Rådsmøde RIA 19/7 2004 (justitsdelen) samlenotat

4. Høring.

5. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.

6. Subsidiaritetsprincippet.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

Nyt notat.

1. Baggrund.

Det tidligere græske formandskab har den 13. februar 2003 fremsat et forslag til en rammeafgørelse om den negative retsvirkning af strafferetlige afgørelser. Forslaget er offentliggjort i EU-tidende (EUT C 100 af 26. april 2003, s. 24).

Formålet med forslaget til rammeafgørelse er at sikre mere ensartede regler for, hvornår en medlemsstat kan iværksætte retsforfølgning, når der forinden har fundet retsforfølgning sted i en anden medlemsstat ("ne bis in idem"-princippet). Forslaget tager endvidere sigte på at supplere en række internationale instrumenters forskelligartede bestemmelser om "ne bis in idem", herunder Schengen-konventionens artikel 54 - 58. Forslaget indeholder desuden en bestemmelse om den negative retsvirkning af retsforfølgning, der endnu ikke er afsluttet (litispendens).

Under det græske og italienske formandskab i henholdsvis første og andet halvår af 2003 var der en række drøftelser af forslaget til rammeafgørelse i rådsregi. Det er imidlertid ikke under forhandlingerne lykkedes at nå til enighed om alle elementer i rammeafgørelsen, og sagen har derfor ligget stille under det irske formandskab i første halvår af 2004.

I slutningen af 2003 har henholdsvis en fransk og italiensk domstol indbragt præjudicielle sager for EF-Domstolen om "ne bis in idem"-princippet efter Schengen-konventionen. Sagen indbragt af den franske domstol er efterfølgende hævet, hvorimod sagen indbragt af den italienske domstol fortsat verserer.

Kommissionen har bebudet, at den vil fremkomme med en grønbog om strafferetlig jurisdiktionskompetence i efteråret 2004.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. juli 2004 forventes Rådet at vedtage en erklæring om det videre arbejde med forslaget til rammeafgørelsen om den negative retsvirkning af strafferetlige afgørelser i lyset af EF-Domstolens praksis på området og Kommissionens meddelelse om strafferetlig jurisdiktionskompetence.

2. Indhold.

Efter rådserklæringen noterer Rådet sig status for forhandlingerne om forslaget til rammeafgørelsen om "ne bis in idem"-princippet. Samtidig noterer Rådet sig vigtigheden af "ne bis in idem"-princippet, som det nu er sikret i Schengen-acquiset.

Endvidere understreger Rådet, at arbejdet med "ne bis in idem"-princippet skal fortsætte, navnlig i lyset af den kommende grønbog fra Kommissionen om strafferetlig jurisdiktionskompetence, med henblik på at sikre, at der opnås en merværdi.

Endelig instruerer Rådet Artikel 36-udvalget om at følge sagen, navnlig når Kommissionens grønbog om strafferetlig jurisdiktionskompetence er offentliggjort og på baggrund af udviklingen i EF-Domstolens sager om "ne bis in idem"-princippet.

3. Europa-Parlamentet.

Erklæringen sendes ikke i høring hos Europa-Parlamentet.

4. Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af erklæringen.

5. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den 6. juli 2004.

6. Subsidiaritetsprincippet.

Erklæringen ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Erklæringen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

Rådserklæringen om rammeafgørelsen om "ne bis in idem"-princippet har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

Forslaget til rammeafgørelse om "ne bis in idem"-princippet samt et grundnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. juli 2003 og til Folketingets Retsudvalg den 15. juli 2003.

Herudover har forslaget til rammeafgørelse været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til orientering forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 5. – 6. juni 2003, den 2. – 3. oktober 2003 og den 6. november 2003.

1. Baggrund.

Rådet vedtog den 29. maj 2000 en rammeafgørelse om styrkelse af beskyttelsen mod falskmøntneri ved hjælp af strafferetlige og andre sanktioner i forbindelse med indførelsen af euroen (EFT2000/L140/1).

Efter rammeafgørelsens artikel 11, stk. 1, skal medlemsstaterne senest den 31. december 2000 have gennemført de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde forpligtelsen til at beskytte euroen mod falskmøntneri, før den sættes i omløb.

