Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde Udenrigsministre 29.-30. september 2003 - Samlenotat

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her


PDF udgave (156 KB)
 
emmerne af Folketingets Europaudvalg
res stedfortrædere
Journalnummer
Kontor
400.C.2-0
EUK
18. september 2003
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg 26. september 2003 – dagsordenspunkt
rådsmøde (almindelig anliggender og eksterne forbindelser) den 29.-30. september 2003 –
vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.



2
UDENRIGSMINISTERIET EU-koordination, j.nr. 400.A.5-0-0
Nordgruppen
Den 18. september 2003
Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 29. -  30. september 2003
Aktuelt notat
12.
Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer
(side 2)
13.
Regeringskonferencen; Udtalelse i henhold til traktatens art. 48
(side 2)
3.
Forberedelse af DER i Bruxelles den 16.-17. oktober 2003
(side 2)
-
Udkast til kommenteret dagsorden
4.
Personalevedtægt for EU's ansatte
(side 3)
5.
Det vestlige Balkan
(side 4)
-
Serbien og Montenegro
-
Kosovo
-
Albanien
6.
Irak
(side 4)
12.
Iran
(side 5)
8.
Mellemøsten
(side 5)
9.
Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP)
(side 6)
10.   Ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben
(side 6)
Udg. 11.   (Evt.) Sanktioner: Generel drøftelse
(side 7)
12.  Opfølgning på 5. WTO ministerkonference i Cancun den  
10. – 14. september 2003
(side 7)
13.  (Evt.) Forbindelserne mellem EU og Canada
(side 8)
14.  (Evt.) EU-Ukraine topmøde den 7. oktober 2003
(side 9)
15.  Fælles holdning vedr. ændring af våbenembargo mod det tidligere Zaïre  
fra 7. april 1993
(side 9)
16.
Eventuelt
1.
Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer



3
Nyt notat.
Formandskabet ventes at give en kort status for arbejdet i Rådet generelt, herunder i de øvrige
rådsformationer med henblik på at give et generelt overblik. Der har siden sidste rådsmøde
(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) været afholdt  møde i Rådet (landbrug og
fiskeri)  den  22.  juli  2003.   Formandskabets  initiativ  er  en  opfølgning  på   Trumpf/Piris-
rapporten om effektivisering af Rådets arbejdsmetoder og har til hensigt at medvirke til konti-
nuitet i arbejdet mellem Rådets forskellige formationer.  
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være rele-
vante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet
(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22. juli 2003.
2.
Regeringskonferencen; Udtalelse i henhold til traktatens art. 48
Nyt notat.
Konventet afleverede den 18. juli sit samlede udkast til forfatningstraktat for EU. Rådet (gene-
relle anliggender og eksterne forbindelser) godkendte allerede i skriftlig procedure den 10. juli,
at formandskabet iværksatte proceduren for indkaldelse af regeringskonferencen jf. traktatens
art. 48 ved at anmode om udtalelser fra Europa-Parlamentet, Kommissionen og Den Europæ-
iske Centralbank. Europaparlamentet, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank afgi-
ver i løbet af september måned deres udtalelser.  
 
På rådsmødet vil der på den baggrund skulle træffes formel beslutning om at indkalde regeringskonfe-
rencen.  Der  forventes   ikke  en  substansdrøftelse  af  forfatningstraktaten.   Regeringskonferencen  vil
herefter som planlagt kunne indledes den 4. oktober 2003.  
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
3.
Forberedelse af DER i Bruxelles den 16.-17. oktober 2003
Nyt notat.
-
Udkast til kommenteret dagsorden
Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.- 17. oktober 2003 - regeringskonferencen
Af formandskabets oplæg til organiserings af  regeringskonferencen fremgår, at  rege-
ringskonferencens forhandlinger skal finde sted på møderne i Det Europæiske Råd og
i Rådet for generelle anliggender og eksterne relationer.  
Drøftelserne i regeringskonferencen må på den baggrund forventes at være et hoveddagsor-
denspunkt på Det Europæiske Råds møde den 16. – 17. oktober 2003.  

