Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere
Bilag	Journalnummer	Kontor
1	400.C.2-0	EUK	7. april 2004

 

 

 

 

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg 16. april 2004 – dagsordenspunkt ekstraordinært rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21.-22. april 2004 – vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

 

 

Datering 2. april 2004   Eksp.nr. Danmarks Statistik/JTH, MLU   /-DEP

Aktuelt notat vedr. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statistikker om informationssamfundet, jf. KOM(2003) 509 og 2003/0199 (COD).

 

1  Baggrund og indhold

 

Kommissionen har d. 25. august 2003 fremsat ovennævnte forslag til for­ordning om statistikker om informationssamfundet. Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 285 om fællesskabsstatistikker. Forsla­get skal vedtages efter proceduren om fælles beslutningstagen (co-decision) i henhold til traktatens artikel 251.

 

Resultatet af Europa-Parlamentets første læsning forelå 29. januar 2004.

 

Forslaget har været behandlet i Rådets arbejdsgruppe (Statistik) på møder d. 8. oktober, 27. november og 11. december 2003.

 

Formål

Forslagets formål er at sikre en regelmæssig indsamling af pålidelige og sammenlignelige årlige data om informationssamfundet. Der er to pri­mære behov herfor: For det første til udarbejdelse af de strukturelle indi­ka­to­rer, der anvendes i den årlige forårsrapport til Det Europæiske Råd. For det andet til benchmarking af medlemslandene i forhold til handlings­planen eEurope 2005 ved hjælp af indi­katorer.

 

Forordningsudkastet omfatter statistik om it-anvendelse på to områder: Virksomheder og husholdninger. På begge områder eksisterer i dag et fri­villigt samarbejde om lignende undersøgelser.

 

Forordningen har virkning i 5 år fra forordningens vedtagelse.

 

Baggrund

Informations- og kommunikationsteknologier har voksende økonomisk og samfundsmæssig betydning, hvorfor der er opstået behov for statistikker om en lang række emner inden for ”informations­samfundet”.

 

I juni 2002 godkendte Det Europæiske Råd handlingsplanen eEurope 2005, hvori der fastsættes en række mål, der skal nås inden ud­gangen af 2005, og som ligger inden for rammerne af den overordnede målsætning, som blev fastsat på EU-topmødet i Lissabon.

 

I planen indgår benchmarking ved hjælp af indi­katorer: "For at øge kvaliteten [sammenlignet med eEurope 2002] bør indikatorerne under eEurope 2005 i højere grad gøre brug af de officielle statistikker fra de nationale statistikkontorer og Eurostat. For at sikre en regelmæssig indsamling af sammenlignelige data i medlemsstaterne er der behov for et retsgrundlag for statistikker om informations­samfundet"[1].

 

Indhold

Der er tale om en rammeforordning, der i to bilag (moduler) fastlægger de overordnede rammer og krav til de statistiske informationer, der skal leveres om hhv. virksomheder og husholdninger. De præcise krav fastlægges senere ved komitéprocedure (forskriftsprocedure).

 

Modulerne indeholder en fortegnelse over de emner, som kan blive omfattet af gennemførelsesforanstaltninger og dermed krav om statistik. For virksomhederne er der er tale om emner som fx brug af it og internettet, e-handel, it-kompetencer, barrierer for brug af it, omkostninger herunder investeringer i it og it-sikkerhed. For husholdningerne er tale om emner som fx adgang til it, brug af internet, it-sikkerhed, it-kompetence og barrierer for brug af it.

 

Gennemførelse

De nærmere gennemførelsesbestemmelser, herunder specifikation og ud­vælgelse af undersøgelsens variable vil blive fastsat ved kom­missionsfor­ordninger (forskriftsprocedure) i henhold til komitologi-bestemmelserne, jf. Rådets beslutning (1999/468/EF). Det er op til medlemsstaterne selv at beslutte, hvordan statistikkerne skal indsamles.

