3. marts. 2003. På baggrund af afslutningen på fase 1 (september 2003) kom Kommissionen med en rapport om gennemførelse af regelforenklingsindsatsen og status i forhold til de foreslåede initiativer (KOM(2003) 623). I juni 2004 udkom den anden rapport i rækken (KOM(2004) 432), som følge af afslutningen på fase 2 (i marts 2004). Ligeledes forventes en tredje rapport, når fase 3, som er sidste fase, afsluttes i december 2004.

Bedre regulering er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet i Konkurrenceevnerådet den 24. september og den 25.-26. november 2004.

Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen, tlf.:33 30 77 00.

EU-virksomhedspanelet

På dansk opfordring oprettede man i 1998 et virksomhedspanel i EU. Virksomhedspanelet kan bidrage med nyttig information om virksomhedernes omkostninger ved at skulle tilpasse sig og følge ny lovgivning. Panelet kan give Kommissionen mulighed for at vurdere, om der er en rimelig balance mellem omkostningerne og det mål, man vil opnå med nye direktivforslag.

Som følge af Kommissionens Handlingsplan for Bedre Regulering i EU er virksomhedspanelet blevet opprioriteret som redskab i forbindelse med forberedelse af nye direktivforslag hvilket ligeledes blev understreget i konklusionerne fra Konkurrenceevnerådet den 17. maj 2004.

Når de nye medlemslande har etableret deres paneler i begyndelsen af 2005, vil det bestå af omkring 3000 virksomheder fra hele EU (samt Norge og Island). Panelet er således en effektiv måde at høre europæiske virksomheder på i forbindelse med EU regler og lovgivning.

Panelets første undersøgelse blev gennemført i efteråret 2003. Undersøgelsen havde til formål at finde frem til, hvilke omkostninger der er forbundet med at overholde og følger reglerne for beskatning og moms. Resultaterne fra undersøgelsen indgår nu i Kommissionens videre arbejde med reglerne på skatteområdet. Foruden denne undersøgelse, er panelet i foråret/sommeren 2004 blevet hørt vedrørende EU’s udbudsregler samt om principperne for gensidig anerkendelse af varer i EU.

Det statistiske materiale fra undersøgelserne bruges til at finde frem til, hvad man kan gøre for at reducere virksomhedernes omkostninger i forbindelse med at overholde reglerne. Resultaterne vil blive anvendt i forbindelse med Kommissionens arbejde med nye policy-initiativer.

Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen, tlf.:33 30 77 00.

4. Den finansielle sektor

Handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, KOM(1999)232

Kommissionen vedtog i 1999 en handlingsplan vedr. skabelsen af et indre marked for finansielle tjenesteydelser for perioden 1999-2004. Kommissionen udsendte den 1. juni 2004 sin 10. fremskridtsrapport om gennemførelsen af den finansielle handlingsplan. På dette tidspunkt var 39 ud af 42 forslag og initiativer gennemført eller vedtaget politisk.

3 forslag var endnu ikke vedtaget. Det drejer sig om:

- forslaget til nye kapitaldækningsregler (Basel II)

- 14. selskabsdirektiv (grænseoverskridende flytning af hjemsted)

- 10. selskabsdirektiv (grænseoverskridende fusioner af kapitalselskaber)

De sidste to forslag er beskrevet i kapitel 3 om selskabsret.

Arbejdet med at følge op på den nuværende handlingsplan og forberede den næste handlingsplan er i fuld gang. Opfølgningen forventes at fokusere på at:

- sikre gennemførelse og øge effekten af initiativerne i den nuværende handlingsplan i national lovgivning,

- styrke finansiel stabilitet ved først og fremmest at modernisere eksisterende lovgivning og styrke tilsynet med de finansielle markeder og

- træffe beslutning om nye tiltag efter grundige analyser af potentialet for gevinster ved yderligere finansiel integration, undersøgelser af tilbageværende integrationsbarrierer og omfattende konsekvensanalyser.

Kommissionen har udsendt 4 "sektorrapporter" om henholdvis bank-, forsikrings-, børs/værdipapir- og kapitalforvaltningsektorerne.

Kommissionens arbejde med en handlingsplan for selskabsret indeholder også initiativer, der berører den finansielle sektor. Dette arbejde er omtalt under kapitel 3.

Den finansielle Handlingsplan er løbende blevet udbygget og omfatter nu også:

· To meddelelser om afvikling af værdipapirhandel,

· Et initiativ om udarbejdelse af et forslag til et direktiv om en garantiordning for forsikringsselskaber,

· Forberedelse af et forslag til revision af solvenskrav til forsikringsselskaber (Solvens II-forslaget)

Herudover udsender Kommissionen løbende rapporter om den finansielle integration.

Forslag om finansielle tjenesteydelser behandles af Rådet af økonomi- og finansministre – ØKOFIN, hvor finansministeren repræsenterer Danmark.

Kontakt: Finanstilsynet, tlf.: 33 55 82 82.

Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge samt terrorfinansiering (KOM (2004) 448).

Kommissionen har den 30. juni 2004 fremsat et forslag til direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og andet udbytte, samt terrorfinansiering (3. hvidvaskdirektiv).

Den internationale organisation til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, Financial Action Task Force on Money Laundering (FATF), har vedtaget en række anbefalinger: 40 anbefalinger til bekæmpelse af hvidvask (og fra juni 2003 også terrorfinansiering) samt 8 særlige anbefalinger til bekæmpelse af terrorfinansiering.

Forslaget til det 3. hvidvaskdirektiv indarbejder store dele af FATFs 40 reviderede anbefalinger, således at disse internationale standarder bliver ensartet gennemført i EU. Samtidig sker der en sammenskrivning af forslaget med de to gældende hvidvaskdirektiver.

Ud over at videreføre de grundlæggende regler fra de to foregående hvidvaskdirektiver, behandler forslaget hovedsageligt følgende forhold:

· En udvidelse af direktivet til ikke kun at bekæmpe hvidvask af penge, men også terrorfinansiering.

· En udvidelse af kredsen af virksomheder til også at omfatte forsikringsformidlere samt de såkaldte "trust and company service providers" [2]samt personer, der udbyder hjemsted for selskaber, kontorhoteller m.v.

· Forbud mod anonyme konti samt en mere detaljeret regulering af kravene til kundekendskab, herunder særligt krav om kendskab til selskabers fysiske ejerkreds, "beneficial owners". Endvidere stilles der krav til en øget opmærksomhed på samt kendskab til visse typer af kunderelationer, for eksempel kunder, som indtager højere offentlige embeder mv. – de såkaldte "politically exposed persons".

· Forslaget indeholder mulighed for, at de omfattede virksomheder, i et vist omfang og under særlige betingelser, kan basere sit kundekendskab på oplysninger fra andre, der har indhentet de i direktivet krævede oplysninger.

· Et krav om, at virksomheder, der er omfattet af direktivet, sørger for, at deres datterselskaber eller filialer, beliggende udenfor EU, pålægges krav til kundekendskab og opbevaring af oplysninger herom i samme omfang som direktivforslaget.

· En understregning af, at medlemslandende skal sørge for, at de af direktivet omfattede virksomheder hurtigt skal kunne videregive samtlige krævede kundeoplysninger til brug for politiets efterforskning.

· Der stilles krav til enten tilladelse til eller registrering af vekselkontorer samt de såkaldte "trust and company service providers". Der stilles derudover krav om tilladelse til spillekasinoer.

I tilknytning til direktivforslaget vil Kommissionen fremsætte et forslag til en forordning, der skal gennemføre den særlige anbefaling nr. 7 (SR VII) om, hvilke oplysninger der skal ledsage en pengeoverførsel. Forslaget fremsættes som en forordning for at skabe samme regler for alle pengeoverførsler over alt i EU, for derved at lette den praktiske afvikling af overførslerne.

Det nederlandske formandskab stiler mod en vedtagelse af forslagene inden årets udgang.

Kontakt: Finanstilsynet, tlf.: 33 55 82 82.

Forslag til ændring af kapitalkravsreglerne for kreditinstitutter og fondsmæglere m.fl. – direktiv 2000/12 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut samt direktiv 93/6 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (COM (2004) 486) – (Basel II-standarderne).

Europa-Kommissionen har den 14. juli 2004 fremsat forslag til ændring af kreditinstitutdirektivet og direktivet om krav til kreditinstitutters kapitalforhold – CAD-direktivet.

Forslaget har til formål at tilpasse EU's regler om kapitalkrav i kreditinstitutter og fondsmægler m.fl. til bl.a. de standarder, der er opnået en aftale (Basel II) om i det internationale samarbejde i Basel Banktilsynskomiteen, som er en komite nedsat af centralbankcheferne i G10-landene i 1975[3].

Efter de nuværende regler skal kapitalkravet opgøres på samme måde for alle virksomheder. Forslaget skal give bedre mulighed for at tilpasse det minimumskapitalkrav, der kræves af institutterne, til de konkrete risici, som institutterne påtager sig i driften.

Forslaget indeholder regler om de organisatoriske forhold i de enkelte kreditinstitutter bl.a. som led i at tillade anvendelsen af standarder for god risikostyring og –måling samt benyttelse af særlige metoder til at opgøre risici ved udlånsvirksomheden samt for den løbende forretningsvirksomhed (operationel risiko). Operationel risiko foreslås kapitaldækket eksplicit med de nye regler. Endvidere vil kravene til samarbejde og kommunikation mellem tilsynsmyndighederne i forskellige lande blive skærpet, således at tilsynet med finansgrupper med international aktivitet kan håndteres effektivt.

Forslaget indeholder regler om markedsdisciplin ved at skærpe kravene til åbenhed overfor offentlighed.

Reglerne skal seneste træde i kraft ved udgangen af 2006, på nær reglerne for anvendelse af de mest avancerede metoder til opgørelse af kreditrisiko og operationel risiko, som tidligst og senest kan træde i kraft ved udgangen af 2007.