Endvidere skal medlemsstaterne senest den 29. maj 2001 have gennemført de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde de øvrige forpligtelser, som følger af rammeafgørelsen.

Herudover skal Rådet senest den 30. juni 2001 på baggrund af indberetninger fra medlemsstaterne om de gennemførte foranstaltninger og på baggrund af en rapport udfærdiget af Kommissionen foretage en vurdering af, i hvilken udstrækning medlemsstaterne har gennemført de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde de forpligtelser, som følger af rammeafgørelsen, jf. rammeafgørelsens artikel 11, stk. 2.

På den baggrund udarbejdede Rådssekretariatet i samarbejde med Kommissionen i februar måned 2002 en rapport om medlemsstaternes gennemførelse af rammeafgørelsen.

Rapporten blev forelagt Rådet til orientering på rådsmødet (retlige og indre anliggende samt civilbeskyttelse) den 28. februar 2002.

Rapporten konkluderede bl.a., at medlemsstaterne generelt havde opfyldt forpligtelserne i henhold til rammeafgørelsen, men at visse medlemsstater imidlertid endnu ikke havde gennemført visse bestemmelser. Fristerne for gennemførelsen af rammeafgørelsen var således ikke i alle tilfælde blevet overholdt, da lovgivningsprocedurerne endnu ikke var afsluttet i alle medlemsstater, og relevante bestemmelser endnu ikke var trådt i kraft i alle medlemsstater.

På den baggrund besluttede Rådet, at en ny og endelig rapport om gennemførelsen af rammeafgørelsen skulle forelægges for Rådet inden udgangen af september 2002.

1. Indhold.

Rapporten omhandler alene de 15 "gamle" medlemslandes nationale gennemførelse af rammeafgørelsen af 29. maj 2000. De 10 "nye" landes nationale gennemførelse indgår således ikke, ligesom der ikke foreligger nogen beskrivelse af medlemsstaternes gennemførelse af rammeafgørelsen af 6. december 2001.

I rapporten konkluderes det generelt, at medlemsstaterne har opfyldt de forpligtelser, som rammeafgørelsen om falskmøntneri pålægger dem, og at euroen i medlemsstaterne nyder en høj grad af strafferetlig og anden beskyttelse mod falskmøntneri. Rammeafgørelsen vil være gennemført i alle medlemslande, når de ændringer, som er ved at blive udarbejdet eller vedtaget i nogle få medlemslande, er trådt i kraft.

Herudover indeholder rapporten en specifik gennemgang af medlemsstaternes gennemførelse af de enkelte relevante artikler i rammeafgørelsen.

Det anføres i rapporten, at alle medlemsstater nu opfylder bestemmelsen i artikel 2, idet alle medlemsstater nu har tiltrådt Genéve-konventionen af 1929.

For så vidt angår artikel 3 om generelle strafbare handlinger og artikel 4 om andre strafbare handlinger fremgår det af rapporten, at bestemmelserne vil være fuldt gennemført i alle medlemsstater, når de påtænkte ændringer i én medlemsstat træder i kraft.

Det anføres endvidere i rapporten, at alle medlemsstaters lovgivning nu er i overensstemmelse med artikel 5, litra b om penge, der ikke er udstedt, men som er bestemt til at sættes i omløb.

For så vidt angår artikel 6 om sanktioner fremgår det af rapporten, at alle medlemsstater lever op til minimumskravet til medlemsstaternes strafferammer på fængsel indtil 8 år. I to medlemsstater finder 8-års strafferammen dog kun anvendelse ved alvorlige lovovertrædelser.

Det anføres i rapporten, at alle medlemsstaternes lovgivning nu er i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, om straffemyndighed. Endvidere fremgår det, at de medlemsstater, der har indført euroen, samt to yderligere medlemsstater har efterkommet forpligtelsen i artikel 7, stk. 2.

For så vidt angår artikel 8 og 9 om strafansvar for juridiske personer anføres det i rapporten, at flertallet af medlemsstater fuldt ud har gennemført bestemmelserne. Fire medlemsstater er for tiden ved at gennemføre bestemmelserne. Én enkelt medlemsstat har ikke vedtaget en særlig lovgivning om juridiske personers ansvar og sanktioner, og der findes derfor behov for en nærmere afklaring af rækkevidden af den pågældende medlemsstats nationale gennemførelse.

