Rådsmøde retlige og indre anliggender, integrationsdelen, 19. februar 2004 Samlenotat
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Vedlagt Integrationsministeriets aktuelle notat vedrørende rådsmødet (retlige og indre anliggender) samt møde i Det Blandede Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 19. februar 2004.
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Dato: 4. februar 2004
Kontor: Internationalt kontor
J. nr.: 2004/4050-472
Sagsbeh.: tkr
Fil-navn: Oversendelse FEU
INM0183
Med henblik på oversendelse til Folketingets Europaudvalg sendes bidrag til samlet aktuelt notat vedrørende rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. februar 2004 for så vidt angår Integrationsministeriets område.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder
/Dorit Hørlyck
mINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 2. februar 2004
INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: Internationalt kontor
J. nr.: 2004/4050-472
Bidrag til aktuelt notat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) samt mødet i det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau den 19. februar 2004
Dagsordenspunkt 17): Rådets direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund har behov for international beskyttelse (KOM (2001) 510 endelig) *
Dagsordenspunkt 18): Rådets direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus (KOM (2002) 326 endelig) *
Dagsordenspunkt 19): Konklusioner om udviklingen af visuminformations-systemet (VIS) *
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
- Indledning
- Indhold
- Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
- Europa-Parlamentet
- Nærhedsprincippet
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
- Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Kommissionen fremsatte den 31. oktober 2001 forslag til direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund har behov for international beskyttelse.
Kommissionens direktivforslag er fremsat med hjemmel i afsnit IV i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 63, stk. 1, litra c, og stk. 2, litra a. Direktivet skal i henhold til Traktatens artikel 67, nr. 1, vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Det fremgår af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki den 19. – 20. juni 2003, at Det Europæiske Råd opfordrede Rådet til at vedtage direktivforslaget inden udgangen af 2003.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. november 2003 konstaterede det italienske formandskab, at det ikke ville være muligt at opnå politisk enighed om direktivet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. februar 2003 ventes en drøftelse af udestående spørgsmål.
Direktivforslaget angiver, hvilke kriterier en person skal opfylde for at kunne anerkendes som flygtning eller som en person, der af anden grund behøver international beskyttelse.
Herudover indeholder direktivet en række kriterier, der indgår i vurderingen af, hvorvidt den enkelte asylansøger kan anerkendes som flygtning eller som en person, der af anden grund behøver international beskyttelse, herunder bestemmelser om hvilke aktører der kan udøve forfølgelse eller anden uberettiget overlast samt nærmere kriterier for vurderingen af, om der foreligger et internt flugtalternativ.
Direktivet angiver endvidere, hvilke rettigheder der ydes til de to persongrupper, herunder bestemmelser vedrørende udstedelse af opholdstilladelse, adgang til arbejdsmarkedet og adgang til undervisning. Visse rettigheder er differentierede, således at personer, der er ydet subsidiær beskyttelse, først får adgang til den pågældende rettighed efter en vis periode.
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 30. januar 2004.
Rådet for Etniske minoriteter støtter, at der fastsættes EU-regler om opnåelse af flygtningestatus.
Europa-Parlamentet fremlagde den 22. oktober 2002 sin udtalelse om direktivforslaget.
Europa-Parlamentet har tilsluttet sig grundlinierne i direktivforslaget og har herudover blandt andet udtalt, at direktivets udelukkelsesbestemmelser bør omfatte personer, i forhold til hvem der er udstedt en europæisk anholdelsesanmodning, og personer, der har været involveret i terroristvirksomhed.
Disse betragtninger angår mistanke om krigsforbrydelser som udelukkelsesgrund. De findes at indskrænke flygtningekonventionens udelukkelsesgrunde og er derfor ikke efterkommet. Direktivets udelukkelsesgrunde omfatter blandt andet personer, om hvem der er alvorlig grund til at antage, at de har begået en alvorlig ikke-politisk forbrydelse uden for asyllandet, eller at de har begået en forbrydelse mod freden, en krigsforbrydelse eller en forbrydelse mod menneskeheden, samt personer, hvor der er rimelig grund til at formode, at de udgør en fare for sikkerheden i den EU-medlemsstat, de befinder sig i.
