DER 19.-20/6 Thessaloniki - bekæmpelse af terrorisme
PDF udgave (119 KB)
Medlemmerne
af
Folketingets
Europaudvalg
og
deres
stedfortrædereBilagJournalnummerKontor1400.C.2-0EU-sekr.18. juni 2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i forbindelse med Det
Europæiske Råd i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003 Rådets rapport om EU's
eksterne aktioner til bekæmpelse af terrorisme, 10323/2/03 REV 2.
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNIONBruxelles, den 12. juni 2003 (13.06)
(OR. en)10323/2/03 REV 2 LIMITE COSDP 349 COTER 23 PESC 307 RELEX 225
CONUN 14
NOTE
fra:formandskabettil:delegationerneVedr.:Udkast til en rapport fra formandskabet til Det
Europæiske Råd om EU's optræden udadtil med henblik på bekæmpelse af terrorisme
(herunder FUSP/ESFP)
UDKAST TIL FORMANDSKABETS RAPPORT TIL DET EUROPÆISKE RÅD
OM EU'S OPTRÆDEN UDADTIL
MED HENBLIK PÅ BEKÆMPELSE AF TERRORISME (HERUNDER
FUSP/ESFP)
INDLEDNING
På baggrund af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Sevilla og efter konklusionerne fra
mødet i december 2002 i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) er der
udviklet en mangesidet strategi for bekæmpelse af terrorisme i forbindelse med alle aspekter
af EU's udenrigspolitik.
Som en opfølgning af de henstillinger, der er indeholdt i rapporten til Rådet (almindelige
anliggender og eksterne forbindelser) på samlingen den 4. december 2002, gennemgår
nærværende rapport de opnåede fremskridt.
A.
EU's FORBINDELSER MED TREDJELANDE
1.
Trusselsanalyser
Der er gjort en konstant indsats for at udbygge analysen af trusler på verdensplan. COTER
har udarbejdet tre (3) nye regionale trusselsvurderinger (Central- og Latinamerika, Sydasien
og Sydøstasien). Der er ligeledes færdiggjort fjorten (14) nye landespecifikke
trusselsvurderinger. Sammenstillingen omfatter nu 9 regioner og 55 lande. Der er også gjort
fremskridt med hensyn til ajourføring og revision af de eksisterende vurderinger.
Ajourføringsprocessen er fortløbende.
Disse vurderinger indeholder anbefalinger med henblik på en EU-strategi, der er rettet mod
de pågældende lande og regioner, samt opfølgning. Der udfoldes bestræbelser for at forenkle
og tydeliggøre disse anbefalinger i rapporterne. De metoder, der skal anvendes til at forenkle
anbefalingerne, vil blive fastlagt under det kommende italienske formandskab.
2.
Tematisk vurdering
På grundlag af en tematisk vurdering har EU vedtaget politikanbefalinger om bekæmpelse af
terrorisme i forbindelse med terroristgrupper.
3.
Rapport om yderliggående fundamentalisme og terrorisme
Efter udenrigsministrenes drøftelser på samlingen i Rådet (almindelige anliggender og
eksterne forbindelser) i oktober 2002 besluttede det danske formandskab at pålægge en
gruppe af ministres personlige repræsentanter at forelægge en analyse af fænomenet
yderliggående fundamentalisme og terrorisme. Mellem december 2002 og maj 2003 har
Gruppen vedrørende Yderliggående Fundamentalisme og Terrorisme afholdt fire møder (en
gang i København, to gange i Bruxelles og en gang i Athen). Den endelige rapport er blevet
forelagt og vil blive drøftet mere indgående i Rådet med henblik på at arbejde videre ud fra
anbefalingerne deri.
4.
