Grundnotat vedr. godkandelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer
PDF udgave (143 KB)
Medlemmerne af
Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EUK
18. september 2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Trafikministe-
riets grundnotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv om godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt
af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køre-
tøjer, KOM(2003) 418 endelig.
2
Grundnotat vedrørende forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om godkendelse af motorkøretøjer og
påhængskøretøjer dertil samt af sy-
stemer, komponenter og separate tekniske
enheder til sådanne køretøjer,
KOM(2003) 418, endelig
Resumé:
Kommissionen har fremsat et direktivforslag, der muliggør EF-typegodkendelse
af både delvist opbyggede køretøjer og færd ige køretøjer for
varebiler, lastbiler
og busser samt påhængskøretøjer. Hidt il har det
kun væ ret muligt at EF-
typegodkende personbiler efter dette direktiv.
Direktivet er baseret på totalhar-
monisering, således at det efter en
overgangsperiode ikke længere vil være mu-
ligt at udstede nationale
typegodkendelser, men at der alene kan udstedes god-
kendelser baseret på
harmoniserede krav.
Færdselsstyrelsen har foretaget en hø ring af
berørte organisationer og myndig-
heder. Generelt er høringsparterne
positive overfor forslaget. Forslaget har
endnu ikke været behandlet i
Rådsregi.
1. Baggrund og indhold
Direktivforslaget er fremsat
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab,
særligt artikel 95, og vedtages efter proceduren i trakta-
tens artikel 251
(fælles beslut ningstagen med Parlamentet).
Forslaget fastlægger
detaljerede tekniske og administrative bestemmelser om
EF-typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer hertil på harmonise-
rede vilkår, således at disse kan sælges overalt i EU.
Forslaget
muliggør EF-typegodkendelse af både delvist opbyggede køretøjer og
færdige
køretøjer for vareb iler, lastbiler og busser samt påhængskøretøjer. Hidtil
har det kun været muligt at EF-typegodke nde personbiler efter dette
direktiv.
(Knallerter/motorcykler og traktorer kan også EF-typegodkendes i
deres helhed,
men det reguleres i andre direktiver).
Direktivforslaget
er baseret på totalharmonisering, således at det efter en over-
gangsperiode
ikke længere vil være muligt at udstede nationale typegodkendel-
Dato:
3. september 2003
J. nr.: 1997-722/1-0004
3
ser, men at der
alene kan udstedes EF-typegodkendelser baseret på de harmoni-
serede krav i
direktivet med tilhørende særdirektiver.
Direktivforslaget gør det muligt
for fabrikanter, der ønsker det, at opnå EF-
typegodkendelse allerede ca. ét
år efter direktivets vedtagelse (optionel harmoni-
sering). Dette gælder
alle de køretøjskat egorier, som direktivet omfatter, og gæl-
der både
delvist opbyggede og færdigopbyggede køretøjer. Overgangsperioden
fra
optionel harmonisering til totalharmonisering er forskellig for de forskellige
køretøjskategorier, men totalharmonisering foreslås gennemført for alle
køre-
tøjskategorier fra 2012.
EF-typegodkendelse af varebiler, busser,
lastbiler og påhængskøretøjer vil ikke
være betinget af, at der forinden
foretage s ændringer af særdirektiverne og disses
anvendelsesområde.
Medlemsstaterne kan i overgangsperioden fra direktivets ikrafttrædelse og
indtil
totalharmoniseringen træder i kraft fort sætte med at udstede
nationale typegod-
kendelser, men de harmoniserede krav i direktivet vil
skulle kræves opfyldt.
National typegodkendelse af køretøjer bygget i
små serier, hvor der kan dispen-
seres fra kravene i et eller flere
særdirek tiver, vil dog være mulig, også efter at
totalharmoniseringen
træder i kraft for de forskellige køretøjskategorier, forudsat
at
medlemsstaterne i stedet kræver opfy ldelse af alternative relevante
bestem-
melser.