Kommissionen har i sit direktivforslag som begrundelse for at indføre fællesskabsretlig regulering på området anført, at der eksisterer divergerende beskyttelsesordninger i medlemsstaterne, og at etableringen af ensartede beskyttelsesordninger vil reducere de sekundære bevægelser. Kommissionen har endvidere anført, at den fortsatte mangel på tilnærmede regler for anerkendelse af flygtninge og personer, der af anden grund har brug for international beskyttelse, vil have en negativ indvirkning på andre asylinstrumenters effektivitet.
Forslaget vurderes på denne baggrund at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Forslaget til direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse som flygtninge, eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, antages dette ikke at ville kræve ændringer i udlændingeloven eller at ville medføre statsfinansielle konsekvenser.
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om sagen forud for rådsmøderne den 14. – 15. oktober 2002, den 28. – 29. november 2002, den 27. – 28. februar 2003, den8. maj 2003, den 6. juni 2003, samt den 27. – 28. november 2003.
Dagsordenspunkt 18): Rådets direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus (KOM (2002) 326 endelig )*
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
- Indledning
- Indhold
- Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
- Europa-Parlamentet
- Nærhedsprincippet
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
- Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Kommissionens direktivforslag er fremsat med hjemmel i afsnit IV i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 63, stk. 1, nr. 1, litra d. Direktivet skal i henhold til Traktatens artikel 67, nr. 1, vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget blev præsenteret af Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. september 2000.
På baggrund af forhandlingssituationen opfordrede Det Europæiske Råd på sit møde i Laeken den 14. - 15. december 2001 Kommissionen til senest den 30. april 2002 at fremsætte et revideret direktivforslag om asylprocedurer.
Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Sevilla i juni 2002 Rådet til at godkende det reviderede direktivforslag inden december 2003.
Kommissionen fremsatte det reviderede forslag til Rådets direktiv om asylprocedurer (KOM (2002) 326 endelig) den 19. juni 2002.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5. – 6. juni 2003 blev der med få undtagelser opnået politisk enighed om artiklerne 1 – 22.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. – 3. oktober 2003 var der politisk enighed om udarbejdelse af en fællesminimums liste over sikre oprindelseslande.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. november 2003 konstaterede det italienske formandskab, at det ikke ville være muligt at opnå politisk enighed om direktivet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. februar 2003 ventes en drøftelse af udestående spørgsmål.
Direktivforslaget fastlægger blandt andet minimumsgarantier for asylproceduren, herunder at afgørelser skal træffes individuelt, objektivt og upartisk, og at negative afgørelser skal begrundes. Herudover fastlægger direktivforslaget fælles standarder for anvendelse af begreberne "uantagelige ansøgninger", "åbenbart grundløse ansøgninger" og "første asylland". Endvidere indeholder direktivforslaget fælles standarder for "sikkert oprindelsesland" og "sikkert tredjeland". Det er fakultativt for medlemsstaterne at anvende de sidstnævnte begreber, men såfremt de vælger at anvende dem, skal anvendelsen følge de fælles rammer.
Endvidere foreslås en procedure for vedtagelse af en fælles liste over sikre oprindelseslande. En forudsætning for at anse et land som sikkert oprindelsesland er, at landet opfylder en række kriterier i direktivforslagets anneks III. Der må således ikke generelt finde forfølgelse eller omstændigheder, der kan begrunde subsidiær beskyttelse, sted i det pågældende land. Ifølge forslaget skal en medlemsstat afslå en ansøgning, såfremt ansøgeren er fra et land på den omtalte liste, og såfremt landet findes sikkert for den pågældende ansøger.
Direktivforslaget indeholder herudover bestemmelser vedrørende påklage. Ifølge forslaget skal der være ret til at klage over afslag på asyl og afslag på en anmodning om at genoptage asylsagen efter, at der er truffet afgørelse i sagen, samt over en afgørelse om afvisning. Endvidere skal der være klageadgang ved en afgørelse om inddragelse af status.