4
Regeringskonferencen indledes på ekstraordinært DER-møde i Rom den 4. oktober. På mø-
det lægger formandskabet udover et ceremonielt   element også op til, at der tages hul på sub-
stansdrøftelserne.  
Der er den 10. oktober 2003 berammet en forespørgselsdebat i Folketinget om regeringskon-
ferencen. I forbindelse hermed er det regeringens hensigt at Folketinget vedtager  et forhand-
lingsgrundlag for regeringens deltagelse i regeringskonferencen.  
Herudover forventes der en drøftelse af "Relancering af økonomien", herunder formandska-
bets vækstinitiativ, opfølgning  på Det Europæiske Råds konklusioner fra Thessaloniki på om-
rådet for asyl, indvandring og grænsekontrollen samt en af drøftelse af aktuelle udenrigs- og
sikkerhedspolitiske spørgsmål.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
4.
Personalevedtægt for EU's ansatte 
Nyt notat.
Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag  til ny personalevedtægt for EU's ansatte på bag-
grund af Rådets politiske aftale fra rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den
19. maj 2003 og møderne i samarbejdsgruppen med fagforeningerne (Commission de concertation).
Formandskabet ventes at rapportere fra drøftelserne i samarbejdsgruppen.
Forslaget til ny personalevedtægt blev fremlagt på rådsmødet (udenrigsministre) den 15.-16.
april  2002,  og  drøftet  på   rådsmødet  (almindelige  anliggender  og  eksterne   forbindelser)  den
18.-19. marts 2003 samt på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den
19. maj 2003. Forslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 283. Europa-Parlamentets officiel-
le udtalelse til forslaget udestår.
I Kommissionens hvidbog af marts 2000 blev vidtgående ideer til reform af EU's budgetplan-
lægningsprocedurer, finanskontrol og personalepolitik fremlagt. Forslaget til ny personaleved-
tægt er en del af Kommissionens samlede reformproces på det personalepolitiske område, der
bl.a. satser på at fremme en mere serviceorienteret kultur.
Forslaget til ny personalevedtægt indeholder en ny karrierestruktur, hvor forfremmelser i højere grad
baseres på beviste kvalifikationer og resultater og i mindre grad på anciennitet. Der lægges større vægt
på individuel bedømmelse og evaluering af medarbejderne. Der bliver også satset på større mobilitet
og større investeringer i uddannelse samt bedre ledelse. En bedre bekæmpelse af svig med EU's mid-
ler er en integreret del af forslaget. Endvidere indeholder forslaget moderniserede bestemmelser om
fleksarbejde og forældreorlov. Forslaget vil også øge ligestillingen i forhold til registrerede partnerska-
ber, ligesom der etableres klarere regler for de ansattes ytringsfrihed.
Kommissionen har opgjort, at dets forslag i perioden 2003-2023 må forventes at føre til be-
sparelser på 258 mio. euro (2002-priser) i forhold til EU-budgettet svarende til i gennemsnit
13 mio. euro pr. år eller ca. 0,2 pct. af EU's årlige administrative udgifter.  




5
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i
forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets  Europaudvalg  har  tidligere   modtaget  aktuelt  notat  om  sagen  forud   for
rådsmødet (udenrigsministre) den 15.-16. april 2002 samt forud for rådsmødet (almin-
delige  anliggender  og  eksterne   forbindelser)  den  18.-19.  marts  2003  samt   forud  for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 19. maj 2003.
5.
Det vestlige Balkan
Nyt notat.
-
Serbien og Montenegro
-
Kosovo
-
Albanien
 