Formandskabet tilstræber at forelægge forslaget til politisk drøftelse på møde i ØKOFIN den 7. december 2004.

Kontakt: Finanstilsynet, tlf.: 33 55 82 82.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiver 73/239/EØF og 92/49/EØF og direktiverne 98/78/EF og 2002/83/EF KOM(2004)273

Kommissionen har den 21. april 2004 fremsat sit forslag til direktiv om tilsyn med genforsikringsselskaber (reassuranceselskaber). Hjemmelsgrundlaget for direktivet er Traktaten, artikel 47 (2) og 55. Direktivet skal vedtages med kvalificeret flertal efter fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. artikel 251.

Baggrunden for direktivet er, at der ikke på EU-niveau har eksisteret fælles regler på området. I nogle lande har der været tilsyn med reassuranceselskaberne på samme måde som med direkte tegnende selskaber og i visse andre lande har tilsynet med reassuranceselskaberne alene haft karakter af et registreringssystem. Der findes også løsninger mellem yderpunkterne. I Danmark har reassuranceselskaberne været under tilsyn på samme måde som de direkte tegnede forsikringsselskaber.

De forskellige regler for reassuranceselskaberne har resulteret i et mindre gennemsigtigt marked og dermed også i større vanskeligheder for de direkte tegnende selskaber, når de skal tegne reassurance og dermed potentielt også med større omkostninger til følge.

I nogle EU-lande har reassuranceselskaberne skullet deponere penge til at dække skadeshensættelserne. Et sådant system kan virke hæmmende for udbuddet af reassurancedækning og dermed også påvirke prisen på reassurance. EU-Kommissionen foreslår, at sådanne deponeringer ikke længere skal kunne kræves.

I korte træk kan det nævnes, at forslaget sigter imod, at

· Skabe et tilsyns"system" baseret på harmonisering og gensidig anerkendelse

· Et hurtigt approach (fast-track approach) der hovedsageligt bygger på de eksisterende direktiver på forsikringsområdet

· Et tilladelsessystem

· Kapitalkrav på linie med kravene for direkte forsikring, med mulighed for øge kravene gennem komiteproceduren

· Indførelse af investeringsregler efter det såkaldte "prudent man approach", hvilket vil sige, at der ikke sættes kvantitative regler op, men at investeringerne i forhold til den underliggende risiko i forretningen, skal være fornuftige.

Det nederlandske formandskab har til hensigt at forelægge forslaget for ØKOFIN-rådet inden udgangen af 2004. Det er endnu ikke oplyst, hvornår forelæggelsen vil finde sted.

Kontakt: Finanstilsynet, tlf.: 33 55 82 82.

5. Standardisering og teknisk harmonisering

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 76/115/EF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedsselers forankring i motordrevne køretøjer KOM(2003) 362

Direktiv 76/115/EF om sikkerhedsseleforankringer er ét af 3 direktiver, der handler om sikkerhedsseler. De to andre direktiver er direktiv 77/541/EØF om sikkerhedsseler og direktiv 74/408/EØF om sæder, disses forankring og nakkestøtter. Direktivet fastsætter bestemmelser om styrken og monteringen af sikkerhedsseleforankringer.

Direktivernes bestemmelser er i øjeblikket optionelle ved typegodkendelse af varebiler, busser og lastbiler, mens bestemmelserne kræves opfyldt ved typegodkendelse af personbiler. Det står således medlemsstaterne frit for, om de vil kræve bestemmelserne opfyldt ved typegodkendelse af andre biler end personbiler. Det foreslås nu, at de tre direktiver gøres obligatoriske, således at direktivernes bestemmelser fremover skal være opfyldt ved både national- og EU-typegodkendelse af alle biltyper. Det skal understreges, at der i direktiverne forsat ikke er selekrav for bybusser.

Forslaget har været behandlet i Rådets Motorkøretøjsgruppe. Europa-Parlamentet har stillet en række ændringsforslag. Forslaget er ikke sat på dagsordenen for møder under det nederlandske formandskab.

Kontakt: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf.: 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf.: 33 92 91 00.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 74/408/EØF om motorkøretøjers sæder, disses forankring og nakkestøtter KOM(2003) 361

Direktiv 74/408/EØF om sæder mv. er ét af 3 direktiver, der har betydning for monteringen af seler mv. De to andre direktiver er direktiv 76/115/EØF om sikkerhedsselers forankring og direktiv 77/541/EØF om sikkerhedsseler og fastholdelsesanordninger. Direktivet fastsætter bestemmelser om styrken af sæder, sæders fastgørelse samt nakkestøtter. Direktivernes bestemmelser er i øjeblikket optionelle ved typegodkendelse af varebiler, busser og lastbiler, mens bestemmelserne kræves opfyldt ved typegodkendelse af personbiler. Det står således medlemsstaterne frit for, om de vil kræve bestemmelserne opfyldt ved typegodkendelse af andre biler end personbiler. Det foreslås nu, at de tre direktiver gøres obligatoriske, således at direktivernes bestemmelser fremover skal være opfyldt ved både national og EU-typegodkendelse af alle biltyper.

Direktivforslaget om sæder mv. indeholder endvidere den ændring, at montering af sidevendte sæder i typegodkendte biler ikke længere er tilladt, med undtagelse for busser med ståpladser samt ambulancer.

Kontakt: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf.: 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf.: 33 92 91 00.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 77/541/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedsseler og fastholdelsesanordninger i motordrevne køretøjer KOM(2003) 363

Direktiv 77/541/EØF om sikkerhedsseler og fastholdelsesanordninger er ét af 3 direktiver, der handler om sikkerhedsseler. De to andre direktiver er direktiv 76/115/EØF om sikkerhedsselers forankring og direktiv 74/408/EØF om sæder, disses forankring og nakkestøtter. Direktivet fastsætter bestemmelser om montering af sikkerhedsseler.

Direktivforslaget om sikkerhedsseler og fastholdelsesanordninger indeholder endvidere den ændring, at medlemsstaterne i deres nationale lovgivning kan tillade, at der monteres andre sikkerhedsseler eller fastholdelsesanordninger end dem der er omfattet af dette direktiv, forudsat at de er beregnet til handicappede. Disse særlige sikkerhedsseler og fastholdelsesanordninger til personer med handicap skal konstrueres og fremstilles således, at de yder mindst samme sikkerhedsniveau som de sikkerhedsseler og fastholdelsesanordninger, som er omfattet af dette direktiv.

Kontakt: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf.: 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf.: 33 92 91 00.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer KOM (2003) 418

Forslaget fastlægger detaljerede tekniske og administrative bestemmelser om EF-typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer hertil på harmoniserede vilkår, således at disse kan sælges overalt i EU.

Forslaget muliggør EF-typegodkendelse af både delvist opbyggede køretøjer og færdige køretøjer for varebiler, lastbiler og busser samt påhængskøretøjer. Hidtil har det kun været muligt at EF-typegodkende personbiler efter dette direktiv. (Knallerter/motorcykler og traktorer kan også EF-typegodkendes i deres helhed, men det reguleres i andre direktiver).

Direktivforslaget er baseret på totalharmonisering, således at det efter en overgangsperiode ikke længere vil være muligt at udstede nationale typegodkendelser, men at der alene kan udstedes EF-typegodkendelser baseret på de harmoniserede krav i direktivet med tilhørende særdirektiver.

Medlemsstaterne kan i overgangsperioden fra direktivets ikrafttrædelse og indtil totalharmoniseringen træder i kraft fortsætte med at udstede nationale typegodkendelser, men de harmoniserede krav i direktivet vil skulle kræves opfyldt.

Forslaget behandles løbende i Rådets Motorkøretøjsgruppe. Europa-Parlamentet har fremsat en lang række ændringsforslag.

Kontakt: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf.: 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf.: 33 92 91 00.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra motorer med kompressionstænding til fremdrift af køretøjer og emission af forurenende luftarter fra køretøjsmotorer med styret tænding, som benytter naturgas eller autogas (LPG) som brændstof KOM (2003) 522

Baggrunden for forslaget er bestemmelser, som indgår i direktiv 88/77/EØF om begrænsning af luftforurening fra tunge køretøjer, ændret ved direktiv 1999/96. Det fremgår heraf, at Kommissionen senest den 31. december 2000 skal fremlægge forslag til regler for egendiagnose (OBD, On Board Diagnostic), holdbarhed og overensstemmelseskontrol, som med virkning fra 2005 skal supplere de i nævnte direktiv vedtagne emissionsnormer for tunge køretøjer (Euro 4). Forslaget supplerer de allerede vedtagne Euro 4-emissionsnormer for tunge køretøjer med nye krav og procedurer vedrørende holdbarhed, overensstemmelseskontrol og egendiagnose.

Ifølge forslaget pålægges Kommissionen, at undersøge behovet for at indføre evt. nye emissionsgrænseværdier, for hvilke der endnu ikke er fastlagt regler. Dette skal bl.a. ske i lyset af, at der indføres nye emissionskontrolsystemer baseret på tilsætningsstoffer med henblik på at opfylde normerne i dette direktiv.

Der er politisk enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet om forslaget. Forslaget afventer formel vedtagelse.

Kontakt: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf.: 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf.: 33 92 91 00.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anvendelse af systemer til frontalbeskyttelse på motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF KOM (2003) 586

Direktivforslaget er fremsat den 10. oktober 2003.

Direktivforslaget er funderet i forhandlinger med den europæiske (ACEA), den japanske (JAMA) og den koreanske (KAMA) bilfabrikantforening om en forpligtelse fra industriens side med hensyn til indførelse af foranstaltninger, der kan øge beskyttelsen af fodgængere således, at der fra 2005 ikke monteres hårde safarigitre som frontalbeskyttelse på nye køretøjer.

Direktivforslaget tilstræber at øge beskyttelsen af fodgængere og andre bløde trafikanter mod skade opstået ved kollision med personbiler og varebiler. Forslaget gælder for køretøjer med en tilladt totalvægt på højst 3500 kg.