Direktivet fastsætter, at klageinstansen skal være et effektivt retsmiddel, og kan således blandt andet være en domstol eller et tribunal. Retningslinier for, hvilke organer, der ifølge EU-retten kan karakteriseres som sådan, fremgår af EF-domstolens praksis. Der lægges herefter vægt på, at organet er stiftet ved lov, har permanent karakter, virker som en obligatorisk retsinstans, anvender en kontradiktorisk sagsbehandling, træffer afgørelse på grundlag af retsregler, samt om det er uafhængigt af administrationen.
Direktivforslaget indeholder endelig bestemmelser om opsættende virkning af en klage. Som udgangspunkt har en klage opsættende virkning. Dog er der visse undtagelser, herunder for klage over en afgørelse om afvisning og for en anmodning om genoptagelse. I sådanne tilfælde kan ansøgeren anmode klageinstansen om at tage stilling til, om han må blive i medlemsstaten under klagesagen.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 11. september 2000, den 5. september 2001, den 13. november 2001, den 24. september 2002, den 19. maj 2003, den 11. september 2003, den 16. oktober 2003, den 10. november 2003, samt den 30. januar 2004.
Europa-Parlamentet godkendte den 20. september 2001 med en række ændringsforslag Kommissionens oprindelige forslag til direktiv om asylprocedurer.
Europa-Parlamentet har oplyst, at de med ændringsforslagene har ønsket at styrke asylansøgernes status og sikre medlemsstaternes efterlevelse af Flygtningekonventionen og den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Forslagene indeholder bestemmelser vedrørende forbedret adgang til juridisk assistance under asylsagen, forbedret information af asylansøgeren og dennes juridiske rådgiver, krav på en personlig samtale om asylmotivet, en begrænsning af kriterierne for at frihedsberøve asylansøgere, en begrænsning af mulighederne for at afvise asylansøgninger som ubegrundede, skærpede betingelser for at udpege et land som et sikkert tredjeland samt en udvidelse af anvendelsen af opsættende virkning af påklage.
På baggrund af blandt andet Europa-Parlamentets ændringsforslag fastlægger det reviderede direktivforslag om asylprocedurer på visse områder et højere niveau af minimumsgarantier for asylproceduren.
Da det reviderede direktivforslag har taget Europa-Parlamentets bemærkninger i betragtning, vil en fornyet høring af Europa-Parlamentet ikke finde sted.
Kommissionen har i det oprindelige direktivforslag som begrundelse for at indføre fællesskabsretlig regulering på området anført, at situationen med hensyn til proceduregarantier for asylansøgere, kravene til beslutningstagning og standarderne for anvendelse af begreber og praksis, for eksempel fremskyndede procedurer, varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Fastsættelsen af minimumsstandarder på fællesskabsplan vil være medvirkende til at begrænse asylansøgeres sekundære bevægelser som følge af forskellige procedurer i medlemsstaterne.
Kommissionen har ikke gentaget begrundelsen for fremsættelsen af forslaget i det reviderede direktivforslag, hvorfor det antages, at ovennævnte begrundelse fortsat er gældende.
Det skønnes, at direktivforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Det reviderede forslag til direktiv om asylprocedurer har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, vil det kræve ændringer i udlændingeloven, ligesom en gennemførelse i dansk ret vil medføre visse statsfinansielle konsekvenser som det dog på nuværende tidspunkt ikke er muligt at skønne endeligt over.
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om sagen forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 28. september 2000, den 27. – 28. september 2001 og 6. – 7. december 2001, den 14. – 15. oktober 2002, den 5. – 6. juni 2003, den 2. – 3. oktober 2003, den 6. november 2003 og den 27. – 28. november 2004.
Grundnotat om Kommissionens oprindelige forslag til Rådet direktiv om asylprocedurer blev sendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg den 18. juni 2001.
Dagsordenspunkt 19): Konklusioner om udviklingen af visuminformationssystemet (VIS)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
- Indledning
- Indhold
- Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
- Europa-Parlamentet
- Nærhedsprincippet
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
- Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og
Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Formandskabet har den 12. november 2003 fremlagt udkast til Rådets konklusioner om udvikling af visuminformationssystemet (VIS).