For så vidt angår artikel 10 om Gibraltar anføres det i rapporten, at dét ene land, som bestemmelsen har betydning for, har oplyst, at rammeafgørelsens bestemmelser er ved at blive gennemført for Gibraltar.

Da rapporten viser, at der fortsat er behov for yderligere oplysninger eller præciseringer fra nogle medlemsstater med hensyn til den nationale gennemførelse af visse bestemmelser i rammeafgørelsen, og da der ikke er medtaget oplysninger om de "nye" lande, ligesom der hverken for de "gamle" eller "nye" lande er redegjort for den nationale gennemførelse af ændringsrammeafgørelsen fra 2001, lægges der op til, at Rådet – udover at skulle tage rapporten og de dragne konklusioner til efterretning – beslutter, at medlemsstaterne foretager de fornødne indberetninger til Kommissionen inden udgangen af 2004, og at Kommissionen på den baggrund forelægger en yderligere og endelig rapport for Rådet om gennemførelsen af rammeafgørelsen senest i juni 2005.

Det bemærkes i den forbindelse, at Danmark fuldt ud havde gennemført rammeafgørelsen af 29. maj 2000 inden for de tidsfrister, der følger af rammeafgørelsen.

Det bemærkes endvidere, at bestemmelsen i artikel 9a, der blev indsat med rammeafgørelsen af 6. december 2001, ikke har krævet lovændringer i Danmark, og at Danmark derfor har gennemført rammeafgørelsen inden for den fastsatte tidsfrist.

2. Europa-Parlamentet.

Rapporten er ikke forelagt Europa-Parlamentet.

3. Høring.

Den anden rapport om gennemførelse af rammeafgørelsen sendes ikke i høring.

4. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den 6. juli 2004.

5. Subsidiaritetsprincippet.

Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Rapporten har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

Den første rapport om gennemførelse af rammeafgørelsen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civil beskyttelse) den 28. februar 2002. Et aktuelt notat blev oversendt til udvalgene den 14. februar 2002.

Nyt notat.

1. Baggrund.

Rådet vedtog den 26. juni 2001 en rammeafgørelse om hvidvaskning af penge, identifikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold (EFT2001/L182/1).

Efter rammeafgørelsens artikel 6, stk. 1, skal medlemsstaterne senest den 31. december 2002 have vedtaget de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme rammeafgørelsen.

Efter rammeafgørelsens artikel 6, stk. 2, skal medlemsstaterne senest den 1. marts 2003 indberette de gennemførte foranstaltninger til Rådets Generalsekretariat og Kommissionen. På grundlag af medlemsstaternes indberetninger og en skriftlig rapport fra Kommissionen skal Rådet inden den 31. december 2003 kontrollere, om medlemsstaterne har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde de forpligtelser, som følger af rammeafgørelsen.

På den baggrund har Kommissionen udarbejdet en rapport om medlemsstaternes gennemførelse af rammeafgørelse af 26. juni 2001 om hvidvaskning af penge, identifikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold (KOM(2004)230 endelig).

Rapporten forventes forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. juli 2004 med henblik på, at Rådet noterer sig rapporten samt de konklusioner, der kan udledes af denne. Samtidig forventes det, at Rådet vil træffe beslutninger om det videre arbejde med afrapportering af den nationale gennemførelse af rammeafgørelsen, og herunder opfordre Kommissionen til at forelægge en yderligere og endelig rapport på baggrund af nye indberetninger fra såvel de "gamle" som de "nye" medlemslande.

1. Indhold.

Rapporten omhandler alene de 15 "gamle" medlemslandes nationale gennemførelse af rammeafgørelsen.

I rapporten konkluderes det generelt, at ikke alle medlemsstater har fremsendt alle relevante gennemførelsesbestemmelser til Kommissionen inden for den fastsatte frist, hvorfor Kommissionens vurdering i visse tilfælde er baseret på ufuldstændige oplysninger. Det fremgår dog samtidig af rapporten, at de medlemsstater, som Kommissionen har modtaget oplysninger fra, i det store og hele har efterlevet rammeafgørelsen.

