Hjælpemenu

Hovedmenu

Samlede tilladte fangstmængder for blåhvilling i ICES-områder

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

PDF udgave (69 KB)
 
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
15. juli 2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministe-
riets notat om Europa-Kommissionens begrundede udtalelse til Danmark
om overskridelse i 1999 af de samlede tilladte fangstmængder for blåhvilling i
ICES-afsnit Vb (EU-farvand) og ICES-underområde VI og VII.

2
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
J.nr.: 1999-5522-0023
Den 27. juni 2003
Folketingets Europaudvalg
Notat
om  
Europa-Kommissionens begrundede udtalelse til Danmark om overskridelse
i 1999 af de samlede tilladte fangstmængder for blåhvilling i ICES-afsnit Vb
(EU-farvand) og ICES-underområde VI og VII
Kommissionen har under henvisning til EF-Traktatens artikel 226 ved skrivelse af
2.  maj  2003  fremsendt  begrundet  udtalelse  af  30.  april  2003  om  Danmarks  over-
skridelse i 1999 af de samlede tilladte fangstmængder for blåhvilling i ICES-afsnit
Vb (EU-farvand) og ICES-underområde VI og VII.
De danske myndigheder har ved skrivelse af 19. november 1999 besvaret Kommis-
sionens skrivelse af 18. oktober 1999 om denne sag. Den danske regering har tillige
ved skrivelse af 4. maj 2001 besvaret Kommissionens åbningsskrivelse af 6. marts
2001.  Folketingets  Europaudvalg  har  den  18.  maj  2001  modtaget  orienteret  om
sagen.
Kvoten er en såkaldt 'ufordelt' kvote for hele EU på 111.500 tons blåhvilling, hvor
Danmarks andel i overfiskeriet efter Kommissionens opfattelse er på ca. 7.500 tons
ud af en samlet overskridelse i hele EU på ca. 54.000 tons. Kvoten administreres af
Kommissionen  på  basis  af  ugentlige  indberetninger  fra  alle  medlemslande  over
mængden af landede fangster.
For  det  første  anfører  Kommissionen  i  sin  begrundede  udtalelse,  at  de  danske
myndigheder først indstillede fiskeriet efter den pågældende bestand seks dage efter,
at Kommissionen den 16. april 1999 ved telex meddelte alle medlemslande, at den
pågældende kvote  måtte antages at være opbrugt. Kommissionen anfører i denne
sammenhæng,  at et fiskeristop efter Kommissionens opfattelse kan udstedes med
24 timers varsel. Derved blev den danske andel af overfiskeriet ifølge Kommissio-
nen på ca. 7.500 tons.
Det er regeringens opfattelse, at Kommissionen baserer sin konklusion om størrel-
sen  af  det  danske  overfiskeri  på  en  forkert  anvendelse  af  de  ugentlige  foreløbige
opgørelser, frem for den endelige månedlige opgørelse over landinger.
Regeringens undersøgelser viser, at danske  fiskerfartøjer i alt har fisket 2.480 tons
blåhvilling fra de anførte farvande i perioden fra 17. til 22. april 1999. Den danske
3
andel  af  overfiskeriet  er  således  af  relativ  beskeden  størrelse  set  i  forhold  til  den
samlede kvoteoverskridelse på ca. 54.000 tons.
Der er ikke konstateret fiskeri i de anførte farvande efter ikrafttrædelsen af det dan-
ske forbud mod dette fiskeri den 23. april 1999 ved døgnets begyndelse. Kommis-
sionen påstand om, at der efter den 16. april 1999 blev fisket hele 7.500 tons blå-
hvilling er således ikke korrekt.
Et  fiskerfartøj  kan  ifølge  EU-reglerne  på  området  efter  et  fiskestops  ikrafttræden
lovligt  lande  en  fangst,  som  er  fisket  før  fiskestoppets ikrafttræden.  Der  er ifølge
regeringens opgørelse efter den 16. april 1999 i alt blevet landet 3.379 tons blåhvil-
ling fra de anførte farvande.
Kommissionen udsendte fredag den 16. april 1999, kl. 17.06, pr. telex meddelelse
om,  at  kvoten  var  opbrugt,  og  at  de  enkelte  medlemslande  derfor  skulle  udstede