Revision af aspekterne vedrørende bekæmpelse af terrorisme i
tredjelandsforbindelser
Den Europæiske Union har indført en procedure for at sikre, at de aspekter, der vedrører
bekæmpelse af terrorisme i tredjelandsforbindelserne og herunder i givet fald i de
overenskomstmæssige forbindelser, tages op til revision og ændres efter den systematiske
evaluering, der blev indført af Rådet (almindelige anliggender) i oktober 2001. Der er indtil
videre indsat standardklausuler om bekæmpelse af terrorisme i aftaler med Chile, Algeriet,
Egypten og Libanon, og de indgår i de igangværende forhandlinger om aftaler med Syrien,
Iran og Samarbejdsrådet for Golfstaterne (GCC).
5.
Politisk dialog
Politisk dialog med tredjelandene samt regionale og subregionale organisationer er et vigtigt
redskab til at oplyse tredjelande om den betydning, som EU tillægger bekæmpelsen af
terrorisme.
Der har været fremsat fælles erklæringer sa mmen med Indien, Japan, Canada, Rusland,
Latinamerika, ASEM og Den Afrikanske Union, der har dannet grundlag for fremme af
samarbejdet om bekæmpelse af terrorisme, og i januar blev der fremsat en ny fælles erklæring
sammen med ASEAN. Der er navnlig i forbindelse med dialogen med USA, Rusland og
Indien blevet gjort en indsats for at uddybe det eksisterende samarbejde, idet man har
fokuseret på at udarbejde relevante handlingsplaner og arbejdet med specifikke aftalte
samarbejdsområder.
6.
Retningslinjer for en fælles strate gi for bekæmpelse af terrorisme
Der er udført et omfattende arbejde med hensyn til retningslinjerne for en fælles strategi for
bekæmpelse af terrorisme, der er ved at blive færdiggjort. Disse retningslinjer, der er et
ledsagende internt redskab til EU's handlingsplan, vil bidrage yderligere til den politiske
dialog samt til en bedre implementering af EU's politik vedrørende bekæmpelse af
terrorisme.
B.
FAGLIG BISTAND TIL TREDJELANDE
1.
Faglig bistand fra EU til tredjelande (i henhold til UNSCR 1373)
For at opfylde målet om afgrænsning af specifikke aktioner, som skal bistå tredjelande med
at overholde deres forpligtelser i henhold til UNSCR 1373, har Den Europæiske Union på
forslag af Kommissionen handlet hurtigt ved at fastlægge en strategi, som går ud på at stille
supplerende og målrettede faglige bistandsprojekter til rådighed for en række tredjelande,
som skal lette gennemførelsen af UNSCR 1373 og andre relevante internationale
instrumenter. På grundlag af denne ramme er der ved at blive iværksat pilotprojekter i en
begrænset antal lande. Der er på grundlag af kriterier, som er godkendt af Rådet, og i samråd
med FN-Komitéen mod Terrorisme blevet udvalgt nogle lande, hvortil der fortrinsvis skal
ydes bistand.
Kommissionen har besluttet at prioritere Indonesien, Pakistan og Filippinerne som de første
pilotlande, hvortil der skal ydes bistand. I november 2002 blev der gennemført en
evalueringsmission i Filippinerne, og i januar 2003 blev der gennemført tilsvarende missioner
i Indonesien og Pakistan. Konkrete projekter er ved at blive udformet i tæt samarbejde med
de pågældende tredjelande og på grundlag af evalueringsmissioner med deltagelse af
Kommissionen og nationale eksperter fra EU-medlemsstaterne. Der er blevet udarbejdet
referencerammer, som er blevet drøftet med modtagerlandene. Kommissionen er samtidig
ved at undersøge mulighederne for at bidrage til programmer for terrorismebekæmpelse
under regionale organisationer såsom OSCE og ASEAN.
2.
Oversigt over bilateral bistand, som medlemsstater yder til tredjelande
For at fremme koordineringen mellem EU-medlemsstaterne er der udarbejdet en første
oversigt over programmer for bilateral bistand til tredjelande i forbindelse med bekæmpelse
af terrorisme. Dette dokument vil blive ajourført regelmæssigt afhængigt af behovet.