Forslaget behandles løbende i Rådets Motorkøretøjsgruppe. Forslaget afventer Europa-Parlamentets 1. behandling.

Kontakt: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf.: 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf.: 33 92 91 00.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF KOM (2004) 162

Formålet med direktivet er at fastlægge administrative og tekniske bestemmelser der sikrer at person- og varebiler lever op til kravene om genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelse som er fastsat i EF-direktiv 2000/53/EF. I hovedtræk medfører forslaget, at fabrikanten i forbindelse med typegodkendelse af person- og varebiler skal udarbejde en strategi for genbrug, genvinding og nyttiggørelse af bilen, og udarbejde beregningsark for genvindingsgrad og nyttiggørelsesgrad. Beregningerne skal vise, at det er muligt at genbruge/genvinde mindst 85% eller genbruge/nyttiggøre mindst 95% af bilens masse.

Forslaget indeholder også bestemmelser om at visse dele ikke må genbruges (i nye biler) af miljømæssige og sikkerhedsmæssige hensyn, eksempelvis katalysatorer og airbags.

Det forventes, at der under det nederlandske formandskab indkaldes til flere møder i Rådets Motorkøretøjsgruppe om forslaget. Forslaget afventer Europa-Parlamentets 1. behandling.

Kontakt: Trafikministeriet, 4. kontor, tlf.: 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf.: 33 92 91 00.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om maskiner og ændring af direktiv 95/16/EF (Elevatorer) KOM (2000)899 endelig

Formålet med forslaget er at få præciseret og afklaret en række forhold, som har givet anledning til tvivl i de næsten 10 år, som direktivet har eksisteret, og samtidig at imødekomme Molitor-udvalgets forslag om en mere gennemskuelig retsakt. Som følge af at noget løfteudstyr, herunder apparater til bevægelseshæmmede, medtages under forslaget, er det nødvendigt at foretage visse konsekvensrettelser i elevatordirektivet.

Forslaget har været behandlet i Ministerrådets økonomiske arbejdsgruppe i en lang række møder siden fremlæggelsen under det svenske formandskab i 2001.

Europa-Parlamentets 1. udtalelse forelå den 4. juli 2002. På grundlag heraf har Kommissionen udarbejdet et ændringsforslag den 11. februar 2003 (KOM(2003)48 endelig), der har indgået i arbejdsgruppens drøftelser.

På rådsmødet (Konkurrenceevne) den 24. september 2004 blev der opnået politisk enighed om forslaget.

Kontakt: Arbejdstilsynet tlf.: 70 12 12 88.

6. Andre sager om Det indre marked

Den aktuelle økonomiske situation

Formandskabet vil på rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. november 2004 redegøre for den aktuelle økonomiske situation i EU. Indholdet i afrapporteringen er endnu ukendt, men det forventes, at der bl.a. vil blive lagt vægt på udviklingen i den økonomiske vækst og i produktiviteten i Europa generelt og i enkelte brancher. Redegørelsen forventes at blive knyttet til Lissabon-strategien og den kommende midtvejsevaluering heraf. En tilsvarende orientering fandt sted på rådsmødet (Konkurrenceevne) den 24 september 2004.

Kontakt: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Internationalt Sekretariat, tlf.: 33 95 45 41

Implementering af Indre Markedslovgivningen: Resultattavle for Det Indre Marked og anbefalinger om gennemførelse

Kommissionen udarbejder hvert halve år en resultattavle (scoreboard), som gengiver status over effektiviteten og implementeringen af indre markedslovgivningen. I juli 2004 har Kommissionen offentliggjort den 13 resultattavle i rækken.

På forårstopmødet i Stockholm 2001 blev stats- og regeringscheferne enige om, at medlemsstaterne (EU15) til forårstopmødet i Barcelona 2002 skulle have implementeret 98,5 pct. af indre markedsdirektiverne i den nationale lovgivning. Den seneste resultattavle viser, at gennemsnitligt kun 97,8 pct. af indre markedsdirektiverne er implementeret nationalt. Danmark, Spanien, Storbritannien, Irland og Finland er de eneste blandt EU-landene, der lever op til implementeringskravet

Resultattavlen fra juli 2004 blev behandlet på rådsmødet (Konkurrenceevne) den 24. september 2004, hvor Kommissionen præsenterede resultattavlen, og landene udvekslede synspunkter. Det blev besluttet, at højniveaugruppen for vækst og konkurrenceevne skal følge op på Kommissionens resultattavle og give en kort status til Konkurrenceevnerådet den 25.-26. november.

Kontakt: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Internationalt Sekretariat, tlf.: 33 95 45 41.

Konkurrenceevnestrategi, herunder bl.a. konkurrenceevnerapport 2004 og Lissabon-proces.

Formandskabet har lagt op til en debat om ovennævnte emne på rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. november 2004. Formandskabet lægger endvidere op til at der vedtages rådskonklusioner.

Debatten forventes at fokusere på Kommissionens konkurrenceevnerapport 2004, som forventes offentliggjort til oktober. Desuden vil debatten fokusere på den rapport, som højniveaugruppen under ledelse af Wim Kok for øjeblikket er i færd med at udarbejde om midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien. Bedre regulering samt de fremskridt på de forskellige Lissabon-mål inden for Konkurrenceevnrådets område, som er sket siden forårstopmødet, ventes også at indgå i debatten. Arbejdet med en integreret konkurrenceevnestrategi vil muligvis også blive diskuteret.

Formandskabet har endnu ikke tilkendegivet, hvad de ønsker at bruge rådskonklusionerne til, men konklusionerne vil formentlig skulle opfattes som Konkurrenceevnerådets indspil til forberedelserne af midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien.

Kontakt: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Internationalt Sekretariat, tlf.: 33 92 33 50.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det indre marked, KOM 2004/0001 (COD)

Forslaget, som blev fremsat den 10. februar 2004, udgør en vigtig del af det økonomiske reformprogram under Lissabon-strategien.

Forslaget er et rammedirektiv, som omfatter alle tjenesteydelser. Dog er en række tjenesteydelser eksplicit undtaget fra forslaget.

Forslaget sigter for det første mod at effektivisere tjenesteyderes ret til etablering i andre medlemsstater ved at fastslå principper for kriterierne i de etablerings- og autorisationsordninger, som værtslandet kan kræve, at servicevirksomhederne opfylder. Forslaget forbyder krav, som diskriminerer tjenesteydere fra andre medlemsstater, og vil iværksætte en screening og evaluering af de enkelte medlemslandes tilladelsesordninger.

For at sikre effektivitet og administrativ enkel behandling af tilladelsesansøgninger fra andre medlemsstaters tjenesteydere, etablerer de enkelte medlemsstater særlige ”kvikskranker” baseret på elektroniske procedurer, hvor administrative formaliteter i forbindelse med ansøgninger kan behandles.

Forslaget fastslår for det andet, at udveksling af tjenesteydelser mellem medlemsstaterne sker på basis af oprindelseslandsprincippet, dvs. at det er lovgivningen i tjenesteyderens oprindelsesmedlemsstat, der er gældende for den pågældende ydelse. Det er også oprindelsesmedlemsstaten, der har ansvaret for kontrollen med tjenesteyderen og dennes tjenesteydelser. Forslaget indeholder en række generelle, midlertidige og individuelle undtagelser fra oprindelseslandsprincippet.

Kommissionen har som målsætning, at et direktiv kan vedtages i første halvår 2005. I betragtning af forslagets kompleksitet og den forventede forhandlingssituation, vurderes denne målsætning at være meget ambitiøs.

Direktivforslaget er sendt i høring i Europa-Parlamentet, hvis holdning herom ikke foreligger.

Forslaget ventes på dagsordenen for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25. – 26. november 2004 til politisk debat.

Kontakt: Erhvervs- og Byggestyrelsen, Handels- og Erhvervspolitik, tlf.: 35 46 60 00.

Kommissionens hvidbog om tjenesteydelser af generel interesse (COM (2004) 374 final)

I de senere år har Det Europæiske Råd gentagne gange behandlet spørgsmål om tjenesteydelser af generel interesse (også kaldet forsyningspligtydelser eller public service-ydelser). I den forbindelse har Kommissionen tilkendegivet, at den vil overveje, hvordan reglerne på området – herunder anvendelse af konkurrence- og statsstøttereglerne – kan gøres klarere.

Til brug for sin stillingtagen offentliggjorde Kommissionen i juni 2003 en grønbog om forsyningspligtydelser til offentlig høring hos medlemsstater og andre interessenter. Et af de spørgsmål, som Kommissionen rejste i grønbogen, var, om der er behov for et rammedirektiv om forsyningspligtydelser. De fleste medlemsstater, herunder Danmark, var skeptiske.

I stedet vil Kommissionen fortsætte sin sektorspecifikke tilgang, således at der i det omfang, det er nødvendigt, vil ske regulering på sektorniveau. Ved de forestående revisioner af EU’s sektorspecifikke regulering, for eksempel på tele-, post-, el-, gas-, tv- og vandområdet, vil Kommissionen inddrage tilbagemeldingerne fra høringen af grønbogen.

Det har hidtil ikke været helt klart, hvornår kompensation for forsyningspligtydelser er udtryk for statsstøtte. I hvidbogen foreslår Kommissionen derfor en afklaring af retstilstanden, i første omgang i forhold til mindre kompensationsbeløb samt støtte til social- og sundhedsydelser og sociale boliger. Kommissionen vil stille forslag på områderne senest juli 2005.

Kontakt: Konkurrencestyrelsen, tlf. 72 26 80 00.

Kommissionens grønbog om offentlig-private partnerskaber og fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter og koncessioner (KOM(2004)327 endelig)

Der har i de senere år i en række EU-lande været fokus på dannelsen af partnerskaber, som en vej til at udnytte det potentiale, der kan ligge i et samarbejde mellem den offentlige og den private sektor. Som et led heri offentliggjorde Kommissionen i april 2004 en grønbog om offentlig-private partnerskaber. Formålet med grønbogen er at iværksætte en debat om anvendelsen af fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter og koncessioner på OPP’er, sådan at det sikres, at OPP’er etableres på reelle konkurrencevilkår og med klare retlige rammer.