Det vestlige Balkan generelt
Rådet ventes at have en drøftelse af Kosovo, herunder påbegyndelse af direkte dialog
mellem Beograd og Pristina. Tidspunkt og modaliteter for en direkte dialog mellem
Beograd og Pristina, der i første omgang ventes koncentreret om en række praktiske
spørgsmål, er endnu ikke endelig fastlagt. Herudover ventes Rådet at tage en redegø-
relse til efterretning for den seneste udvikling i Serbien og Montenegro fra kommissær
Patten  efter  dennes  besøg  i  Serbien  og   Montenegro  medio  september.  Serbien  og
Montenegros parlament vedtog den 29. august en handlingsplan på det økonomiske
område, som kan bringe unionens tilnærmelse  til EU videre frem. Rådet ventes også
at vedtage en fælles erklæring om iværksætte lse af politisk dialog mellem EU og Ser-
bien og Montenegro i opfølgning af topmødet mellem EU og Det vestlige Balkan i
Thessaloniki den 21. juni 2003. Endelig ventes Rådet at bemyndige Kommissionen til
at indlede forhandlinger med FYROM/Makedonien og Kroatien om tilpasning af sta-
biliserings- og associeringsaftalerne.  
Overvejelser  om  nærheds-  og   proportionalitetsprincippet  vurderes  ikke  at  være   relevante  i
forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde
(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22. juli 2003.  
6.
Irak
Nyt notat.


6
Der forventes en drøftelse af den seneste udvikling vedrørende Irak, herunder status
for forhandlingerne i Sikkerhedsrådet om en eventuel ny resolution, samt EU's frem-
tidige rolle i landets genopbygning og demokratisering, det sidste med særligt sigte
på en international donorkonference den 23.-24. oktober i Madrid
Overvejelser  om   nærhedsprincippet  og  proportionalitetsprincippet  er   ikke  skønnet  relevant
for dette punkt.
Folketingets   Europaudvalg  har  tidligere  modtaget  aktuelt   notat  om  sagen,  senest  forud  for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21. 22. juli 2003.
7.
Iran
Nyt notat.
Formandskabet  har  ikke   oplyst,  hvad  der  forventes  drøftet  under   dagsordenspunktet,  men
man må gå ud fra, at det vil handle om forholdet EU-Iran i bred forstand i lyset af den seneste
udvikling i forbindelse med drøftelse i IAEAs Styrelsesråd om det iranske atomprogram.
Styrelsesrådet  vedtog  fredag  den  12.  september   2003  uden  afstemning  en  resolution,  hvori
Iran kraftigt opfordres til at intensivere sit samarbejde med IAEA for at afklare en lang række
spørgsmål omkring sit atomprogram. Der er en tidsfrist til ultimo oktober for at få alle oplys-
ninger frem med henblik på, at IAEA's sekretariat kan udarbejde en rapport til forelæggelse
for Styrelsesrådet, således at dette på sit ordinære møde 20. - 21. november kan drage endelige
konklusioner.
Overvejelser  om   nærhedsprincippet  og  proportionalitetsprincippet  er   ikke  skønnet  relevant
for dette punkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
8.
Mellemøsten
Nyt notat.
På rådsmødet ventes en drøftelse af, hvordan EU kan bidrage til at bedre situationen,
fremskynde den palæstinensiske reformpro ces og sikre fremdrift i fredsprocessen.
Efter busbomben i Jerusalem den 19. august 2003 og ophævelsen af de militante palæstinensi-
ske organisationers selverklærede våbenhvile, har de seneste uger været præget af en genop-
blussen  af  voldshandlinger  fra   begge  sider.  Den palæstinensiske premierminister,   Mahmoud