Herudover indeholder rapporten en specifik gennemgang af medlemsstaternes gennemførelse af de enkelte artikler i rammeafgørelsen.

Det anføres i rapporten, at tolv af medlemsstaterne opfylder bestemmelsen i artikel 1, a), hvorefter medlemsstaterne har pligt til at sikre, at der ikke tages eller opretholdes forbehold med hensyn til artikel 2 (konfiskation) i Europarådets konvention fra 1990 om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold (1990-konventionen) for så vidt lovovertrædelsen kan medføre frihedsstraf eller en sikkerhedsforanstaltning i mere end ét år.

Ligeledes anføres det i rapporten, at ti af medlemsstaterne opfylder bestemmelsen i artikel 1, b), hvorefter der ikke må tages eller opretholdes forbehold med hensyn til artikel 6 (hvidvask) i 1990-konventionen for så vidt angår alvorlige lovovertrædelser. Én medlemsstat er i gang med at ændre sin nationale lovgivning, så den i substansen kan efterleve rammeafgørelsen fuldt ud.

For så vidt angår artikel 2 om sanktioner anføres det i rapporten, at elleve medlemsstater har givet oplysninger til Kommissionen, der viser, at bestemmelsen generelt er opfyldt.

For så vidt angår artikel 3 om værdikonfiskation konkluderes det i rapporten, at konfiskation af formuegoder af en værdi, der svarer til værdien af udbyttet af den strafbare handling, er mulig i indenlandske retssager i elleve medlemsstater i det mindste i tilfælde, hvor udbyttet i sig selv ikke kan konfiskeres, og i mindst ni medlemsstater for så vidt angår udenlandske anmodninger. I to lande er der udarbejdet lovforslag, der skal sikre, at bestemmelsen opfyldes.

For så vidt angår artikel 4 om behandling af anmodninger om bistand anføres det, at Kommissionen generelt ikke har modtaget tilstrækkelige oplysninger til at kunne afgøre, om bestemmelsen specifikt er gennemført. Kommissionen har dog anerkendt, at forpligtelsen er af en sådan karakter, at den snarere kræver en administrativ end en lovgivningsmæssig gennemførelse, ligesom bestemmelsen i vid udstrækning er blevet overhalet af nye EU-instrumenter på området.

For så vidt angår artikel 7 om anvendelse af rammeafgørelsen på Gibraltar, der alene har betydning for én medlemsstat, konkluderes det, at Kommissionen ikke har modtaget oplysninger, der sætter den i stand til at vurdere, om den pågældende medlemsstat har gennemført bestemmelsen.

Udover, at Rådet vil skulle tage rapporten og de dragne konklusioner til efterretning, lægges der op til, at Rådet beslutter, at de "gamle" medlemsstater, som det er relevant for, samt de 10 "nye" medlemsstater, som ikke er omfattet af den første rapport, foretager de fornødne indberetninger til Kommissionen om nationale gennemførelsesforanstaltninger inden udgangen af 2004, og at Kommissionen på den baggrund forelægger en yderligere og endelig rapport for Rådet om gennemførelsen af rammeafgørelsen senest i juni 2005.

Det bemærkes, at Danmark fuldt ud havde gennemført rammeafgørelsen inden for de tidsfrister, der følger af rammeafgørelsen.

2. Europa-Parlamentet.

Rapporten er ikke forelagt Europa-Parlamentet.

3. Høring.

Rapporten om gennemførelse af rammeafgørelsen sendes ikke i høring.

4. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den 6. juli 2004.

5. Subsidiaritetsprincippet.

Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Rapporten har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

Rapporten har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

Nyt notat.

1. Baggrund.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) og mødet i Det Blandede Udvalg den 28. - 29. maj 2001 blev der opnået enighed om en handlingsplan for den løbende evaluering af Schengen-reglernes gennemførelse og anvendelse.

I handlingsplanen lægges der op til en evaluering af Schengen-reglernes anvendelse i de nuværende Schengen-lande med henblik på en analyse af den praktiske gennemførelse af Schengen-reglerne. På baggrund af evalueringsresultaterne vil der blive udarbejdet kataloger med henstillinger og oversigter over den bedste praksis inden for udvalgte områder af Schengen-samarbejdet. Disse kataloger vil ligeledes kunne anvendes i forbindelse med kandidatlandenes forberedende arbejde med henblik på de pågældende landes gennemførelse og anvendelse af Schengen-reglerne.