Kommissionen sondrer i grønbogen mellem to typer af OPP’er. Kontraktuelle, hvor partnerskabet udelukkende bygger på aftaleforhold, og institutionelle, der omfatter et samarbejde mellem den offentlige og den private sektor inden for rammerne af en særskilt enhed.

I grønbogen stiller Kommissionen en række spørgsmål om medlemslandenes erfaringer på området og om et eventuelt behov for en særlig regulering af OPP’er.

Grønbogen er p.t. i høring hos relevante myndigheder, interesseorganisationer og virksomheder.

Medlemslandene skal i september 2004 afgive høringssvar til Kommissionen. Herefter vil Kommissionen på baggrund af de indkomne bidrag genoptage debatten i Det rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler og i givet fald fremsætte forslag til konkrete initiativer som opfølgning på grønbogen.

Kontakt: Konkurrencestyrelsen, tlf. 72 26 80 00.

Kommissionens forslag til forordning om salgsfremmende foranstaltninger i det indre marked (KOM(2001) 546 endelig udg. og KOM(2002) 585 endelig udg.)

Kommissionen fremsatte i oktober 2001 et forslag til forordning om salgsfremmende foranstaltninger i det indre marked. Forslaget har til formål at skabe fælles regler i EU for erhvervslivets brug af salgsfremmende foranstaltninger, hvilket skal ske på basis af et højt sundheds- og forbrugerbeskyttelsesniveau. Ved salgsfremmende foranstaltninger forstås rabatter, tilgift, gratis gaver, salgsfremmende konkurrencer og spil.

Forslaget betyder, at medlemsstaternes generelle forbud mod brugen af sådanne foranstaltninger som udgangspunkt skal afskaffes og i stedet erstattes af en række informationskrav. Nationale forbud eller restriktioner, der alene er rettet mod et bestemt produkt eller tjenesteydelse, vil stadig kunne opretholdes. Disse vil dog blive underlagt princippet om gensidig anerkendelse. Forslaget indeholder til beskyttelse af børn og unge visse begrænsninger for brug af salgsfremmende foranstaltninger over for disse.

Derudover indeholder forslaget en bestemmelse om den erhvervsdrivendes pligter i forbindelse med klager over salgsfremmende foranstaltninger.

Europa-Parlamentet vedtog i september 2002 forslaget med en række forslag til ændringer. På baggrund heraf fremsatte Kommissionen i oktober 2002 et ændringsforslag, som imødekom hovedparten af Parlamentets ændringsforslag. Siden februar 2003 har der været fremlagt en række kompromisforslag. Senest har det nederlandske formandskab fremsat et kompromisforslag i august 2004.

Forordningsforslaget var på dagsordenen for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 24. september 2004 med henblik på politisk enighed. Det var imidlertid ikke muligt at opnå enighed om forslaget. Forslaget forventes derfor at blive sat på dagsordenen til politisk enighed på rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. november 2004.

Kontakt: Forbrugerstyrelsen, tlf.: 32 66 90 00.

Forbrugerkredit – forslag til ændring af direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit (87/102/EØF)

Kommissionen fremsatte den 11. september 2002 et forslag til direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit (KOM(2002)443 endelig).

Direktivforslaget skal afløse og samtidig modernisere det eksisterende forbrugerkreditdirektiv (direktiv 87/102/EØF som ændret ved direktiverne 90/88/EØF og 98/7/EF).

Der er tale om et meget omfattende direktivforslag, som bl.a. indeholder regler om annoncering, rådgivning mv. forud for indgåelse af en låneaftale, om databeskyttelse, om udformning af låneaftaler, herunder fortrydelsesret, om afgivelse af en række kreditoplysninger, om urimelige kontraktvilkår, om opfyldelse af låneaftaler, herunder misligholdelse, og om kautionsforhold.

I modsætning til det eksisterende forbrugerkreditdirektiv omfatter forslaget lån, der sikres ved pant i fast ejendom, såfremt lånet er bestemt til andre formål end køb af fast ejendom eller om- eller tilbygning af ejerboliger.

Direktivforlaget indeholder – i modsætning til det eksisterende forbrugerkreditdirektiv – ikke nogen minimumsklausul, og der er således med forslaget lagt op til totalharmonisering af området for forbrugerkredit.

Europa-Parlamentet har afgivet en udtalelse om forslaget den 23. september 2003, hvor forslaget forkastes, og Kommissionen opfordres til at stille et nyt forslag. Parlamentet henviser i sin udtalelse blandt andet til, at forslaget ikke i tilstrækkelig grad er samordnet med eksisterende og kommende EU-regler, herunder persondatadirektivet, konkurrenceretten og Basel II, som omhandler kapitaldækningskrav for pengeinstitutter.

Europa-Parlamentet har i forlængelse heraf afgivet endnu en udtalelse om forslaget den 2. april 2004, hvor der stilles 50 ændringsforslag til direktivforslaget.

På baggrund heraf forventes det, at Kommissionen vil fremsætte et revideret direktivforslag i september måned 2004 med henblik på at imødekomme Europa-Parlamentets holdning.

Det forventes, at det nederlandske formandskab vil arbejde for, at det reviderede forslag fremmes i løbet af 2. halvår 2004. Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (konkurrenceevne) den 25. – 26. november 2004 med henblik på politisk drøftelse.

Kontakt: Justitsministeriet, tlf.: 33 92 33 40.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om 22. ændring af direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (phthalater) KOM (2002) 70

Kommissionen har med beslutning 1999/815/EF af den 7. december 1999 vedtaget en midlertidig foranstaltning, der betyder et umiddelbart forbud mod legetøj og småbørnsartikler fremstillet helt eller delvist af blød PVC, der indeholder mere end 0,1 vægtprocent af en eller flere af 6 navngivne phthalater. Forbuddet gælder udelukkende for produkter, der er beregnet til at komme i munden på børn under 3 år.

Formålet med forslaget er at lave det midlertidige forbud om til en varig foranstaltning. Formålet med forslaget er endvidere at totalharmonisere reguleringen af phthalater i legetøj i EU.

Sagen var på dagsordenen for Rådsmødet (indre marked) den 26. november 2001 med henblik på at opnå politisk enighed, som ikke blev opnået.

I den mellemliggende periode er flere af phthalaterne blevet klassificeret. Phthalaterne DEHP, DBP og BBP er blevet klassificeret som reproduktionstoksiske i kategori 2.

Det nederlandske formandskab havde på denne baggrund fremlagt et nyt forslag, hvor ovennævnte tre stoffer blev foreslået forbudt i legetøj til børn og småbørnsartikler i mængder over 0,1 masseprocent af plastmaterialet. Børn defineres som op til 14 år.

De videnskabelige data for phthalaterne DINP, DIDP og DNOP er enten mangelfulde eller indbyrdes modstridende, men det kan ikke udelukkes at deres tilstedeværelse i legetøj og småbørnsartikler kan udgøre en mulig risiko for børns helbred. Forslaget fra det nederlandske formandskab forbyder derfor anvendelsen af disse phthalater i mængder over 0,1 masseprocent af plastmaterialer i legetøj og småbørnsartikler beregnet til børn under 3 år, og som er designet til eller kan puttes i munden.

På rådsmødet (Konkurrenceevne) den 24. september 2004 blev der opnået politiske enighed om forslaget.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning vedr. Registrering, Evaluering og Autorisation samt Begrænsninger for kemikalier (REACH), etablering af et Europæiske Kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF (præparatdirektivet) og Forordningen (EF/-) om persistente organiske miljøgifte

KOM(2003)644 final

Kommissionen fremlagde den 29. oktober 2003 sit forslag til ny EU-kemikalieregulering. Forslaget er en forordning på cirka 1200 sider, hvoraf hovedparten er en samling af de eksisterende regler om anvendelsesbegrænsning. Formålet er at sikre det indre marked for kemikalier og bygger på princippet om, at det er op til industrien at sikre, at produktion og anvendelse af kemiske stoffer sker uden risiko for mennesker og miljø. Forslaget indeholder fælles regler for både nye og eksisterende kemikalier, hvor registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier er kernen i forslaget.

Producenter og importører skal lade de kemikalier registrere, som de producerer/importerer i mere end et tons per år. Kravene til oplysninger ved registreringen afhænger af produktions- / importmængden. Producenter og importører skal også vurdere faren og risikoen ved deres kemikalier og anbefale midler til at sikre en forsvarlig anvendelse. Myndighederne skal vurdere forslag til dyreforsøg. De skal også foretage stikprøvekontrol af registreringerne, vurdere om der er behov for yderligere undersøgelser eller behov for anvendelsesregulering af bestemte stoffer. Anvendelse af særligt problematiske stoffer vil kræve en godkendelse. Forslaget forpligter også virksomheder, der anvender kemikalier (dvs. næsten alle virksomheder), til at sikre, at de anvender kemikalier i overensstemmelse med anbefalingerne om forsvarlig brug.

Forslaget har været drøftet under irsk formandskab i såvel Rådet (Konkurrenceevne) som Rådet (Miljø). Under det nederlandske formandskab er der ligeledes lagt op til politisk drøftelse i Rådet (Konkurrenceevne) og i Rådet (Miljø) hhv. den 25.-26. november 2004 og den 20. december 2004.

Europa-Parlamentet forventes at gennemføre 1. læsning i efteråret 2004.

Kontakt: Miljøstyrelsen, tlf.: 32 66 05 46

Direktivforslag om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer KOM (2002)119

Kommissionen har den 7. marts 2002 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer - KOM(2002)119.