Forslaget åbner mulighed for EF-typegodkendelse af
personbiler bygget i små
serier på grundlag af fastsatte dispensationer.
Direktivforslaget omfatter også køretøjer, der godkendes individuelt
(enkeltvis).
Individuelt godkendte køretøjer kan fritages fra at opfylde
bestemmelserne i et
eller flere særdirektiver, forudsat at
me dlemsstaterne i stedet stiller sammenlig-
nelige nationale krav.
Forslaget forpligter fabrikanter til at levere oplysninger om såvel
brugen af som
begrænsninger i brugen af køretøj er, komponenter og
tekniske enheder.
Direktivforslaget forpligter fabrikanter til at udlevere
tekniske oplysninger til
fabrikanter af komponenter og tekniske enheder til
eftermarkedet.
Forslaget udvider beskyttelsesklausulen til ikke alene at
omfatte spørgsmål ved-
rørende trafiksikkerheden men også spørgsmål
vedrørende miljøet og folke-
sundheden.
4
Direktivforslaget
forpligter fabrikanter, der opdager fejl, der kan have betydning
for
færdselssikkerheden, miljøet eller folk esundheden, til at iværksætte
tilbage-
kaldelsesaktioner for de fejlbehæftede produkter.
2. Gældende
dansk ret
De tekniske krav til køretøjer fremgår af Færdselstyrelsens
bekendtgørelse om
detailforskrifter for køretøjer, mens bestemmelser om
godkendelse og registre-
ring fremgår af bekendtgørelse om registrering og
syn af køretøjer (Registre-
ringsbekendtgørelsen).
For personbilers
vedkommende har der siden 1998 været totalharmonisering i
EU, hvilket vil
sige, at personbiler enten har skullet være EF-typegodkendte (og
dermed har
kunnet registreres uden syn) eller, de har skullet fremstilles til syn
hos
Statens Bilinspektion.
For de øvrige køretøjstypers vedkommende har det
hidtil ikke været muligt at
opnå EF-typegodkendelse, og der har alene været
mulighed for dansk godken-
delse på basis af de nationale danske krav i
detailforskrifter for køretøjer.
En række af de særdirektiver, der vil blive
krævet opfyldt som betingelse for EF-
typegodkendelse af de nye
køretøjskategorier, har imidlertid i sig selv været to-
talharmoniserende,
dvs. medlemslandene har ved national typegodkendelse være
forpligtet til at
kræve bestemmelserne i særdirektiverne opfyldt. Det gælder
f.eks.
særdirektiverne om støj og luftforurening.
De øvrige særdirektiver har været
optionelle, hvilket vil sige, at fabrikanterne
har haft valget mellem at
opnå EF-typegodkendelser eller opfylde nationale be-
stemmelser på de
pågældende områder. Hvor det har været anset for at være
væsentligt af
hensyn til trafiksikkerhede n og miljøet har Danmark valgt at gøre
de
optionelle særdirektiver obligatoriske i Danmark. Det gælder f.eks.
særdirek-
tiverne, der indfører krav om sikkerhedsseler i nye turistbusser.
Detailforskrifter for køretøjer indeholder ikke lempelser for køretøjer, der
byg-
ges i små serier.
De danske typegodkendelser har en udformning, der
– i modsætning til direkti-
vet – gør dem velegnet som grundlag for
syn af køretøjet ved Statens Bilinspek-
tion.
3. Høring
Færdselsstyrelsen har foretaget en hør ing af de berørte organisationer:
5
Amtsrådsforeningen, Automobilbranchens Handels- og
Industriforening, Dan-
marks Automobilforhandler
Forening, Danske Busvognmænd, De Danske Bil-
importører, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere, HUR, Kommunernes
Landsforening, Rådet for Større Færdselssikkerhed, Sammenslutningen af Auto-
oprettere i Danmark, SID, Dansk Handicap Forbund, De Samvirkende Invalide-
organisationer, Håndværksrådet, Dansk Industri,
Dansk Transport og Logistik,
Campingbranchen, HTS
(Handel, Transport og Serviceerhvervene), Foreningen
af Vognimportører i
Danmark, Foreningen af Danske Vognfabrikker.