Det Europæiske Råd i Laeken den 14. – 15. december 2001 anmodede Rådet og medlemsstaterne om at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre et fælles visumidentifikationssystem (VIS).
Det Europæiske Råd bekræftede dermed opfordringen, som Rådet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) rettede til Kommissionen i punkt 26 i konklusionerne af 20. september 2001 om at forelægge forslag med henblik på etablering af et net til udveksling af oplysninger om udstedte visa.
Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 5. – 6. juni 2003 et sæt konklusioner, hvori vigtigheden af skabelsen af et fælles visuminformationssystem (VIS) blev understreget, og hvorefter Rådet senest i december 2003 vil forelægge de nødvendige politiske retningslinjer vedrørende grundelementerne i visuminformationssystemet.
Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 19. – 20. juni 2003 fandt det nødvendigt, at der snarest muligt fastlægges retningslinjer vedrørende planlægningen af systemets udvikling, retsgrundlaget for dets oprettelse og tildelingen af de nødvendige finansielle midler inden for rammerne af de finansielle overslag. Det blev tillige anført, at der i den forbindelse er brug for en sammenhængende strategi i EU med hensyn til biometrisk identifikation og biometriske data, idet målet må være harmoniserede løsninger for så vidt angår tredjelandsstatsborgeres rejsedokumenter, EU-borgeres pas og informationssystemerne (VIS og SIS II).
Det Europæiske Råd i Bruxelles den 16. – 17. oktober 2003 udtrykte tilfredshed med, at Kommissionen hurtigt agter at fortsætte undersøgelserne af den påtænkte bevilling for perioden 2004-2006 til dækning af blandt andet udviklingen af visuminformationssystemet og opfordrede samtidig Rådet (retlige og indre anliggender) til at træffe de nødvendige afgørelser om udvikling af VIS og SIS II.
Konklusionerne har ikke form af en retsakt, og de skønnes ikke at have retligt bindende virkning. På den baggrund kan konklusionerne ikke anses for omfattet af det danske forbehold over for samarbejdet i søjle et vedrørende retlige og indre anliggender.
Såfremt konkrete retsakter foreslås vedtaget med hjemmel i TEF afsnit IV som led i gennemførelsen af rådskonklusionerne, vil det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender finde anvendelse.
I det omfang der er tale om en afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder efter Rådets vedtagelse af forslaget afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. februar 2004 forventes konklusionerne vedtaget. Forslaget skal endvidere drøftes i Det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau.
På baggrund af Rådets (retlige og indre anliggender) konklusioner af 5. – 6. juni 2003 udarbejdede Kommissionen i juli 2003 en række spørgsmål om udformningen af VIS, som er blevet besvaret af medlemsstaterne og de tiltrædende lande.
Udkastet til de foreliggende konklusioner er blevet sammensat på baggrund af medlemsstaternes og de tiltrædende landes besvarelser.
Af konklusionerne fremgår, at VIS skal være et system til udveksling af oplysninger om det ensartede Schengenvisum og nationalt begrænsede visa. VIS starter som et system, hvor der udveksles alphanumeriske oplysninger (for eksempel oplysninger om visumansøger, visumtyper, status på visa og standardbegrundelser for afslag og forlængelser) og digitaliserede fotos.
I en senere fase vil også biometriske kendetegn fra visumansøgere blive lagt ind i VIS. Valget af biometriske kendetegn i VIS skal være i fuld overensstemmelse med de valgte biometriske kendetegn på den ensartede visumsticker. De biometriske kendetegn i VIS vil give et væsentligt forbedret grundlag for verifikations- og identifikationsformål.
Det overvejes i en endnu senere fase at tilføje indskannede dokumenter.
Herudover lægges der i konklusionerne op til, at VIS skal baseres på en centraliseret arkitektur og en fælles teknisk platform med SIS II (Schengeninformationssystemet). Den centrale del af VIS skal via et nationalt interface, som sikrer kommunikationen med VIS, forbindes til det nationale visumsystem. Etablerings- og driftsomkostninger til det nationale visumsystem, inklusive netværksudgifter mellem det nationale interface og det nationale visumsystem, dækkes af medlemsstaterne.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 30. januar 2004 og i skriftlig høring i udvalget den 2. februar 2004.