Formålet med direktivforslaget er at konsolidere, modernisere og forenkle procedurerne i tilknytning til 16 direktiver om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Direktivforslaget indeholder grundlæggende betingelser og garantier i samtlige eksisterende EF-sektordirektiver og generelle EF-direktiver om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Direktivforslaget indebærer bl.a. forenkling af den nuværende komitéstruktur, en lempelse af kravene i forbindelse med udveksling af tjenesteydelser på lovregulerede erhvervsområder samt bestemmelser om mulighederne for at udøve erhvervsmæssig virksomhed under den i hjemlandet erhvervede titel.

Der blev opnået politisk enighed om forslaget på rådsmødet (Konkurrenceevne) den 17.-18. maj 2004. Forslaget afventer nu 2. behandling i Europa-Parlamentet.

Kontakt: Undervisningsministeriet, Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser, tlf.: 33 92 56 00.

Grønbog om fremtidens præferenceregimer (KOM(03)787)

EU-kommissionen offentliggjorde den 18. december 2003 den gennem lang tid varslede grønbog om fremtiden for toldpræferenceregimerne – med særlig vægt på de såkaldte oprindelsesregler.

Kommissionens formål med grønbogen er – med frist den 1. marts 2004 – at modtage reaktioner fra især erhvervslivet og dets organisationer på, hvordan præferencereglerne virker og hvilke ønsker og ideer, der kunne være til ændringer.

På baggrund af disse inputs forventes Kommissionen at have en intern drøftelse med efterfølgende fremlæggelse af eventuelle forslag til ændringer af de eksisterende regler.

Grønbogen er ikke umiddelbart sat på dagsordenen for noget rådsmøde under det nederlandske formandskab.

Kontakt: Told- og Skattestyrelsen, tlf.: 72 37 90 00.

Forslag til forordning om narkotikaprækursorer (KOM(2004)244)

En narkotikaprækursor er et kemisk stof, der anvendes til fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer. Listen over narkotikaprækursorer omfatter 23 kemiske stoffer, f.eks. ephedrin og saltsyre. Fælles for stofferne er, at de er almindelige handelsvarer, der som udgangspunkt normalt anvendes til lovlige formål.

På baggrund af en evaluering af den eksisterende fællesskabs lovgivning på området, foreslår EU-Kommissionen, at den eksisterende forordning 3677/90 om kontrol m.m. af handel mellem EU og 3. lande med narkotikaprækursorer erstattes af en ny mere tidssvarende forordning, der indeholder stramninger af en række eksisterende regler om licens, registrering og overvågning.

Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25. – 26. november 2004 til politisk enighed.

Kontakt: Told- og Skattestyrelsen, tlf.: 72 37 90 00.

Forslag om ændring af toldkodeks (del af KOM (03)452)

Kommissionen har fremlagt forslag til ændring af toldkodeks, der indarbejder de ideer og tanker, Kommissionen samtidig fremlagde i to meddelelser om henholdsvis e-told og toldkontrol på de eksterne grænser. Desuden indeholder forslaget en række elementer, som Kommissionen mener, er nødvendige for at fællesskabet vil kunne leve op til de øgede krav til sikkerhed m.v. der er fulgt efter begivenhederne den 11. september 2001. Der foreslås således regler, der gør det muligt at kræve forhåndsunderretninger om forsendelser m.v., således at toldvæsenet i importlandet vil kunne foretage de nødvendige risikovurderinger m.v.

1. læsning af forslaget er afsluttet i både Rådet og parlamentet. Da der er visse afvigelser mellem rådets og parlamentets holdninger, skal forslaget gennem 2. læsning, som forventes afsluttet i løbet af efteråret 2004..

Forslaget er ikke sat på dagorden under det nederlandske formandskab.

Kontakt: Told- og Skattestyrelsen, tlf.: 72 37 90 00.

Forslag om foranstaltninger mod hvidvaskning af penge (KOM(2002)328 samt revideret forslag, KOM(2003)371)

Kommissionen oversendte den 27. juni 2002 dette forslag til Rådet og Parlamentet. Forslaget indebærer, at der indføres toldkontrol med alle pengebevægelser ind- og ud af EU. Der indføres en skriftlig anmeldelsespligt for beløb på over 15.000 euro.

Forslaget er ikke sat på dagsorden for noget Rådsmøde under det nederlandske formandskab.

Kontakt: Told- og Skattestyrelsen, tlf.: 72 37 90 00.

Højniveau konference om ”Fremtidens EU politik på IKT området”, herunder eEurope efter 2005.

Det nederlandske EU-formandskab ved økonomiminister L.J. Brinkhorst afholder den 29. – 30. september 2004 en højniveau konference i Amsterdam. Under overskriften ”Fremtidens EU politik på IKT området” er der lagt op til en politisk diskussion af eEurope’s strategiske retning efter 2005. eEurope er en del af Lissabon-strategien og målet er, i samarbejde med interessenter fra industrien, forbrugersiden og andre relevante parter at drøfte dagsordenen for udviklingen på IKT-området frem mod år 2010.

Udgangspunktet for diskussionen om fremtidens IKT politik bliver en undersøgelse bestilt af formandskabet og Kommissionen hos konsulentfirmaet PricewaterhouseCoopers. Undersøgelsen skal kortlægge nye tendenser på IKT-området i Europa. Desuden skal undersøgelsen afdække udviklingen i USA og Asien, og vurdere disse regioners konkurrencedygtighed i forhold til Europas.

Resultaterne af højniveau konferencen og PricewaterhouseCoopers undersøgelse vil danne grundlag for drøftelserne på et uformelt ministermøde forud for rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 9. december 2004. Det forventes yderligere, at det nederlandske formandskab vil fremlægge forslag til et sæt rådskonklusioner om ”Fremtidens EU politik på IKT området” på rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 9. december 2004.

Kontakt: Videnskabsministeriet, Internationalt og Telepolitisk Center

tlf. 33 92 97 00

7. Industriel ejendomsret

Forslag til forordning om EF-patenter KOM(2000) 412

Kommissionen fremsatte i august 2000 forslag til forordning om EF-patenter. Formålet med forordningsforslaget er at indføre en ensartet beskyttelse i EU af patenter. EF-patentet vil have enhedskarakter, dvs. at et meddelt EF-patent vil have virkning for hele EU.

Der er endnu ikke opnået endelig fælles holdning til forordningsforslaget. På rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 31. maj 2001 blev der opnået enighed om en fælles indstilling til rammerne for det videre arbejde om EF-patentet. På rådsmødet (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003 blev der opnået enighed om de overordnede elementer i forslaget, nemlig sprogspørgsmålet, domstolsordningen, de nationale kontorers rolle samt gebyrspørgsmålet.

Grundelementerne i enigheden fra 3. marts 2003 er følgende:

Der oprettes et centralt domstolssystem i både 1. instans og 2. instans. Dommerne udnævnes ved enstemmig beslutning i Rådet. Tekniske eksperter bistår dommerne i sagsbehandlingen. Retssproget for domstolen er sagsøgtes nationale sprog. Procedure for EF-patentretten skal som udgangspunkt ske centralt ved Retten i Første Instans’ sæde, men EF-patentretten har også mulighed for at sætte retten lokalt i de enkelte medlemslande. EF-patentretten skal oprettes senest i 2010. Hver medlemsstat skal udpege et begrænset antal nationale retter, der i mellemtiden skal have kompetence til at pådømme sager om EF-patentet.

Sprogordningen følger indtil meddelelse af patentet ordningen i EPO. Det vil sige, at ansøgningen skal indleveres og behandles på engelsk, tysk eller fransk. Såfremt ansøger indleverer en ansøgning på et andet officielt EU-sprog, skal ansøger samtidig indlevere en oversættelse til et EPO-sprog. I givet fald vil omkostningerne til oversættelse blive refunderet af systemet (mutualisation of costs). Ved meddelelse af patentet skal ansøger oversætte patentkravene til alle officielle EU-sprog.

EF-patentansøgninger skal kunne indleveres hos de nationale kontorer. På vegne af EPO og på anmodning fra ansøger kan nationale kontorer i medlemslande, der ikke har et EPO-sprog som officielt sprog, udføre nyhedsundersøgelser for EPO.

Årsgebyrerne for EF-patentet fordeles med 50% til EPO og 50% til medlemslandenes patentkontorer. Patentkontorernes andel fordeles mellem disse efter en distributionsnøgle, der fastsættes af Rådet.

Europa-Parlamentets holdning forelå den 10. april 2002. Europa-Parlamentet godkendte Kommissionens forslag med ændringer (18 stk.).

Kontakt: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf.: 43 50 80 00.

Forslag til direktiv om computer-implementerede opfindelsers patenterbarhed KOM (2002) 92

Baggrunden for forslaget er, at den nuværende retstilstand vedrørende patentbeskyttelse af computer-implementerede opfindelser er uklar. Det er således målet med forslaget at skabe en klar retstilstand i EU for, i hvilket omfang software kan patenteres, samtidig med at der skabes et incitament til investering og innovation i den europæiske industri.

Forslaget blev behandlet på rådsmødet (Konkurrenceevne) den 14. november 2002, og der var bred enighed om en fælles indstilling til et kompromisforslag udarbejdet af det danske formandskab.

Europa-Parlamentet vedtog i september 2003 forslaget med en række ændringer. Det irske formandskab fremsatte på grundlag heraf et kompromisforslag, der tog højde for en række af Parlamentets ændringsforslag.

Kontakt: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf.: 43 50 80 00.

Parallelimport. Konsumption af varemærkerettigheder

EF-domstolen fastslog i sin dom i Silhouette-sagen (sag C-355/96) fra juli 1998, at varemærkedirektivets artikel 7 skal forstås således, at parallelimport af mærkevarer fra lande uden for EØS-området kan forhindres af mærkeindehaveren. Dette er en væsentlig ændring af den hidtidige retstilstand i en række lande, bl.a. Danmark og Sverige.

Spørgsmålet er blevet debatteret i Rådet (Indre marked) på rådsmøder den 24. september 1998, 25. februar 1999, 21. juni 1999, 7. december 1999, 25. maj 2000 og 31. maj 2001. Kommissionen og flere medlemsstater, herunder Danmark, har på baggrund af dommen gennemført analyser af de økonomiske konsekvenser af parallelimport.