 

2.   Nærheds- og proportionalitetsprincippet

 

Kommissionen anfører, at "I overensstemmelse med subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet, jf. traktatens artikel 5, kan målene for denne forordning, nemlig fastlæggelse af fælles rammer for systematisk udar­bejdelse af EF-statistikker om informationssamfundet, ikke i til­stræk­kelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan. Denne forordning går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål."

 

Det er regeringens vurdering, at Kommissionens forslag er i overens­stemmelse med begge principper.

 

3.   Gældende dansk lovgivning

 

Der er ingen særskilt dansk lovgivning på området. Oplysningerne til sta­tistik om informationssamfundet indsamles i henhold til lov om Dan­marks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000.

 

 

4.   Høring

 

Medlemmerne af Det Rådgivende Udvalg for Er­hvervsstatistik, hvori indgår repræsentanter for væsentlige brugere af sta­tistik om informations­samfundet, er blevet orienteret om sagen ved møde d. 13. november 2003.

 

Herudover blev der iværksat særskilt høring blandt følgende: Dansk Ar­bejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Hånd­værksrådet, Dansk Byggeri, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Analy­seinstituttet, ITEK, It-brancheforeningen, Den Digitale Taskforce, Øko­nomi- og Erhvervsministeriets departement samt Ministeriet for Vi­den­skab, Teknologi og Udvikling.

 

Der blev ikke rejst væsentlige indvendinger mod eller nye synspunkter på forslaget.

 

5.Administrative, lovgivningsmæssige og statsfinansielle konse­kvenser

 

Danmarks Statistik skal indarbejde de ændringer, som forslaget indebæ­rer, i de berørte statistikker om informationssam­fundet. Konsekvenserne er af mindre betydning for Danmark, da Danmarks Statistik allerede har en udbygget statistisk dækning af såvel virksomhedernes som befolknin­gens it-anvendelse.

 

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Det foreliggende forslag er i stor udstrækning en udmøntning af nuvæ­rende praksis. Forslaget skønnes at ville indebære meromkostninger fra og med tællingsåret 2005. Danmarks Statistiks omkostninger til udarbejdelse af statistik om infor­mationssamfundet (husholdningsdelen) er hidtil dækket af eksterne fi­nansieringstilskud fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt EU's statistiske kontor Eurostat.

 

6.   Samfundsøkonomiske konsekvenser

 

Forslaget skønnes ikke at ville få samfundsøkonomiske konsekvenser. Den samlede svarbyrde for deltagerne i un­dersøgelserne forventes ikke at blive påvirket.

 

7.Forelæggelse i Folketinget

Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg ved grundnotat af 8. oktober 2003.

 

 

6. april 2004   Eksp.nr. 703-0016 /LT

Forslag til ændring af en række finansielle direktiver – Komitologi

 

 

Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets direktiv om ændring af Rådets direktiver 73/239/EØF (skadesforsikring), 85/611/EØF (investeringsforeninger), 91/675/EØF (forsikringskomite), 93/6/EØF (kapitaldækningsdirektivet) og 94/19/EF (indskudsgarantiordninger), og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiver: 2000/12/EF, (kreditinstitutdirektivet), 2002/83/EF (livsforsikring) og 2002/87/EF (finansielle konglomerater) med henblik på oprettelse af en ny organisationsstruktur for udvalg inden for finansielle tjenesteydelser

(KOM(2003) 659)

 

Resumé

Forslaget har til formål at gennemføre den såkaldte Lamfalussy procedure for behandlingen af retsakter om kreditinstitutter og forsikringsselskaber. Lamfalussy proceduren har til formål at skabe en hurtigere og smidigere beslutningsprocedure for reguleringen af den finansielle sektor. Proceduren indebærer tillige en omfattende offentlig høring om "gennemførelsesdirektiver/-forordninger" (direktiver der udstedes efter komitologiprocedurer).