7
Abbas, meddelte den 6. september 2003, at han ønskede at træd e tilbage som følge af mang-
lende samarbejdsvilje og opbakning. Efterfølgende er formanden for den palæstinensiske lov-
givende forsamling, Ahmed Qurei, blevet udpeget som Abbas' efterfølger. Israel har fortsat
sine   forsøg  på  at  likvidere  Hamas'  ledere.   Bl.a.  forsøgte  Israel  at  likvidere  Hamas'   åndelige
leder, Sheik Yassin, i Gaza den 6. september 2003.  
Den 9. september 2003 sprang to selvmordsbomber henholdsvis i nærheden af Tel Aviv og i
Jerusalem med i alt mindst 15 dræbte. Israels sikkerhedskabinet besluttede den 11. september
2003 at fjerne præsidenten for den palæstinensisk e selvstyremyndighed, Yasser Arafat, fra de
palæstinensiske områder.  
Overvejelser  om   nærhedsprincippet  og  proportionalitetsprincippet  er   ikke  skønnet  relevant
for dette punkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (alminde-
lige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22. juli 2003.
9.
Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP) 
Nyt notat.
- Politimission i FYROM
De makedonske myndigheder har anmodet EU om at sende en politimission til FYROM. På Uden-
rigsministrenes møde den 29.-30. september drøftes den eventuelle iværksættelse af en politimission.
Et første skridt vil være oprettelsen af en planlæ gningsenhed med henblik på at overveje muligheder-
ne og modaliteterne for politimissionen. Der forekommer bred tilslutning i EU-kredsen til en mission.
Den nuværende militære operation i FYROM, operati on Concordia, er, efter den makedonske rege-
rings ønske, forlænget til 15. december 2003. Der har været flere voldshandlinger i Makedonien i den
seneste tid, som dog ikke vurderes at være udtryk  for en generel forværring  af sikkerhedssituationen,
men  nærmere  skyldes  den  udbredte  organiserede   kriminalitet  i  regionen.  Det  lokale  politi   er  hårdt
presset, og visse skudepisoder har haft dødelig udgang. EU overvejer derfor at sende en politimission
til landet, der skal træde til når operation Concordia afsluttes den 15. december. En EU fact-finding
mission har været i FYROM, og konklusionerne herfra  understøtter behovet for en politimission. Det
ventes at missionen vil bestå af ca. 200 udsendte.
Politimissionen vil primært skulle rådgive det lokale politi. Opgaverne for missionen vil blandt andet
omfatte oprettelsen af et effektivt grænsepoliti og bistå til en reform af det makedonske indenrigsmi-
nisterium, der har ansvaret for politiet. Politimissionen vil finde sted i tæt koordination og samarbejde
med den aktuelle OSCE politiindsats i Makedonien.  
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om politimissionen i FYROM.
10. Ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben 
Nyt notat.



8
Rådet godkendte på sit møde den 16.-17. juni 2003 grundprincipperne i en EU-strategi mod
spredning af masseødelæggelsesvåben og en tilhørende handlingsplan. I forlængelse heraf ven-
tes formandskabet at orientere om status for overvejelserne om, hvorledes ikke-
spredningshensynet bedst inddrages som et fast element i EU's relationer med tredjelande.
En bred tilgang til dette kunne omfatte elementer på tværs af søjlerne, herunder EU's aftaler
med tredjelande, muligheder for sanktioner og handelsrestriktioner, teknisk bistand og politi-
ske instrumenter som fælles strategier og den politiske dialog med tredjelande.
Tredjelandes   ikke-spredningsadfærd  kunne  indgå  som  et   element  i  forhandlinger  om  aftaler
med   EU  og  en  ikke-spredningsklausul  medtages i selve aftalen. Adfærden kunne vurderes i
forhold til faste kriterier som deltagelse i og overholdelse af forpligtelserne i relevante ned-
rustnings-   og  ikke-spredningsaftaler  samt  effektiv   eksportkontrol  med  henblik  på  at  hindre
overførsel  af  produkter  og  teknologi  til   fremstilling  af  masseødelæggelsesvåben  og  fremfø-
ringsmidler dertil.
Klausulens karakter vil i givet fald være afgørende for de mulige sanktioner. Der kan dels være
tale om generelle bestemmelser, som bedst egner sig til opfølgning i den politiske dialog, dels
om specifikke, bindende bestemmelser med nærmere angivne konsekvenser, herunder even-
tuelt suspension af aftalen, i tilfælde af manglende overholdelse.
Iværksættelse af sanktioner vil ku nne ske efter en EU-vurdering af tredjelandets adfærd, efter
en konstatering i den relevante organisation af tredjelandets manglende overholdelse af sine
forpligtelser, eller efter beslutning i FN's Sikkerhedsråd.
Udmøntningen af handlingsplanen vurderes at foregå i overensstemmelse med traktatens be-
stemmelser for anvendelsen af nærheds- og proportionalitetsprincipperne.  
Folketingets   Europaudvalg  har  tidligere  modtaget  aktuelt   notat  om  EU's  strategi  og  handlingsplan
mod spredning af masseødelæggelsesvåben forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) den 16.-17. juni 2003.
11. (Evt.) Sanktioner: Generel drøftelse
Punktet er taget af dagsordenen.
12. Opfølgning  på  5.  WTO  ministerkonference  i   Cancun  den  10.  –  14.  september
2003
Nyt notat.
Der forventes en drøftelse af status efter WTO-ministerkonferencen i Cancun.  