Hensigtsmæssigheden af den nugældende retstilstand, herunder en eventuel ændring af varemærkedirektivet og varemærkeforordningen, er fortsat under overvejelse i EU.

Europa-Parlamentet har senest den 19. september 2001 vedtaget en betænkning om konsumption af varemærkerettigheder og opfordret Kommissionen til inden udgangen af 2002 at udarbejde en rapport om problemerne vedrørende konsumptionsspørgsmålet. Kommissionen har fremlagt et arbejdsdokument om Eventuel misbrug af varemærkerettigheder inden for EU i forbindelse med EF-konsumption, jf. dok. SEK(2003) 575 af 21. maj 2003. Rapporten lægger ikke op til ændringer i den nuværende retstilstand.

Sagen er ikke sat på de foreløbige dagsordener for rådsmøder i 2. halvår af 2004.

Kontakt: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf.: 43 50 80 00.

8. Skibsfart

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelse af den internationale kode for sikker skibsdrift (ISM koden) i Fællesskabet, KOM (2003) 767.

Forslaget udvider en eksisterende forordnings anvendelsesområde, så den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (ISM-koden) bliver obligatorisk for alle EU landenes skibe, som er omfattet af kravene herom i den internationale konvention for sikkerhed for menneskeliv på søen af 1974 (SOLAS konventionen), eller som er lastskibe i indenrigsfart med en bruttotonnage på 500 eller derover. Desuden vil koden blive obligatorisk for alle ro-ro (”roll on – roll off”) passagerskibe – uanset flag – som er i fast indenrigsrutefart på EU havne, andre indenrigspassagerskibe i klasse A og B samt lastskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, der udfører cabotagesejlads på EU havne.

Europa- Parlamentet har afsluttet sin 1. læsning af forslaget og har accepteret Kommissionens forslag uden at stille ændringsforslag.

Rådet er i gang med 1. læsning af forslaget. Forslaget er sat på dagsordenen for mødet i Rådet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 9.-10. december 2004 som eventuelt. Der sigtes mod fælles holdning.

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf.: 39 17 44 00

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anerkendelse af sønæringsbeviser, som er udstedt af medlemsstaterne, og om ændring af direktiv 2001/25/EF/, KOM/2004/0311

Forslagets formål er at forenkle og opdatere procedurerne for gensidig anerkendelse af sønæringsbeviser og andre certifikater, herunder påtegninger på sønæringsbeviser og helbredsattester, der er udstedt af et EU-land til EU-statsborgere eller til tredjelandes statsborgere med fast ophold i et EU-land.

Forslaget berører dermed sønæringsbeviser for skibsofficerer, som er udstedt i henhold til FN’s Internationale Maritime Organisations (IMO) STCW-konventionen (standard for uddannelse og vagtgående personel på skibe), samt øvrige nationale certifikater mv. FN’s Internationale Maritime Organisations (IMO)

Anerkendelse af sønæringsbeviser udstedt af EU-medlemsstater for EU-statsborgere er i dag omfattet af direktiverne om generelle ordninger for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende uddannelser. Med direktivforslaget udskilles anerkendelsen af sønæringsbeviser i et særligt direktiv, og området udskilles fra direktiverne om generelle ordninger.

Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (Transport, telekommunikation og Energi) den 9. – 10. december 2004 med henblik på fælles holdning.

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf.: 39 16 44 00.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmoniserede flodtrafikinformationstjenester på de indre vandveje i Fællesskabet, KOM (2004) 392

Forslagets formål er at etablere effektive og harmoniserede flodtrafikinformationstjenester med henblik på at fremme transporten på de indre vandveje i EU som et alternativ til transporten på vejnettet. Forslaget indebærer, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at indføre flodtrafikinformationstjenester. Endvidere indebærer forslaget en harmonisering af de nationale flodtrafikinformationstjenester, der allerede eksisterer på de indre vandveje i EU.

Medlemsstater uden sejlbare indre vandveje, hvortil Danmark hører, er ikke forpligtet til at gennemføre direktivets bestemmelser.

Forslaget er sat på dagsordenen for Rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 7. oktober 2004 med henblik på at opnå fælles indstilling.

Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget.

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf.: 39 17 44 00.

Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 82/714/EEC om indførelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje, KOM (2000) 419.

Direktiv 82/714/EEC indførte harmoniserede betingelser for udstedelse af tekniske certifikater til fartøjer til sejlads på de indre vandveje i Fællesskabet. Ændringsforslagets sigte er at tilpasse disse betingelser til den tekniske udvikling af hensyn til sikkerheden. Endvidere tager forslaget hensyn til ændringerne i Fællesskabets net af indre vandveje. Formandskabet ønsker at genoptage drøftelserne af ændringsforslaget, efter at det har ligget stille siden 2000. Medlemsstater uden sejlbare indre vandveje, hvortil Danmark hører, er ikke forpligtet til at gennemføre direktivets bestemmelser.

Forslaget er ikke sat på dagsordenen for efterårets rådsmøder (Transport, Telekommunikation og Energi), men formandskabet har udtrykt ønske om at drøfte ændringsforslaget ved rådsmødet den 9. – 10. december 2004 med henblik på fælles holdning.

Europa-Parlamentet har ikke behandlet forslaget i dets nuværende form.

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf.: 39 17 44 00.

Forventet ERIKA III pakke om maritim sikkerhed

Kommissionen forventes i løbet af efteråret 2004 at fremlægge en større pakke om maritim sikkerhed med følgende indhold:

- Forslag til forordning om rederiers erstatningsansvar over for passagerer på passagerfærger (Athen-konventionen).

- Forslag om EMSA forordningen.

- Forslag om ændring af det såkaldte havnestatskontroldirektiv (1995/21/EF). Forslaget forventes at lægge op til tidsrummet for periodiske syn af fartøjer, der udgør en større risiko, nedsættes fra 12 til 6 måneder samt til en udvidelse af rapporteringskravene til lodser, således at de også omfatter skibe i transit ud for Europas kyster.

- Forslag om ændring af det såkaldte overvågningsdirektiv (2002/59/EF). Forslaget forventes at lægge op til regulering af nødhavnes placering, om såkaldt Safesea Monitoring og om Automatiske Identifikations Systemer på skibe.

- Forslag om EU implementering af FN’s Internationale Maritime Organisations (IMO) regler om auditering af flagstater.

- Forslag om fælles retningslinier og statistik for opklaring af søulykker, og

- Meddelelse om de søfarendes sociale rettigheder i forbindelse med den nye ILO-konvention om søfarendes rettigheder.

Forslaget – som endnu ikke foreligger - er sat tentativt på dagsordenen for rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 9.-10. december 2004 med henblik på eventuel præsentation/udveksling af synspunkter.

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf.: 39 17 44 00.

Implementering af Rådets og medlemsstaternes regeringsrepræsentanters beslutning af 12. februar 1998, der bemyndigede Kommissionen til at indlede forhandlinger med henblik på at indgå en aftale om søtransport mellem Fællesskabet og dets medlemsstater og Republikken Indien, SEK(1997) 113

I november 2003 blev truffet politisk beslutning om at indlede forhandlinger med sigte på en aftale om søtransport. Blandt andet på grund af valg i Indien er de forberedende møder blevet udsat. Kommissionen har i september 2004 ført de indledende tekniske drøftelser med de indiske myndigheder. Herunder blev udtrykt et klart politisk engagement til at gennemføre forhandlinger om en søfartsaftale. Det første egentlige forhandlingsmøde - med deltagelse fra medlemslandene - forventes at finde sted inden udgangen af 2004.

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf.: 39 17 44 00.

Kommissionens henstilling til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede og føre forhandlinger med FN’s Internationale Maritime Organisation (IMO) om betingelser og vilkår for Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse, SEK(2002) 381

Kommissionen ønsker på Fællesskabets vegne at indlede forhandlinger med FN’s Internationale Maritime Organisation (IMO) med henblik på Fællesskabets fulde medlemskab. Kommissionen foreslår endvidere en overgangsordning i forhold til visse af IMOs komitéer med henblik på at forbedre Fællesskabets koordinering af holdningerne i forbindelse med forhandlinger i IMO.

Forslaget behandles i henhold til proceduren i EF-traktatens artikel 300, og Europa-Parlamentet skal derfor ikke høres over forslaget.

Sagen blev behandlet under det danske formandskab, men har ikke været behandlet i Rådet efterfølgende.

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf.: 39 17 44 00

Meddelelse fra Kommissionen – Program til fremme af nærskibsfarten, KOM(2003) 155

Kommissionens meddelelse indeholder en handlingsplan, der sigter på at fremme nærskibsfart. Meddelelsen beskriver 14 satsningsområder – lovgivningsmæssige, tekniske og operationelle. Meddelelsen fokuserer blandt andet på konkurrencedygtig og bæredygtig mobilitet i nærskibsfarten, integrerede logistikkæder med smidige dør-til-dør-løsninger, samt såkaldte ”one-stop shops”, der skal kunne tilbyde kunderne ét kontaktpunkt, som tager ansvaret for hele den intermodale forsendelseskæde.

På det uformelle transportministermøde i Amsterdam i juli 2004 blev behovet for at fremme nærskibsfarten behandlet. Formandskabets konklusioner lagde vægt på, at der var behov for fortsatte lempelser af administrative procedurer og IT-mæssige muligheder, samt at samarbejdet mellem de offentlige myndigheder blev udbygget. Samtidig blev arbejdet med "Motorways of the Sea" behandlet ud fra dimensionerne: Transporttjenesters kvalitet; procedurer og inspektioner; sikkerhed og sikring; infrastruktur - fra vandsiden, i havnen og til havnens bagland; samt havnetjenester.

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf.: 39 17 44 00

9. Energi

Forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer, KOM(2003) 740 endelig

Kommissionens forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer indeholder følgende hovedelementer:

· medlemsstaterne skal have en klar politik, hvad balancen mellem udbud og efterspørgsel angår, så der kan sættes mål for reservekapacitet eller alternative tiltag, f.eks. foranstaltninger på efterspørgselssiden.