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Nærhedsprincippet har ikke relevans for nærværende sag.
Det bemærkes, at der er tale om et fælles informationssystem for alle medlemslandene, som alene kan oprettes i fællesskabsregi.
Konklusionerne om udviklingen af VIS har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
Når der på et senere tidspunkt fremsættes forslag til retsakter med henblik på finansieringen og etableringen af VIS, vil disse have hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter protokollen om Danmarks stilling ikke deltager i vedtagelsen.
En eventuel tilknytning til retsakterne på mellemstatsligt grundlag skønnes at have såvel lovgivningsmæssige som statsfinansielle konsekvenser.
EU-budgettet
Kommissionen har i sin gennemførlighedsundersøgelse oplyst, at omkostningerne ved etableringen af den centrale enhed til visuminformationssystemet skønnes at udgøre omkring 157 mio. euro (cirka 1,2 mia. kr.). Hertil kommer driftsomkostninger, der skønnes at udgøre omkring 147 mio. euro (cirka 1,1 mia. kr.) over fem år frem til og med 2009. De samlede udgifter skønnes således at udgøre omkring 300 mio. euro (cirka 2,3 mia. kr.). Kommissionen lægger op til, at disse udgifter er fællesskabsfinansierede
Af de samlede udgifter på 300 mio. euro skønner Kommissionen, at første fase i forbindelse med opbygningen af VIS uden biometri vil indebære en udgift på 70 mio. euro (cirka 0,5 mia. kr.) til investerings- og driftsomkostninger, mens udgiften skønnes at blive omkring 230 mio. euro (cirka 1,7 mia. kr.) for anden fase i forbindelse med implementeringen af biometri.
Det nationale budget
Etablerings- og driftsudgifterne til tilpasning af det nationale visumsystem dækkes af de enkelte medlemsstater. Afhængig af den endelige udformning af de tekniske kravspecifikationer mv. kan implementeringen og driften af visuminformationssystemet medføre betydelige statsfinansielle konsekvenser, som det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at fastlægge.
Så snart der foreligger tilstrækkelige oplysninger, vil der blive udarbejdet en redegørelse for de forventede statsfinansielle udgifter i forbindelse med implementeringen af VIS-systemet og finansieringen af disse. Redegørelsen forelægges regeringen.
Der forventes at være behov for konsulentbistand i forbindelse med gennemførelsen af VIS, herunder til beregningen af de statsfinansielle konsekvenser.
På nuværende tidspunkt, hvor de tekniske krav ikke er kendt, er det derfor alene muligt at give et varsel om, på hvilke områder VIS skønnes at indebære statsfinansielle konsekvenser.
Det kan i den forbindelse nævnes, at VIS må forventes at indebære behov for en betydelig udskiftning af PC-udstyr hos såvel Udenrigsministeriet som hos Udlændingestyrelsen, Integrationsministeriet og Rigspolitiet. Hertil kommer investeringer i teknologisk apparatur til optagelse og kontrol af biometriske kendetegn på de danske repræsentationer i udlandet og i de danske udlændingemyndigheder.
Der vil være behov for systemtilpasninger i det nationale visumsystem og hos Rigspolitiet, og der kan forventes betydelige udgifter til nye og kraftigere kommunikationslinjer. Herudover forventes udgifter til bygningsmæssige ændringer på ambassader og konsulater med henblik på optagelse af biometriske kendetegn.
Endelig må der påregnes øgede driftsudgifter til sagsbehandling og videreuddannelse af personale på ambassader, konsulater, i Udlændingestyrelsen, Integrationsministeriet og Rigspolitiet samt øgede driftsudgifter til kommunikation og vedligeholdelse.
Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13. juni 2002 blev Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg orienteret om Rådets retningslinjer til Kommissionen med henblik på udarbejdelse af en rapport om indførelse af et visuminformationssystem (VIS).
Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5. – 6. juni 2003 blev Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg orienteret om Kommissionens rapport om indførelse af et visuminformationssystem (VIS).
Sagen har været forelagt for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. – 19. december 2003.