9
WTO-ministerkonferencen blev bragt til afslutning den 14. september. Formanden, Mexico's
udenrigsminister Derbez, konkluderede, at der ikke var basis for at fortsætte forhandlingerne.
Navnlig i forhold til Singapore-emnerne (investeringer, konkurrence, transparens i offentlige
indkøb, handelslettelse) var afstanden i synspunkter efter formandens vurdering for stor. Det
blev samtidig besluttet, at arbejdet med de udestående spørgsmål skal fortsætte på embeds-
mandsplan. Senest den 15. december 2003 skal WTO's Generelle Råd mødes på ambassadør-
niveau for at tage de nødvendige skridt for at forhandlingerne kan afsluttes inden for den for-
udsatte tidsfrist før udgangen af 2004.
Forud  herfor  var   gået  et  intensivt  forhandlingsforløb,  hvorunder   formanden  fremlagde  en
kompromistekst. Udkastet indebar betydelige forpligtelser til reduktioner i landbrugsstøtte og
markedsadgang   for  landbrugsvarer.  Med  hensyn  til   markedsadgang  for  ikke-landbrugsvarer
var forslaget mindre præcist. For Singapore-emnerne foreslog formanden at indlede forhand-
linger for to af emnerne (offentlige indkøb og handelslettelse). Investeringer ville blive gen-
stand  for  en  videre  proces med henblik på senere at igangsætte forhandlinger, der samtidig
ville kunne blive holdt uden for rundens samlede forhandlingsresultat ('single undertaking').
For konkurrence lagdes alene op til at fortsætte det hidtidige udredende arbejde.
Teksten blev herefter drøftet indgående på et delegationschef-møde. Mødet var meget nega-
tivt i forhold til udkastet. Størstedelen af WTO's medlemmer havde ordet. En række asiatiske
og  afrikanske  lande   tilkendegav,  at  man  ikke  ønskede  at   diskutere  nogen  af  Singapore-
emnerne.   Formanden  valgte  herefter  at  indlede   uformelle  konsultationer  om  Singapore-
emnerne med en snæver kreds af delegationer. EU  tilbød at forhandle alene to af de fire em-
ner. Modstanderne meddelte, at man under ingen omstændigheder ønskede at forhandle Sin-
gapore-emner. Dette førte til, at Derbez meddelte, at forhandlingerne ikke kunne fortsætte.
Det  blev   afslutningsvist  besluttet,  at  næste   ministerkonference  skal  finde  sted  i   Hongkong.
Tidspunktet vil blive fastsat efter drøftelser i Genève mellem WTO's medlemmer.
EU har efterfølgende meddelt, at de tilbud, som man var fremkommet med i forhandlingerne,
vil stå ved magt.  
Forberedelsen  af  ministerkonferencen  har  senest   været  forelagt  Folketingets  Europaudvalg
forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22. juli 2003  
samt ved uformelt møde den 3. september 2003.
13.   (Evt.) Forbindelserne mellem EU og Canada
Nyt notat.
KOM(2003)266, SEC/2993/02
På EU-Canada topmødet i december 2002 under dansk formandskab vedtog man at gennem-
føre en omfattende gennemgang af EU-Canada-samarbejdet. Handelsministrene fik i den for-
bindelse  i   opdrag  at  anvise  en  ny  type   fremadskuende,  vidtspændende  bilateral  handels-  og