· medlemsstaterne skal indføre klare sikkerhedsstandarder for transmissions‑ og distributionsnettene.

· hver enkelt transmissionssystemoperatør skal forelægge den nationale myndighed en (fler)årig investeringsstrategi.

· myndighederne skal forelægge Kommissionen et resumé af disse investeringsprogrammer, som skal sendes til høring i den europæiske gruppe af tilsynsmyndigheder, idet de overordnede linjer i prioriteret europæisk interesse i de transeuropæiske net tages i betragtning.

· myndighederne har ret til at gribe ind for at fremskynde fuldførelsen af projekter og, om nødvendigt, til at udlicitere visse projekter, såfremt transmissionssystemoperatøren ikke er i stand til eller villig til at fuldføre dem.

Forhandlingerne blev indledt under det irske formandskab i første halvår 2004. Europa-Parlamentet forventes først at have afsluttet sin første læsning i løbet af efteråret 2004.

Forslaget er på dagsordenen for energidelen af Rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 29. november 2004 med henblik på politisk enighed.

Kontakt: Energistyrelsen, tlf.: 33 92 67 00.

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Den vedvarende energis andel i EU, KOM (2004) 366.

Som det fremgår af grønbogen om energiforsyningssikkerhed (2000), drejer de vigtigste prioriteringer i EU's energipolitik sig om at gøre noget ved Unionens voksende afhængighed af energiimport fra nogle få steder i verden og at imødegå klimaændringen. Fremme af vedvarende energi spiller en vigtig rolle for begge disse opgaver. Siden 1997 har Unionen arbejdet hen imod det ambitiøse mål, at vedvarende energi skulle udgøre en andel på 12 % af det interne bruttoforbrug inden 2010. I 1997 tegnede vedvarende energi sig for en andel på 5,4 %. I 2001 var den nået op på 6 %.

Meddelelsen er en vurdering af den vedvarende energis udvikling i EU. Meddelelsen opfylder tre formål:

- Den udgør den officielle rapport, som Kommissionen ifølge artikel 3 i direktiv 2001/77/EF skal udarbejde om EU 15’s fremskridt hen imod opfyldelse af de vejledende nationale 2010-målsætninger for elektricitet fra vedvarende energikilder.

- Den er en vurdering af udsigterne til at opfylde den vejledende målsætning, at vedvarende energi skal udgøre 12 % af det samlede energiforbrug i EU 15 i 2010 (herunder opvarmning, elektricitet og transport), når der tages hensyn til den lovgivning, EU har vedtaget siden 2000, og til de øvrige foranstaltninger, som er blevet truffet for vedvarende energi og energieffektivitet.

- Den indeholder forslag til konkrete foranstaltninger på nationalt plan og fællesskabsplan, som skal sikre, at EU opfylder de vejledende målsætninger for vedvarende energi i 2010 på baggrund af verdenskonferencen om vedvarende energi i Bonn (juni 2004), og til, hvilke retningslinjer der på dette grundlag skal opstilles for 2020-scenariet.

Alle medlemsstaterne har i overensstemmelse med direktiv 2001/77/EF[4] opstillet vejledende nationale mål for den andel af el-produktionen, som skal komme fra vedvarende energikilder. De er stort set i overensstemmelse med de referenceværdier, der findes i direktivets bilag I. Det samlede mål er ifølge direktivet, at 22 pct. af el-produktionen skal stamme fra vedvarende energikilder.

En gennemgang af de udviklingsrapporter, medlemsstaterne har forelagt Kommissionen, viser ifølge meddelelsen, at den nuværende politik og de hidtil trufne foranstaltninger sandsynligvis kun vil føre til en andel på 18-19 % i 2010 mod 14 % i 2000.

Med de foranstaltninger, som er blevet truffet med hensyn til fremme af vedvarende energi, anslår Kommissionen, at de vedvarende energikilders andel i EU 15 er på vej til at kunne nå 10 % i 2010.

Det forudsætter imidlertid efter Kommissionens opfattelse, at de nationale og lokale myndigheder gennemfører bestemmelserne i EU’s lovgivning fuldt ud.

Kommissionen påpeger i meddelelsen, at inden for rammerne af Fællesskabets lovgivning påhviler det medlemsstaterne at sikre, at de vedtagne målsætninger og foranstaltninger faktisk virkeliggøres i praksis. Det kræver en lang række nationale foranstaltninger, bl.a. en indsats for at sikre, at de etablerede energiforsyningsvirksomheder betaler en del af omkostningerne ved at fremme den vedvarende energi. Meddelelsen bebuder desuden en række yderligere konkrete foranstaltninger på fællesskabsplan for at bistå medlemsstaterne i deres bestræbelser på at nå EU 15's andel på 12 %.

På energirådsmødet den 29. november 2004 forventes en politisk debat om meddelelsen, og det nederlandske formandskab lægger op til, at der skal vedtages rådskonklusioner.

Kontakt: Energistyrelsen, tlf.: 33 92 67 00.

Energiaspekter af EU/Rusland dialogen

Under dette dagsordenspunkt forventes det, at Rådet (Transport, Telekommunikation og Energi) vil afholde en debat og eventuelt afslutte den med vedtagelsen af et sæt rådskonklusioner med det sigte at udstikke de politiske rammer for EU-Rusland energidialogen i perioden 2005-2008. Energidialogen sigter mod at skabe et partnerskab mellem EU og Rusland på energiområdet. Formandskabet vil arbejde for, at der skabes mere fremdrift i energidialogen som et instrument til at fremme energiforsyningssikkerheden i EU, set i lyset af Ruslands meget betydelige energiressourcer.

Kontakt: Energistyrelsen, tlf.: 33 92 67 00.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivisering på slutbrugerniveau og om energitjenester, KOM (2003) 739.

Formålet med direktivforslaget er todelt: Dels at reducere energiforbruget af hensyn til forsyningssikkerheden og miljøet, dels at få energimarkedet til at fungere bedre, så markedskræfterne får mulighed for at allokere de økonomiske ressourcer og naturressourcer effektivt.

Målet søges opnået ved at forpligte medlemsstaterne til at iværksætte energispareaktiviteter med en samlet årlig effekt på 1 % af energiforbruget i et givent basisår (gennemsnit af de seneste 5 år), hvor eksisterende tiltag siden 1991 godskrives. Her skal den offentlige sektor gå foran med 1,5 % årlige besparelser. Et andet element er at skabe et marked for energitjenester, hvor der sælges varmekomfort og belysningskomfort i stedet for blot el og varme. Dette skal bl.a. ske ved at pålægge leverandører af energi at udbyde energitjenester som led i deres distribution og salg af energi. Ydermere fremhæves behovet for statslige energieffektiviseringsprogrammer for at rette op på de markedssvigt, der er på energimarkederne.

Det nederlandske formandskab lægger vægt på at skabe mere fremdrift i drøftelserne med henblik på, at der kan vedtages politisk enighed på energirådsmødet den 29. november 2004. Europa-Parlamentet forventes først at have afsluttet sin første læsning i løbet af efteråret 2004.

Kontakt: Energistyrelsen, tlf.: 33 92 67 00.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om Transeuropæiske Netværk for Energi (TEN-energi), KOM (2003) 742.

Kommissionen foreslår en yderligere revision af de eksisterende TEN‑retningslinjer for el og gas fra juni 2003, hvorved navnlig de nye medlemsstater vil blive integreret i denne ramme.

De nye retningslinjer går ud på følgende:

· de skal sikre, at der i listen over projekter, der er støtteberettigede og som er udpeget i TEN-retningslinjerne, til fulde tages hensyn til behovet for at integrere tiltrædelseslandene og nabolandene bedre i et større europæisk energimarked.

· begrebet projekt af europæisk interesse skal indføres for visse vigtige grænseoverskridende projekter på den prioriterede akse, og der skal kunne udpeges en europæisk koordinator for et projekt.

Forhandlingerne indledtes under det irske formandskab i første halvdel af 2004. Europa-Parlamentet forventes først at have afsluttet sin første læsning i løbet af efteråret 2004. Formandskabet sigter mod at nå politisk enighed om forslaget på energirådsmødet den 29. november 2004.

Kontakt: Energistyrelsen, tlf.: 33 92 67 00.

10. Danmarks Statistik

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udarbejdelse af ikke-finansielle kvartalsregnskaber efter institutionelle sektorer, KOM(2003) 789

Der har ikke tidligere været EU-lovgivning om europæiske kvartalsregnskaber for institutionelle sektorer. Kvartalsvise sektorregnskaber indgår i handlingsplanen vedrørende statistiske behov i relation til Den Økonomisk og Monetære Union (ØMU). I en rapport tiltrådt af Rådet (ØKOFIN) den 18. februar 2003 blev manglen på konjunkturstatistik om husholdninger og selskaber beskrevet som den væsentligste mangel i ØMU-statistikken, og medlemslandene blev opfordret til at tiltræde en forordning om kvartalsvise sektorregnskaber.

Forslagets formål er at opstille en fælles ramme for medlemsstaternes bidrag til udarbejdelse af europæiske kvartalsregnskaber for institutionelle sektorer, med henblik på at kunne analysere konjunkturudsvingene i Den Europæiske Unions økonomi, bl.a. af hensyn til muligheden for at kunne føre pengepolitik i Den Økonomiske og Monetære Union.

Forslaget er oversendt til Europa-Parlamentet og Rådet. Europa-Parlamentet har haft forslaget til første behandling den 3. marts 2004, hvor Parlamentet tilsluttede sig forslaget med et ændringsforslag. Forslaget har været behandlet ved to arbejdsgruppemøder i første halvår 2004 og ventes at blive behandlet i Rådet (ØKOFIN) i løbet af efteråret 2004.