 

 

1.Baggrund og indhold

 

Den 3. december 2002 opfordrede ECOFIN-rådet Kommissionen til at fremlægge forslag om udvidelse af den såkaldte Lamfalussy procedure, der anvendes på værdipapirområdet, til også at omfatte kreditinstitut- og forsikringsområderne.

 

Kommissionen fremsatte den 5. november 2003 et forslag til direktiv med de tilpasningsbestemmelser, der er nødvendige i de gældende direktiver for kreditinstitutter og forsikringsselskaber.

 

Lamfalussy proceduren er en udbygning af Traktatens almindelige beslutningsprocedure (Rådets afgørelse af 28. juni 1999 om "komitologi / udstedelse af gennemførelsesforskrifter). Lamfalussy proceduren er ikke beskrevet i en "retsakt" men bygger på en række aftaler og erklæringer mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Formålet med proceduren er at:

- skabe en hurtigere og smidigere beslutningsprocedure for reguleringen af den finansielle sektor, fordi der kan arbejdes med de tekniske spørgsmål parallelt med behandlingen i Rådet og i EP,

- der bliver større fokus på de overordnede principper i forslagene,

- de politiske og de tekniske drøftelser som udgangspunkt sker i adskilte fora,

- der er en større åbenhed i forhold til de finansielle brancher og brugere af finansielle tjenesteydelser,

- der bliver tale om en mere ensartet gennemførelse i de enkelte lande af reglerne i de enkelte direktiver,

- der opnås en større sammenhæng mellem reglerne i de enkelte dele af den finansielle sektor.

 

Udbygningen under Lamfalussy proceduren i forhold til den almindelige "komitologiprocedure" består særligt i:

- at bemyndigelser til at udstede gennemførelsesbestemmelser gøres tidsbegrænsede – 4 år,

- at Europa-Parlamentet har en frist på 3 måneder til at kommentere oplæg til udarbejdelsen af gennemførelsesregler (mandater),

- at der foretages en bred høring af udkast/oplæg til gennemførelsesregler og

- at der nedsættes "brugerpaneler" af markedsdeltagere, som skal udtale sig om udkast til gennemførelsesregler.

 

Proceduren bygger på 4 niveauer i reguleringen:

Niveau 1: Rådet og Europa-Parlamentet fastlægger de overordnede rammer / principper for indholdet af reguleringen.

Niveau 2: Kommissionen udsteder på grundlag af en komitologiprocedure gennemførelsesdirektiver og forordninger af mere teknisk karakter.

Niveau 3: Medlemslandenes tilsynsmyndigheder rådgiver Kommissionen om bl.a. indholdet og udformningen af gennemførelsesbestemmelser samt samarbejde om fælles tilsynsstandarder.

Niveau 4: Kommissionen kontrollerer gennemførelsen af reglerne.

 

Udkast til de regler, der behandles på efter proceduren offentliggøres i Danmark ved, at enten Økonomi- og Erhvervsministeriet eller Finanstilsynet udsender en pressemeddelelse. Udkastene behandles i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor. Forud for behandlingen i den komite, som skal stemme om forslaget efter komiteproceduren, sendes et notat om forslaget til Folketingets Europaudvalg.

 

Kommissionens forslag indebærer, at der "nedsættes" to nye "niveau 2"-komiteer:

- Det europæiske Bankudvalg, EBC – der skal afløse det nuværende Rådgivende Bankudvalg og

- Det europæiske Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsudvalg, EIOPC, der skal afløse den nuværende Forsikringskomite. Fremover skal komiteen også behandle spørgsmål om arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger.

 

Kommissionen har den 5. november 2003 vedtaget de 2 beslutninger, som nedsætter de nye komiteer. (EFT L 3 af 7. januar 2004). Beslutningerne træder dog først i kraft samme dag som "ændringsdirektivet".

 

Endvidere har Kommissionen den 5. november 2003 nedsat to "niveau 3"- komiteer (ligeledes EFT L 3 af 7. januar 2004):

- Det Europæiske Banktilsynsudvalg - CEBS samt

- Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger – CEIOPS.