nationale forbud mod yderligere fiskeri. Da dette tidspunkt var efter normal kontor-
tids  ophør,  kunne  det  ikke  forventes,  at  et  fiskeristop  ville  kunne iværksættes  før
den efterfølgende mandag.
Danmark udstedte tirsdag den 20. april 1999 et forbud mod fiskeri af blåhvilling i
de omhandlede områder. Forbudet trådte i kraft ved døgnets begyndelse fredag den
23. april 1999.
Den danske regering har i sit svar af 4. maj 2001 på Kommissionens åbningsskrivel-
se af 6. marts 2001 erkendt, at fiskeristoppet kunne have været udstedt én dag tidli-
gere, altså allerede mandag den 19. april 1999.
Det var – og er stadigvæk – et centralt el ement i forkyndelsesprocedure for et fiske-
ristop, at dette udsendes med et varsel på to dage. Årsagen hertil er et hensyn til
borgernes retssikkerhed og et hensyn til, at fiskerne ikke skal sejle forgæves til de
fjernereliggende fiskeområder. Eksempelvis er der cirka to dages sejlads til ICES-
områderne Vb (EU-farvande), VI og VII, hvorfor et fiskeristop rimeligvis ikke kan
udstedes med kortere varsel.
Den danske regering deler således ikke Kommissionens opfattelse om, at et fiskeri-
stop vil kunne træde i kraft  i løbet af 24 timer efter forkyndelse, men finder der-
imod, at de danske myndigheder i 1999 havde – og den dag i dag har – effektive
procedurer til at forvalte fiskeriet.
Regeringen er imidlertid også af den opfattelse, at Kommissionen selv har medvir-
ket til at forsinke udstedelsen af et fiskestop, idet Kommissionens som nævnt ud-
sendte sin meddelelse på et sent tidspunkt.
Regeringen skal i øvrigt bemærke, at det  kun er Kommissionen, der har haft – og
kunne  have  –  et  fuldt  overblik  over  udnyttelsen  af  den  ikke-fordelte  kvote  på
111.500 tons blåhvilling. Det ville have kunnet medvirket til at undgå en overskri-
delse af kvoten, hvis Kommissionen havde foretaget et bedre skøn i udviklingen i
fangsterne og som følge heraf havde udsendt sin underretning på et væsentligt tidli-
gere tidspunkt end det faktisk skete.
4
For det andet anfører Kommissionen, at Danmark administrativt eller strafferetligt
burde have forfulgt to overtrædelser af den nationalt fastsatte frist på 48 timer for
landing af de lovligt fangede fisk.  
Som nævnt kan et fiskerfartøj ifølge EU-re tten efter et fiskestops ikrafttræden lov-
ligt lande en fangst, som er fisket før fiskestoppets ikrafttræden.  
Ifølge  nationale  danske  regler  indebærer  udstedelse  af  et  forbud  mod  fiskeri  som
følge af  opfiskning af en  kvote  for  en art  imidlertid også, at der udstedes forbud
mod  landing  af  den  pågældende  art  to  døgn  efter  ikrafttræden  af  forbuddet  mod
fiskeri. To danske fartøjer har landet blåhvilling efter den 24. april 1999. Idet der for
begge fartøjers vedkommende alene er sket en overtrædelse af den nationalt fastsat-
te frist for landing af den lovligt fiskede fangst, har de danske myndigheder vurde-
ret, at der ikke har været grundlag for at  indlede strafferetlig eller administrativ for-
følgning af førere af de pågældende fartøjer.
Kommissionens konklusion om, at danske myndigheder strafferetligt eller admini-
strativt burde have forfulgt førerne af disse to fartøjer for overtrædelse af fiskeri-
stoppet, afvises derfor.
Administrationen af den danske forvaltning af fiskeriet er siden 1999 blevet samlet
og forenklet, hvorved reaktionstiden ved udsendelse af forbud mod fiskeri er blevet
væsentligt kortere. Regeringen finder, at dette vil medvirke til at hindre en gentagel-
se, forudsat at samarbejdet med Kommissionen om varsling af forbud mod fiskeri
forbedres, specielt for så vidt angår fiskeri på ufordelte kvoter.
Den danske regering har afgivet svar på Kommissionens begrundede udtalelse på
baggrund af ovenstående.