10
investeringsfremmeaftale  (TIEA).  Kommissionen   fremlagde  den  5.  maj  2003  en   meddelelse
om EU-Canada forbindelserne. Disse udgør som helhed et godt grundlag for drøftelserne om
EU-Canada samarbejdet fremover.  
Rådet  ventes  at  vedtage  retningslinjer  for   formandskabets  og  Kommissionens  kommende
forhandlinger med Canada om det mulige indhold af erklæringstekst/kommuniké fra det næ-
ste EU-Canada topmøde i december 2003 i Ottawa.
Disse retningslinjer lægger på det udenrigspolitiske område op til større koordination, navnlig
ifht. generelle multilaterale spørgsmål samt ifht. krisestyring og fredsbevaring, herunder med
henblik på mulig inddragelse af Canada i konkrete operationer. Derudover peges på migrati-
on, asyl og grænsekontrol samt bekæmpelse af  terrorisme. Dertil kommer en lang række om-
råder, der bl.a. omfatter internationale handelsforhandlinger, uddannelse, kultur, og miljø mm.
Endelige er den Nordlige Dimension føjet til som et yderligere prioritetsområde.  
Endelig lægges op til etablering  af horisontale styringsgrupper under ledelse af formandskabet
og Kommissionen i tæt konsultation med medlemsstaterne.
Behandlingen af EU-Canada relationerne vurderes at foregå i overensstemmelse med trakta-
tens bestemmelser for anvendelsen af nærheds- og proportionalitetsprincipperne.  
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
14. (Evt.) EU-Ukraine topmøde den 7. oktober 2003
Nyt notat.
Formandskabet vil informere Rådet om det næste ordinære topmøde EU-Ukraine, som finder
sted i Jalta den 8. oktober 2003.  
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincipperne er ikke skønnet relevante for det-
te dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
15. Fælles   holdning  vedr.  ændring  af  våbe nembargo   mod  det  tidligere  Zaïre  fra  7.
april 1993
Nyt notat.
På rådsmødet den 29. september forventes vedtaget et forslag til fællesholdning vedrørende
ændring af EU's våbenembargo mod det tidligere Zaire (nu den Demokratiske Republik Con-
11
go) vedtaget den 7. april 1993 i form af en erklæring under det daværende Europæiske Politi-
ske Samarbejde. Embargoen fra 1993 og senest ændret 21. oktober 2002 er fortsat gyldig.
Udkastet  til  fælles  holdning  er   baseret  på  Traktaten  for  Den  Europæiske   Union  artikel  15.
Formålet med den fælles holdning er at indarbejde FN resolution 1493 af 28. juli 2003 der
forbyder salg og leverance af våben såvel som træning, assistance og rådgivning relateret til
militære aktiviteter gældende alle  bevæbnede grupper, der opererer i Nord- og Syd Kivu samt
Ituri provinsen. Den fælles holdning går videre i sit geografisk dække end FN resolutionen, da
den fælles holdning er gældende for hele Den  Demokratiske Republik Congo. Undtaget fra
bestemmelserne er FN's mission i landet (MONUC) samt den integrerede congolesiske hær
og politi.  
Den  fælles  holdning  vurderes  at   være  i  over ensstemmelse  med  traktatens   bestemmelser  for
anvendelsen af nærheds- og proportionalitetsprincipperne.  
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet
(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22. oktober 2002.