Nedsættelse af disse komiteer kræver ikke direktivændringer.

 

Som led i den nye struktur foreslår Kommissionen, at Kontaktudvalget for Investeringsforeninger nedlægges, og at komiteens opgaver overgår til Det europæiske Værdipapirudvalg, ESC, og til Den europæiske værdipapirtilsynskomite, CESR, og at afgørelserne om disse komiteer tilpasses i overensstemmelse hermed.

 

Samtidig foreslår Kommissionen, at medlemstallet i komiteerne tilpasses udvidelsen med 10 nye medlemslande. Fremover vil hvert medlemsland have et medlem i hver komite – mod i dag 3 medlemmer i Det rådgivende Bankudvalg og 2 medlemmer i Forsikringskomiteen.

 

 

2.  Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har den 29. marts 2004 tilsluttet sig forslaget med en række tilføjelser, der præciserer udbygningen af Lamfalussy proceduren i forhold til den almindelige komiteprocedure. Disse tilføjelser er beskrevet i afsnit 1. 

 

 

3.  Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Tilsynet med de enkelte finansielle institutter ændres ikke og vil fortsat være et nationalt anliggende. Der er tale om et forslag, der har til formål at skabe et bedre europæisk finansielt marked gennem udbygningen af en "europæisk beslutningsprocedure" (Lamfalussy proceduren) og samarbejde om styrkelse af tilsynsarbejdet samt tilpasningen af lovgivningen om finansielle tjenesteydelser til udviklingen på markederne.

 

Regeringen er enig i disse betragtninger.

 

4.  Gældende dansk ret

Direktivforslaget vedrører beslutningsformen og "komitologibestemmelserne" i direktiver om kreditinstitutter, investeringsforeninger og forsikringsselskaber, og ikke indholdet i enkelte direktiver.

 

 

5.  Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor. I høringssvarene støttes hensigten med at øge gennemsigtigheden i beslutningsproceduren ved udarbejdelsen af direktiver m.v. om finansielle tjenesteydelser. Der lægges i den forbindelse vægt på, at den danske behandling af forslag m.v. tilpasses arbejdet i komiteerne. Formen for denne tilpasning drøftes p.t. i specialudvalget.

 

 

6.  Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Lamfalussy proceduren betyder, at medlemslandenes tilsynsmyndigheder inddrages mere i udarbejdelsen af fælles gennemførelsesregler. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at fastlægge det ressourcebehov i Finanstilsynet, som den nye komitologiprocedure vil medføre, da der er tale om tidsbegrænsede ressourcer i forbindelse med behandlingen af de enkelte forslag. Det skønnes at udgifterne vil være af begrænset omfang, Udgifterne vil blive afholdt inden for Økonomi- og Erhvervsministeriets egne rammer.

 

 

7.  Samfundsøkonomiske konsekvenser

Formålet med Lamfalussy proceduren er bl.a. at smidiggøre den måde, som EU-reglerne for finansielle tjenesteydelser udarbejdes på. Dette sker ved at mere tekniske regler fremover fastsættes i niveau 2 og ikke i niveau 1. Smidiggørelsen er en del af EU´s indsats for at forbedre den finansielle sektors internationale konkurrenceevne.

 

 

8.  Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget. Der er frem-

sendt grundnotat til Europaudvalget - bilag 384 – alm. del (december 2003) og Erhvervsudvalget den bilag 197 – alm. del (december 2003).

 

 

5. april 2004 BAK-ENS Eksp.nr. 116860 /

Kommissionens forslag til forordning om anvendelse af sikkerhedskontrol inden for Euratom (KOM (2002)99 endelig)

 

1.Baggrund og indhold

Kommissionen har udarbejdet et forslag til revision af Euratom forordningen om sikkerhedskontrol inden for Euratom (”Nukleare safeguards”) inden for rammerne af Traktat af 1. juli 1968 om ikke spredning af kernevåben og Tillægsprotokollen hertil af 22. september 1998. Kommissionen offentliggjorde forordningsforslaget den 22. marts 2002.