Ifølge handlingsplanen skal der inden 2005 gennemføres landespecifikke evalueringer af Fran-krig, Belgien, Holland, Luxembourg, Spanien, Portugal, Østrig og Italien. Disse landespecifikke evalueringer vil omfatte samtlige områder inden for Schengen-reglerne.

En rapport vedrørende evalueringen af Østrig forventes forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) samt mødet på ministerniveau i Det Blandede Udvalg med deltagelse af Norge og Island den 19. juli 2004 med henblik på, at Rådet tager evalueringsrapporten til efterretning og vedtager en række konklusioner i anledning af evalueringen.

2. Indhold.

Evalueringsrapporten indeholder en nærmere redegørelse for de gennemførte evalueringsbesøg i Østrig, der har fundet sted under irsk formandskab i første halvår af 2004.

Det fremgår af evalueringsrapporten, at Østrig generelt efterlever Schengen-reglerne på en tilfredsstillende måde. I rapporten fremhæves en række positive forhold, herunder Østrigs politimæssige samarbejde med Tyskland, der vurderes at kunne fungere som model for politimæssigt samarbejde mellem andre Schengen-lande. Samtidig fremgår det imidlertid af rapporten, at evalueringen har vist, at der på visse områder bør ske forbedringer, herunder sikring af regelmæssig kontrol med Schengen-relevante myndigheders overholdelse af databeskyttelsesreglerne samt forbedring af procedurerne i forbindelse med visum-udstedelse på de østrigske konsulære repræsentationer.

Udkastet til Rådets konklusioner er baseret på indholdet af evalueringsrapporten, idet det henstilles, at Østrig overvejer de konkrete anbefalinger med henblik på at forbedre gennemførelsen af Schengen-reglerne. Østrig opfordres i den forbindelse til inden for seks måneder skriftligt at underrette Rådet om det opfølgende arbejde, idet Rådet forbeholder sig muligheden for at gennemføre yderligere evalueringsbesøg.

3. Europa-Parlamentet.

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet til udtalelse.

4. Høring.

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

5. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den 6. juli 2004.

6. Subsidiaritetsprincippet.

Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Retsudvalg.

Nyt notat.

1. Baggrund.

Ved Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 blev Schengen-samarbejdet integreret i Den Europæiske Union. De nærmere regler i forbindelse med Schengen-samarbejdets integration følger af en protokol (Schengen-protokollen), der ved Amsterdam-traktaten er knyttet som bilag til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF) og Traktaten om Den Europæiske Union (TEU).

Efter artikel 4 i Schengen-protokollen kan Storbritannien til enhver tid anmode om helt eller delvist at deltage i Schengen-reglerne. Rådet træffer afgørelse om anmodningen med enstemmighed blandt Schengen-landene og repræsentanten for Storbritanniens regering.

Rådet imødekom ved sin afgørelse af 29. maj 2000 Storbritanniens anmodning om at deltage i visse dele af Schengen-reglerne (2000/365/EF, EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43).

Rådets afgørelse giver Storbritannien mulighed for at deltage i visse dele af Schengen-acquis’et, herunder de bestemmelser i Schengen-reglerne, der vedrører oprettelse og drift af Schengen-informationssystemet, undtagen de bestemmelser, der vedrører de i artikel 96 omhandlede indberetninger om uønskede udlændinge og de øvrige bestemmelser i tilknytning hertil.

Schengen-informationssystemet er et fælles informationssystem, der ved hjælp af elektronisk søgning giver de myndigheder, der er udpeget af Schengen-landene, adgang til indberetninger om personer og genstande til brug for grænsekontrollen og for anden politi- og toldkontrol i de enkelte lande samt for administrationen af udlændingelovgivningen. Schengen-informationssystemet består af en national del i hvert medlemsland (N.SIS) og en central teknisk støttefunktion (C.SIS), som er beliggende i Strasbourg. I hvert enkelt Schengen-land er der i tilknytning til den nationale del af Schengen-informationssystemet etableret et såkaldt Sirene-kontor. Sirene-kontorerne udveksler supplerende oplysninger i tilknytning til landenes indberetninger i Schengen-informationssystemet. Videregivelsen af oplysninger mellem Sirene-kontorerne sker i overensstemmelse med national ret.