C.
BEKÆMPELSE AF FINANSIERINGEN AF TERRORISME
Bekæmpelse af finansieringen af terrorisme har fortsat højeste prioritet i Den Europæiske
Union. EU er internt og i samarbejde med tredjelande, navnlig USA, ved at undersøge,
hvordan man kan fremme det internationale samfunds aktiviteter på dette område. Denne
rapport indeholder henstillinger på dette område.
Man har arbejdet videre med indefrysning af midler og økonomiske ressourcer med henblik
på at forebygge finansiering af terrorisme. Den lovgivning, der tager sigte på Al Qaeda og
Taleban (forordning (EF) nr. 881/2002), er blevet ajourført flere gange for at bringe den i
overensstemmelse med de ændringer, som er blevet besluttet af den kompetente
Sanktionskomité under FN's Sikkerhedsråd. Rådet har også offentliggjort en ændring
(forordning (EF) nr. 561/2003), som gennemfører de undtagelser, der er fastsat i resolution
1452(2002). Rådet har endvidere revideret og ændret listen over de personer, grupper og
enheder, som er omfattet af indefrysningsforanstaltningerne i fælles holdning
2001/931/FUSP og forordning (EF) nr. 2580/2001 som fastsat i disse retsakter.
Det fremgår af de fælles konklusioner fra EU-GCC-ministermødet den 3. marts 2003 i
Doha, at det er meget vigtigt at bekæmpe finansieringen af terrorisme og navnlig at forhindre
terrorgrupper i at opnå finansiering. I den forbindelse foreslog EU Golfstaterne at indlede
en dialog i en endnu ikke fastlagt form om, hvordan man kan sikre gennemsigtighed i
anvendelsen af midler, som er indsamlet til humanitære formål.
EU har fortsat arbejdet i FATF med at revidere de 40 specifikke henstillinger og sikre fuld
overholdelse af de 8 specifikke henstillinger angående finansiering af terrorisme. EU vil
fortsætte sin støtte til FATF, herunder arbejdet med at indkredse lande, hvortil der
fortrinsvis skal ydes faglig bistand med henblik på bekæmpelse af finansiering af terrorisme.
D. SAMARBEJDE
MED
INTERNATIONALE
ORGANISATIONER,
REGIONALE FORA OG ANDRE PARTNERE
1.
Internationale organisationer og regionale fora
EU har deltaget i alle større begivenheder, som har fundet sted i FN (UNCTC, 6. Komité,
Ad hoc-komitéen, UNODC og FN-Centret for International Kriminalitetsforebyggelse). EU
har navnlig deltaget aktivt i det særlige møde i Komitéen mod Terrorisme med
internationale, regionale og subregionale organisationer den 6. marts 2003.
EU følger også udviklingen i Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), hvor der er
forhandlinger i gang med henblik på revision af konventionen og protokollen om terrorisme
til søs fra 1988.
EU har også bidraget til arbejdet i andre internationale organisationer som led i bekæmpelsen
af terrorisme og fortsat det nære samarbejde med regionale fora såsom forummet
vedrørende Latinamerika/Caribien, ASEM, ASEAN, ARF, Barcelona-processen osv.
2.
Bilateralt samarbejde
Der er blevet iværksat nye initiativer, taget mere konkrete skridt og udvekslet vigtige
oplysninger med USA som led i uddybningen af den politiske dialog og udvidelsen af
samarbejdet med USA om bekæmpelse af terrorisme.
Det initiativ, der er taget til konkrete handlingsplaner med andre partnere (Rusland), har ført
til en mere solid og gensidig form for samarbejde. Der er dog behov for et mere konsolideret
arbejde, hvor man bl.a. overvejer at inddrage andre nøglepartnere i verden.
E.
SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SØJLERNE
EU er ved at udvikle en mere samordnet strategi på tværs af søjlerne til bekæmpelse af
terrorisme. COTER-Gruppen og Terrorismegruppen (RIA) har udarbejdet et EU-
kompendium over trusselsvurderinger med henblik på bekæmpelse af terrorisme. I dette
fælles dokument fremlægges den samlede trusse l mod EU's interesser såvel internt som
internationalt. Der blev under det fælles FUSP/RIA-møde om terrorisme fremsat forslag om
at fremme tværsøjlestrategien, og de vil blive gennemgået nærmere.
F.
ESFP
Der er gjort fremskridt med implementeringen af Sevilla-erklæringen om ESFP's bidrag til
bekæmpelsen af terrorisme, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i juni 2002. I
overensstemmelse med denne erklæring og rapporten fra det danske formandskab, som
Rådet noterede sig i december 2002, vedrørende EU's optræden udadtil med henblik på
bekæmpelse af terrorisme er EU i færd me d at afgrænse det mulige samspil mellem de
militære kapaciteter under ESFP og bekæmpelsen af terrorisme.
a.
Spørgsmålet om, hvordan militære aktiver og kapaciteter kan bidrage til beskyttelsen af
civilbefolkninger mod følger af terrorangreb, herunder kemiske, biologiske,
radiologiske og nukleare angreb, er blevet taget op.
Rådet noterede sig oprettelsen af en database over militære aktiver og kapaciteter af
betydning for beskyttelsen af civilbefolkninger mod følgerne af terrorangreb, herunder
kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare angreb, idet denne database kun skal
være til orientering. EU's Militærstab har sendt et spørgeskema til medlemsstaterne for
at indsamle oplysninger med henblik på oprettelsen af en sådan database. Disse
oplysninger skal forbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne, når de overvejer at
anvende de relevante militære aktiver og kapaciteter i krisestyringsoperationer, eller til
støtte for konsekvensstyringsforanstaltninger, som er truffet af enkelte medlemsstater
inden for EU. I sidstnævnte tilfælde kan de militære aktiver og kapaciteter, der er
medtaget i databasen, stilles til rådighed på et frivilligt grundlag efter anmodning fra
den eller de berørte medlemsstater.
Der er endvidere enighed om, at de kompetente organer skal udarbejde regler,
procedurer og kriterierne for anvendelsen af disse militære aktiver og kapaciteter under
hensyntagen til andet arbejde, som udføres inden for EU, med henblik på at sikre et
samlet svar fra EU.
b.
Rådet noterede sig også, at spørgsmåletom de militære kapaciteter, der er nødvendige
for at beskytte styrker, som indsættes i EU-ledede krisestyringsoperationer med
henblik på bekæmpelse af terrorangreb, herunder kemiske, biologiske, radiologiske og
nukleare angreb, ligeledes er blevet taget op. Terrortruslens indvirkning på udviklingen
af militære kapaciteter er blevet omdefineret i ECAP. Der er derfor blevet nedsat en
relevant projektgruppe (vedrørende ABC) til at løse dette spørgsmål.
c.
Rådssekretariatet har gennem sit situationscenter foretaget en vurdering af den
kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare terrortrussel.
d.
Endelig fortsætter EU og NATO med at udveksle oplysninger på alle niveauer inden
for bekæmpelse af terrorisme. Med hensyn til spørgsmålet om civilbeskyttelse mod
kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare terrorangreb har begge organisationer
endvidere øget gennemsigtigheden ved at udveksle fortegnelser over deres respektive
aktiver og kapaciteter til beskyttelse af civilbefolkninger mod kemiske, biologiske,
radiologiske og nukleare terrorangreb. EU er ved at undersøge, hvordan det kan
udbygge sit samarbejde med NATO om bekæmpelse af terrorisme yderligere.
Rådet opfordrede generalsekretæren/den højtstående repræsentant til sammen med
Kommissionen at fremlægge henstillinger, således at disse spørgsmål kan tages op på en
kommende samling i Rådet.
________________________