Følgende organisationer har
bemærkninger til forslaget:
Danmarks Automobilforhandler Forening finder det
positivt, at der sker en for-
enkling på hele området omkring
typegodkendelser EU-landene imellem.
De Danske Bilimportører ser positivt på
intentionerne i forslaget.
Forbrugerrådet foreslår, at formuleringen 'i
alvorlig grad' fjernes. Formulerin-
gen, der anvendes til at beskrive de
tilfælde, hvor en medlemsstat kan afslå at
meddele EF-typegodkendelse,
selvom den pågældende køretøjstype, system,
komponent eller tekniske enhed formelt opfylder de krævede bestemmelser, men
hvor der 'i alvorlig grad' kan ske skader på miljøet eller folkesundheden,
åbner
efter Forbrugerrådets opfattelse op for
fortolkningsproblemer. Formuleringen
anvendes også til at
beskrive de tilfælde, hvor en medlemsstat kan afvise pro-
dukter, der er
EF-typegodkendte, med henvisning til trafiksikkerheden, miljøet
eller
folkesundheden, og også her kan der efter Forbrugerrådets opfattelse opstå
fortolkningsproblemer.
Forbrugerrådet finder, at der i bestemmelserne om
produktionskontrol bør stilles
mere præcise (minimums)krav til, hvor
hyppigt der skal foretages kontrol med
produktionens overensstemmelse
med det godkendte.
Forenede Danske Motorejere kan generelt tilslutte sig
direktivforslaget.
4. Lovgivningsmæssige og st atsfinansielle
konsekvenser
Forslaget vil kræve ændring af Færdselsstyrelsens
bekendtgørelse om detailfor-
skrifter for køretøjer og af bekendtgørelse om
registrering og syn af køretøjer.
Færdselsstyrelsens arbejde med
typegodke ndelser vil skulle omlægges fra natio-
nale typegodkendelser
til EF-typegodkendelser af dansk producerede køretøjer
og til national
typegodkendelse af køretøjer bygget i små serier. De ressource-
mæssige
konsekvenser heraf er endnu ikke kendt.
Forslaget skønnes i øvrigt ikke at
ville have statsfinansielle konsekvenser.
6
5. Samfundsøkonomiske
konsekvenser
Danske virksomheder vil kunne udnytte fordelene ved EU's indre
marked ved at
opnå EF-typegodkendelse af deres køretøjer. Omkostningerne til
godkendelse
må dog forventes at blive forøget.
Færdselssikkerheds- eller
miljømæssige forbedringer i særdirektiverne vil få
hurtigere virkning i
Danmark og i resten af EU.
Synsgrundlaget for Statens Bilinspektion vil
muligvis blive forringet.
Danmark vil skulle acceptere lastbiler og busser
m.v. samt personbiler bygget i
små serier, der ikke opfylder visse af de
sikkerhedsmæssige krav, der stilles i
dag. Den færdselssikkerhedsmæssige
virkning heraf anses dog for at være be-
grænset.
6. Nærheds- og
proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører, at der er blevet taget
hensyn til nærheds- og proportiona-
litetsprincipperne som omhandlet i
traktatens artikel 5. Målet med direktivet,
nemlig gennem en
EF-typegodkendelse for motorkøretøjer og deres udstyr at
fjerne
handelshindringer inden for Fællesskabet, kan som følge af omfanget og
virkningerne af den foreslåede handling inden for bilindustrien ikke i
tilstrække-
ligt omfang opnås af medlemsstaterne selv, og vil bedre kunne
opnås på fælles-
skabsplan. Dette direktiv går ikke ud over, hvad der er
nødvendigt for at nå de
tilsigtede mål. Regeringen er derfor enig i, at
forslaget er i overensstemmelse
med nærheds- og proportionalitetsprincippet.