Ifølge artikel 6, stk. 1, i rådsafgørelsen af 29. maj 2000 får Schengen-bestemmelserne virkning mellem Storbritannien og de øvrige Schengen-lande ved en afgørelse truffet af Rådet. Rådet kan i den forbindelse beslutte at fastsætte forskellige datoer for de forskellige bestemmelsers virkning efter emneområde.

Storbritannien har allerede anmodet om at deltage i visse dele af Schengen-acquis’et, herunder bestemmelserne om politimæssigt samarbejde og bekæmpelse af narkotikakriminalitet. Det må yderligere forventes, at Storbritannien vil anmode om at deltage i Schengen-acquis’et for så vidt angår bestemmelserne om Schengen-informationssystemet.

Med henblik på at forberede deltagelsen i Schengen-informationssystemet har Storbritannien ønsket at modtage data, der er indlagt i de øvrige Schengen-landes nationale dele af Schengen-informationssystemet (N.SIS) samt data fra de øvrige Schengen-landes Sirene-kontorer. De britiske myndigheder får dog ikke adgang til at udnytte de modtagne oplysninger til nogle af de formål, der er beskrevet i de relevante bestemmelser i Schengen-konventionen. Udnyttelsen af oplysningerne til disse formål afhænger således af en senere vedtagelse af en rådsafgørelse om Storbritanniens deltagelse i Schengen-konventionens bestemmelser om Schengen-informationssystemet.

Det er en nødvendig forudsætning for videregivelsen til Storbritannien af de nævnte data, at Storbritannien anvender og lever op til kravene i Schengen-acquis’et vedrørende databeskyttelse.

Der er gennemført en evaluering af Storbritannien med henblik på at vurdere, hvorvidt Storbritannien er klar til at anvende Schengen-acquis’ets regler om databeskyttelse som nævnt i artikel 1 a(ii) i rådsafgørelsen af 29. maj 2000. Evalueringen er gennemført med tilfredsstillende resultat.

Det forventes, at formandskabet i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 19. juli 2004 vil fremlægge et forslag til Rådets afgørelse om anvendelsen i Storbritannien af bestemmelserne i Schengen-acquis’et om databeskyttelse.

2. Indhold.

Forslaget til rådsafgørelse fremsættes under henvisning til Rådets afgørelse af 29. maj 2000 om godkendelse af Storbritanniens anmodning om deltagelse i visse bestemmelser i Schengen-acquis’et og særligt under henvisning til afgørelsens artikel 6, der nærmere fastlægger, hvorledes disse bestemmelser finder anvendelse.

I medfør af forslagets artikel 1 tillades det, at Storbritannien modtager data, der er indlagt i de øvrige Schengen-landes nationale dele af Schengen-informationssystemet med henblik på at indlægge disse oplysninger i den britiske nationale database. Det tillades yderligere, at det britiske Sirene-kontor modtager data fra de øvrige Schengen-landes Sirene-kontorer. Det er endnu ikke fastlagt, hvornår Storbritannien kan begynde at modtage disse data.

Ifølge forslagets artikel 2 får de britiske myndigheder ikke adgang til at udnytte de nævnte data til nogle af de formål, der er beskrevet i de relevante bestemmelser i Schengen-konventionen, indtil det tidspunkt, hvor Rådet træffer afgørelse om, at alle de relevante bestemmelser i Schengen-konventionen vedrørende Schengen-informationssystemet finder anvendelse i forhold til Storbritannien.

Det fremgår af forslagets artikel 3, at rådsafgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

3. Europa-Parlamentet.

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet til udtalelse.

4. Høring.

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

5. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den 6. juli 2004.

6. Subsidiaritetsprincippet.

Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget ses ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

Ved aktuelt notat af 12. november 1999 blev forslaget til rådsafgørelse om Storbritanniens anmodning om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne forelagt for Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg og Folketingets Retsudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. – 3. december 1999. Samme forslag blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 29. – 30. maj 2000. Et forslag til rådsafgørelse om delvis gennemførelse af Schengen-acquis’et i Storbritannien blev forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. juni 2004.