Kontakt: Danmarks Statistik, tlf.: 39 17 39 16.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statistikker over efter- og videreuddannelse i virksomheder, KOM(2004) 95 endelig.

Formålet med det foreliggende forslag er at skabe en sammenlignelig statistik i EU om private virksomheders grund- og efteruddannelse af de ansatte. Der har ikke tidligere været EU-retsakter på for denne statistik.

Forslaget skal ses i sammenhæng med EU´s satsning på livslang læring, hvilket er et centralt element i EU´s strategi for at styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne og hermed den økonomiske vækst. Livslang læring fremhæves som vigtig for udvikling og fremme af en kvalificeret, veluddannet og fleksibel arbejdsstyrke.

Som opfølgning på mødet i Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 og Rådets resolution af 27. juni 2002 om livslang læring stilles der nu forslag om fremover at gennemføre undersøgelserne på grundlag af en egentlig Parlaments- og Rådsforordning. En sammenlignelig statistik i EU vil være nødvendig for en løbende evaluering og opfølgning på strategien om livslang læring. Med forslaget til forordning vil medlemsstaterne blive forpligtet til at fremskaffe data til en sådan sammenlignelig statistik.

Undersøgelsen skal afdække omfanget af og forskellige former for uddannelse af virksomhedernes medarbejdere, dels ved hjælp af spørgeskema til virksomhederne, dels ved brug af administrative data, sidstnævnte for bl.a. at begrænse virksomhedernes indberetningsbyrde.

Forslaget er blevet forelagt for Europa-Parlamentet og for Rådet. Der har været afholdt et møde i Rådets arbejdsgruppe. Forslaget ventes vedtaget inden udgangen af 2004 efter Europa-Parlamentets behandling, som forventes at finde sted i løbet af efteråret.

Kontakt: Danmarks Statistik, tlf.: 39 17 39 16.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 om konjunkturstatistik, jf. KOM (2003) 823 endelig, 2003/0325 (COD)

Formålet med ændringsforslaget er at etablere et fornyet lovgrundlag for udarbejdelse af harmoniserede statistikker til brug for den monetære politik inden for rammerne af ØMU'en. Ændringsforordningen om konjunkturstatistik vil i stort omfang opfylde Den Europæiske Centralbanks behov for bedre statistiske data til gennemførelse af den monetære politik. Det foreliggende forslag sigter på en væsentlig forbedring af den europæiske konjunkturstatistik i sin helhed.

Forslaget omfatter ændringer til de 4 erhvervsspecifikke områder som konjunkturforordningen omhandler nemlig: Industri, byggeri og anlægsvirksomhed, detailhandel og andre tjenesteydelser.

Forslaget er blevet forelagt for Europa-Parlamentet og Rådet, endvidere har Den Europæiske Centralbank udtalt sig om forslaget. Rådet behandler forslaget i en arbejdsgruppe, der ventes at afslutte sit arbejde i 2. halvår hvor også Parlamentet ventes at behandle forslaget. Forslaget ventes vedtaget i 2. halvår 2004 eller i begyndelsen af 2005.

Kontakt: Danmarks Statistik, tlf.: 39 17 39 16.

Forslag til Parlaments og Rådsforordning om statistik om udenlandsk ejede virksomheder (FATS)

I et samarbejde med Nationalbanken har Danmarks Statistik deltaget i Eurostat-pilotprojekter om statistik for udenlandsk ejede virksomheder i Danmark (inward FATS). De danske statistikker er udarbejdet ved at Nationalbanken - med mellemrum og på det seneste hvert år - har gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt danske firmaer med store valutatransaktioner. Disse virksomheder er blevet spurgt om de er udenlandsk ejede. Oplysningerne er leveret fra Nationalbanken til Danmarks Statistik, som har viderebearbejdet populationen og herefter samkørt den med regnskabsstatistikken. På dette grundlag er der udarbejdet statistikker over de udenlandsk ejede firmaers omsætning, beskæftigelse, indtjening mv. og disse statistikker er leveret til Eurostat.

På baggrund af pilotundersøgelserne og globaliseringens voksende betydning har Eurostat fundet tiden inde til at gøre statistik om aktiviteten i udenlandsk ejede virksomheder obligatorisk i form af en forordning.

Kommissionen ventes at fremsætte forslaget i løbet af 2. halvår 2004.

Kontakt: Danmarks Statistik, tlf.: 39 17 39 16.

Forslag til Parlaments og Rådsforordning om indsamling af data til beregning af købekraftspariteter

Formålet med en forordning om købekraftspariteter (PPP) er at lovgive om det arbejde, som allerede laves af EU, medlemslandene og Eurostat, for beregning af årlige PPP-tal, og således give arbejdet et retsligt grundlag. Det medfører ikke i sig selv nogen ny statistik. Dog introduceres yderligere forbedringer og kvalitetskontrol.

Formålet med beregningen af købekraftpariteter er at muliggøre internationale realøkonomiske sammenligninger. Derudover anvendes købekraftpariteter til opgørelse af sammenlignelige indeks for prisniveauet i forskellige lande.

Kommissionen ventes at fremsætte forslaget i løbet af andet halvår 2004

Kontakt: Danmarks Statistik, tlf.: 39 17 39 16.

KONKURRENCEEVNE (INDRE MARKED, INDUSTRI OG FORSKNING) RÅD

24. SEPTEMBER 2004

HORISONTALE SPØRGSMÅL

1. Den aktuelle økonomiske situation

afrapportering fra formanskabet

2. Industripolitik and strukturelle ændringer

overordnede økonomiske spørgsmål

sektor spørgsmål

Udveksling af synspunkter

Rådskonklusioner

3. Bedre Regulering

Politisk debat

4. Implementering af Indre Markedslovgivning

Resultattavle for Det Indre Marked 2004 og anbefalinger om gennemførelse

udveksling af synspunkter

ENKELT OMRÅDER

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om maskiner og ændring af direktiv 95/16/EC

(evt.) Politisk enighed

6. (evt.) Revideret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om salgsfremmende foranstaltninger i Det Indre Marked

Politisk enighed

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om 22. ændring af direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (phthalaterF) KOM (2002) 70

Politisk enighed
KONKURRENCEEVNE (INDRE MARKED, INDUSTRI OG FORSKNING) RÅD

25.–26. NOVEMBER 2004

HORISONTALE SPØRGSMÅL

1. Den aktuelle økonomiske situation

afrapportering fra formandskabet

2. Konkurrenceevne strategi

Konkurrenceevnerapport 2004 (herunder virksomheder, innovat ion)

Lissabon processen: Rapport fra Højniveau Gruppen (Kok-Rapporten)

Vurdering af fremskridt siden forårstopmødet (konsekvensvurdering, industrial relocation, innovation, 3% target in R&D investment, internal market)

– Bedre regulering

= Politisk debat

= Konklusioner

ENKELT OMRÅDER

3. Rammedirektiv for serviceydelser

Politisk debat

4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning vedr. Registrering, Vurdering og Godkendelse samt Begrænsninger for kemikalier (REACH), etablering af et Europæiske Kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF (præparatdirektivet) og Forordningen (EF/-) om persistente organiske miljøgifte samt Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 67/548/EØF (stofdirektivet) med henblik på at tilpasse det til Europaparlamentets og Rådets forordning vedrørende registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemikalier. COM(2003)644 final

Poltisk debat

=(evt.) centrale emner

5. Forslag til direktiv om grænseoverskridende fusioner af kapitalselskaber

Fælles holdning

6. Kommissionens meddelelse om højniveau gruppens anbefalinger om tekstiler og beklædning

Rådskonklusioner

7. Forslag til forordning om natotikaprækursorer

Politisk enighed

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit

Politisk debat

9. Eventuelt

- Rådets andet direktiv 77/91/EØF af 13. december 1976 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 58, stk. 2, i traktaten nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde

= Fremskridtsrapport

- Direktivforslag om grænseoverskridende flytning af hjemsted

= Fremskridtsrapport

– Forslag til program vedr. virksomheders konkurrenceevne (PACE)

= Præsentation ved Kommissionen

__________

TRANSPORT, TELEKOMMUNIKATION AND ENERGI - RÅDET

29. NOVEMBER 2004

ENERGI

Forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer

Politisk enighed

1. Kommissionens meddelelse om vedvarende energi

Politisk debat/Rådskonklusioner

2. Energi aspekter EU/Rusland dialogen

(evt.) Rådskonklusioner

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivisering på slutbrugerniveau og om energitjenester

Politisk enighed

4. (evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om Transeuropæiske Netværk for Energi (TEN-energi)

Politisk enighed

__________

TRANSPORT, TELEKOMMUNIKATION OG ENERGY RÅD

9–10 DECEMBER 2004

Søtransport

1. (evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelse af den internationale kode for sikker skibsdrift (ISM koden) i Fællesskabet

Fælles holdning

2. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om gensidig anerkendelse af sønæringsbeviser samt ændring af direktiv 2001/25/EF

Fælles holdning

3. Erika III Pakke

Præsentation ved Kommissionen

[1] Jf. formandskabets hjemmeside www.eu2004.nl

[2] Det vil blandt andet sige personer, der ejer aktier på andres vegne (nominee ordning), personer, der deltager i stiftelsen af eller som bestyrelsesmedlem i et selskab

[3] Komiteen består af repræsentanter fra banktilsynsmyndigheder og centralbanker i Belgien, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Luxembourg, Nederlandene, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien og USA.

[4] Direktiv 2001/77/EF omhandler fremstilling af elektricitet fra vedvarende energikilder.

Hjælpemenu

Søgebox

Hovedmenu

Økonomi- og erhvervsministeriets EU-nyhedsrapport 2. halvår 2004

1. Særligt prioriterede sager

2. Erhvervs- industri- og handelspolitik

3. Selskabs- og virksomhedslovgivning

4. Den finansielle sektor

5. Standardisering og teknisk harmonisering

6. Andre sager om Det indre marked

7. Industriel ejendomsret

8. Skibsfart

9. Energi

10. Danmarks Statistik

Kontaktinfo