 

Kommissionens forordning (Euratom) nr. 3227/76 om anvendelse af bestemmelserne vedrørende sikkerhedskontrol (safeguards) inden for Euratom er blevet forældet som følge af ændring af de retlige rammer vedrørende rapporteringskrav om nukleart materiale. Kommissionens forslag indeholder de ændringer af den gældende forordning, der er nødvendige på fællesskabsplan for gennemførelse af Tillægsprotokol af 22. september 1998 til Traktat om ikke-spredning af kernevåben.

Kommissionens forslag til ny forordning (KOM (2002) 99 endelig)

er fremsat under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særligt artikel 77, 78, 79 og 81.

 

Forslaget skal vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Formålet med det nye forordningsforslag er:

?at fastlægge en detaljeret ramme, der gør det muligt for Kommissionen at opfylde sine forpligtelser i henhold til Euratom-traktaten, aftalen om sikkerhedskontrol mellem Fæl­lesskabet, IAEA og medlemsstaterne og bilaterale aftaler om nukleart samarbejde med tredjelande,

?at give ledelserne af anlæg (virksomheder) der opbevarer nukleart materiale en detaljeret oversigt over deres forpligtelser over for Euratom med hensyn til at beskrive deres anlægs tekniske karakteristika og føre regnskab med og rap­portere om nukleart materiale. Forordningen vil for at lette ledelsernes og medlemssta­ternes gennemførelse heraf blive suppleret med vejledende retningslinjer,

?at afspejle ændringerne i den juridiske ramme som følge af bl.a. tillægsprotokollerne til Traktaten om ikke-spredning af kernevåben,

?at ajourføre den nuværende forordning 3227/76 i lyset af forandringerne inden for indu­strien og udviklingen i informationsteknologien.

 

2.Europa-Parlamentets holdning

Foreligger ikke på nuværende tidspunkt.

 

3.Nærheds- og proportionalitets princippet

Forslaget er fremsat i henhold til Euratom traktaten. Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionali­tetsprincippet.

 

4.Gældende dansk ret

Området reguleres i dag af EU (Euratom) forordning nr. 3227/76 om anvendelse af bestemmelserne vedrørende sikkerhedskontrol i henhold til aftalen (INFCIRC 153) af 1971 mellem Fællesskabet og IAEA, som Danmark tiltrådte i april 1973.

 

5.Høring

Forslaget har været udsendt i de øvrige virksomheder, der i dag er berørt af indberetningspligten vedrørende nukleart materiale. Der har været følgende resultat af høringen:

 

RISØ: Der har været afholdt møde med RISØ, der endvidere som ansvarlig for den hidtidige indberetning har været holdt løbende orienteret om forhandlingerne af forslaget. RISØ har bemærket sig fristen på 3 år, med mulighed for forlængelse i 2 år, for indførelse af den elektroniske indberetning. RISØ har ikke herudover haft kommentarer til forslaget.

 

SAS anfører, at forordningen vil simplificere rapporteringen på grund af SAS’ ringe beholdning af forarmet uran.

 

Valdemar Birn A/S anfører, at man håber at kunne komme ind under undtagelsesbestemmelserne.

 

6.Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

 

Kommissionens forslag til en ny forordning (KOM (2002) 99 endelig) erstatter den gældende forordning (Euratom) nr. 3227/76. Forordningen er umiddelbart anvendelig. Der er derfor ikke behov for supplerende nationale bestemmelser.

 

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser.

 

7.Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige samfundsøkonomiske konsekvenser, idet dog forslaget forventes at lette den administrative byrde for virksomheder, der opbevarer materiale af mindre strategisk betydning, herunder anlæg med meget små mængder af nukleart materiale. Ligeledes forventes overgangen til elektronisk indberetning at indebære en administrativ lettelse for alle indberetningspligtige virksomheder.

 

8.Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

 

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Europaudvalget har fået tilsendt et grundnotat dateret den 24. oktober 2002.